How to: Vægtstang (kostume rekvisit)

I forbindelse med et cirkus-forløb i min datters klasse har vi lavet lidt forskellige kostumetilbehør herhjemme. Det er blevet til et par klovne-slips og en butterfly af filt og to vægtstænger til en af de mange stærke mænd, der skulle optræde i Cirkus Popcorn.

Det var en hyggelig proces at dele med Lily og sidder man med en kostume fest i kalenderen eller varsler fastelavn sin ankomst, kan det jo være, at man har stærk dreng eller pige, der lige manglede en rekvisit til sit kostume.
Her er mit forslag til, hvordan sådan en vægtstang kan laves:

Til én stang brugte vi:

2 store flamingo kugler
1 træ pind
Sort akryl-lak
Hvid akryl-lak
Pensler (to store og en lille)
Skruetrækker
Quick glue
Hvis man ikke ligger inde med alle disse ellers super normale ting, kan de alle købes i Panduro Hobby.

Fremgangsmåde:

Vi startede med at dække bordet i aviser og gøre klar med maling, pensler og store taperuller (til kugle-fødder). Da forberedelserne var i hus, satte vi os til at male. Vi startede med at male halvdelen af kuglen først, lade den tørre og derefter male den anden halvdel. På den måde havde vi hele tiden et sted at holde, og den våde maling klistre sig ikke fast til noget i tørreprocessen. Efterfølgende malede vi pinden og så var det bare at vente, til det hele blev tørt.
Da ventetiden kom til en ende - omkring 15 min senere, var det bare at trykke ét hul i hver kugle med skruetrækkeren, komme en god klat lim deri og tilføje stangen.
På begge kugler malede Lily så vægt-indikerende tal på med den hvide maling, og víola - Så har man en super tung vægtstang, på lige så mange kilo du kan bære.

Easy Peasy,

Naomi

#kreativ #kreativitet #hygge #kostume #fastelavn #halloween #fest #kostumefest #panduro #pandurohobby #stærk #cirkus #diy #homemade #doityourself #howto

  • Naomi

Synes godt om

Kommentarer