Header

Man kan lave kylling på mange måder, men en af mine favoritter er denne her lækre opskrift.

Indkøbsliste:

Kyllingebryst 4 stk.

Avocado 2 stk.

Lime 1 stk.

Koriander (Enten som plante eller som fast krydderi) 3 spsk.

Bacon i skiver 2x 100 g.

Salt/peber 1 tsk. af hver.

Økologisk fuldkorns pasta (Efter behov)

Ost - pizza topping.

Lime: Limesaft indeholder C-vitamin, B-vitamin og mineralerne fosfor, calcium og jern. Lime kan lindre halsbrand og oppustethed, samt renser og stimulerer lever og nyrer.

Koriander: Indeholder A-vitaminet beta-caroten, E- vitamin, og mineralerne kalium og jern. Faktisk er koriander en af de mest udbredte krydderier i verden.

Avocado: Indeholder 12 af de 13 vitaminer, som findes. Samtidig indeholder frugten folinsyre og mineraler så som magnesium, kobber, jern, calcium, kalium og mange flere.


Først moser du de to avocadoer i en skål, herefter tilfører du de hakkede koriander, presser limefrugten i, smager til med salt og peber, og blander det godt.

Tændt ovnen på 170 grader.

Herefter skærer du kyllingebrysterne vandret igennem, således, at du kan smøre avocado dressingen ind i. Til sidst ruller du bacon omkring alle kyllingebrysterne og steger dem på panden til de er brunet,  ca. 4-5 min på hver side. De skal nu i et fad, drysses med ost og sættes i den forvarmede ovn på 170 grader i 30 min.

Kog pastaen imens kyllingen er i ovnen. Bland evt. lidt grøn pesto i pastaen for at give lidt smag.

Tips:

Du kan modne en avocado hurtigere ved at lægge den i en papirpose med et æble eller banan, der udskiller ethylen, som forandre frugter/grøntsager hurtigere.

Velbekomme 🍴

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

1. stk. hurtig og nemt bananbrød:

Indkøbslisten:

Små modne bananer, 3 stk.

Mandler, 100 g.

Æg, 3 stk.

Groft kokosmel, 30 g.

FiberHUSK, 1 spsk.

Proteinpulver m. vanilje, Linus Pro, 100 g.

Tænd ovnen på 170 grader. Bland alle ingredienserne i en skål, og blend med en stavblender. Held herefter dejen i en rugbrødsform.

Bag 30 minutter i en forvarmet ovn med varmeluft. Sluk for varmeluften når brødet bliver sat ind.

Tip: Tilsæt evt. 50 g hakket chokolade (mørk, 70%).

Hvis du ønsker at eksperimentere lidt, kan du også bruge dejen til pandekager. Du skal blot tilsætte lidt smør på panden inden brug.

Velbekomme 🍴


Likes

Comments

Som nævnt meget kort i min beskrivelse, er min interesse i ridesport meget stor.

Jeg begyndte at ride som 8 årig, og siden er mit hjerte vokset større og større for sporten. Jeg rider dressur og har en 9 årig hoppe ved navn, Gørklintgårds Liana, som jeg rider middelsvær på. Jeg købte Liana da hun var 3 år, og har selv reddet hende op fra bunden. Jeg føler mig meget privilegeret, da jeg altid har haft en fantastisk støtte fra mine forældre. Uden deres hjælp, havde jeg aldrig fået min drøm opfyldt.

Jeg underviser i dressur, og hjælper også med at tilride heste. Det betyder meget for mig, at jeg kan hjælpe andre, og samtidig se deres udvikling.

Jeg er ude hos Liana hver dag, og jeg får selv undervisning en gang om ugen. Nu tænker I sikkert, at det burde være umuligt at have hest og samtidig studere, men nej, det er muligt så længe man virkelig brænder for det. Jeg læser fjernstudie, og kan derfor selv prioritere min tid.

På billedet ser I Liana og jeg, i fuld gang med dagens træning 🐎

Rigtig god dag 😊

Likes

Comments


Påsken er en dejlig tid. Det er tiden hvor påskeliljer bliver placeret i vores små hjem. Kyllinger i forskellige størrelser kommer frem i vinduerne og chokoladeæg bliver med stor glæde uddelt som gaver. Traditionen med at give påskeæg er forbundet med gækkebrevet, der går helt tilbage til 1600-tallet.

Men hvad er påske egentlig, hvis vi dykker lidt dybere ned i højtiden? Påsken er faktisk kristendommens vigtigste højtid. Den fejres til minde om Jesu død og opstandelse. Den handler om livets store spørgsmål og om nære menneskelige erfaringer, som håb, forsoning, tilgivelse, fællesskab, tro på livet, men også̊ svigt, ensomhed, lidelse og død. Overordnet, er det er én stor beretning om tilgivelse. Tilgivelsen er vores mulighed for at komme videre, når livet er kørt fast. Et vendepunkt, og en ny begyndelse. Jeg mener, at tilgivelse er en vigtig egenskab at have. Hvis vi ikke kan tilgive, lader vi andres handlinger styre vores liv og vores følelser. Nogle mener, at det ikke er alt der kan tilgives, og alt efter hvilken grad tilgivelse vi taler om, er jeg meget enig. Det vigtigste er dog, at vi er gode ved dem vi holder af og sætter pris på hinandens tilværelse imens vi kan.

Påsken i Danmark fejres i mange danske hjem med en påskefrokost. Bordene bliver pyntet med de mest udbredte "påskeblomster" vintergækker og krokus, som vi kan plukke ude i haven eller i anledningen af en gåtur i skoven.

I år skal jeg med min familie afsted på et hotelophold. Vi skal afsted i 3 dage, hvor vi skal gå en masse ture, spise dejlig mad og hygge om hinanden. Min fætter er lige blevet far til en lille dreng, og jeg glæder mig utrolig meget til at se ham.

Til inspiration, har jeg taget lidt billeder af min egen påskepynt herhjemme. Jeg har valgt at gøre det så enkelt som muligt, da mit hjem i forvejen er meget minimalistisk.

Jeg har brugt trollegrene til mine vaser, hvor jeg har pyntet med små æg og kyllinger. Herudover, har jeg lavet et hjørne med gule lys, og et andet hjørne med grønne. Jeg håber, at I synes om det.

Rigtig god påske 🐤

Likes

Comments

Jeg kan rigtig godt lide at lave mad og i anledningen af, at mit navn er Tanja Koch (Kok), vil jeg dele en lækker og nem opskrift, som både er sund og smager godt.

Indkøbslisten:

Spaghetti (Fiber plus, og økologisk)

- Oksekød 500 g

- Tomater 8 stk.

- Himalaya salt ½ spsk.

- Peber ½ spsk.

Jeg kogte spaghettien til den var tilpas og efter min smag, hverken for blød eller hård.

Oksekødet varmede jeg i en gryde af flere omgange, ved at dele kødet op, således at jeg var sikker på, at det hele blev brunet.

Tomaterne blendede jeg med en stavblender, hvorefter jeg kom det ned til kødet. Saften fra tomaterne må meget gerne komme med ned til kødet, da det giver smag til retten. Sidst men ikke mindst tilførte jeg salt og peber, der som altid sætter prikken over i´et.

Man kan sagtens gøre retten mere lækker, og tilføje f.eks. Peberfrugt, majs, løg og andre sunde delikatesser. Lad endelig kreativiteten spille dig et puds.

Velbekomme 😊

Likes

Comments

Hvis jeg skal vælge, er det helt klart sommer. Omvendt, nyder jeg også vinteren, men den er bare lidt hårdere at komme igennem end sommer. Jeg elsker sne, og jeg syntes det giver en dejlig hyggelig atmosfære, MEN, når julen så er overstået, må sneen gerne forsvinde, så solen kan komme hurtigst muligt og stjæle vores glade sind tilbage.

Forleden hørte jeg i nyhederne, at over halvdelen af Danmarks befolkning lider af vinterdepression. Jeg rækker gerne min hånd i vejret som den første, og indrømmer, at jeg helt klart hører til dem, der bliver deprimeret af kulden, og det grå maleri jeg står op til, når jeg ruller gardinerne væk fra vinduet.
Jeg var ikke helt sikker på, om jeg egentlig kunne placere mig under det voldsomme udtryk ”vinterdepression”, så jeg gik på nettet og googlede hvad ordet egentlig indebærer. Der kom meget forskelligt frem, men fælles for de fleste, har man intet overskud, er udkørt som et batteri, der ikke er ladt op længe, sover dårligt og generelt i dårligt humør eller trist. Hvis jeg kort skal placere nogle af disse på mig selv, vil jeg sætte min bolle omkring overskuddet, udkørt og ikke at kunne sove ordenligt om natten. Når det så er sagt, kan jeg tydeligt mærke på min hest, at den heller ikke synes at det kolde vejr er særlig sjovt at gå til ridning i.

Jeg blev hurtig enig med mig selv om, at jeg bestemt ikke havde det samme overskud, som jeg havde haft tidligere på året. Jeg kunne også mærke på daværende tidspunkt, at jeg virkelig trængte til ferie. Jeg var så heldig, at der kun var 14 dage tilbage til, at jeg sad i flyveren og var på vej til Gran Canaria, og jeg kunne nu afprøve, om varmen kunne kurere mig.

Da jeg kommer hjem fra min fantastiske ferie i marts måned, som fem dage i træk bestod af sol, varme og ren afslapning, fandt jeg her mit overskud tilbage. Jeg følte nu, at mit gamle batteri var byttet ud med et Duracell, som bare kunne løbe om kap med en hurtig kanin, og vinde.
Altså, blev jeg lige vendt 180 grader i mit humør, ved at komme ned i varmen og få et skud D-vitamin. Fantastisk !!

  • Posted i: Tanker

Likes

Comments

Mit første indlæg på bloggen bliver min egen forundring omkring det ”at blogge” og mine tanker omkring, hvorfor vi egentlig gør det. Rigtig mange opretter egen blog, og der kommer hele tiden flere og flere til. Men hvorfor gør vi det egentlig? Der kan være rigtig mange grunde til at blogge, og den ene grund er ikke bedre end den anden. Jeg har gjort mig nogle tanker selv, som jeg gerne vil dele med jer.

Jeg har naturligvis læst med, når mine veninder, eller andre har skrevet inde på deres blog. Jeg har også forhørt mig rundt omkring i min vennekreds for at prøve at blive klogere. Nogle gør det af ren og skær interesse, mode og hertil også arbejdsrelateret, andre fordi de er rejst til udlandet, og deres familie og venner herfra har mulighed for at følge med i deres hverdag, hvilket jeg synes er en fantastisk idé. Der er også dem, som skriver for at få deres holdninger ud i det store digitale forum, og herefter søger respons eller en ydeligere dialog, som efterfølgende kan føre til et venskab.

En spændende vinkel fik jeg fra en tæt veninde, som satte bloggen i værk i håb om at læresig selv bedre at kende. Dette resulterede i, at hun nu er blevet mere bevidst om sig selv. Hvor dejligt er det ikke? Jeg mener, hvem ønsker ikke at blive klogere på sig selv?

DERFOR er jeg nu hoppet med min nysgerrighed, smurte ridestøvler og hvide ridebukser ud i det ”at blogge”. Mine egne tanker omkring min blog er, at jeg gerne vil have mine tanker ud et sted, hvor andre kan læse dem, høre om min hverdag og hvem ved, måske endda blive inspireret? Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang 😊


  • Posted i: Tanker

Likes

Comments