Header

Torsdag aften spiste Josephine og jeg på Kuma, som ligger på Jagtvej 101.

Kuma er en japansk restaurant som laver japansk street food - og de har altså ikke sushi på menukortet.

Japansk mad er ekstremt nyt for både mig og Josephine, så det var ret spændende at prøve noget nyt. Vi fik hver en menu, så vi kunne prøve lidt af hvert, men man kan også bestille individuelle retter. Jeg fik en menu med miso-suppe og en masse forskellige sticks og ris. Josephine fik den famøse onomiyaki (som vidst er en slags madpandekage) med lidt forskellige retter til.

Priserne er super studievenlige(!) - vi spiste for cirka 280 kroner og det var med drikkevarer til.

Jeg ville virkelig gerne skrive lidt mere om hvad vi fik at spise, men jeg har absolut ingen chance for at huske hvad de forskellige ting hedder på japansk, haha. Man kan evt. lige tjekke deres menukort på deres hjemmeside her.

Maden smagte virkelig godt og af meget i forhold til at det var ret simple retter og det mættede super godt :)

Hvis man har lyst til noget anderledes mad til rigtig skånsomme priser, så vil jeg foreslå jer lige at prøve Kuma. Det er ikke et super stort sted, så kom i god tid!


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Min gamle retro racer fra 1990 har efterhånden gjort sit. Gearene virker ikke, der er slør i baghjulet, dækkene skal skiftes, bremsegrebene skal skiftes, styrbåndet skal skiftes og bremsekløerne skal skiftes... Så idag besluttede jeg mig for at købe nye reservedele til den - men af en eller anden årsag gik jeg fra at købe et par reservedele, til at købe en helt ny cykel.

Min racer købte jeg på DBA i 2015-ish af en fyr som bare havde haft den stående i kælderen i 100 år. Jeg købte en brugt cykel fordi jeg ikke gad risikere det store hvis nu den skulle blive stjålet. Den kommer trods alt til at stå alle mulige offentlige steder herinde indre by og ude på KUA. Jeg har dog aldrig oplevet af få min cykel stjålet, skal det lige siges.

Da gearene på min racer som sagt var helt lort, så har jeg altid kørt kun i det højeste gear som det eneste. Jeg har egentlig hurtigt vænnet mig fuldstændig til det og derfor blev jeg også enig med mig selv om, at jeg ville have en single-speed cykel. Altså en cykel uden gear. Jeg endte med at købe den første og den bedste cykel jeg fandt: en Fixie Inc. Floater Race 2S (2017). Det er så en two speed, da den har to indvendige nav-gear som automatisk tilpasser sig efter hastighed. Der er simpelt hen automatgear i. Jeg håber sgu det kommer til at fungere uden problemer, for det er ret nyt for mig.

De her single speed cykler koster ikke særlig meget i forhold til fuldblodsracercykler osv. så det var virkelig også et plus. Den her koster normalt knap 4200, men var på tilbud til 2699, hvilket jo er vanvittigt lidt for en ny cykel. Men igen, der er jo heller ikke alle de der gear, tandhjul, kabler osv. med, da der ikke er brug for dem på single-speed cykler. Rimelig belejeligt.

Jeg ved ikke lige hvornår den bliver leveret, men det skulle gerne være i de næste par dage. Forhåbentlig!


Likes

Comments

De fleste går rundt og har det lidt nederen over at vi nu har overstået sommeren for i år, over at temperaturen falder og over at det bliver tidligere og tidligere mørkt. Men det er ikke mig. Jeg har gået og glædet mig til vintersæsonen starter and this is why:

1. Jeg kan have varmt tøj på igen. Lange bukser, jakker, uldne sokker, bring it.

2. Varme drikke som kaffe, the, kakao osv. føles ikke længere som lava. At drikke kaffe i 32 graders varme grænser i mine øjne til selv-tortur.

3. Min dyne får endelig et formål igen udover bare at være en pølse jeg holder om med benene.

4. Der er færre stive mennesker på gaden om natten til at forstyrre min søvn.

5. Risengrød fordi derfor.

6. Der er langt bedre lysforhold når man skal se film. Jeg hader at se film om sommeren, når det eneste jeg kan se, er genspejlingen af mit eget irriterede ansigt.

7. Jeg kan gå rundt og være bleg med god samvittighed.

8. Varm mad bliver overskueligt igen.

9. Alt bliver hyggeligere indenfor når det er koldt og mørkt udenfor.

10. Christmas, bro.

(TILFØJELSE: 11. Æbleskiver!!!)

Likes

Comments

Ahhh, nogle gange er livet nemt. Fx. når man bestiller tøj online som bare fucking passer.

Jeg har endelig fundet den "rigtige" denim jakke til starten af efteråret og den passer seriøst som om jeg har haft den på i flere år. Og så er farven lige i øjet. Jeg er ikke så vild med den helt navy blå farve nemlig. Men den skal heller ikke være alt for bleg. Det skal være en farve der ligger lidt i midten af de to ting.


Likes

Comments

I fredags skulle jeg have været til en dobbelt fødselsdag for nogle venner, men jeg kom sgu til at melde fra tidligere på dagen. En ægte klassiker. Jeg var simpelthen bare ikke i humøret til det. Jeg har været tidligt oppe hele ugen, så jeg trængte virkelig til bare at ligge på sofaen. And so I did. Og jeg bestilte også usundt mad til døren. En vaskeægte fredag

Om lørdagen var der endnu en fødselsdag. Denne gang var det svigermors. Her meldte jeg så ikke lige afbud, haha.

Men SØNDAG... Søndag var jeg endnu en gang til et fødselsdagsarrangement. Denne gang skulle vi køre gokart. Og jeg havde glædet mig. For en gangs skyld. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at være sammen med mine venner, men jeg bryder mig ikke om at være det, når det blot er for at drikke. Jeg har skrevet lidt om det før.

Men denne gang skulle det jo handle om at køre gokart - så her skulle der ikke drikkes. Fuck yeah.

Da vi kom derud var der nogle børn i gang med at køre. Altså børn i alderen 4-12 år. Og fuck, de kørte hurtigt. En af dem kørte med en gennemsnitsfart på 60 km/t. Altså hvad fanden. Det var virkelig imponerende.

Vi skulle køre 2x15minutter, så vi samlet set kørte i 30 minutter i hhv. en indledende runde og en finale runde. Jeg kørte fint i den indledende runde og kvalificerede mig da også til A-finalen (med de 5 bedste ud af 11), men da vi så skulle til at køre finale-runden, så gik det lidt galt. Jeg fik det skidt. En rigtig god omgang køresyge. Den slags køresyge som man også får af at køre rundt i bjergene i det sydlige Frankrig i en varm bil uden aircondition. Så altså... Jeg kørte 5 omgange i finale-runden og så drønede jeg sgu lige i pit'en. Eller... jeg trillede langsomt og svagt hen imod pit'en. Jeg vidste godt at slaget var tabt.

De næste 30 minutter gik med at jeg sad og prøvede ikke at kaste op. Fuuck, jeg var dårlig. På vej hjem i metroen fra Kastrup til Nørreport måtte jeg stå af 2 gange. Det er en tur på 15 minutter - hvis man altså bliver siddende i samme metro hele vejen ihvertfald. Men ja, måtte stå af 2 gange for lige at få en pause, noget frisk luft og fast grund under fødderne. Og så valgte jeg også lige at gå hjem fra Kongens Nytorv til Nansensgade. Puha.

Det var skide sjovt, men det kostede mig altså også lige 2-3 timers køresyge og en walk of shame der ikke er set før, haha.

Likes

Comments

Jeg er i denne uge begyndt på at food preppe! Og det er der lidt forskellige årsager til.

For det første sparer jeg en masse tid. Jeg spiser rigtig ofte kyllingfillet og bare det at jeg ikke skal bruge 30 min. på at stege kylling 4 gange om uden sparer mig for cirka 1,5 times madlavning. Det samme gælder tilberedning af pasta, ris, kartofler og udskæring af grøntsager osv.

For det andet tror jeg, at jeg kan spare lidt ved at spise sådan her. Jeg er slem til at købe ind mange gange om ugen og kun handle til det jeg skal have på selve dagen. Hvilket betyder at man langt oftere er tilbøjelig til liiige at købe et eller andet ved siden af. Ved at food preppe kan jeg måske nøjes med at handle ind to gange om ugen maks.

Derudover så hjælper det mig med at få spist ordentligt. Jeg er en sløv banan når det kommer til at få spist. Jeg spiser stort set aldrig morgenmad og når man er så sløv til at få lavet frokost som jeg er, så er det nogle gange nemmere bare lige at spise hvad der nu lige ligger fremme. Eller bare droppe det og tage en kop kaffe mere. Nu har jeg en boks med et færdiglavet måltid klart uanset hvad. Jeg skal bare tage det ud af køleskabet, evt. smide det i mikroovnen og så spise det. Det er så luksus!

I øjeblikket spiser jeg en kombination af kylling, pasta/ris, gulerødder/peberfrugt og æg. Det er ikke mega spændende, men det er bedre end at spise 2 stk. franskbrød til frokost. Med tiden skal jeg lige have udvidet min horisont ifht. retter som er gode at bruge til food prepping - men det tager jeg når jeg kommer dertil :)


Likes

Comments

Åh hvor har jeg været super umotiveret til at få skrevet noget her på det sidste.

Sommerferien er hermed slut og jeg er vendt tilbage til det rigtige liv, hvor man som sædvanelig skal jonglere med studie, arbejde, tidlige gåture med hunden, indkøb i myldretiden og spassere på cykelstien.

I lørdags var Josephine og jeg i IKEA i Gentofte for at få købt lidt af de der småting man altid lige mangler, men aldrig rigtig orker at få købt. Der var rimeligt mange mennesker, men vi havde ikke travlt, så det stressede os egentlig ikke. Vi fik købt ret mange småting og blev også helt spontant enige om at købe en nyt bord som skal stå for enden af vores sofa. Da vi så skulle ud og finde det på det der tag-selv-lager, fandt vi så ud af det var udsolgt. Nederen. Jeg tror dog vi får købt det alligevel, for Josephines mor skal derud i løbet af ugen.

Igår, altså søndag, var vi i Skuespilhuset til at poetry-slam arrangement og wooow vi blev positivt overraskede. Jeg har prøvet det én gang før. Det var i 1.g hvor hele gymnasieklassen var inde og se det. Denne gang var arrangementet stablet på benene i anledning af Københavns 850 års fødselsdag, så emnet var naturligvis 'københavn'. Der var 3 'slammere' som hver fremførte 3 værker (hvis man kalder det dét) og jeg måtte allerede fra starten kæmpe med en klump i halsen og lidt dug i øjenkrogene.

Der er bare et eller andet flot og rørende ved folk som lægger så meget af sig selv til skue for et helt ukendt publikum. Digtene var super gode og rørende, og fremførelsen var også virkelig imponerende. Det var unge mennesker som mig selv, men jeg kunne aldrig drømme om at stille mig op på en scene foran 200 mennesker og læse en tekst eller et digt op, som virkelig kom helt indefra. Det er jeg en alt for stor kylling til.

Jeg tror Josephine muligvis var lidt skeptisk omkring hele eventet, og alt det her 'digt-oplæsning' men hun blev heldigvis positivt overrasket og nød det vidst lige så meget som jeg selv gjorde. Jeg tror egentlig det er ret normalt at folk tror poetry-slam er langsom, kedelig og tør poesi. Men altså... jeg tror sgu jeg tænkte det samme inden jeg selv prøvede det.

Likes

Comments

Lige nu ligger jeg på min sofa og læser lidt op inden jeg skal starte i skole igen på mandag. I baggrunden kører tv'et og her så jeg lige hurtigt at indslag omkring alkohol og studiestart-problematikken. Jeg startede selv på KU sidste sommer, så jeg vil lige komme med mit perspektiv.

Indslaget er baseret på en undersøgelse, som ender ud i, at studerende som drikker rigtig meget har en høj chance for at droppe ud - men det samme er også gældende for studerende som ikke drikker særlig meget. Og dem er jeg en af. Midt i mellem ligger alle dem som drikker regelmæssigt og 'normalt' ifht. danske normer. Det er dem som har den laveste chance for at droppe ud.

Da jeg startede var der en hel uge hvor man lavede alle de der standard teambuilding-øvelser og navnelege og så videre. Hver dag endte med at der et eller andet sted blev drukket til ret langt ud på natten. Også selvom der ikke var nogen officiel 'fest' på skemaet. Dem var der kun 1 af. Jeg var med til al det der skete om dagen - men jeg havde ikke tid eller overskud til at tage med på bar flere gange i købet af hverdagene selvom mange andre havde.

Det kom til at betyde, at allerede i introugen var der nogen som super hurtigt blev knyttet til hinanden, fordi de selvfølgelig havde været stive sammen flere nætter i træk. Alle dem som ikke var med på drukturene gik nu og var 'udenfor',. Det her er slet ikke en kritik af, at nogen er gode til at bonde med andre og gør det hurtigt, men nærmere en kritik af forudsætningen og muligheden for at bonde. Kan det virkelig passe, at folk bonder bedre imellem 00 og 04 på pubcrawls, når man nu bruger 8 timer om dagen i en uge på teambuilding-øvelser? Jeg ved godt, at alkohol løsner op i det sociale og fjerner en del hæmninger. Men jeg synes lidt det er en skam, at det er dér vi er. Jeg ser det lidt som en dårlig måde at bearbejde generthed og usikkerhed på. Altså at man først kan lære hinanden at kende efter en sixpack og 2 ture på toilettet.

Det er klart, at alle dem som ikke drikker så meget og derfor ikke deltager så aktivt i de sociale druk-relaterede aktiviteter falder lidt bagud når det kommer til at skabe relationer. Og det kommer selvfølgelig til at påvirke dem på længere sigt. Hvis man begynder at halte lidt i sit studie kan venskaberne og de sociale bånd være det som redder én fra at droppe ud. Har man ikke de bånd, så skal der måske ikke så meget til før det hele alligevel kan være ligemeget og man dropper ud.

Jeg brugte ret lang tid på at snakke med folk i min introuge. Det viste sig egentlig at være ligegyldigt, for de sociale grupper blev dannet på barerne om natten og ikke i dagtimerne. Og kommer man ikke med i en social gruppe fra start kan det være ret svært at komme ind i én. I dag snakker jeg ikke med så forfærdeligt mange mennesker på mit studie, men jeg er ikke i nærheden af at droppe ud fordi jeg ved hvorfor jeg er der. Men havde jeg været 5 år yngre, og straight outta gymnasiet, så havde jeg måske givet op og tænkt fuck det. Jeg har helt sikkert kunne gøre mere for at lære folk at kende (læs: drikke med dem), men jeg har bevidst valgt det fra, fordi jeg ikke er til drukture og pubcrawls.

På grund af det her generelle forhold til alkohol på universiteterne er det virkelig rart at se, at der rundt omkring bliver sat fokus på at lave arrangementer og rusture uden alkohol, så dem der ikke omfavner alkohol på samme måde, også har mulighed for at lære folk at kende under samme vilkår. Ofte har det ikke noget at gøre med, at man ikke vil snakke med fremmede mennesker. Det vil vi (læs: os der ikke drikker) gerne, men bare ikke altid hvis det kun skal være i mellem gajol shots og ølbonger.

Likes

Comments

Mine forældre er af en eller anden grund i Jylland og min søster er i gang med et introforløb på sin kandidat. Jeg holder stadig sommerferie. Så det blev mig, som skulle passe mine forældres to hunde torsdag og fredag eftermiddag i denne uge.

De bor af uforståelige årsager i Ølstykke, så det tager alligevel en lille krig at komme derud. I følge Rejseplanen tager det cirka 1 time og 15-20 minutter. Og koster 48 kr. hver vej. Rigtig nederen.

Derfor valgte jeg at hoppe op på min gamle racercykel som kun kan køre i det højeste gear og så ellers trille dauda. Helt til Ølstykke. Det blev til en lille cykeltur på 68 kilometer. Cirka 34 kilometer hver vej. Av.

Nu har jeg prøvet det og der går nok lige lidt tid inden jeg gør det igen. Det er hårdt at køre så langt. I hvert fald hvis man kører på noget skrammel. Og man får så ondt i arme og skuldre! Og røven. Mest røven, selvfølgelig.

I det mindste skal man stort set kun køre lige ud, når man kommer fra indre by af. Desværre er bliver alt lort når man kommer ud på den anden side af Herlev. Her er der dødislandskab. Hvis du har haft naturgeografi i gym ved du måske hvad det er. Det betyder bare at der er lorte bakker over det hele. Det kan ikke anbefales.

Likes

Comments