​Jeg er på nuværende tidspunkt forkølet for ANDEN gang i december, og sidder med snot op over ørene. Det får mig til at tænke på de tider i mit liv hvor jeg rent faktisk kan trække vejret gennem næsebor, og vågne op om morgenen uden at have lyst til at drukne min hals i varm kamillete, bare for at kunne få stemmebåndene på glid. Det har fået mig til at tænke på at der faktisk er ret mange ting jeg tager for givet.. 10 af dem vil jeg prøve at liste op herunder, enjoy:

1. Jeg tager aftner med min mor og jeg der snakker i flere timer over kaffekopper og karameller for givet.

2. Jeg tager for givet at have lang tid i badet, så jeg virkelig kan få barberet mine ben grundigt, smøre dem ind i creme og derefter gå i seng i bare ben og mærke hvor bløde de føles mod dynen. 

3. Den dér fase hvor man lige er begyndt at ses med en, og man i øjeblikket synes alt er akavet og at sommerfuglene i maven bare gerne må forsvinde. Det er i virkeligheden en af de bedste følelser der findes. At være nyforelsket. Det burde nydes noget mere.

4. At sidde i 3. modul, en onsdag med 4. moduler, og få at vide at 4. modul er aflyst. Var der nogle der sagde frihed??

5. Følelsen af at have overstået en eksamen, og vide at man ALDRIG skal have fysik i sit liv igen. (... okay, det her tager jeg faktisk virkelig ikke for givet. Jeg. Elsker. Det. Og takker Gud for det hver dag;))

6. Bare tæer. I varmt sand en sommeraften, på gras den første lune forårsdag, på et blødt gulvtæppe eller i et par nye sandaler. For nogle måneder siden havde jeg en nedgroet negl på min højre storetå, og jeg døjede med det i 6 lange måneder. Følelsen af at jeg nu kan vise mine bare tæer, danse til fester og gå rundt uden at have ondt eller være flov er FANTASTISK. Og jeg vil aldrig tage det for givet igen.

7. At være omringet af folk der får mig til at føle mig hjemme. Især efter jeg stoppede på efterskole, har jeg indset at tiden sammen med mine venner derfra er uundværlig. Jeg ser frem til hvert et møde med dem, og ​hader​ hvis det næste visit ikke er planlagt, for så har jeg ikke noget at glæde mig til.

8. Mine forældre der altid, og jeg mener altid, er der for mig når jeg har brug for dem. Selv når jeg tror jeg ikke har. På et tidspunkt vil de ikke være der i min hverdag, og det er ikke til at holde ud. Jeg tager ofte deres hjælp for givet, og nu må det holde!

9. At tage bussen med min ældste lillebror i skole om morgenen. Han tager på efterskole næste år, og det bliver det mest underlige ikke at have en makker at snakke de små ting i hverdagen igennem med hver morgen.

10. At gå i gymnasiet. Jeg kan ikke beskrive hvor ofte mine venner og veninder og jeg snakker om hvor lort gym-livet er, og hvor meget vi bare glæder os til at blive studenter og komme væk fra lille Kolding. Men i virkeligheden er jeg skræk-slagen for at stå på egne ben, og ikke at se mine klassekammerater hver dag længere. Om en uge er jeg halvvejs gennem gymnasiet. Det er gået ​så​ stærkt. Måske jeg burde begynde at nyde det nu?

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Her den anden dag sad mine veninder og jeg og havde den klassiske "vi har det hårdt på gym"-snak, kombineret med "fuck det var en grineren fest i lørdags"-snak. Og så sagde en af mine veninder altså noget som jeg bare ikke har kunnet slippe:

Er det egentlig ikke underligt at tænke på, at de mennesker vi drikker os pisse stive med, laver ting vi ikke kan huske med, er oppe hele natten med - det er de samme mennesker som vi sidder med i skolen og snakker om vildt kloge ting og bruger smarte og intense begreber, som ikke engang vores forældre ville forstå hvis de sad og lyttede med.

Så drak hun videre af sin kaffe og tjekkede Instagram, og snakken gik videre. Men uden helt at vide hvorfor, så ramte det mig bare. For hvor er vi egentlig heldige at vi kan få lov til at udleve forskellige sider af os selv, men med personer vi kender og føler os trygge ved at være sammen med. Det er vildt at vi har så mange forskellige aspekter i vores liv. På en uge i mit liv kan jeg nå at lave 3 afleveringer til skolen, drikke kaffe en aften med min mor og snakke om livet og erfaringer, feste natten lang når det endelig bliver fredag, og have både moralske og fysiske tømmermænd næste dag. For så søndag at få lavet biologirapporten til mandag. Samtidig med dette sker der så mange sociale ting i mit liv som kan være svære at finde rundt i, men det er en sag for sig selv.

Selvom man så ofte siger: "unge og dumme" og hentyder til at man som ung er uvidende og ingen erfaringer har, så er det jo kun dele af sandheden. For vi er jo bare i gang med hele læringsprocessen, og ikke for at lyde selvhøjtidelig, så er vi altså ret begavede, for alt viden ligger helt frisk i vores erindring. Som min engelsklærer sagde i dag "jeg lærer aldrig rigtig noget nyt længere, som I gør hver dag. Derfor er jeg startet til svømning hver onsdag". For selvfølgelig skal man ikke stoppe med at lærer noget bare fordi man er voksen og fornuftig.

Så måske skal der bare være plads til at vi kan leve to liv i et liv som unge mennesker. Eller.. Det burde jo selvfølgelig kunne kombineres til et liv, og jeg prøver skam. Det gør jeg altså.


Likes

Comments

Dette er en sjov følelse. Jeg har i alle disse år brugt enormt mange timer på at læse andres blogge og finde inspiration hos dem, og nu sidder jeg så her og forsøger selv at give det et skud. Jeg har haft en iver efter at afprøve et sted som det her, men på den anden side været utrolig bange for hvad fanden jeg mon har at bidrage med til denne verden? Jeg skriver ofte ting ned på min mobil. Tanker, forundringer, idéer og holdninger. Men det var jo bare små kruseduller, og dette er et kæmpe lærred.

Hmm, men altså der er vel kun en vej, og det er fremad. Jeg er mega spændt på det her, og på at se om disse store drømme og tanker jeg har inde i mit (bogstavelig talt) meget lille hovede, vil bære frugt. Jeg vil få nogle at mine frustrationer ud af mit hovede, ned gennem mine fingre og ud til verden. Men bare rolig: mine hverdagsproblemer vil ikke blive det eneste der skal fylde denne blog. Jeg synes mode er utrolig spændende, og det vil jeg altså også forsøge at bidrage i at kommentere på.

Jeg har altid klaret mig ret godt i dansk, og fundet det spændende at skrive forskellige slags stile. Men forfatter bliver jeg nok aldrig, for jeg kan simpelthen ikke finde på historier som er specielt gode, eller får en ordentlig slutning. Jeg måtte altid afslutte mine eventyr i folkeskolen med "fortsættes..." eller "og så døde hun", for jeg kunne aldrig få skrevet mine historier færdige. Men det fede ved denne blog er at det er mig og kun mig der bestemmer hvad der skal stå på menuen, og ked af hvis jeg skuffer, men det bliver i hvert fald ikke eventyr og gys. - Jeg håber du vil følge med alligevel!

En masse knus og sommerfugle i maven fra Thit

Likes

Comments