Tvillingerne sover i gennem

Og fra den ene dag til den anden, sov de igennem. Jeg kan stadig ikke rigtig tro det, at jeg ligger mig ned på min hovedpude og får lov at sove til næste morgen kl. 7.30. Det er jo naturligvis ikke kommet af sig selv. Men især en ændring i vores dagligdag, har spillet en stor rolle.

Det er meget simpelt, siden de blev halvandet år gamle stoppede jeg med at amme henover et par dage. Jeg har altid ammet dem meget om natten, og når jeg siger meget, er det nok mest farvet af, at der er to. Så selv om det blot er 3 gange, betyder det jo 6 gange om natten for tvillingemoren..... (og derfor en stor kop kaffe dagen efter).

Jeg har elsket al den amning, også om natten, at putte helt tæt og høre de små synkelyde, fra mine to små, som jo faktisk ikke længere er babyer.

Nu bliver de ikke ammet længere, og vi havde en overgang med flaske, som enten var fyldt med havremælk eller på de bedste nætter bare vand. Mange nætter er gået sådan, men da jeg stoppede med at amme dem for halvanden uge siden, forsvandt deres tørst. Nu sover de bare, helt tungt. Det er en stor upgrade i småbørnsfamilien, at to forældre nu får deres fulde nattesøvn.

Men, men. Selv hvis jeg havde vidst, at amningen ville være så nem at stoppe, og alle de gode der nemt har fulgt med dens fravær, havde jeg ikke gjort noget om. Den har betyder så utroligt meget for mig, den amning. Og det er først nu, at jeg har haft lyst til at slippe den. Men nu var også det helt rigtige tidspunkt. Så her sidder jeg stolt med tid for mig selv om aftenen til at se en serie, og spise balsamico chips med naturlig fed creme fraiche og en iskold cola - fyldt af overskud (for en tid).

Hvordan sover jeres små, og har I nogle gode tips til hvordan I fik dem til at sove bedre?

Synes godt om

Kommentarer

Christine
,

Det lyder jo som en perfekt slutning på den epoke.

Jeg har i nat ammet 12 gange .... mit barn er 8 mdr. har endnu ikke prøvet en nat med under 5 amninger -hun spiser ganske lidt (og er vældig loadet når hun puttes) men søger trygheden... er du vimmer jeg er træt - og overvejer kraftigt at udfase natmaden.

Anastasiajmg
Anastasiajmg,

Årh stakkels dig. Det er så hårdt - især på 8. måned. Omkring den alder (måske en smule senere) begyndte vi at give vores en portion aftengrød hver aften. For så var de nemlig fyldt af noget der holder lidt længere i maven en mælk. Det betød nogle dage at de i hvert fald bare tog et par timer uden mælk, og andre nætter gjorde det ikke nødvendigvis den store forskel. Derudover kan du jo også afvænne om natten og forsøge at amme hende lidt mere om dagen (så hun har fået trygheden og nærheden ved amningen) og derfor måske søger den lidt mindre om natten. Og til sidst vil jeg sige, at når hun bliver et år, kan du jo erstatte nogle af natamninger med en sutteflaske - vi gav vores havremælk en gang i mellem. Jeg håber sådan I får ro på.
Kh
Anastasia

nouw.com/anastasiajmg
Christine
,

Jeg kan ikke finde ud af at svare på dit svar - teknisk... men.

Ja og tak, det er mange af de samme ting vi gør/har afprøvet. Hun får aftensmad og bliver ammet om aftenen og inden sengetid så en ordentlig omgang grød. Desværre uden effekt. Tror vi forsøger at skrue ned, her i weekenden. Nu kan jeg snart ikke stå oprejst 😊 tak for dit svar og inspiration!

Anastasiajmg
Anastasiajmg,
Det kan jeg virkelig godt forstå. Håber sådan at det snart ændrer sig. måske I skal prøve at give hinanden lidt tid for jer selv - bare for at lade liiiiidt op. Hav en dejlig weekend.
nouw.com/anastasiajmg
IP: 173.231.62.72