Jeg har længe gået og overvejet at lave en blog, men tanker som "hvad skulle min blog handle om" "gider nogen overhovedet læse min blog" "er mit liv mon interessant nok" betød at jeg gang på gang lagde idéen på hylden. Nu har jeg dog besluttet, at jeg vil give det er forsøg, så der skal lyde et Velkommen til min blog fra mig 😃

Mit første indlæg handler om mit livs største oplevelse (og det er ikke bare "noget alle siger"). Den 5. februar 2016 kl. 8.15 fødte jeg min søn, Magnus. En stor basse på 4,6 kg og en længde på 54 cm. Min fødsel gik ifølge jordemoderen meget hurtigt af en førstegangs fødende at være. Jeg derimod følte det tog en evighed, for jeg havde jo aldrig prøvet det før. Jeg var enormt overrasket og temmelig skræmt over den oplevelse som en fødsel er. Jeg vil på ingen måde lægge fingre imellem for det var det mest smertefulde jeg nogensinde har været udsat for. Jeg tænkte flere gange "gad vide om jeg overlever det her". Det gjorde jeg heldigvis, for da min søn blev "kastet" op på brystet af mig glemte jeg for en kort stund hvad jeg forinden havde været igennem.
UBETINGET KÆRLIGHED ❤️ Det var den følelse der sammen med lykkerus og umådelig træthed strømmede igennem min krop. Tænk at han nu var her - hos os. Og ikke mindst tænk at vi havde skabt det lille (store) menneske, som havde udviklet sig til en sund og rask dreng inden i min mave. Jeg kommer nok aldrig helt til at forstå det.

Jeg havde aldrig været den helt store fan af børn og blev hurtigt træt af at høre andre tale om deres "unger" hele tiden. Har mange gange indeni mig selv tænkt "slap nu af med de børn, hvor vigtige kan de lige være". Den 5. februar 2016 forstod jeg det pludselig - og kunne konstatere, at alle jo havde ret!

For der findes intet større end at blive mor (og far selvfølgelig) 🙂❤️👶🏼

Likes

Comments