Heeey peeps!

Jeg skulle lige til at skrive mit blogopslag, da jeg så, at det rent faktisk er sidste dag af Nouws #nouw30daychallenge I DAG! Aaaah! Så nu er det allerede slut med at blogge hver dag... Men ikke med at blogge! 

Selvom jeg ikke har været god til at lægge lige mange kræfter i hvert blogindslag, har jeg formået at blogge hver eneste dag. Og det er jeg stolt af! Jeg har kastet mig ud i noget nervepirrende og nyt, jeg har delt ud af mig selv og lært en masse nyt. Det har været hårdt - det kan lige så godt siges - men det har været det hele værd! 

Jeg glæder mig til selv at kunne styre, hvor tit jeg skal blogge - jeg glæder mig til at kunne danne mig et overblik over, hvilken retning, min blog præcist skal gå i. Dog er det gået op for mig, at jeg allerede har fundet ud af - til stor overraskelse - at jeg faktisk vil blogge lige så meget om vegansk livsstil, mental sundhed og zero-waste-livsstil, som jeg vil blogge om mode. 

Jeg havde ingen anelse om, at jeg ville starte et U do U tema, men det er, hvad jeg har på hjerte; at vi alle skal være selvsikre individer, der sprudler af selvværd og ikke lytter til nogen andre end os selv! Vi er helt seriøst vores egen lykkes smed. U do u, babe. 


So long for now

Ciao

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Heeey peeps!

Så er vi på roadtrip med snuden hjemad igen! Grundet det, og at billeder siger mere end 1000 ord, så bliver denne sidste, fantastiske dag i Berlin fortalt gennem billeder. Det har været en dag fyldt med grin og dybe samtaler, stress og højdeskrækspanik, men også med total afslapning. That said - Action!

Nam!

Ciao!

Likes

Comments

Heeeey peeps!

Så er det tid til endnu et blogopslag fra Berlin - og det sker i samme stil som igår, så her er, hvad jeg har lavet i dag!


o8.oo
Vi er på vej ud af døren, for der er meget, der skal nås i dag.

o9.3o
Øh, det var i drømmeland. Nu vågner vi. Fuck!

1o.3o
Jeg er færdig med min makeup, Jacob sidder og funderer over alt muligt at random på den sofa, som vi har på hotelværelset. Dagens outfit afgøres hurtigt. Det skal være varmt og praktisk. Jeg bliver færdig først. Muahaha. For once in my life..!

11.oo
Vi køber en chokoladecroissant hos en ny bager på vej mod Tiergarten. Vi ankommer ved Siegessäule og fortsætter mod Reichstag og Brandenburger Tor, hvor vi ser en mand med en masse mennesker omkring sig. Vi bliver nysgerrige og går derover. Lige pludselig kommer der store sæbebobler op i luften. Han har to lange pinde med reb sat fast på enden og en spand. Det er åbenbart opskriften på en hel gruppe turisters lykke og fascination.

12.3o
Vi går ind på Starbucks ved Brandenburger Tor og bestiller noget at drikke - Vi fryser, så det bliver til en varm karamel macchiato og en kold chokoladefrappucino, begge på soyamælk. Hold nu op, det er lækkert! Vores yndlings er frappucinoen... Øh, hvad kigger vi på?

Måske de to taiwanesere, som vi møder kort efter disse billeder bliver taget! Vi sidder tilfældigvis ved siden af en taiwanesisk mand, som vi begynder at snakke med. Han er ude og rejse sammen med sin søn, som kommer et øjeblik efter. Vi sidder og snakker om Taiwan, Danmark og Tyskland. Vi finder ud af, at Danmark er større end Tawian, men at der bor over 4 gange så mange mennesker i Taiwan. Vi går. Smutter lige på toilettet. Vi snakker om, om vi ikke lige skal spørge dem, om de vil være venner med os på Facebook. Vi gør det - og vi er nu venner på facebook. De tager et billede med os, som jeg endnu ikke har fået fat på, men det vil jeg få! Det er i dag gået op for mig, hvor nemt det egentligt er at få nye venner bare ved at sige hej og smalltalke. Hvad end, vi kommer til at snakke sammen igen eller ej, så var det i hvert fald en helt igennem fantastisk oplevelse at snakke med dem!

13.oo
Vi smutter videre mod Mauerpark, hvor der er marked hver søndag. Jeg skal tisse igen. Så vi finder en café på vejen, der tilfældigvis serverer vegansk kage. Vi køber et stykke gulerodskage og låner toilettet. Stemningen er moderne og mere hipster-like end nogle af de andre steder, vi har været. Det er friskt.

13.3o
Vi ankommer til Mauerpark og går på rov. Allerede 1o skridt inde støder jeg på en bod, hvor de sælger 1oo% naturlige ansigtssæber, læbepomader, lys mm., og så er det endda pakket ind i pap, så det er så tæt på zero waste som muligt. Jeg bliver nødt til at købe lidt... Jeg snupper en sæbe med grøn te og honning og én med havregryn og honning, samt en læbepomade med lyserød farve fra rødbeder. Ih, jeg glæder mig til at prøve det! Vi snakker en del med dem, der står ved boden og finder hende på instagram. Jeg glæder mig til at følge hendes beauty-projekt. Vi fortsætter på markedet og ser en masse forskellige og spændende ting, som kan ses på billederne herunder.

16.3o
Vi finder et lækkert vegansk spisested og får lækre sandwiches og smoothies - ikke blot vegansk, men også rawfood.

18.oo
Vi forsøger at nå a' kanalrundfart, men de sejler ikke om søndagen på det tidspunkt, de ellers gør... ØV. Vi tager i stedet afsted ind mod Fernsehturm og tager et smut derop. Derefter smutter vi på date - en aften UDEN tlf, kun med opmærksomheden på hinanden, så ingen billeder derfra. Det var dejligt.

Så er der kun en enkelt dag tilbage af Berlineventyret. Det skal nok blive godt! Dagen i morgen byder bl.a. på Ritter Sport Shokowelt, mmmh.

I må ha' det!

Ciao

Likes

Comments

Halloooo Leute!

Heute bin ich in Berlin und hier geht es sehr gut! Ich bin Ausländer und spreche nicht gut deeeeutch, aber ich habe ein Schatz mit mir und er könnt Deutch sprechen sehr gut. Sehr gut. Das war alles. Gute Nacht.

Eller…

Oooooog så slår vi lige over på et sprog, jeg kan lidt bedre, haha. Første dag i Berlin er allerede gået – og sikke en dag! Jeg har lige – efter jeg har skrevet hele opslaget – besluttet, at jeg vil forsøge at gennemgå min dag på ManRepeller-vis, ved at fortælle det efter tid, whup.

o8.3o
Jeg vågner.

o8.31
Jeg falder i søvn.

o9.oo
Jeg står op. Tager makeup på og prøver at vælge dagens outfit. Jeg har problemer med at vælge mellem min kåbe-røde og sorte denim-jakke, fordi jeg har orange bukser på. Jeg skriver til min veninde, min søster og spørger min kæreste. De svarer alle noget forskelligt. Min søster svarer med spørgsmålet ”Kan du godt. Må du selv om. Hvorfor går du så meget op i det, i stedet for at gå i det du selv synes?” Dén havde jeg ikke set komme. Skulle JEG – Sofia Funk-Hansen, der går så meget op i, at man skal gøre, hvad man selv synes og ikke, hvad andre synes – være afhængig af andres holdning? Ja, åbenbart. Jeg faldt i. Jeg vælger den sorte jakke. Det outfit kan jeg godt lide. Spiser en hjemmelavet vegansk rawbar.

o9.3o
Jacob sidder fuldstændig klar til at gå og venter på mig. Scroller ned på sin Facebook-startside og svarer på, hvilke sko, jeg så skal vælge til mit outfit.

1o.oo
Vi kommer ud af døren kl. 1o, selvom jeg havde sagt, at jeg VILLE ud af døren kl. o9.oo i dag. Og hvem nåede både ud at løbe, i bad og gøre sig klar til o9.2o? Ikke mig! Jeg var først færdig kl. 1o.oo, haha. Dobbeltmoralsk? Mmmh, måske en smule. Vi tager et sjovt billede i elevatoren.

1o.o5
Nåh, men vi starter dagen med et par croissanter fra en lille bager nær vores hotel. Den har næsten en parisisk stemning med dens flettede stole ude foran og med dens røde stofhalvtag. Da vi kommer ind, er det dog tydeligt at se, at vi ikke er i Paris, men i Berlin. Ekspeditricen, der står ved kassen, har flere tydelige tatoveringer – på armene, på halsen og endda også én lige i tindingen, hvor der står med halvstore bogstaver: ”Believe”. Jeg ved ikke, hvorfor, men på en eller anden måde, får det bare Jacob og jeg til rigtigt at føle, at vi er i Berlin og intet andet sted. Måske er det grundet Berlins diversitet og accept af det specielle. Jeg er ikke særlig berejst, så det er ikke noget, jeg vil sige kun ses i Berlin, men der er alligevel noget ”Berlinsk” over det. Og nej. Berlinsk er nok ikke et rigtigt ord. Fuck det.

1o.3o-14.oo
Vi vælger at bruge vores første dag på at gå på shopping og udforske lidt af byen. Eller bare butikkerne… Vi gik op og ned af Kurfürstendamm. Vi går i Pull&Bear, Mango, Zara m.fl. I Zara (håber inderligt, at du læser det ’Thára’) får jeg øje på en sweater med pelslommer. Jeg overvejer at købe den, bare fordi den er anderledes. Og fordi den er på tilbud. Andre vil nok beundre mit køb. Jeg gør det ikke, for jeg kan faktisk ikke lide stoffet. Jeg kan kun lide pels-detaljen. Jacob siger, at jeg skal tage et billede af den og fortælle om det på min blog. Det var en god idé. Tjek.

14.oo
Jeg bliver betaget af Urban Outfitters. Føler, at jeg træder ind i himlen. Alt herinde sprudler af individualitet med en tyk 90’er-stemning. Tøjet, musikken og deres ’gadgets’ er 90’er så det basker – og jeg er VILD med det. Det afspejler en ungdommelighed og en åbenhed omkring, hvad stil er, og at det er en individuel ting. Personalet har tydeligt deres helt egen stil, hvad enten det er præget af 90’erne eller ej. Selvom butikken er præget af 90’erne, er der også meget moderne, så det er lidt en mix-selv-bar af tøj. Det er nærmest fortryllende at være i. Jeg prøver en masse tøj. Køber 1 trøje, som jeg aldrig havde forestillet mig selv købe, 1 buksedragt og 1 bælte. Og 8 bøger.

15.oo
Fotoshoot på gaden. Jeg prøver at se sød ud, selvom mine fødder er døende. Jacob er den søde, tålmodige kæreste/professionelle fotograf. Vi skynder os videre til et pitstop på hotellet.

16.oo
Vi fortsætter videre til Alexanderplatz med U-bahn, som jeg så kikset kalder ’ånd-dår-grrraunt’. Jeg får øje på Topshop, som jeg bare ind og smugkigge lidt i. Jeg finder flere interessante ting til Jacob, men ikke noget til mig selv. Det er noget af et særtilfælde, da der er ofte ikke det store spændende udvalg til mænd, som der er til kvinder. Det er helt forfærdeligt, synes jeg. Mænd skal da have lige så stor mulighed for at udtrykke sig gennem deres tøj, som kvinder… Nåh, men. Da vi kommer hen til prøverummene i Topshop, står der en mand, der måske er af afrikansk afstamning, med grønne øjenbryn, en tanktop med halvåben ryg, kort lyst hår, cowboybukser og de vildeste cowboy-boots. I'm intrigued. Ah, hvor jeg elsker det! Igen afspejler det bare den stemning, som Jacob og jeg lagde mærke til ved bageren og hos Urban Outfitters; en stemning af accepteret forskellighed og personligt udtryk.

16.3o
Vi bruger en time på at gå jeg ved ikke hvorhen. Vi leder efter et hyggeligt kvarter med små ukendte butikker. Kommer i stedet kun hen til en kæmpe gade med kiosker, ambulancer og butikker af store kæder. Vi går ind i Monki. Jeg finder ikke mine Cat-eye solbriller. Jeg græder. Kaster mig ned på gulvet. Ah, det’ løgn. Men vi dansede ned ad trappen. Jeg stoppede i tide. Jacob blev overbegloet af dem, der stod i kø.

18.oo
JEG KAN IKKE GÅ MERE. Status på fødder: Suicidal. Vi tager på Vapiano. De afviser os, som om vi er den klamme fyr på et dansegulv, fordi der er for travlt. Jeg græder. Løber hen til den nærmeste bænk. Vi går tilbage efter fem minutter, fordi jeg nægter at gå længere. De siger, at køerne nu ikke er så lange, så vi kan godt komme ind. Jeg løfter hænderne over hovedet i jubel. Jacob står i kø for at få mad. Jeg glemte at tage billeder af maden INDEN vi spiste den. Pis. Det sker altid.

22.oo
Endelig hjemme. Jacob falder i søvn. Reflektionstid. Blogtid.


...


At have brugt dagen på at shoppe i Berlin har ikke kun tømt min pengepung en smule, det har mindet mig om, hvor vigtigt det er, at man gør det, bærer det, der gør en selv glad. Det har mindet mig om, at jeg skal sætte min egen mening højst. Det er okay at forhøre sig med nogle veninder eller søstre, hvis man er i tvivl om et køb eller outfit, men det er din mening, der gælder. Jeg har før købt tøj, bare fordi andre sagde, at det så fedt ud. I dag så jeg en sweater med pels-lommer i Zara , som jeg førhen kunne have fundet på at købe, bl.a. fordi den var på tilbud, men også fordi Jacob fx sagde, at den så fed ud. Jeg kunne i dag have købt den gennemsigtige sorte t-shirt, som han sagde det samme om, men jeg nåede at tænke og mærke efter.

Af egen shopping-erfaring har jeg lært:

- Køb ikke ting, bare fordi de er på udsalg.
Hvis jeg virkelig ville have det, så ville jeg købe det, uanset om det var på udsalg eller ej. Det er okay at sige fra, hvis tingene er for dyre, men man skal ikke bare sige ja, bare fordi de er billige.

- Mærk efter. DIN holdning gælder.
Nogle gange ser tøj federe ud på bøjlen, end når man lige får det på. Meget af det tøj, jeg har fejlkøbt eller bare ikke har brugt, har været ting, som jeg tænkte, at jeg nok ville kunne lide – eller ville kunne komme til det. Eller som mine veninder sagde, jeg ville komme til at kunne lide. Eller bare, at de synes, at det var flot. Men ofte kan man bare mærke, hvordan man føler sig tilpas eller utilpas i tøjet. Den følelse er så vigtig at lytte til. Ellers kan man i princippet komme til at lade andre bruge ens penge for én og bestemme, hvad man skal have på.

- Prøv noget anderledes.
Andre gange ser tøjet ikke heeeelt fantastisk ud på bøjlen, men ser derimod helt igennem fantastisk ud, når man får det på. Noget af det tøj, jeg allerbedst kan lide, har været ting, jeg har prøvet, som jeg troede, jeg ikke ville kunne lide helt. I dag prøvede jeg fx en sweater fra Urban Outfitters, som jeg ellers ville have fravalgt, for den var jo ikke helt mig – men det ved jeg jo slet ikke, hvad er. Jeg bliver nødt til at mærke efter og ikke lytte til den stemme, der fortæller mig, hvordan jeg gerne vil have, at jeg skal gå/bør gå klædt. Og jeg ELSKEDE den. Det var åbenbart mig.

- U DO U.
Det her er nok bare en opsummering af det hele, men gør det, der mærkes rigtigt for DIG. Min søster skrev til mig efterfølgende, at hun synes jeg klæder mig flot på, og at jeg har min egen stil – og det skal jeg være stolt af. Og ved du hvad? DET ER JEG!! Jeg kan godt mærke, at det er fedt, når fremmede kigger på mit tøj og synes, det er fedt. Lidt ligesom jeg kiggede på ekspedienterne i Urban Outfitters og ham i Topshop i dag. Men dét, der gør det fedt er deres PERSONLIGHED, DERES stil, deres SELVTILLID og dét, at de føler sig TILPAS i det, de har på. U DO U BABE.

Det blev da noget af et langt opslag, hva? Det må være kompensation for de korte opslag, jeg ellers har lavet på det sidste, haha.


I må ha’ det! Og så ses vi jo i morgen, ikke?


Ciao

Likes

Comments

Heeey peeps!

Dagens opslag bliver kort - og godt! Jeg sidder nu i bilen med retning mod Berlin, hvor min kære kæreste og jeg skal tilbringe weekenden😍 Der vil komme en masse billeder af Berlins udbud af lækker vegansk mad, kultur og mode ikke mindst. Det bliver SÅ GODT🙌❤️ Jeg glæder mig!!

Ha' en skøn fredag aften!

Ciao

Likes

Comments

Heeey peeps!

Som det fremgår af diverse blogopslag, så spiser og kokkererer jeg ofte vegansk - og det er simpelthen fordi, jeg er veganer. Veganer? Hvad er nu det? Jo, ser du. Samvirke har lavet en helt igennem genial definition af, hvad en veganer er. I skrivende stund kan jeg selvfølgelig ikke finde den udgave af bladet, som jeg læste for en måned siden derhjemme. MEN. Samvirkes definition af en veganer var omtrent følgende:

"En veganer er en person, der ikke spiser kød og forsøger at undgå andre animalske produkter såsom mælk og æg såvidt som muligt"

Det betyder altså, at jeg forsøger ikke at spise animalske produkter. DVS., at jeg såvidt som muligt holder mig fra gelatine, mælk, æg, ost, dressing, mælkechokolade osv. osv. Jamen Sofia, du arbejder jo på en café, der ikke er vegansk? Hvad spiser du så dér? Du må jo ikke spise noget med dyr i? Årh, de spørgsmål får jeg tit. "Jamen, nu når du er veganer, så må du jo ikke... Må du så godt... Er det tilladt?" Aaaaah, det er irriterende! Lad mig oversætte Samvirkes definition af at være veganer: Jeg fravælger animalske produkter, når jeg kan. Kan jeg ikke fravælge det eller ved jeg ikke, at det er i maden, jamen så er den ikke længere. Humlen i det hele er, at jeg lige dét, som jeg vil. Men jeg VÆLGER at spise vegansk, og det er der flere grunde til.

Grund nr. 1: Jeg har altid synes, det var mærkeligt at spise kød
Da jeg var lille ville jeg aldrig spise et 'godt' stykke kød. Årh, jeg synes det var ulækkert. Da min morfar havde været i skoven på jagt og havde dådyrskelet og kød med hjem, så skulle vi jo alle smage. Tanken om, hvad det stykke kød engang havde været, fik mig til ikke at kunne få et eneste stykke ned - men jeg skulle alligevel, for det var jo uhøfligt at lade være... Mens vi sad og spiste det, forestillede jeg mig, hvor øjnene havde siddet i skellettet... De søde, store bambiøjne... Det var ubehageligt. Jeg måtte lade være med at tænke over, hvad det var, jeg sad og spiste, før jeg kunne få det ned. Sådan gik det også med leverpostejen, efter jeg fandt ud af, at det rent faktisk var LEVERpostej. Ligeledes med pølserne.. De blev erstattet med ALDIs kyllingepølser uden 'ender', så man ikke kunne se tarmen. Alligevel skar jeg altid enderne af pølserne, så jeg ikke skulle tænke på, hvad det var jeg spiste. Det var dét, der slog mig i efteråret. Hvorfor lukker jeg øjnene for, hvad jeg egentligt spiser for at få det ned, i stedet for bare at lade være med at spise det? Den tanke skulle ikke køre længe i mit hoved, før jeg blev vegetar pretty much fra den ene dag til den anden og har været det lige siden.

Grund nr. 2: For miljøets skyld
Årh, jeg har set mange dokumentarer om, hvor meget det at opdrive og slagte dyr, samt producere kød, egentligt skader miljøet. Jeg kan ikke huske hvilke dokumentarer, der pointerer det, men kødindustrien skader miljøet langt mere end CO2-udslippet fra biler. Nogle går og joker med, at ko-prutter skader miljøet meget og bruger det som grund for, at det er naturligt at det skader eller godt, at vi dræber dem etc. Det har også ofte undret mig, hvor alle køer fx skulle slippes ud henne, for der er jo så sindssygt mange af dem. Min kære svigermor informerede mig da om, at der jo kun er så mange køer nu, fordi vi opdriver dem. Gad vide, hvor mange køer, der egentligt ville findes på planeten, hvis vi ikke spiste dem? Sidder du stadig og undrer dig over, hvor jeg får mine facts fra om CO2 udslip? Jamen så lad mig da lige give dig en kilde. Fx siger artiklen "Which is worse for the planet: Beef or cars?" fra sitet www.ecowatch.com, at CO2-udslippet fra dyre- eller kødindustrien er skyld i mellem 14,5-18% af det totale udslip af drivhusgasser. Til sammenligning er transportsektoren skyld i 14%. Kødindustrien er altså mindst lige så skadelig for miljøet som transportsektoren. Say whaaaat. Hvorfor fokuserer politikere så slet ikke på kødindustrien og opfordrer os til at spise vegetarisk i det mindste, nu når der er så kæmpe store miljøafgifter på biler?? Makes no sense.

Grund nr. 3: For dyrenes skyld
Jeg har aldrig været den største dyreven. Vi har aldrig haft kæledyr derhjemme og de blev mest set som en belastning, når de var der hjemme hos andre. Dyr lugter, er ikke til at regne med og er bakteriebomber. Det er det, jeg er vokset op i. Derfor er det heller ikke min instinktive grund til at droppe animalske produkter. Jeg har dog alligevel fået meget medlidenhed med dyrene nu. Da jeg blev fortalt, at komælk egentligt er ment til at skulle drikkes af kalve - altså kobabyer - ligesom vores babyer drikker mælk fra deres mor, så blev det hele vendt på hovedet for mig. Siden da har jeg ikke rørt et glas mælk. For det er jo ikke til mig - det er til en lille kalv, der har brug for det til at vokse. Ville det ikke også være mærkeligt, hvis kalven eller koen kom og drak vores mælk?

Hvor er logikken?....
Vi er den eneste art, der drikker mælk fra en anden art. Hvorfor? Mange anbefaler, at vi drikker mælk dagligt for at få stærkere knogler. Siger nogen calcium, tænker vi instinktivt: mælk! Ifølge et Harvard-studie udgivet på www.hsph.harvard.edu, bør det ikke være sådan. Artiklen fremhæver, at mælk blot er en ud af mange kilder til calcium, og at mælk også har sine downsides. Fx er der flere tilfælde af lactose-intolerens, hvilket egentligt virker naturligt nok og ikke som en 'sygdom' i mit hoved, da vi jo egentligt ikke burde drikke en anden arts mælk. Dertil er der en høj mængde mættet fedt i mælk, og derudover kan det også føre til større chance for kræft i æggestokkene og prostata. Dette leder mig videre til min andensidste grund for nu:

Grund 4: For helbredets skyld.
Som skrevet, så kan bl.a. mælkeindtaget føre til alvorlige konsekvenser for ens helbred. Dertil afslører den omdiskuterede dokumentar What the Health sammen med mange andre dokumentarer, såsom Forks over knives, at en plantebaseret kost kan forebygge og endda kurere mange sygdomme. Se selv dokumentarerne. Selvom fx den meget etos-appellerende What the Health er blevet kritiseret for sine overdrevede fakta, er der dog stadig meget reelt stof i den, som også bakkes op af den mere logosprægede dokumentar Forks over Knives. Det sætter i hvertfald 100% tanker igang. Hvilket leder mig videre til mit SIDSTE punkt:

Grund 5: For min egen skyld - for at få kontrollen tilbage
HVORFOR - HVORFOR!!!!!!! skal folk fra kødindustrien fx sponsorere sider, der skal hjælpe folk af med sygdomme, som kød kan være med til at skabe? Jamen, hvis de spiser plantebaseret, så får de det jo bedre. Det er åbenbart ikke vigtigt i alle tilfælde. Fx siger en læge i What the Health, at han ikke vil sige til sine patienter, at en plantebaseret kost kan hjælpe på deres sygdomme, fordi han tjener penge på fedmeoperationer. Hvis dét citat i dokumentaren ikke er sandt i lige præcis dét tilfælde med dén læge, så er jeg helt sikker på, at der ville være en anden læge, der kunne tænke sådan. Et andet tilfælde er fx i spørgsmålet om alternativ behandling. Hvorfor skal vi ikke acceptere alternativ behandling, hvis det virkelig kan hjælpe? Fordi medicinindustrien vil tabe penge på det? Det her er et rodet og vredt afsnit i mine argumenter, men det gør virkelig bare så ondt på mig, at der rent faktisk er mennesker i verden, der udelukkende tænker på at få penge og flere af dem, så menneskers liv ikke længere er vigtige. Hvis de kan tjene penge på at få dem til at proppe sig med piller i stedet for at anbefale dem at spise plantebaseret, som i nogle tilfælde har vist sig at være lige så effektivt, jamen så vælger de at udskrive en recept på piller. AAAAAAAAH!!! Jeg er SÅ VRED på samfundet.!!!! Baaaah! Det vil jeg ikke være med til. Derfor prøver jeg bl.a. også at gå op i at skabe så lidt skrald som muligt og holde mig væk fra 'processed foods', der har E-numre i dem, som gør dem afhængighedsskabende. Det pis gider jeg ikke finde mig i. Jeg vil have kontrollen.

Det var nogle af grundene til og tankerne bag, hvorfor jeg har valgt at blive veganer. Jeg håber det kan besvare eventuelle spørgsmål, ellers er jeg altid klar på at tage snakken op. Jeg er stadig ny i det, så jeg kunne helt sikkert lave en meget bedre og mere nuanceret forklaring, men det I ser her, er dét, I får for nu. Alt i alt forsøger jeg bare - på den måde, der giver mening for mig i mit hoved - at være bedre mod mig selv og andre (inkl. dyr), samt vores planet. Jeg tror ikke, at jeg er bedre end nogle andre mennesker, men jeg føler bare, at jeg har fundet en sandhed, som også er en sandhed for mig. Giver det mening? Nåh, men det var alt for denne gang


Ciao

Likes

Comments

Heeey peeps!

I dag fik jeg en overraskelse af min søde kæreste - ikke fordi, det er valentinsdag, men bare fordi. Jeg fik dette kort, der sidder fast på en opslagstavle lavet af kork og træ. (miljøvenligt, wuhu) Det er meningen, at jeg skal sætte pins i kortet, når jeg har været ude og rejse, så jeg kan se alle de steder i verden, jeg har været. Derfor kalder jeg det mit "Been-there-done-that"-map. Jeg har aldrig rejst særlig meget med min familie, da vi altid lå i campingvogn tre uger det samme sted HVER sommer - og det var SÅ lækkert, men nu er jeg klar på at tage ud i den store verden og opleve nye ting. Fremover kan jeg have det her flotte kort til at hænge på mit værelse, så jeg både kan tænke tilbage på minder fra de lande, jeg har været i, og så jeg kan drømme mig nye steder hen! Min kæreste tilføjede da også, at jeg kan kigge på det, når jeg er ked af, at han er 'langt væk', nu når han tager til Costa Del Sol for at være guide - for SÅ langt væk er det jo egentligt heller ikke; han har jo ret, haha. Jeg har også tænkt mig at printe en masse fede quotes, som jeg kan have til at stikke ud fra rammen, så det kan blive en ordentlig bombe af inspiration og drømme - to be continued...

Hvad enten du bruger denne Valentinsaften alene, sammen med veninder eller med din kæreste, håber jeg, at du har en dejlig aften med (selv)forkælelse!

Ciao

Likes

Comments

Heeey peeps!

Så er deadline-tiden for dagens blogopslag ved at være der - og jeg sidder og stirrer tomt ud i luften efter en idé til, hvad dagens blogopslag nu liiiige skal indeholde. Det har været en lang arbejdsdag, og vi facer nok allesammen en skrive/idé-blokade eller to i vores liv. Jeg kom til at tænke på, at det nu snart er sengetid og på, hvor meget jeg bare ikke magter at fjerne min makeup - kender I det? Det er så besværligt og langtrukkent og 100 gange nemmere bare at sove med det og fjerne det i morgen tidlig.... MEN NEJ HOV VENT!? De tanker behøver jeg slet ikke at tænke længere, for jeg har fundet den bedste - BEDSTE - makeupfjerner, der findes. Den er 100% naturlig og så er den også zero waste, så vidt jeg ved. Den er økologisk - og så dufter den himmelsk. Nåh ja, og så er den bl.a. også fugtgivende, hjælper på at reducere bumser. Den både fjerner makeuppen, renser huden og giver den fugt. Jamen Sofia, hvad er det for en magisk makeupfjerner, du har fundet? Hvor kan jeg købe den? Er den nu dyr ligesom alle de andre produkter, som de store beauty- og modebloggere promoverer? UD MED SPROGET!!

Rooooolig nu. nu.

Jeg skal nok fortælle om mit lille wonder. Sådan ca.... Nu. Den makeupfjerner, som jeg bruger er nemlig:


KOKOSOLIE!

Joooo, den er sgu rigtigt nok. Det er helt simpelt: KOKOSOLIE.

MEN HVORDAN GØR MAN DET?
Jo, ser du. Når du ønsker at fjerne din makeup, tager du bare fat i din kokosolie og går ud på badeværelset - og starter med at vaske dine hænder. Så tænder du for det varme vand, smækker noget kokosolie på fingrene og begynder ellers at gnubbe øjnene og resten af fjæset, indtil du ligner en panda eller en trist klovn. Brug så meget der er nødvendigt afhængigt af, hvor meget makeup du har på. Derefter former du en skål med dine hænder og laver et hovedspring ned i dem med ansigtet og vasker det grundigt. Derefter tørrer du ansigtet - dupper det- med et håndklæde. Voila! Så er du done. Intet behov for vatrondeller eller lignende, der skaber skrald. Kun dig, vand og dit glas med kokosolie. Glasset kan genbruges, dit håndklæde kan vaskes... Alt er perfekt!

HVOR KØBER MAN DET?
Ja, jeg købte et ordentligt glas kokosolie - smagsneutral, da jeg ikke var så vild med kokosduften dengang - i BILKA. Men det kan seriøst købes overalt. Og jeg har ikke set det i andet end glas. Winwinwin. SELVOM det måske er liiiiidt dyrt, så er det virkelig ikke særlig dyrt i længden. Jeg købte mit glas med kokosolie for omkring to måneder siden, og det er stadig næsten helt fyldt.

HVAD GØR DET?
Som skrevet er det fugtgivende og rensende for huden. Nogle steder står der, at det godt kan give flere bumser i starten, når man bruger det. Det er ikke noget, jeg har oplevet. Grunden til, at man skulle få flere bumser, er fordi det er så rensende, at der i de første par dage skulle renses så godt ud, at flere bumser dukker op, hvorefter det skulle aftage igen... Men man reagerer jo forskelligt på det, tænker jeg. Og så er det desuden fri for alle mulige mærkelige kemikalier. Jeg er blevet ret vild med det at være veganer og forsøge at være zero waster, da det ofte udelukker, at man køber mange 'processed foods' og varer generelt. Jeg ved oftest, hvor tingene, som jeg bruger kommer fra, og det er så lækkert at leve så naturligt og kemikalie/processed-frit som muligt.


PRØV DET! Det kan ikke skade...


Ciao

Likes

Comments

Heeey peeps!

I dag havde jeg én af mine yndlingslæbestifter på. Og det var det rigtige valg af læbestift, fik jeg da også af vide af en kunde, haha. Det er en af mine yndlings, fordi den har den perfekte mørkerøde, lidt matte farve og så holder den også HELE dagen - seriøst. Jeg drak af sugerør OG spiste frokost på arbejde, uden jeg behøvede at komme et nyt lag på. Min kollega kommenterede for noget tid siden, da hun opdagede, at den havde holdt gennem frokosten, at den da var helt fantastisk, og hun måtte høre, hvor den var fra. Den ER fantastisk - så nu vil jeg da lige reklamere lidt for den.

Læbestiften kommer fra ingen andre end NYX og er en del af deres Liquid Suede kollektion. Det er en creme læbestift, der påføres ligesom en lipgloss. Farven hedder Cherry Skies og har den perfekte lidt mørkere røde farve. Den bedste gengivelse af læbestiftens reelle farve ses på billederne herunder.

Udover den lækre farve, ses det også på billederne, at den ikke er helt mat, mæææn.... den er det næsten. (Pæn plante i baggrunden, ikke?) At læbestiften ikke er helt mat gør også, at den er langt mindre udtørrende end fx Mac's matte læbestift, som jeg også har i en fantastisk rød farve, der hedder Rooby Woo. Mac's Rooby Woo gør hurtigere læberne udtørrede og kræver altså, at man har en læbepomade el.l. med i tasken. MEN - de er lige udholdende. Herunder ses nogle billeder af, hvordan mine læber så ud efter en hel arbejdsdag med gentagende sugerørsberøring og frokost.

Jeg synes selv, at den har klaret det ret godt. Her er nogle billeder efter påfyldning til sammenligning:

Læbestiften er friskere i farven og mørkere - men den røde farve bliver der fint i løbet af dagen, bliver kun lidt lysere og ser ikke meget mindre pæn ud pga. det. Det er absolut en af de bedste læbestifter, jeg nogensinde har haft på. Og apropos påfyldning og påføring - jeg kommer altid MACs læbestiftsprimer på, inden jeg påfører læbestift; Den er SÅ fantastisk og hjælper virkelig også på at holde læberne fugtige længere. Den hedder helt simpelt MAC PREP + PRIME LIP og ser således ud:

Og NEJ... Opslaget er ikke sponsoreret - så mange læsere har jeg ikke, så nogen gider sponsorere det, haha. ENDNU.

Nu vil jeg klaske en fugtgivende charcoalmaske i hovedet på mig selv og min kære kæreste, og så vil vi sætte os til at se den rørende film, The Intouchables.

Ha' det skønt!

Ciao

Likes

Comments


Har du nogensinde gjort noget, der har såret en anden? Har du nogensinde gjort noget dumt, fordi du bare var så vred eller ked af det? Eller fordi du var blændet af egne følelser og tanker, så du ikke kunne set klart?


For at være helt ærlig, så tror jeg ikke et eneste menneske på jorden kan benægte at have gjort noget af ovenstående. Eller bare noget lignende. For vi er jo mennesker - vi begår fejl, og vi kommer til at såre andre mennesker, selv når det ikke er vores mening. Nogle gange kan vi bare ikke se klart i øjeblikket, andre gange er vi ikke bevidste om konsekvenserne ved vores handlinger. Og sådan er det bare. Du har nok hørt det latinske ordsprog:


"Errare humanum est"
– Det er menneskeligt at fejle.


Dog er der ikke mange, der har hørt den lige så geniale og sande afslutning på citatet:


"Sed perseverare turpe"
- Men at fortsætte er forkasteligt


Jeg har aldrig kunnet kalde mig selv specielt ydmyg eller tilbageholden, når det kommer til at være i en diskussion. Jeg er tværtimod i særdeleshed dét, man kalder stædig. Som barn bildte jeg de andre børn ind, at jeg ikke kunne gå uden for at lege, fordi mit hår så ville gå i stykker. Jeg fortalte ligeledes min far, inden jeg skulle sove, at han var den bedste far i verden, og at jeg elskede ham så højt så højt. Jeg husker ikke rigtigt, hvad det var, han gjorde derefter, men jeg er ret sikker på, at han bare var fast besluttet i, at jeg skulle sove. Det endte i hvert fald med, at jeg kaldte ham tilbage på mit værelse og sagde til ham, at det jeg sagde før, det ville jeg gerne trække tilbage. I dag er det noget, vi ser tilbage på og griner af. Jeg var jo bare et lille barn, og selvfølgelig mente jeg ikke, at jeg ikke elskede min far længere. I takt med, at man bliver voksen, begynder man mere og mere at lære af sine fejl - men man bliver også mere og mere bevidst omkring, at der er, og at man skal tage konsekvenserne ved sine valg og handlinger.

Jeg ser ingen mening i at hænge sig i sine fejltagelser, eller i konsekvenserne deraf for den sags skyld. Har man begået en fejl, lille eller stor, så ligger kernen i helingsprocessen i at anerkende det - og komme videre. At dvæle ved problemerne løser ingenting. At anerkende sine fejl og tage det store spring og den kæmpe lussing på ens stolthed, som det kan være at skulle sige undskyld, er noget af det vigtigste, man kan lære - og så er det også en essentiel evne at besidde, der hjælper på enhver fejltagelse i alle slags relationer.

Min veninde og jeg kom engang op og skændes over noget ubetydeligt - en simpel misforståelse. Vi blev begge ret ophidsede, hvilket tydeligt kunne mærkes, selvom skænderiet foregik på facebook. Det var som om, at alt vi sagde, bare fungerede som en katalysator på den ophidsede stemning, selvom det måske var ment med en god hensigt. Der blev en kort pause på en time, tror jeg, hvor vi ikke skrev sammen. Derefter var vi begge klar til at indrømme og undskylde for vores handlinger.


Meddelselserne vi sender, er ikke altid de meddelselser, der bliver modtaget - både på skrift og i tale


Selvom jeg ikke havde ment noget ondt med det, jeg havde sagt, så måtte jeg alligevel bide det i mig og anerkende, at jeg faktisk havde skrevet noget til hende, som sårede hende. Ligeledes var hun klar til at indrømme, at hun måske havde taget tingene for nært på baggrund af forskellige årsager. Summasumarum var bare, at vi lod vores parader falde og vægtede vores venskab højere end vores stolthed. Og jeg har aldrig været så stolt af os. Jeg har aldrig oplevet så ægte og reelt et venskab. Det lyder måske fjollet, men det var sådan en stor åbenbaring for mig, hvor meget vi betyder for hinanden, at det skete.

Hvis der er noget, jeg har lært ved at være sammen med min nuværende kæreste, så er det, at det er OKAY at lave fejl. Det er nærmest forventeligt. For vi laver fejl. Og det kan vi ikke lave om på. Det vi kan lave om på, det er, om vi laver samme fejl igen, Måske tager det et par gange, før man har lært det, men det vigtigste er, at man gør det. Nogle gange kræver det tålmodighed - ikke bare fra den anden part, men også fra en selv. Nogle gange kræver det en kæmpe stolthedsknækker, men det er det hele værd.


Vær ikke bange for at nedbryde din stolthed.
Et undskyld er det første skridt til forsoning.
I mellem veninder.
I mellem kærester.
I mellem forældre og børn.
I alle relationer.


Anerkend dine fejl
Sig undskyld
Lær af det
And you let it go


Det er en kunst, som langt fra størstedelen mestrer - og det er fandme ikke let, men det er det hele værd. Jeg har endnu ikke mestret kunsten af at sige undskyld og være ydmyg helt endnu, men jeg er da på vej. Øvelse gør mester.
 
- Så nåede jeg det vist også liiiiige før midnat, haha.


Ciao

Likes

Comments