TINAMARIAS
TINAMARIAS

EVERYDAY

Så gik der 8 år. Hvor er det vildt at tænke på. Det er stadig svært for mig at forstå, at du virkelig ikke er her længere og at du ikke kommer tilbage. Der er sket så mange ting på de 8 år - ting du ikke har kunnet være en del af og hvor gør det dog så ubeskrivelig ondt. Der er ikke noget jeg mere ønsker end at have dig her hos mig, hos os. Jeg kan så tydeligt huske denne tid på året i 2009, hvor du pludseligt ikke var her længere og vi skulle sige farvel til dig. Mit hjerte gik fuldstændig i stykker og det tomrum i hjertet findes stadig hos mig - det vil altid være din plads. Kun din. Du var min allerbedste ven, mit forbillede, min far. Det er du stadig og det vil du altid være - også selvom du ikke kan være her. Jeg tror dog stadig på, at du er med på sidelinjen et sted og at vi en dag ses igen. Du var det første jeg tænkte på, da jeg fandt ud af, at vi ventede Olivia og du var det første jeg nævnte, da jeg havde født hende. "Far ville have været så stolt." Sagde jeg og græd af lykke og af sorg. For hvor ville jeg dog ønske, at du kunne være her, møde hende, kysse hende, se hende vokse op og være hendes allerbedste og dejligste morfar. Det er du stadig, selvom du ikke er her - det vil altid kun være din plads, din titel - Olivias morfar. Nu er du vores engel og jeg er sikker på, at du altid vil beskytte hende med hele dit hjerte.

I carry your heart - I carry it in my heart.
For altid. Jeg elsker dig, far.
Din Tudse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Blog using your mobile phone - One of the best blogging apps on the market - click here!

Likes

Comments

Instagram@_tinamaria