Header

To af vores testfamilier har testet produkter fra Units danish design.

Karina fortæller:

"Jeg har sammen med mine 3 børn testet forskellige produkter fra Units."

"Units er rigtig fine tumledyr, lavet i EVA-skum, som fås i 3 forskellige størrelser, de mindste i en æske med 5 eller 6 forskellige små dyr."

"Units har lavet forskellige serier, bla. en serie med bondegårdsdyr/traktor, derudover har de også lavet en serie med nordiske dyr, hvilket er dem vi har testet."

"Vi har testet den store isbjørn som er 32 cm. høj. Isbjørnen har virkelig mange legefunktioner, min datter på 3 år, er en rigtig tumling, så hun har virkelig fået udforsket hvad den alt kan bruges til, det er lige fra skammel i køkkenet, til at sidde på ved sofabordet og den kan faktisk også bruges som en lille vippe, samt hoppe ned fra og selvfølgelig meget andet."

"Jeg elsker den lækre creme farve, da den er forholdvis neutral og passer fint ind i stuen, selvom den er en anelse sart, så er det jo godt den nemt kan tørres af med en klud.

Jeg er rigtig glad for at alle dyrene er lavet i flotte neutrale og nordiske farver, da de kan bruges til begge køn.

De mellemste dyr på 18 cm, altså haren og isbjørnen, samt de små dyr, har mine børn mest brugt til at lege og kramme med, samt "hoppe fra dyr til dyr"De er rigtig fine, hvis man har mere end ét dyr, for så kan fantasien få frit spil."

De små dyr i æske har også været en succes at have med i badekaret.

Alle dyrene har været pakket fint ind i lækker emballage, som indbyder til leg.

Så snart vi modtog produkterne gik mine børn igang med at lege med dem.

Jeg er vild med at dyrene rent faktisk ligner rigtige dyr, for samtidig med at børnene leger med dem, kan de også få lært en hel mase omkring de forskellige dyr.

Dyrene har fået lidt hak og overfladeridser, men derudover er jeg sikker på de kan holde til mange timers leg. Jo flere store dyr de har, des sjovere bliver de at lege med.

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: GOD - rigtig fine legemøbler, som har mange anvendelsmuligheder og kan bruges fra barnet er ca. 6 måneder gammel og måske helt op til 8-10 års aldren.

Holdbarhed/kvalitet MEGET GOD - der er ingen tvivl om at det er rigtig lækker EVA-skum som er blevet brugt, de kan holde i mange år.

Pris: GOD - priserne er ret rimelig, den store isbjørn koster 1150 kr. Og de mellem dyr koster 250 kr. pr. styk.

Christine fortsætter:

"Vi modtog en KÆMPE stor pakke fra UNITS , som indeholdte en STOR Hvalros, en mellem isbjørn, en lille kanin og en pakke med mini dyr."

"Begge børn var MEGET begejstret og begyndte med det samme at lege med de fine UNITS ting."

Josephine er 3 år og Joshua 6 år. Joshua var mest interesseret i den store hvalros imens Josephine meget hellere ville lege med den lille kanin og mini dyrene. Hun tog med det samme den lille pakke med op på værelset, hvor de små dyr blev sat sammen med hendes dukker.

Alle delene virkede fra starten af meget robuste og har en virkelig god “hårhed”, som gør at de ikke vil “smuldre”, eller få hakker på samme måde som vi har oplevet med andet tumlelegetøj.

Vi bor i et to-etages rækkehus og de små syr og isbjørnen er i hvert fald blevet smidt et par gange eller fem ned af trapperne, uden det har kunne ses overhovedet.

Joshua har primært brugt det store dyr, altså hvalrossen. Den har været brugt til at ligge på imens han har set fjernsyn, eller som stol når han spillede Playstation.

Der er også blevet lavet en del “jorden-er-forgiftet” baner - en god leg, som begge børn kunne lege sammen og som UNITS er perfekte til.

Børnenes alder gør, at de bruger UNITS på to forskellige måder og det syntes jeg egentlig er ret sjovt at se. Josephine opstiller, især mini dyrene men også den lille kanin og mellem isbjørn og finder på en “leg”.

Joshua tumler og “hænger” mere på den store hvalros, som klart har været hans fortrukne.

Vi er meget glade for UNITS dyrene!

Nytteværdig: GOD - Både tumle-funktionen og dét at finde på en “leg” med dyrene styrker både deres motorik samt fantasi.

Holdbarhed: MEGET GOD - Jeg er virkelig positivt overrasket over, materialet UNITS dyrene er lavet i. Utrolig holdbart!

Pris: MIDDEL - Jeg syntes priserne er lidt i den høje ende. Den store hvalros koster 1.150 kr. Det syntes jeg er mange penge. Mellem, lille og mini syntes jeg dog er en fair nok pris.

Kvalitet: MEGET GOD - Er som sagt MEGET imponeret over den kvalitet man får, ved et UNITS produkt.

JULETILBUD

Units er i julehumør så fra d. 3. dec-24. dec. 2016 kan I få 20 procent i rabat ved brug af koden "testfamilien16" ved bestilling via deres hjemmeside www.units-dd.dk.

Bestil direkte herfra (fra mobil) (fra mobil)

Bestil direkte herfra (fra PC/MAC)

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments