Header

Hey Africa. (Det er bloggen. Det er det samme som "Hey Bloggen" - Jeg ved det kan være svært)

I dag har jeg været i H&M, i ved dem man ikke må støtte fordi de brugte et mørkt barn med en eller anden trøje på, og der faldt jeg over denne skønhed som jeg bare MÅTTE eje! så jeg købte den og skyndte mig hjem så jeg kunne tage billeder af trøjen og den er bare SÅ MEGA LÆKKER. Den er blød og sidder på min krop som en sweater og så er der ikke mere at skrive om pasformen fordi det er bare tøj.

Sweateren er hvid med et print på fronten som ved et hurtigt øjekast kan læses som "Future", men faktisk står der "Failure" og jeg tror at det er bevidst. Trøjen fortæller hvad vi alle sammen er. Det hele er sat sammen i en Retrowave pakke, og det er noget jeg oprigtigt er vild med. Retrowave er cool, så derfor håber jeg også at jeg kan blive cool med denne trøje.

*Hvis du skulle have lyst til at købe denne trøje til "manden din", eller hvis du er manden og har lyst til at være cool, så er der her et link til H&M webside: http://www2.hm.com/da_dk/productpage.0631757001.html

Jeg har selvfølgelig lagt nogle billeder med til dette indlæg, hvor jeg har trøjen på, hvor man kan se hvordan den ser ud på en anden persons krop. Men denne sweater er bare så lækker at du næsten bliver nødt til at prøve den på egen krop!

*Dette indlæg er mega meget ikke sponsoreret af H&M



Likes

Comments

Det her er en blog og du tænker nok: "Hvorfor hedder den her blog det som den hedder?" for det er altid det første JEG tænker når jeg 1 gang hver sjette måned falder over en blog som ikke bare hedder noget med "By Matilde Jensen" "Mig og mine seksuelle lyster med alle andre end min kæreste - By Matilde Jensen" - You get the point.

Grunden til at MIN blog hedder AfricaByToto er simpelthen fordi jeg godt kan lide sangen. Udover det, så kommer der sikkert ikke til at være ret meget mere med Toto.

Lad mig fortælle lige om hvad jeg føler når jeg lytter til denne sang.

Jeg får lyst til at sidde i vinduet i min lejlighed midt i København, mens jeg spiser en laktosefri-vegansk-glutenfri bolle, fremstillet i mit lyse køkken hvor jeg har vand stående med agurker i (agurker er sådan cirka 70% vand, så jeg har tilsat lidt vand til mit vand. Man skal jo være sund). Jeg har selvfølgelig fundet opskriften til bollerne hos en anden blogger som viser bollerne frem mens hun står i træningstøj og strutter med røven. Bollerne står et eller andet sted ude i siden, for det er ikke så godt hvis man ikke kan se hendes tight as fuck body, der kun ser sådan ud i præcis denne vinkel, i præcis dette rum fordi lyset præcist falder med en 25 grads vinkel fra toppen til højre.

Men faktisk synes jeg bare sangen er god, melodien er behagelig og teksten kan betyde forskellige ting, alt efter hvem man er. Det er bare en god sang. En klassiker om man vil.

Vi ses senere i mine andre indlæg som du helt klart kommer til at følge med i.

Likes

Comments