Foundation er et af de produkter jeg simpelthen ikke kan leve uden. Jeg føler ikke at et makeup-look et komplet uden foundation, men lige så fantastisk det er, lige så forfærdeligt kan det også være. Det kan være en krig at vælge den rigtige farve, dækkeevne og finish og hvis ikke din foundation passer til din hudfarve, kan det se helt forkert ud. Jeg har i årenes løb prøvet hundredevis af forskellige i jagten på at finde 'the foundation', men jeg har måtte konstatere, at den simpelthen ikke findes. Derimod har jeg fundet mine 3 holy-grail foundations, men alle 3 lever op til mine ønsker og som sammen nærmer sig den perfekte foundation.


ARMANI LUMINOUS SILK

Denne foundation er helt fantastisk. Den er let og nem at påføre med medium dækkeevne, som kan bygges op til fuld dækkeevne. Jeg elsker denne, da den føles let på huden og ligger sig flot imens den blender ind i huden, så den næsten ikke ses på huden. Den fås i 24 forskellige farver, så jeg vil vove og påstå, at der er en farve for alle.

Det eneste minus ved denne foundation er, at den ikke indeholder SPF, som jeg ellers går efter med foundations. Men det er ikke værre, end at du under denne, fordi den er så let, kan ligge en solcreme. Denne foundation blander jeg ofte med min TOM FORD TRACELESS FOUNDATION foundation, som kommer her...

Pris 399,-


TOM FORD TRACELESS FOUNDATION

Denne er min absolut holy-grail foundation og det har den været i efterhånden et par år. Det er den letteste foundation jeg nogensinde har prøvet, som samtidig har flot dækkeevne. Ligesom ARMANI LUMINOUS SILK kan denne bygges op til en højere dækkeevne. Formlen i denne efterlader din hud med et flot shine, som jeg er en sucker for. Hvis du har olieret hud eller ønsker et mat finish, vil jeg anbefale, at bruge en setting powder over den.

Du får med denne foundation et smukt, naturligt resultat og samtidig får du SPF 15, så du kan beskytte din hud (husk dog, at SPF i foundations aldrig er nok til at beskytte din hud fuldstændig - mere om dette i et andet indlæg!).

Jeg bruger ofte denne alene til hverdag, men hvis jeg skal ud eller ønsker et mere dækkende resultat, blander jeg enten ARMANI LUMINOUS SILK i eller min NARS SHEER MATTE FOUNDATION som kommer her...

Pris 549,-


NARS SHEER MATTE FOUNDATION

Denne foundation er den mest dækkende og efterlader huden med et helt matte finish. Både dækkeevnen og den matte finish er noget, som jeg normalt ikke bryder mig om i en foundation. Derfor bruger jeg udelukkende denne til at blande i mine to andre og ville aldrig bruge denne alene. Som nævnt før elsker jeg et shiny finish og da denne giver et helt matte finish, duer den ikke for mig.

Men farverne i denne er fantastiske og jeg elsker at blande den med de andre. Hvis du pigmentforandringer eller andet du ønsker at skjule på din hud er denne fantastisk, grundet den høje dækkeevne. Jeg ved, at denne foundations også kommer med et SHEER GLOW finish, som jeg desværre ikke har prøvet endnu. Måske den vil være mere mig til brug alene?

Pris 279,-


Så dette er mine tre favorit foundations. Hvad er jeres? Måske jeg finder en ny favorit!

Likes

Comments

Velkommen til min blog og hermed mit første indlæg! Jeg har valgt, at starte en blog, grundet en blanding af, at jeg elsker at skrive, elsker at læse blogs samt fordi, at jeg selv har manglet en dansk skønhedsblog til at læse. So here I am :-)

Lad mig fortælle lidt om mig selv... Jeg er 24 år gammel, læser til daglig til kosmetolog og driver en lille skønhedssalon. Jeg har altid interesseret mig for hele skønhedsverdenen og alt hvad den indebærer; alt fra makeup, hudpleje, hårpleje samt indre skønhed som kost og mindfullness. Jeg vil på denne blog dele ud af erfaringer og tanker omkring alle disse emner i takt med, at jeg bliver klogere og klogere på dette univers i forbindelse med min uddannelse.

Jeg håber i vil følge med og glæder mig til at se, hvor dette vil føre hen. 

​YOU GLOW

Likes

Comments