16. december - sådan får du stærke negle

Hej bloggen <3

I dag kommer det til at handle om negle. Det er meget forskelligt hvad vores negle kan holde til, men især ved kulde bliver neglene meget følsomme. Jeg bruger nedenstående produkter og metoder til at styrke og pleje mine negle. 

Vaseline


Jeg har i mange år brugt vaseline til at styrke mine negle. Jeg bruger det på mine negle inden jeg går i seng og lader det virke over natten. Udover at det gør fingrespidserne bløde og behagelige, styrker det også neglene.

Negleolie

Negleolie er perfekt til at give fugt omkring og på dine negle. Specielt hvis du har udtørrede neglebånd er olien ideel at bruge.

Vitamin

Sunde og stærke negle skal også udvikles indefra. Derfor er vitaminer enormt vigtigt! Jeg tager i perioder piller der indeholder vitamin B6, vitamin B12, selen og zink, da dette er med til at tilføre den rette mængde vitamin dine negle skal for at forblive smukke og stærke.

Neglekurbad

Du kan faktisk lave dit eget neglekurbad. Det kræver blot, at du blander opvarmet olivenolie og citronsaft i en skål. Hold dine negle under blandingen i 30 min, og du vil derefter se resultatet med det samme.

Undgå kulde 

Negle er meget følsomme overfor kulde. Neglene tørrer ud, og derfor er det vigtigt at tilføre dem den rette mængde fugt i løbet af vinteren - jeg bruger dagligt en håndcreme. Forsøg også altid at have handsker på hvis du går udenfor!

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229