Mine 30 dage uden: Sociale Medier

Jeg har på det sidste gået og irriteret mig over mine egne tendenser. Det er som om jeg konstant har et behov for at dele min opmærksomhed i to eller mere. Jeg sidder og ser en film og Wupti, så kunne jeg lige scrolle mit feed igennem imens. Jeg står i køen i netto i to minutter og bum, der var Instagram. Og hvis jeg spørger mig selv om det beriger mit liv, så må jeg nok faktisk svare nej. Selvfølgelig er der personalegruppen på facebook, begivenheder og kontakten til familien i udlandet, der alt sammen er super! Men så er der de endeløse bunker af menes (som er mega sjove, bevares), clickbait artikler og “kopier denne” status-opdateringer fra folk jeg ikke har set i over 10 år. Jeg suger det hele til mig i en lid strøm af ligegyldighed - og jeg kan bruger timer på det!

Ærlig talt - jeg er træt af det. Så nu vil jeg lave en cleanse.
Jeg vil dog lige tilføje at jeg hater ikke på de sociale medier, jeg revurderer bare hvor meget jeg bruger dem.

Mine spilleregler er følgende:

Alle sociale medier skal slettes fra min telefon. Facebook messenger kan dog få lov at stå alene tilbage, da det bruges på lige fod med en SMS-funktion. Som udgangspunkt skal jeg slet ikke røre nogle sociale medier de næste 30 dage - dog med undtagelse af arbejdsmæssige sammenhænge (hvilket ikke er ofte). Dette skal dog foregå via min computer og jeg må ikke tjekke andet.

Efter de 30 dage er min plan at facebook skal forblive “exiled” til computeren, men at Instagram og Snapchat kan få lov at komme tilbage på telefonen. Så nu må vi se hvordan det går:

DAG 1 .
Jeg slettede alle sociale apps på telefonen i morges, og allerede på vej på arbejde så jeg noget, jeg ikke kunne sidde inde med alene. Frem med telefonen og frem med Snapchat - nåh nej. Det var faktisk lidt foruroligende at vane kan skabe så stærk en impuls, på trods af at jeg lige havde været fuldt bevidst om at jeg ikke længere havde snapchat på telefonen. Ja, det der med vaner er sgu noget sjovt noget.

Da jeg så stod i toget - uden at være tryllebundet at jagten på memes, kiggede jeg rundt på de mennesker jeg delte kupé med. Næsten alle stod med hovedet ned i telefonen. Men i mængden spotter jeg en ung pige der sidder og hækler. En komplet kontrast til sine omgivelser. Jeg er vild med det! Og igen - ingen at dele det med. Er jeg blevet ude af stand til at opleve noget for mig selv?


DAG 2.
I dag var jeg meget bevidst om at se alt det jeg evt. måtte være gået glip af, hvis jeg havde stået med min telefon. På perronen på vej til arbejde, så jeg igen mange mennesker uknækkeligt optaget af deres lille lomme-boks og det eneste jeg kunne tænke var: “Gud hvor ser man egentlig dum ud, når man står sådan der” - ja og det er jo altså inklusiv mig selv. Jeg har ikke tænkt over det før, men det er da lidt fjollet at stå individuelt, side om side, i en kollektiv nakkeskade.

Når det så er sagt, så var der ikke meget mere at opleve på min korte rejse til arbejde, og fingrende kløede da et par gange efter at hente telefonen op ad lommen og se om der skulle ske noget spændende på facebook. Det blev dog kun ved tanken, for bevidstheden om at jeg har slettet det hele, var dog sunket ordenligt ind i dag.


DAG 8.
Hov. Det er sgu lidt svært. - Ikke at holde sig væk med vilje, men det der der bare lige sker - helt af sig selv, du ved. Det er faktisk gået utroligt godt med min lille cleanse, og jeg savner det meget sjældent. Men nu sad jeg lige med computeren og ledte efter lidt inspiration og skulle også lige se om Frau Annika havde lavet flere lækre bøger om Handlettering (et must til dem der interesserer sig for at lære den slags i øvrigt).
Jeg kiggede lidt frem og tilbage og ender på hendes pinterest side. “Ej hende må jeg lige følge” - øhm.. pinterest er da egentligt også et socialt medie.
Så selvom det kun er mig selv jeg kan snyde, så har jeg jo lavet en aftale med mig selv, og derfor må jeg altså vente med at følge hende til de 30 dage er slut. Nu må vi bare håbe jeg husker det så.


DAG 12.
I dag har det været en svær dag på cleansen. De har ingået et forlig på det kommunale område i overenskomstforhandlingerne. Et emne der har fyldt vanvittigt meget i mit hovede de sidste 7 uger, som nyvalgt tillidsrepræsentant på mit arbejde. Jeg er helt oppe og kører over det og har bare lyst til at råbe hurra fra en bjergtop! Og hvilken bjergtop er bedre til udråb end de sociale medier?! STUPID SOCIAL MEDIA CLEANSE!


DAG 14:

“Nåh er du også med på den trend?”.
Da jeg var yngre brugte jeg virkelig meget energi og tid på at jeg skulle være med på det sidste nye, og at være “bagud” var nærmest et nederlag. Nu har jeg det næsten omvendt. Jeg anser det som en dyd, at kunne gå til venstre når alle andre går til højre, så den sætning var lidt af en mavepuster. Som det “bagud” menneske jeg er blevet, var det ikke gået op for mig at jeg var snublet direkte ind i den sidste nye bevægelse: the 30 days social media challenge. Men nu er jeg her altså. Min indre to årlige var lige ude og markere sig med “så dropper jeg sgu bare det hele”, men heldigvis er det oftest ikke hende, der har førerpinden. Hele ideen kom jo af et “problem” jeg så hos mig selv, så hvis andre har det på samme måde, kan vi vel godt være fælles om det *wink wink*


DAG 15.
Halvvejs!!!
Ja altså, jeg har ikke så meget andet at sige om det end det; Halvvejs. Jeg kan ikke engang rigtigt sige om det er tre udråbstegn for: "Hurra, nu er der kun 15 dage til at jeg kan tilkoble mig selv igen" eller om det mere er et "Åh nej, er der kun 15 dage tilbage". Det vil de næste 15 dage nok vise.


DAG 30.
Så er der gået 30 dage og jeg vil holde fast i, at det faktisk er minimalt jeg har savnet det. Jeg havde lige et par dage i starten af min skoldkoppe periode (ja, jeg er blevet forbandet med skoldkopper i en alder af 28 år), hvor jeg virkelig godt kunne bruge noget at glo på, uden at skulle tænke så meget over det, men det kan man måske også kalde ekstreme omstændigheder.

Jeg tror faktisk at nogle af mine venner dog har savnet mig på de sociale medier - mere end jeg har. Louise især har allerede advaret mig om at der venter mig en del notifikationer fra hende i morgen og dét er udover de ting hun "bare" har screenshot’et og sendt til mig på SMS. På nogle punkter glæder jeg mig også til at komme tilbage. Der er nogle apsekter af Sociale Medier, der virkelig gør nogle ting lidt nemmere. F.eks da jeg ville finde ud af om der stadig var festligheder foran forlisinstitutionen for et par uger siden, stod jeg med google i den ene hånd og et opkald til min nyheds-seende mormor i den anden, og var stadig uden konkret svar. Med de sociale medier havde det ikke taget langt tid at følge et hashtag og stå med svaret i løbet af et øjeblik.

Instagram har jeg savnet mest. Hvilket er sjovt, da det er det medie jeg bruger mindst tid på om dagen. Måske jeg er en smule draget af den æstetisk visuelle opstilling af livet, der florerer på det medie?


KONKLUSION.

Fik jeg det ud af det jeg gerne ville?

Både ja og nej. Jeg fik helt klart meget ud af at tage en pause og jeg føler helt sikkert at det har givet mig en mental ferie, ikke at være konstant “på”. Men i forhold til at have splittet fokus, så tror jeg det er et problem der går dybere end de sociale medier. Jeg tror stadig helt klart at de har været med til at skabe problemet - sammen med smartphones og en voksende medie kultur (i MIN optik). Jeg oplever i hvert fald stadig at jeg kan sidde og se en film, og gribe efter min telefon - og hvis ikke det er de sociale medier, så er det et spil, eller en google search, en imdb search, mail tjek, sms, tjek af bankkonto, indkøbsliste på nemlig.dk osv.. Så det har krævet lidt mere end at slette er par apps at holde mit fokus i den slags sammenhænge.

Hvad gør jeg så nu, hvor de 30 dage er gået?

Jeg installerer i hvert fald Instagram til at starte med - og mon ikke Snapchat også ender tilbage på telefonen. Jeg tror dog at jeg vil holde fast i min ide om at lade facebook være en computer ting. Og så må vi jo se om det stadig holder stik om en uge, en måned, et halvt år.


OPDATE:

Instagram kom tilbage på telefonen ret hurtigt, som forudset. Meeeen, facebook endte nu også med at komme tilbage efter et par uger. Dog har den fået en ny plads på telefonen. Før lå den i den låste linje, nederst på skærmen, klar til at fortælle mig om notifikationer, lige meget hvilken hjemmeskærm jeg var på. Nu ligger den på en almindelig side, sammen med de andre sociale medier, der næsten alle sammen er kommet tilbage igen. Snapchat var dog den der var væk længst tid. jeg tror det tog omkring halvanden måned før jeg hentede den ned igen. og det var egentligt ikke af savn, så meget som det det var total mangel på standhaftighed når diverse venner sagde "Ej men det ville du have vidst hvis du havde set dine snaps". Hvad kan jeg sige. Det var godt med en pause. Mit forbrug er dalet markant, især på facebook, til trods for at den ligger på telefonen igen. Hvad kan jeg sige, jeg kan godt lide at være tilkoblet - til en grænse. Og så er vi jo tilbage til det, jeg mener er svaret på alting (og nej, det er ikke 42): Balance!


  • Naomi

Synes godt om

Kommentarer