Mandag d. 15 maj 2017

Kære dagbog

Dagen i dag havde jeg set frem til i noget tid nu – vi skulle på lejrskole i Slesvig. Jeg stod tidligt op, gjorde mig klar og gjorde huset klar til at stå tomt i 5 dage. Jeg blev hentet omkring 9.30, og kørte mod skolen. Vi mødtes med alle de andre, og kl. 10.00 var der afgang. Glade og forventningsfulde sad vi i bussen, der begyndte at trille mod Slesvig.

Det første stop på vores tur var Dybbøl Historiecenter. Her skulle vi høre om det frygtelige blodbad der fandt sted her i 1864. Vi blev inddelt i 3 hold, og fik hver en guide der skulle fortælle om begivenhederne. Vi startede med en introfilm, men fordi lærerne havde forberedt os så godt på turen, vidste jeg det meste. Derefter kom vi over i et telt, og skulle høre om soldaternes uniformer. Der fik jeg æren af at skulle have en danskers uniform på, mens en af mine klassekammerater skulle være en preussisk soldat. Vi fik forklaret lidt om deres våben, oppakning og uniformer, og det blev forklaret på en virkelig spændende måde. Vi hørte også en soldats erindring, der virkeligt kunne give os et indblik i hvor forfærdeligt det havde været. Senere blev vi inddelt i endnu mindre grupper, og skulle rundt til forskellige aktiviteter. Eksempler på disse aktiviteter var, at vi fx skulle støbe patroner af tin, prøve at skrive breve med blæk og fyldepen eller bage pandekager i et feltkøkken. Jeg har virkeligt ondt af soldaterne der skulle lave mad der, det var ikke den bedste pandekage jeg havde fået i mit liv – men hey, det er trods alt hårdt at være soldat.

At være soldat skulle vi også mærke på eget skind. En af guiderne forvandlede sig til en general, og råbte med høj stemme ordre til os. Stå rør, giv agt… Stemmen runger endnu i hovedet. Derefter skulle vi gå ned i voldgraven og forvandle os til preussiske soldater, der skulle angribe den danske skanse. Med ryggen mod palisaderne ventede vi på et højt ”angrib!”, og så spurtede vi op ad volden. Vi fik så senere ad vide, at dem der kom først op, var dem der blev pløkket ned først.

Efter Dybbøl var jeg godt træt og glædede mig til at komme hen til Christianslyst, hvor vi skulle sove. Efter en times tid var vi fremme. Her blev vi indkvarteret og fik en eftertragtet aftensmad. Nu glæder jeg mig bare til at komme i seng efter en lang og oplevelsesrig dag.

De kærligste hilsner Zofia

Likes

Comments