Header

Oh lord Jesus, det er hårdt at starte i skole på en højhellig mandag!

Mandag tager som regel altid pusten fra mig og det føles som om, at der er endnu længere til fredag. Suk. - Men hvem har det ikke sådan?

Heldigvis er mit skema for 3.g helt absurd dejligt, hvilket vil sige at jeg møder sent de fleste dage.. Men derfor vil jeg gerne tillade mig at brokke mig lidt over at være studerende. Jeg har altid hørt at 3.g skulle være det bedste år. Man får langt færre lektier for, man har ikke længere alle de kedelige, obligatoriske fag og og og og... Sådan føler jeg det altså bare slet ikke!

Jovist, jeg er sluppet af med matematik, fysik og kemi. Absolut ikke mine yndlings fag så halleluja for at det er ovre! Der er dog stadigvæk dansk, som jeg stadig ikke helt kan se formålet med i gymnasiet. Jeg kunne godt tænke mig et par eksempler på, hvad jeg kommer til at bruge billed, digt og novelle analyse til i fremtiden. Bare lige for at motivere mig en lille bitte smule. Jeg synes heller ikke at lektierne er blevet færre - måske det bare føles sådan for nogen, eftersom man jo næsten kun har de fag man selv har valgt? Jeg sidder ihvertfald, uanset ønskefag eller ej og forbander mine lektier langt væk. (Måske er jeg også bare dårlig til at udskyde dem til dagen før, hvilket resultere i dobbelt-stress). Ihvertfald har jeg lige siddet og lavet to afleveringer færdige og mangler nu kun en danskstil. Der er 2 uger til aflevering, men for en gangs skyld vil jeg lave den i god tid. (Yeah right)..

Jeg ved jeg burde begynde, nu når jeg alligevel ikke ved hvad jeg skal foretage mig og alligevel ender i alle de mærkelige kroge af internettet. Jeg er nået dertil hvor jeg rent faktisk har et worddokument åbent - dog finder jeg hele tiden på undskyldninger over for mig selv såsom;

"amen, der er jo også to uger til - masser af tid!"

"Jeg kunne jo også liiiige se denne her Youtubevideo - så laver jeg lektier bagefter!"

"Måske skulle jeg også lige forsyne mig med lidt kage først.. Ja, det gør jeg!"

... Og jeg kunne blive ved i uendeligheder!

Men nu har jeg besluttet mig for, at jeg vil gå i SuperBrugsen og købe lidt kage. Ikke fordi, jeg får nok ikke lavet lektier bagefter alligevel.. But well, i tried, right?


Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

1. EGEDAL sofa - 2. STRANDMON Øreklapstol - 3. HEKTAR gulvlampe -
4. SKOLD fåreskind - 5. FEJKA kunstig orkidé - 6. JONSTRUP stol - 7. FEJKA kunstig potteplante


Det allerførste rigtige indlæg på bloggen! Jeg er helt oppe og kører, selvom jeg ved der endnu ikke er nogen der læser med derude.. Men jeg har nu officielt startet min blog - Wuhu!

 Lige pt. går jeg virkelig og drømmer om møbler og andet interiør. - Ja, det kan godt lyde lidt mærkeligt, men det gør jeg altså. Jeg går og dagdrømmer om et kæmpe hus med massere af værelser man kan indrette. Jeg må nok indrømme, at jeg går meget op i min indretning, men som hjemmeboende er det svært at gøre det helt store ud af noget som helst. Jeg har to små værelser som jeg har delt op i stue/kontor og soveværelse. Indtil videre tror jeg endnu ikke, at der er gået en måned uden at jeg har købt en nyt interiør til mine værelser.. Det burde virkelig stoppe, eftersom jeg ikke har megen plads at gøre godt med, men hvad kan jeg gøre? Jeg er shopaholic hvad angår interiør!

Anyway.. Tingene på overstående billede, er pt. ting jeg går og stordrømmer om til mine værelser. Ikke at jeg har plads, eller for den sags skyld overhovedet har råd til det. En SU rækker ikke langt, når man som jeg ikke kan få nok af interiør. Derudover efterlader gymnasiet mig heller ikke det store overskud, til at skulle passe et fritidsjob. Desværre, jeg ville elske at have lidt ekstra på kontoen!

Planterne er kunstige, da jeg ikke har evnen til at holde liv i noget som helst. Jeg er allerede bange for, at jeg ikke vander min kaktus nok, så det ender nok med at den lider druknedøden. Jeg kan aldrig rigtig helt finde en mellemting.

Spisebordstolen ville jeg bruge som kontorstol, da jeg synes den er super fin og enkel. Den minder meget om Søstrene Grenes designer stol, udover denne er ca. 100,- billigere. (WinWin!!)

Men, det bedste til sidst.. Jeg er helt og aldeles dybt forelsket i sofaen og lænestolen, selvom de ikke er fra samme kollektion. De er simpelthen så fine, og lige min stil! Jeg synes de ville passe super godt med fåreskindet og gulvlampen. Ak ja, gid jeg havde alverdens penge - og plads. Glæder mig helt vildt, til den dag jeg flytter hjemmefra!

Jeg håber i har en fantastisk søndag aften derude!
- Den studerende



Likes

Comments

Hej derude - velkommen til min verden!

Som mit blog navn nok indikere, kommer bloggen her til at handle om alt mellem himmel og jord.. Men før vi går videre med det, så synes jeg en præsentation er på sin plads!

Jeg har i mange år drømt om at oprette en blog. Ikke for at tjene penge, mere bare for min egen skyld. Jeg sidder tit med tanker jeg ønsker at skrive ned, men det føles efterhånden liiidt mærkeligt, at have et word dokument fyldt med tankemylder.. (derudover ser det også bare rodet ud, i mine mapper..) Så i dag blev dagen, hvor jeg oprettede en blog! Jeg har valgt at forblive anonym, hvilket gør at jeg kan skrive uden filter. Dette er både for min egen, men til dels også jeres skyld da indlæg altid er sjovest uden filter!

Men! Skal vi ikke lige starte med en kort introduktion?

Jeg studerer på HTX på sidste år - og nøjj, jeg kan snart se lyset for enden af tunnellen! Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, og meget meget mere til. Derudover har jeg en kæreste på 3. år som nok også vil komme til at blive en lille inspirationskilde til bloggen her, men hvem elsker ikke lidt pladderomantisk fis - eller lidt drama, for den sags skyld - engang imellem?

Jeg håber i vil bære over med mig den første tid, indtil jeg lige finder ud af alt det her blogger-hejs.

I må have en fantastisk søndag derude - jeg håber vejret er bedre ved jer, end der er hos mig!


Likes

Comments