NEWEST PURCHASE

FASHION

bukser fra Topshop

Midt i aftensmaden fredag aften bestilte jeg en pakke fra Topshop. Jeg havde gået og overvejet mit køb et par dage, og fredag bestemte jeg mig for at bestille dem hjem. Men hvilken størrelse? Og så gik jeg rundt og spekulerede over det, og pludselig var bukserne udsolgt. I begge størrelser, som jeg havde jongleret rundt mellem. Men midt i aftensmaden kiggede jeg lige en gang til, for ih, hvor ville jeg dog gerne have de bukser. Og på mirakuløs vis var de tilbage på lager! Så jeg styrtede op efter pengepungen og wupti, så var de bestilt. I dag modtog jeg dem så. Ros til Topshop og deres postvæsen (eller hvad det nu hedder) for den hurtige levering!

Bukserne er lavet i noget lækkert materiale – det minder næsten om sportstøj. De er lidt trompetformede, men heldigvis ikke særlig meget. Indtil for nyligt var jeg stor modstander af trompetbuksernes indtagen af scenen og erobring af gadernes spotlight på ny. Jeg har altid fået associationer til mine forældres ungdom med denne type bukser, og den var altså ikke for køn. Men på en mystisk måde formår disse bukser at slanke og forlænge mine ben. Jeg er ikke særlig høj, så naturligvis hælder længden på bukserne til den lange side, men med et par støvler med hæl, ser det hammer godt ud. Bukserne vil være perfekte til de dage, hvor man ikke lige magter smart tøj – både i skolen, men også til at rejse i. For når jeg skal køre bil, flyve eller lignende, så kan jeg ikke overkomme ubekvemt tøj. Imidlertid kan bukserne faktisk også styles mere elegant. Ville I være interesseret i en THREE OUTFITS WITH disse bukser? Jeg er i hvert fald fan af dem. Tilmed kan de anskaffes til sølle 170 kr.

- Anne Loan

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229