THREE FAVORITE SNACKS

FOOD

Jeg vil ikke påstå, at de er sunde, men de føles i hvert fald sundere at spise end slik og kage. Og det er nogle af de ting, jeg godt kunne finde på at spise, når jeg kommer hjem fra skole eller er lidt småsulten.

Nødder

Saltede mandler, cashewnødder, pistacienødder, chilinødder – jeg elsker det. Det salte dækker behovet for fx chips, og ja, så er det bare virkelig lækkert.

Tørret frugt

Smagen er sød og dækker behovet for slik og kage. Efter jeg har spist en lille portion, så har jeg hverken lyst til slik eller kage længere, så det er jo ret praktisk og dejligt.

Rugbrødschips

Hvis jeg er lidt mere sulten, så er det her en god snack, idet rugbrød indeholder en masse fibre, hvilket skaber en mæthedsfornemmelse (det prøver min mor i hvert fald at bilde mig ind). Man kan sagtens købe rugbrødschips, men de er ligeså nemme og hurtige at lave. Der skal bruges et par skiver rugbrød, alt efter hvor stor en portion, der skal laves, lidt salt og lidt olie. Først skæres rugbrødet ud (hvilket i grunden ikke er nødvendigt, men jeg kan godt lide, at stykkerne er lidt mindre) og pensles med lidt olie. Så drysser man dem med lidt salt og evt. andre krydderier fx peber, paprika eller chili, og så skal de ellers bare ind i ovnen med 200 grader i ca. 15-20 minutter – alt efter tykkelsen af rugbrødet. Når de er bagt er det en god ide at lade dem køle af på en rist, så varmen ikke danner fugt og blødgør dem igen. Nemt! Rugbrødet kan herefter smøres med fx pesto, creme fraiche eller guacamole og toppes med fx laks, parmaskinke eller kylling. De kan desuden også bruges som tilbehør til salat, eller også kan de bare spises, som de er.

Jeg kan godt lide at blande en lille skål med disse tre forskellige snacks med et glas vand ved siden af, mens jeg sidder og laver lektier, skriver blogindlæg eller ser film.

- Anne Loan

  • Posted i: FOOD

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229