Header

Advarsel - stærke billeder! Spøg til side.

Vænner jeg mig mon nogensinde til min mave. Svaret er lige nu.. nej. Det kommer nok en dag. Det prøver jeg at overbevise mig selv om i hvert fald. Inden jeg blev gravid havde jeg perioder hvor jeg havde de såkaldte "broer" og nøj hvor jeg hadede det. Nu har jeg det stik modsatte og jeg er stadig ikke tilfreds. Men bliver man nogensinde det? Det er ikke sikkert.
Det er bestemt grænseoverskridende at smække nedenstående billeder op, men et eller andet sted - vi er som vi er, og jeg kan ikke bare sådan lige lave om på min krop. Ikke alt kan være som et glansbillede.

Udfordringen ved at være slank er at jeg altid er oppustet. Det kan også siges på en anden måde - det ligner altid jeg er gravid. Om morgenen er det som regel fint, for der har jeg jo ikke spist hele natten, men lige så snart jeg når frokost, så eksploderer min mave. Sådan føles det i hvert fald.

Første billede er et morgenbillede og andet billede er fra sen aften. Jeg slapper af på begge billeder. Og lige for at slå det fast - jeg er ikke gravid. Sådan ser jeg bare ud hver dag. Hvorfor mon jeg ikke så tit går i tætsiddende bluser. Det er kun blevet værre efter jeg har været gravid. Kroppen har ændret sig. Det hele er bare blevet lidt tarveligt, hehe. Men det må man tage med. Jeg har fået en fantastisk dreng i bytte og ham vil jeg ikke undvære ❤

Hvem der bare rendte rundt med vaskebræt.. Nåårh ja, det var da tæt på i 2007. Puha det er mange år siden, 10 år for at være helt præcis. Billedet er fra min sommerferie på Kreta. Jeg gjorde intet for at se ud som jeg gjorde, trænede ikke eller andet. Min "hemmelighed" er, at jeg aldrig har gjort noget for at være så slank. Det må bare ligge i generne.
Om min mave kommer til at ligne den som på billedet for 10 år siden, er ikke til at vide.

Efter min graviditet har jeg udover min oppustethed oplevet noget højst besynderligt. De morgener jeg er vågnet op med tom mave har det lignet, at jeg mangler noget af en mavemuskel. Hvor den er henne ved jeg ikke. Lucas har sparket en del til min mave når han har ligget på puslebordet og det kan man vidst ikke helt komme uden om. Det har gjort ondt hver gang han ramte det punkt hvor der "mangler" en muskel. Lægen har set det og siger det blot drejer sig om genoptræning. Hmm..

Uanset hvad, så må min lektie være at jeg skal lære at acceptere min krop som den er. Det har jeg endnu ikke fundet ud af hvordan jeg gør, men det kommer nok. Vi skal passe på vores krop. Vi er trods alt blevet udstyret med den og den skal holde hele livet.

xx Trine

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments