Min mor er fra Thailand, og hun har for nogle dage lært mig, hvordan man laver en thai-style mango salat, yummy! Jeg tænkte, at jeg ville dele opskriften med jer, og forhåbentlig vil jeg kunne dele andre thailandske retter med jer i fremtiden:)

Ingredienser:

1 Umoden mango (den jeg brugte var lidt for moden)

Peanuts, 3-5 spsk.

Blødgjorte tørrede rejer (kan undlades)

Østerssovs, ca. 2 spsk.

Stærk chili, efter behag (jeg brugte 2)

Salt, 1 tsk.

Sukker, 1 spsk.

Groft chilipulver, efter behag (jeg brugte 1 tsk.)

(Man kan sagtens nøjes med kun én slags chili, hvis man ikke er den store chilispiser)




Fremgangsmåde:

1) Kom de hele chilier ned i en morder (ses på billedet til højre) og bank dem i stykker.

2) Kom peanuts og rejer ned i, giv dem en ordentlig omgang også.

3) Revet mango kommes ned. Her blandes alle ingredienserne sammen med en ske.

4) Østerssovs, salt, sukker og chilipulver tilsættes, og igen skal der blandes godt.

5) Servér og spis den som den er eller sammen med ris.






Dette var slutresultatet på min mango salat. Jeg tilføjede hakket skalotteløg i min, og toppede af med hele peanuts.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments