Header

Som de fleste har læst i mit første indlæg, så var det meningen at bloggen her skulle hjælpe og motivere mig. Det er også grunden til at der har været ret stille på det sidste.

Grunden til bloggen var, at jeg ville bruge den som en slags dagbog når jeg engang skulle starte hos en diætist. En diætist som forhåbentlig kan hjælpe mig med at tage på i vægt. Jeg var sikker på, at jeg havde fundet den rette diætist og så skulle jeg lige have det økonomiske på plads. På diætistens hjemmeside står, at man kan få dækket op til 50% af udgiften, hvis man f.eks. er medlem af Sygeforsikringen Danmark eller anden sundhedsforsikring. Fedt! tænkte jeg. Jeg har nemlig en sundhedsforsikring via mit job. Så jeg sendte dem en mail og spurgte om de også ville dække møder med kliniske diætister. Deres svar var noget chokerende. De dækker diætister, hvis man ved vejning hos egen læge har et BMI på 35 eller derover. Hvad er nu det for noget?! Hvor er jeg dog træt og ærgerlig over at jeg igen bliver bekræftet i, at andre mener der er forskel på at være overvægtig og undervægtig. Jeg fik skrevet en ret frustrerende mail retur om at begge parter kæmper på lige fod, bare i hver deres ende af skalaen og at jeg mener det er helt forkert kun at prioritere overvægtige. For hvad hvis man evt. kæmper med en spiseforstyrrelse og er sygeligt tynd, så kan man ikke hente hjælp hos dem økonomisk. Så er det bare at punge ud. Hmm..

Efter et par dages frustration tænkte jeg, at jeg da så ville melde mig ud af deres forsikring og melde mig ind i Sygeforsikringen Danmark i stedet, så ikke jeg skulle betale for to forsikringer. Men efter nærmere undersøgelser, var det ikke muligt at melde mig ud, da forsikringsaftalen er firmabaseret. Øv bøv!

Oven i hatten så fandt jeg ud af, at diætisten jeg havde besluttet mig for at bruge, nok boede for langt væk i forhold til personlige møder. Det ville være muligt at få hjemmebesøg, men igen.. så snakker vi økonomi.

Ovenstående har taget ret meget luft ud af ballonen synes jeg. Lige i øjeblikket fylder hverdagen bare rigtig meget, med job fra 8:30-15:30, pligten som mor og hustru og at jeg så er totalt flad om aftenen når L er puttet hjælper jo heller ikke på det. De sidste par aftener er jeg bogstavelig talt faldet sovende om i sofaen efter L blev puttet, vågnet sent og gået direkte i seng. Har ikke kunnet holde mig vågen til noget som helst.

En eller anden dag genfinder jeg forhåbentlig energien og får gjort noget ved undervægten. Lige nu.. ren overlevelse :)

Tak fordi du læste med.

xx

Trine

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments