10 Ting Jeg Synes Er Svært Som Søskende


Hey igen;)

Denne gang har jeg tænkt mig at skrive en liste med 10 ting, som kan være svært for mig som søskende. Jeg tager selvfølgelig kun udgangspunkt i min egen hverdag med min lillesøster, som har infantil autisme. Jeg håber, at I vil læse med<33


  1. Det første, jeg har valgt at tage med, er at jeg skal finde mig i ALT! Hvis hun sidder og skriger mig ind i hovedet eller hiver mig i håret, er der ikke noget at gøre. Lige meget hvor mange gange jeg siger stop, eller hvor mange gange mine forældre siger nej, stopper hun ikke. Det er noget af det, der hører med til hendes handicap. Så det er desværre ikke noget at gøre ved.
  2. Det kan være super flovt at have hende med ud i offentligheden. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange vi har været ude at handle, og hun for eksempel har spist af bland-selv slikket eller sparket ting ned fra hylderne. Det kan være virkelig flovt at gå rundt med hende, når folk bare stirrer på os uden at forstå, at det er, fordi hun har en diagnose.
  3. Noget af det, jeg synes kan være virkelig svært, er at vi ikke kan lave alle de helt normale hverdagsting, som mange andre familier kan. Som for eksempel at gå i biografen, teateret eller at gå på cafe er ikke muligt med mindre vi deler os op.
  4. Jeg skal altid tage hensyn til hende. Når jeg for eksempel kommer hjem fra håndbold om aftenen, er det ikke muligt for min familie at vente med at spise til, at jeg kommer hjem, fordi hun skal følge sin daglige rutine. Det resulterer også i, at jeg ofte spiser aftensmad alene.
  5. Jeg kan ikke have neglelakker, cremer, eller smykker til at ligge fremme. Hun elsker at pille ved alle mine ting, så ting som neglelakker eller andre 'giftige' ting er vigtige at få gemt væk efter brug, da hun sagtens kan finde på at spise/drikke det.
  6. Lige pt. skriger hun ofte nogle meget skingre skrig, som virkelig hyler i ørerne, og vi kan jo ikke fortælle hende, at det er ubehageligt, og at hun skal holde op. Så i stedet for har vi købt masser af ørepropper;)
  7. Når vi spiser mad, sætter vi alting væk fra hendes rækkevidde. Hun er nemlig super god til at kaste rundt med sin eller vores mad. Derfor bruger vi også hyppigt vores lampe og emhætte til opbevaring af alt det, hun helst ikke skal have fat i.
  8. Jeg føler ofte, at det er ubehageligt at have venner med hjem - specielt nye venner. Man ved nemlig aldrig, om hun har en god eller dårlig dag. Jeg føler mig aldrig 100% afslappet, når jeg har venner med hjemme lige meget hvor lang tid, jeg har kendt dem. Derfor prøver jeg også så vidt muligt at undgå besøg af venner, mens hun er hjemme.
  9. Den mest brugte sætning i min familie er “Vogter du ikke lige over min mad?”, for hver gang man bliver nødt til at gå fra sin mad, er hun klar til at gribe ind og overtage det...
  10. Det sidste punkt, jeg har valgt at tage med, er frygten for fremtiden. Hvordan det vil se ud, når vi begge to bliver voksne? Jeg går tit og er bange for, at vi ikke kommer til at se hinanden specielt ofte. Vi kommer jo til at leve hvert vores liv, og jeg håber så inderligt, at hun får det nemmere, så hun stadig kan deltage i familie arrangementer osv.

Jeg håber, at I nød at læse med;) fortsat god tirsdag og på gensyn<3


Synes godt om

Kommentarer

Charlotte
Charlotte ,
Tak for et unikt indblik 💗
AmalieThorst
AmalieThorst,
Det er virkelig dejligt at høre<3 - Tusind tak! nouw.com/amaliethorst
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229
  • Nouw