Kimono: Zara/ Nederdel: H&M/ Taske: Gina tricot/ Sandaler: H&M/ T-shirt: H&M

I morgen smutter jeg til Budapest med min søster og det er første gang vi skal flyve sammen. Jeg glæder mig virkelig meget, men er samtidig også en smule nervøs, da jeg ikke er ellevild med at flyve. Min familie er allerede dernede, men da min søster blev student i sidste uge og selvfølgelig skulle fejre det med sine venner, så valgte vi at flyve et par dage senere. Bloggen har været stille i et stykke tid, men det skyldes arbejde, studentergilder og en masse forberedelser inden rejsen. Her får i en lille hurtig update og et outfit-indlæg. Jeg elsker min kimono fra Zara og den er perfekt her til sommer. Nu vil jeg pakke de sidste ting sammen og gøre mig klar til i morgen. Vi flyver kl. 11, så vi skal tidligt op i morgen.

Hvad synes I om outfittet?

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Så er der endelig en ny video oppe på kanalen fra min weekend i København. Jeg har igen haft tekniske problemer, men her er den og jeg håber i kan lide den. Det vil betyde utrolig meget, hvis i giver videoen et like og abbonnerer på min kanal. I kan finde den her.

Rigtig god søndag <3

Hvad synes i om videoen og ønsker i flere videoer?

//Maria

Likes

Comments

Wulff & Konstali, Waterfront, Hellerup

Rossopomodoro, ILLUM Rooftop, KBH

Papirøen, KBH

Café Tænk, Nørrebro

PS Bar & Grill, KBH

Inden for de to seneste måneder har jeg spist utrolig meget lækkert mad i København, så jeg tænkte, at jeg ville dele det med jer. Jeg elsker mad og nyder at tage ud at spise med veninderne. Jeg har været på Rossopomodoro et par gange og de skuffer aldrig. De andre fire steder er allesammen steder jeg kun har været en gang, men alle steder, som jeg har drømt om at prøve længe. Wulff & Konstali laver utrolig lækker og æstetisk brunch, Café Tænk laver gode burgere, Papirøen laver lækker streetfood og PS - Bar & Grill serverer sprøde pizzaer.

Alle fem steder er super hyggelige og steder jeg helt klart skal besøge igen. Nu er jeg (desværre) ikke selv fra København, så hvis i kan anbefale andre lækre steder, så lad mig endelig høre. Så kan jeg tjekke dem ud næse gang turen går til København.

Hvad synes I om billederne og restauranterne? Og hvad er Jeres yndlings restaurant i København?

//Maria

Likes

Comments

Contains affiliate links

Kjole: H&M/ Taske: Gina tricot/ Sandaletter: H&M/

I denne weekend har jeg tilbragt min tid i København sammen med min kusine Ronja. Fredag aften skulle vi mødes med nogle stykker fra højskolen og vi valgte derfor at tage lidt tidligere afsted, så vi kunne få det meste ud af dagen. Fra fredag til søndag sov vi hos vores søde veninde Ulrikke, som også er fra højskolen. Det var også hende vi besøgte sidste gang vi var København. I kan se en video om vores tur her. Vi havde en fantastisk weekend, som jeg vil komme nærmere ind på i nogle separate indlæg.

Ovenstående outfit-billeder er taget af Ronja på Frederiksberg, i går. Kjolen er helt ny og jeg købte den på Strøget i fredags, i H&M, til blot 199 kr. Jeg har kigget på den på nettet og så hang den i butikken og kaldte på mig. Jeg elsker off-shoulder trenden og farven - så det er et perfekt match! Kjolen er også helt perfekt til min kommende ferie til Ungarn.

Nu vil jeg gå i gang med at redigere nogle videoer fra weekenden og så smutte tidligt i seng. Jeg skal nemlig møde kl. 6 i morgen - så jeg må hellere få en god nattesøvn.

Hvad synes I om outfittet?

//Maria


#nouwoutfit

Likes

Comments

REKLAME

For præcis et år siden begyndte min hud at ændre sig markant. Jeg fik mange udbrud, min hud blev hurtigt fedtet og på blot to måneder brød 'teenager-epidemien' ud. I starten troede jeg at udbruddet skyldtes stress og uro i min krop, da jeg på daværende tidspunkt havde en meget hektisk hverdag med job, frivilligt arbejde og andre fritidsaktiviteter i hælende på hinanden. Derudover stressede det mig, at alle mine venner startede på studie, mens mit liv kørte i ring - så jeg formodede at dette var forklaringen bag mit udbrud.

De første to måneder tænkte jeg "det skal nok gå væk snart" og derfor benyttede jeg de samme rutiner, som jeg altid havde gjort. Jeg begyndte at slappe mere af, fik styr på det personlige og så troede jeg at resten kom af sig selv, men nej, det gjorde det ikke. Jeg googlede alt, gik i Matas, på apoteket og brugte en masse tid og penge på produkter som ikke virkede. Make-up kunne ikke dække mit akne og hver gang jeg snakkede med folk, så følte jeg, at de kun så mine bumser - og ikke mig. Mit selvværd styrt dykkede og jeg følte mig hverken smuk eller god nok.

Selvom min krop viste mig tegn på at der var noget galt, så lyttede jeg ikke til den. Efter sommerferien opdagede jeg et mønster i mit udbrud og fandt hurtigt ud af, at de altid opstod samme sted. Efter at have researchet en masse på google og læst mange opfordringer om at tage til lægen, så besluttede jeg mig endelig for at gøre det. I slutningen af oktober tog jeg mig endelig sammen og gik til læge. Jeg fik en creme og et andet produkt, som jeg skulle påføre to gange om dagen på min hud. Den første måned, synes jeg ikke selv at der var sket nogen forandring, men efter min familie og nogle veninder nævnte det, ja, så lagde jeg mere mærke til det. Jeg begyndte at kigge mine billeder igennem og fandt hurtigt ud af, at der var sket en kæmpe forandring på blot en måned og hvor var jeg dog bare lykkelig!

Jeg benyttede disse to produkter hver dag i to måneder og måtte derfor stoppe igen til januar, da jeg skulle ud at rejse. Jeg var utrolig bange for, at det ville komme igen, lige så snart jeg satte mig på flyveren - MEN det gjorde det ikke!

Jeg har selvfølgelig fået et par bumser i ny og næ, men min hud er simpelthen blevet så flot lige siden jeg gik til lægen. Desværre har de mange udbrud efterladt ar på ansigt. Lægen havde ikke nogle råd eller midler mod arene der var tilbage og sagde, at jeg blot skulle vente og lade dem hele af sig selv. Selvom jeg var overlykkelig over at mit akne var væk, så syntes jeg stadig at det var øv, at jeg som 21-årig skulle døje med ar fra bumser.


Heldigvis er der blevet designet højkvalitets dermaruller til hjemmebrug , som kan formindske ar og give huden sin glød tilbage. Med hjælp af dermarullen kan huden forny sig selv og den efterlades renere og sundere - og det må jeg sige, at den gør. Det skal dog lige siges, at de 0,5 mm nåle godt vil kunne mærkes de første par gange og der kan være tendens til at blive lidt rød. Efter de første par sessioner kan den milde smerte ikke mærkes længere og rødmen forsvinder. Dermarullen sætter blodcirkulationen igang og hjælper huden med at erstatte den gamle med nyt væv. Herefter kan tidligere pigmentpletter, ar og andre skønhedsfejl reduceres og med tiden blive mere fuldkommen. Da mit akne forsvandt døjede jeg med mange ar, men efter at jeg har benyttet dermarullen i et stykke tid, så er de fleste ar forsvundet! Resultaterne kan dog variere meget fra person til person, så jeg kan ikke love, at i vil opnå samme resultat. Jeg er sikker på, at de sidste ar vil forsvinde med tiden og ved flere sessioner af dermarullen. Lige nu er jeg bare overlykkelig over at min hud er blevet så pæn - takket være lægen og dermarullen! Derudover kan i finde andre lækre hudplejeprodukter fra Leluna her.

Til sidst vil jeg bare lige runde af med at sige, at hvis du sidder derhjemme og døjer med akne eller en anden form for udbrud, så tøv ikke- lægen kan hjælpe og vejlede dig! Mit sidste råd er, at investere i en dermarulle, da de virkelig gør underværker for ar og ujævnheder. Heldigvis forhandles de hos Leluna til blot 249 kr. så alle burde kunne være med. I kan læse meget mere om produktet her og ellers tjekke Leluna.dk.

//Maria


Likes

Comments