Jeg elsker at gøre brug af naturlige ting, som er multipurpose. En fantastisk ting min mor har lært mig at udnytte, er aloe vera plante. Selv har vi i huset 5-7 af dem. Nedenunder er nogle tips til, hvad man kan bruge geleen/saften fra planten til. Det skal lige siges, at det er fra egen erfaring, og at jeg ikke er nogen ekspert i noget.

1) Ansigtsmaske

Jeg plejer at plukke en "hale" af planten, skære den op i siden og køre geleen/saften rundt i mit ansigt efter at have vasket det med en cleanser. Saften virker afkølende og dæmper hudirritation. Jeg føler også, at den fugter godt, dog påfører jeg stadig en ansigtcreme efter at have skyllet det af. Normalt lader jeg det sidde i 10-15 min.

2) Brandsår

Min mor har for nyligt fået et slemt brandsår på størrelse med et æg på sin arm. Hvad hun så har gjort, er at påføre aloe vera saften på såret dagligt. Dette har medført, at såret ikke længere gør ondt, og at det ovenikøbet har speedet helingsprocessen op.

3) Solskoldning

På samme måde som ved et brandsår og ved ansigtsmasken, virker det afkølende at påføre saften på solskoldninger. Normalt bliver jeg ikke solskoldet, men glemmer jeg solcremen og er ude meget af dagen, bliver jeg lidt lyserød. Disse gange har aloe vera været et must.

Har I hørt om andre ting, som man kan bruge aloe vera til? Skriv gerne.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments