At stemme eller ikke at stemme. Det er det store valg som mange danskere, idag står med beslutningen om at skulle tage.

Og hvis de stemmer hvad eller hvem vil de så sætte deres kryds ved idag. Og hvis de ikke stemmer, hvad er så begrundelsen for det? 

Og stemmer folk mest på kadidater eller partier når de står i stemmeboksene rundt om i Danmark, og skal sætte deres kryds?

Jeg har indtil i år altid holdt mig til at stemme på et parti frem for en bestemt kandidat. Simpelthen fordi jeg ikke har haft interessen i at skulle bruge tid på at sætte mig ind i hvilke kandidater der er, og hvad deres mærkesager er. ​Jeg finder som regel altid først ud af hvor vigtigt valget er, og hvor meget jeg egentlig bør sætte mig ind i det, og afgive en ordentlig stemme, en uges tid inden selve valgstemmerne skal sættes. Gang på gang, år for år, kommer det bag på mig, at der skal stemmes, og hver gang føler jeg at jeg har stemt forkert (på en måde). Men ikke i år. Ikke denne gang.  

Denne gang har jeg været forberedt i et stykke tid forinden, jeg har undersøgt de forskellige partier og jeg har diskuteret frem og tilbage med mig selv, om hvorvidt jeg skulle stemme på parti eller på kandidat. Jeg vil ærligt sige at jeg for første gang har stemt på kandidater, både regionsmæssigt men også kommunalt, og pga. Min grundige søgen er jeg godt tilfreds med mine endelige valg. Jeg havde sagt til mig selv at hvis det skete at jeg blev i tvivl da jeg stod i stemmeboksen, jamen så stemte jeg blot på parti i stedet for. 

Jeg elsker at stemme, men jeg hader det samtidig også som pesten. Jeg finder ikke noget mere kedeligt end politik, og derfor har jeg heller ikke nogle af de tidligere år, haft den fjerneste idé, om hvad jeg skulle stemme. Jeg har haft en doven indstilling og ikke troet at min ene stemme havde den store betydning, og derfor satte jeg lidt krydset som jeg selv følte for. Løst og umodent. Som i nok kan høre så har politik aldrig rigtig sagt mig en pind. (På trods af at jeg ellers selv mener jeg har gjort et ret så ivrigt forsøg på at sætte mig ind i det.)

Jeg har nu endelig i en alder af 27 år, fundet ud af at, de fleste partier i dag rent faktisk har rigtig mange af de samme mærkesager, og at det nok har været derfor jeg har følt det har været svært, helt at finde rundt i hvad/hvem jeg skulle stemme på. Jeg har heller aldrig rigtig forstået det, når folk har snakket om “rødt” og “blåt” parti. Det forvirrede og bare mere end det gavnede mig syntes jeg. Idag er der så ikke rigtig så meget at snakke om det på den front, da partierne de sidste par år har flyttet sig så markant, at de er mere violette end nogensinde før.

Sagen er den at man (jeg i den her forstand) som regel er enig med rigtig mange af dem, på hver sin måde og i sidste ende, bare håber på at der på et tidspunkt dukker et parti op som har alle disse mærkesager i ét og samme parti. 

Misforstå mig ikke, jeg interessere mig skam for mit land, min by og generelt samfundets udvikling, men politik..? Det sidder  altså stadig ikke fast i hverken intelligensen eller interessen, uanset hvor meget, andre folk siger til mig at det altså er vigtigt at vide noget om. Det sidder ikke fast.. Ikke endnu ihvertfald. Det kommer forhåbentlig med alderen.

På trods af at jeg ikke giver så meget for dansk politik, så sørger jeg dog altid for at forhøre mig omkring valget, både hos svigerfamilie såvel som almindelig familie. Både fordi jeg jo lidt stemmer af indflydelse fra dem af, men også så jeg er sikker på at få det forklaret på en ordentlig og neutral måde. Om nødvendigt så har jeg, som regel også altid lidt ny viden som jeg kan bygge fra, til næste gang. 

I årernes løb har jeg fundet frem til disse forskellige former for stemmetyper:
Der er dem ​der stemmer meget efter deres ægtefælle eller partner. Så er der dem der stemmer efter deres forældres overbevisning. Så er der nogle der stemmer lettere tilfældigt mens andre slet ikke vælger at sætte deres stemme på nogle partier eller kandidater (stemmer blankt). Åh nå ja vi må endelig heller ikke glemme alle sofa vælgerne, altså dem som overhovedet ikke gør noget som helst. (Hverken stemmer blankt eller går ned og stemmer på almindeligvis).
Sidstenævnte har jeg aldrig rigtig forstået. For altså, hvis man er i tvivl omkring hvad man skal stemme, Og ikke orker at sidde og kigge samtlige partiers hjemmesider igennem, så kan man gå ind på www.altinget.dk og tage en test. På den måde kan man forholdsvist hurtigt og nemt få en idé om hvor enig eller uenig man er med de forskellige partier. Nemt. Simpelt og ligetil.   

Jeg mener at hvis man ikke har lyst til at bruge sine borgerlige rettigheder til at afgive sin stemme og dermed være en del af demokratiet, så skal man heller ikke brokke sig over det endelige resultat. Man har som borger, muligheden for at gøre et indtryk på samfundet og dens virke. Den forspilder man jo lidt, ved ikke at tage del i den afstemning, hvilket er så super ærgerligt. (Ifølge mig)

At der er nogle mennesker, der kan sidde hjemme i deres små huse eller lejligheder, og ikke have nogen mening, på de områder der stemmes om, er mig en gåde.

JEG har på trods af meget uvished på området ALTID valgt at gå ned og afgive min stemme.

Jeg lever i den overbevisning om at vi som mennesker og individer, skal føle os priviligeret, over at leve i et land hvor vores regering’, rent faktisk har en interesse i at høre på, hvad vi som samfund mener og dermed giver os, en mulighed for medbestemmelse på mange fagområder.

Så til en anden gang .. STEM STEM STEM.!

Din stemme har også noget at skulle have sagt i sidste ende. Husk det.



Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Året er 2017, og teknologien har aldrig været mere avanceret end den er idag. Vi render rundt med små mini computere i lommerne, ledningsfrie høretelefoner, computere uden dvd drev eller USB indgang og ikke nok med det skal alt gerne foregå over det lille stykke elektronik vi kalder telefoner idag. Ikke nok med at mobiltelefoner er allemands eje idag, så er telefonens storebror (tabletten/ipaden) efterhånden, også blevet en fast inventar hos alle - børnefamilier, businessfolk, studerende, ældre.. you name it. (kært barn har mange navne som man siger).

Lad os lige se engang ..

Vækkeuret som før stod og tikkede på sengebordet er erstattet af telefonen, kalenderen som før lå i tasken eller skuffen, er erstattet af telefonen, digitalkameraet er blevet erstattet, de fysiske brætspil, som nu ligger og samler støv på loftet er blevet erstattet af nyere og mere spændende spil på telefonen, Fotoalbums som man før sad og samlede sig omkring til familie-komsammener er blevet erstattet, dankortet er blevet erstattet, fysiske breve er blevet erstattet, postkort fra ferier er blevet erstattet, bøger er blevet erstattet...


Jeg mener.. helt ærligt .. er der noget at sige til, at vi er blevet det man så nedladende kalder digitale afhængige?

Idag bliver ordet "digital afhængighed" brugt i negativ tale, (heraf ordet 'nedladende') men hvorfor? Når man ser på teknologiens udvikling for 15 år siden og frem til nu, er der da intet at sige til at vi er blevet så afhængige. 

Jeg benytter mig stadig at et vækkeur på mit sengebord som står og tikker (den egentlige alarm er dog stadig via telefonen), og jeg foretrækker også helt klart en fysisk kalender frem for den på min telefon. Derudover har jeg også et "rigtigt" kamera som jeg bruger indimellem, selvom jeg da oftest måske bare benytter mig af telefonens kamera til daglig.

Men hvis man nu lige ser bort fra ovennævnte ting i forbindelse med den digitale afhængighed, hvad handler de to små ord så egentlig om? Jeg læste en artikel her forleden omkring det at vi var for afhængige af det vi idag kalder "de sociale medier". Det vil sige alt der hedder twitter, facebook, snapchat, instagram osv. og at vi i den forbindelse var blevet digital afhængige.. 

Personligt selv vil jeg jo ikke mene man så nødvendigvis er digital afhængig, da vi jo netop kan læse fra længere oppe, at der er flere former for det. Flere grunde eller årsager om man så vil kalde det. Jeg vil gerne sige jeg måske er digital afhængig men så er det udelukkende på grund af alle de situationer hvor vi har kunne effektivisere os på. Jeg ELSKER fx. at jeg kan have over 100 bøger på min ipad med mig rundt uden det fylder mere. Jeg elsker at jeg kan have adgang til millioner af musiknumre på min telefon kun via én enkelt app. Jeg elsker jeg ikke længere nødvendigvis behøver min pung for at skulle handle. Jeg elsker at jeg kan få fat på min familie eller venner uanset hvor jeg befinder mig. Jeg elsker generelt bare at have flere af mine dagligdagsting samlet ét sted, så for mig er ordene digital afhængig ikke noget dårligt ord men tværtimod en meget passende måde at beskrive den teknologiske udvikling vi befinder os i lige nu.

For ikke at komme helt væk fra det med de sociale medier og digital afhængig i den forbindelse, så handler det jo i bund og grund, om den naturlige nysgerrighed som alle vi mennesker går og gemmer på hver især. Hvis ikke det handler om bekræftelse i den ene eller anden form på facebook, eller søgen efter livets små katastrofer via nyhederne på twitter, så er det det falske liv på instagram vi gemmer os bag. 


Jeg har kun en ting mere at sige til det her emne og det er:
Det kan aldrig være andres skyld at du ikke føler du kan klare at være med i hvad der sker på twitter, facebook, snapchat eller instagram for den sags skyld. Det er udelukkende dig selv som kan afgøre hvor stor et behov du har brug for at få dækket hvad det angår. 


Likes

Comments