Hvordan er man stærk og driftsikker og hvordan vurderer andre om man det? Jeg tænker ikke altid vores vurdering nødvendigvis hænger sammen med den følelse, man i virkeligheden går rundt med inde i maven. Det må være noget med udstråling og overskud og dermed det man sender ud, der er afgørende for hvordan andre ser på en. Og det kan nok godt hænde, at det snyde omgivelserne lidt. Faktisk lidt ligesom med Instagram. Det snyder også, fordi det på samme måde heller ikke folder hele livet ud på et øjebliksbillede og ej heller over flere billeder. Jeg tror at jeg i nogle perioder udstråler 100% driftsikkerhed, selvom jeg i virkeligheden er ved at skide i bukserne. Jeg kan ikke lige selv vurdere om evnen er god eller om jeg snyder mig selv så det driver. Gør jeg? Jeg gør det også overfor mine nærmeste. Det er noget med at passe på sig selv, fordi jeg ikke orker at slippe. Slippe taget i alt det gode som også er. Så er det nemmere at holde det grimme og dumme inde. Jeg har skrevet mere om at give slip her. Man kan være driftsikker i mange sammenhænge og kan også blot være det i en enkelt. På job, privat, blandt venner, hos familien og selv når man sidder hos lægen. Jeg har bare fundet ud af hvor vigtigt det er, at huske at spørge lidt dybere ind til de andre driftsikre modeller i mit liv. Sådan så de ikke går og snyder mig. For det gør de nogengange, ligesom jeg selv gør det.

I det hele taget er det jo bare ret vigtigt at huske at spørge sådan rigtigt ind til hvordan andre går og har det. Især at tage sig tiden til at høre svaret, også hvis det er lidt længere end forventet. Bloggeloggen candmor har skrevet lidt mere om samme emne her . Nogengange, når livet gør ondt og der er hændelser som er rigtig grimme. Hændelser, som gør at man er i dyb krise. Hændelser som kan have stor indflydelse på livet og på måden livet leves i en periode eller måske forevigt skal leves på ny. Eller måske er man bare trist og ulykkelig i en kort periode. Ofte er det ikke bare den ene som rammes af livet. Hvis man lever i et forhold, går det i høj grad også ud over den anden part. Den part som må tage over, der hvor den kede part er midlertidigt ud af drift. Efter flere snakke med min søde mand, så er det desværre ret sent gået op for mig, at han sgu er blevet glemt. Dengang jeg var fucked over min mors død, blev han glemt -ja af mig, men også af andre. Han kendte ikke min mor så godt, men han mistede jo mig i ret lang tid og jeg kom ikke tilbage helt som den samme. Nu skal jeg snart opereres og det er selvfølgelig noget som jeg føler vi gør sammen. Altså at det er noget vi har besluttet at gøre og han bakker mig op i beslutningen og vigtigst af alt for mig, så forstår han og han glæder sig ligeså meget som jeg gør, til at slippe for alle de kontroller vi har løbet til. Lige der skal han også huskes, for selvom han er ret optimistisk og altid tror på det bedste, så er han også bange og tænker tanker. Han skal huskes, selvom det ikke er ham som skal skæres i.

Da vi skulle beslutte om vi ville lave en Kalle eller ej, der havde vi rigtig mange snakke om min høje risiko for at blive alvorlig syg. Turde vi? Jeg talte med to læger på Riget omkring det med at få flere børn. Den ene var gift med en som havde samme gen som jeg, og hun havde fået 5 børn. Lægen sagde til mig, at jeg skulle få alle de børn, som jeg ville havde fået uden genet. En anden læge som sad og scannede mine bryster, blev nærmest rystet over, at jeg kunne finde på at ønske mig flere børn. Hun synes det var at gamble. Det var det måske, men vi kunne ikke lade være. Vi ønskede en mere. Brændende. Også selvom vi næsten ikke turde nævne overfor hinanden, at der var den her høje risiko og at min mand i værste tilfælde ville stå alene med tre. Vi sagde det faktisk aldrig højt til hinanden, men vi vidste det begge. Det ved vi stadig. Så det her gen show er ikke kun inde i mig, det er også en stor del af Søren og vi skulle jo også overveje risikoen i forhold til at børnene har 50 % risiko for at arve mit gen .

Egentlig ville jeg bare sige at selvom om de fleste går rundt og ser driftsikre ud til hverdag og det hele spiller, så er det ikke altid virkeligheden og det er da bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt. Og husk lige de der søde mænd, kærester, hustruer og andre kære, som er også er berørt af en trist begivenhed, selvom det ikke er dem som person, der er ramt. Så er de ramt alligevel.

Hav en dejlig uge.

Kærligst fra Trine

Hvis du har lyst til at følge fast med her hos mig kan du gøre det på Bloglovin , Facebook og Instagram . Tak fordi du gider.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments