5. december - Hvad er en god start på dagen

Vi kender det allesammen. Vores telefon vækker os i god tid om morgenen, men vi vælger alligevel at blive liggende liiiidt længere. Det ender med, at vi er sent på den igen... Dette resulterer i, at vi glemmer halvdelen af de ting vi reelt skulle have gjort. Vi bliver stresset, og ender med at få en dårlig start på dagen.

Derfor er det vigtigt selv at gøre noget for at få en god start på dagen. Men hvad gør man?

Find DIN morgenrutine!

Man kan sagtens få inspiration fra andre, men deres morgenrutine er sansynligvis ikke den, der virker for dig. Du skal være opmærksom på at rutinen skal tilpasses DIT LIV. Så find ud af hvad der er vigtigt for dig om morgenen, og få en fast rutine baseret på dette.

Tag tingene med et smil

Hvis man er træt om morgenen kan man have tendens til at være meget nem at påvirke. Men husk nu på at dårligt humør smitter!

Start i god tid

Ved du, at du har ting, der skal ordnes til dagen efter, så start da aftenen inden. Det kan være alt fra at starte på din aflevering dagen før, til at ligge tøjet frem til næste dag. Hjælp dig selv og gør dette, så har du meget er der mindre at tage stilling til næste morgen. Nogle gange kan det faktisk være de små ting, der gør dagen nemmere...

Spis morgenmad

Jeg har aldrig spist morgenmad førhen. Jeg havde ikke tid, og jeg følte heller ikke, at jeg havde behov for det. Dog faldt jeg over en artikel en dag om hvorfor det er vigtigt at få gang i maven når man står op. Jeg begyndte lige så stille at spise et måltid hver morgen, og jeg fandt hurtigt ud af hvor positivt det påvirkede min dag. Jeg havde energi fra starten, og behøvede ikke at overspise til frokost.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229