REJSER

Hej kære læser!

Du er måske lidt forvirret, og det forstår jeg godt. Jeg er ret god til at forvirre andre.

Som du nok har regnet ud, har jeg lavet en ny blog! Nu tænker du nok; "Nu igen?". Ja, nu igen. Jeg har valgt at blogge hos nouw nu, da jeg simpelthen ELSKER det design de har, til blogs. Jeg vælger at stoppe med at blogge hos BNicer, da jeg ønsker at være mere "fri" og ikke være bundet til at skulle tænke over, at jeg skal have deres koncept indover mine indlæg, og så følte jeg heller ikke, at jeg fik så meget ud af det. BNicer er et super godt netværk, og jeg vil stadig fortsætte med at handle igennem deres platform.
Min første blog er også blevet slettet, men jeg har overført alle opslag til denne, så det hele er samlet.

Jeg ændrer ikke blog igen. I promise!

Alrighty then.. Nu til søndagens faste blogindlæg, som i dag har været utroligt svært at skrive.

Den anden dag fik jeg spørgsmålet; "Hvad er det bedste og det værste ved England?". Som læser, vil du nok tænkte, at det var da et nemt spørgsmål. Det er det ikke. Jeg har tænkt og tænkt, og jeg kan slet ikke tænke mere. Det satte virkelig hjernegymnastikken igang.

Hvad er det bedste og værste ved England egentlig? JEG HAR INGEN ANELSE VENNER!
Havde jeg nu fået spørgsmålet om Danmark havde jeg sagtens kunne finde på nogle, men jeg har virkelig svært ved at finde noget om England.

Jeg kan sagtens finde eksempler på det værste, men det bedste.. Det er virkelig et svært spørgsmål, men jeg vil prøve.

Det bedste ved England er..

Befolkningen! De mennesker jeg har mødt på min vej so far i England, har for det meste, været utrolige søde og så flinke og venlige - OG hjælpsomme! Du bliver altid mødt med et smil på gaderne, og bliver spurgt om, hvordan du har det, uanset hvor du befinder dig. I Danmark ville andre jo kigge på dig, som om du var bindende gal, hvis du sagde hej til en fremmed på gaden. Her er det høfligt og ret normalt.

Naturen! Hvis du ikke troede at jeg var skør, så gør du da i hvert fald nu, for siden hvornår, er JEG blevet et naturmenneske? Ser du.. Jeg tager mig jo af husets guld, cockerspaniel hunden, Boo. Boo ELSKER at gå lange ture, og det er her, at jeg har forelsket mig i naturen. Englands natur er ret ens sammenlignet med den danske, men der er et eller andet anderledes ved den, jeg bare ikke kan sætte ord på. Måske fordi, at de passer bedre på den, end vi danskere gør? Det eneste sted jeg har set skrald på gaderne, er i London. No jokes, jeg mener det seriøst.

Andre gode ting ved England: Musikerne (Ed Sheeran, James Bay, Adele and so on..), maden, accenten og attraktionerne.

Det værste ved England..

At mine veninder og familie ikke er her. Det jeg savner allermest ved England, er min skønne familie og dejlige veninder. Jeg oplever så mange ting herovre, og jeg ville sådan ønske, at de alle kunne være en del af det. Jeg ville ønske, at når jeg havde en dårlig dag, at jeg kunne få et kram, og få at vide, at det hele nok skulle gå. Det har været en kæmpe udfordring for mig, at skulle klare det helt for mig selv.

Madprodukterne! Haha, dette er et ret random svar, I know - men der er altså bare intet som danske madprodukter. Jeg savner dansk mælk og danske produkter! Selvom Tesco har mange lækre produkter, så ville jeg altså ønske, at jeg bare lige kunne smutte ned i et dansk supermarked og købe ind. Også selvom det er en smule dyrere.

Andre dårlige ting ved England: Alkoholen (Kan du lide øl og vin, så er det ikke et problem, men med sådan en som mig, så kan man altså godt savne ordentlige cocktails eller bare en breezer). Duerne, ja jeg er ekstremt bange for dem (de er OVERALT, som om de har indvaderet landet)

Det var alt for nu. Stil endelig gerne massere af spørgsmål eller skriv et forslag til, hvad jeg kan skrive om på bloggen! Hvad vil du gerne høre mere om?

Stay tuned.. Der er nye tider på vej!

Kys og kram


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

“When a man gives his opinion, he's a man.

When a woman gives her opinion, she's a bitch.” - Bette Davis

I dag er det den 8. marts, hvilket også betyder, at det er den internationale kvinde dag i dag. I forbindelse med denne fantastiske dag, vil jeg benytte lejligheden til, at lave et blogindlæg, hvor jeg hylder kvinderne - med speciel fokus på mine inspirationer hver dag - også bedre kendt som kvinderne i mit liv.

Først og fremmest vil jeg gerne gøre det klart, at ja, jeg er sgu feminist - men det betyder ikke, at jeg ser rødt, når snakken går om det modsatte køn. Jeg er feminist, men ikke kun for mig selv, og kvinderne - men for menneskerettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd. Jeg tror på, at vi alle er værdige, og at der ikke skal være nogen forskelle på os, bare fordi os kvinder har bryster og får menstruation samt en helvedes masse humørsvingninger. Jeg tror på ligestilling og at alle skal have de samme rettigheder uanset køn, religion, seksualitet og race. Jeg tror på, at man, hvis man har lyst, kan gøre som det passer sig (med måde). Jeg tror på, at man kan gå ned i supermarkedet med sine natbukser på og måske lidt fedtet hår. Jeg tror på, at man kan udsmykke sin krop som man vil, uden at andre skal pege fingre af en. Jeg tror på, at man kan være sig selv, uden at være bange for, hvad ens omverden siger til en.

Jeg har levet i godt og vel lidt over 21 år. Granny over here, I know. I de 21 år er jeg blevet opdraget af/opvokset med skønne kvinder. Kvinder som jeg forguder og synes, fortjener det allerbedste i verden.

Som nogle af jer ved, hvis ikke alle, så er jeg plejebarn (var), og for mig, har det været en gave. Tænk sig, at man er så heldig at have ikke bare 1, men 2 store familier med mennesker, der viser omsorg for en og giver al ens kærlighed til sig.

Jeg vil gerne hylde alle de fantastiske kvinder, for at have været lige præcis dem de er! Min plejemor, min mor, min mormor, min oldemor, mine søstre, mine mostre, min svigerinde, mine kusiner. Alle kvinder, der på hver deres måde gør noget godt i mit liv. Kvinder der kender mig allerbedst, og kvinder der altid har været der. Kvinder, som jeg er evigt taknemlig for.

Disse kvinder, er ikke de eneste der inspirerer mig, for hvad med mine fantastiske veninder? Dem ville jeg ikke være foruden. De er dem der altid er der, når man har brug for sjov, men også når alt brænder på. De er dem der altid redder ens røv, og de er dem du vokser op med, dem du laver minder sammen med. De er en ekstra familie. De søstre du selv vælger. Jeg er så glad for, at de har valgt mig som deres.

Jeg håber, at alle I smukke kvinder derude (og mænd) kæmper for retfærdigheden hver dag, og ikke kun den 8. marts!

Billedresultat for feminist

The date today says 8 of March which means, it is the international women day. I will take the opportunity of this day to celebrate the women in the world and the ones in my life.

First I want to make it clear that yes, I am a feminist, but that does not mean that I see red when it comes to men. I am not only a feminist for the women and I myself, but for the human rights and the equality between women and men. I believe that we are all worthy, and there should not be differences, just because us women have boobs, get our periods and a hell lot of mood disorders. It is not our choices that we are born this way. I believe that all human beings should have the same equalities no matter sex, religion, sexuallity and race. I believe that you can do whatever you want to do. Go to the supermarket with your pyjamas on and messy hair. Do whatever you want to do with your body. Be yourself - people will love you for you.

I have lived in 21 years. Granny over here, I know. In those 21 years have I been raised by wonderful women. Women who I adore. Women I think deserves the best in the world.

As some of you know, if not all, I am or was a foster child, and for me it have been a present. Imagine having not only one, but two big families who gives you unconditionally love.

I want to celebrate all the lovely women in my families. Such big inspirations every day. Women who knows me and accepts me. Women I always can count on. Women who shows and gives me all their love.

But let us not forget about my love girlfriends. Friends that I have known for years. The friends I can have a good laugh with. The ones I have the best memories with. The ones who always saves my ass. My extra family. They are the sisters I chose myself - and I am happy they chose me as well.

I hope that all of you wonderful women (and men) fights for the human rights and equality every day and not only the 8 of March!

Likes

Comments

“Sir, when a man is tired of London, he is tired of life;

for there is in London all that life can afford.” - Samuel Johnson

Lørdag morgen tog jeg til London sammen med Francesca og 3 andre italienske au pairs. Senere mødtes vi med Mie. Dagen stod på en anderledes sightseeing, end hvad man ville have forestillet sig, at turister normalt ville tage ud og se. Jeg havde en alt for lækker dag, hvor benene kom på arbejde - 12,2 kilometer blev der gået, og jeg var godt træt, da jeg kom hjem til Ascot igen om aftenen.

Søndagen blev brugt på at hygge omkring Francesca, da hun har valgt at tage hjem til Italien igen.

Mari, Michaela og jeg kørte hende i lufthavnen i dag, for at sige farvel, hvilket var rigtig hårdt. Man knytter sig hurtigt til hinanden, når man er i et andet land.

Dette er også grunden til, at søndagens blogindlæg først er kommet i dag.

Billederne fra London kan ses til sidst i indlægget.

I took the train to London Saturday morning with Francesca and 3 other Italian au pairs. Later on we met Mie. We had planned to go on another seightseeing in my favorite city - places you normally wouldn't go. I had an amazing day and after 12,2 kilometres my legs and body was tired.

I spent the Sunday with Francesca, as she had decided to go home to Italy again.

Mari, Michaela and I drove her to the airport today to say goodbye, which was really hard. You bond quickly with others when you are in another country on your own.

That is also the reason why the blog update first is written today.

You can see the pictures from London here;

The Shard - Londons højeste udsigts platform / The Shard, London's highest viewing platform.

Udsigten fra London Bridge, hvor du kan se Tower Bridge / The view from London Bridge, where you can see Tower Bridge.

Camden Town.

Frokost pause på Camdens food marked / Lunch at Camden's food market.

På besøg på The National Gallery / Visit at The National Gallery.

Neal's Yard, Covent Garden.

Vi fandt Picatu / We found Picatu.

Trafalgar Square.

Vi fandt teateret, hvor Harry Potter And The Cursed Child scenestykket bliver spillet, og selvfølgelig skulle vi have et billede af det / We found the teatre where Harry Potter And The Cursed Child's screen-play is playing, and of course we should have a picture of it.

China Town, Soho.

Francesca og jeg i St. Dunstan in the east haven / Francesca and I in St. Dunstan in the east garden.

Likes

Comments

“To wander is to be alive.” - Roman Payne

For 6 måneder siden tog jeg afsked med mine kære hjemme i Danmark, for at rejse til England. Tiden er jo gået alt for stærk, hvis du spørger mig, og så ikke helt alligevel. På nogle punkter føles det som om, at jeg lige er landet, og på andre punkter føles det som om, at jeg har været her altid.

Der har for et stykke tid siden været flere der har spurgt efter en opdatering på min bucket list, som jeg lavede, inden jeg tog afsted - og det er hvad dette indlæg kommer til, at handle om.

Som noget nyt, vil jeg også begynde at lave en oversættelse af indlægget, da jeg nogle gange får at vide, at det er en skam, at mine venner her i England ikke kan læse med, da de ikke forstår hvad jeg skriver. Oversættelsen vil være vist efter den danske tekst.

Så hvad har jeg egentlig nået, imens jeg har været i England? Spørger du mig, så har jeg ikke nået nok. Jeg troede egentlig, at det ville være så nemt at opleve det skønne land, men det er det ikke. Transporten herover er rigtig dyr, og når man kun tjener £100 om ugen, så begynder det at stramme lidt. Jeg håber dog, at jeg kan begynde at spare lidt mere op, så jeg kan få set England fra dets smukkeste side.

Klikker du dig ind på min bucket list her, kan du se et overblik over den, og at flere ting er ved at blive streget over - altså de ting, jeg har oplevet - flere mere end én gang, fx. London, for hvem bliver nogensinde træt af London? London har stadigvæk en masse at byde mig på, og jeg glæder mig til at opleve det - især når foråret og sommeren snart titter frem og hilser pænt på os - og vi tager imod dem med åbne arme.

Jeg vil ikke gå alt for meget i detaljer, da jeg har planer om at lave et indlæg omkring hele listen og hvad jeg egentlig fik opnået, når jeg kommer hjem til sommer. Én ting, vil jeg dog gerne gå lidt i dybden med nu, da jeg er så evigt taknemlig - og de får nok en "hyldest" igen på et tidspunkt.

  • Få venner fra andre steder i verden

Min lille internationale familie. Hvad skulle jeg have gjort uden dem herover? Det er dem der er tættest på, når alt brænder på, og jeg har brug for mine venner og familie derhjemme, og det er dem, jeg deler mit eventyr med. Trods vores allesammens forskelligheder, så klikker vi så godt sammen, og har det godt sammen. Jeg vil til evig tid være så taknemlig for dem.

6 months ago I said goodbye to my dearest in Denmark and travelled to England. The time flies too fast if you ask me, and then again - in some points it still feels like I just arrived and in other points it feels like I have been here forever.

A while ago someone asked me about an update on my bucket list, which I made before I left Denmark - and that is what this post will be about.

As something new I will start doing a translate in each post so my friends here in England can understand what I am writing about.

What have I experienced until now, here in England? Not enough, if you ask me. Before I came I actually thought that it would be a piece of cake to explore this beautiful country, but it is not. The transport is really expensive here, and especially when you only get paid £100 a week. I do hope that I will be better when it comes to saving money, so I can see as much as England as I want to.

If you click into my bucket list here, you will have a view on it and then you will see that I have experienced quite a few things - some of them more than once, for an example London, because who will ever be tired of London? London do still have a lot to offer me and I can not wait to experience it - especially when the spring and summer is on its way.

I don't want to go into details, as I have planned to make a post about my bucket list in general and what I actually did make it to, when I come home again to summer. There is one thing I want to point out though, because I am so thankful.

  • To get friends from other countries

My little international family. What should I have done without them here? It is them who is closest, when it all burns and I need my family and friends from home, and it is them I share my adventure with. Despite our differences, we all just get along and have fun together. I am forever so thankful for them.

Likes

Comments

​Kære alle dejlige læsere, der følger med på min blog

Nok er vi en time bagud her i England, og helt skør af det, er jeg ikke blevet - jeg ved godt, at vi ikke er en dag bagud, og at det i dag er mandag og ikke søndag, hvor mit ugentlige blogindlæg plejer, at komme ud.
Mie har været her hele weekenden, og tog først hjem i dag, hvilket er grunden til, at jeg først skriver indlægget til jer nu.

Min uge har været stille og rolige med de samme rutiner om og om igen. En af dagene viste Nora mig Sunninghill Park tæt på hendes hus, hvor vi gik en lang tur med Boo. Vejret var rigtig skønt, som I kan se på nedestående billede.

16736756_10210571382513634_2032806669_n

Faktisk, så er vejret begyndt at blive bedre og varmere her i England - dog kan det godt svinge meget. Vi havde i løbet af ugen snevejr, men da temperaturen lå imellem 2 og 6 grader, kunne sneen (heldigvis) ikke blive liggende. I dag har vi en temperatur der hedder 10 grader, så vi kan rigtig mærke, at foråret er på vej.

Som ingen kan undgå at se/høre, så er film nummer 2 af Fifty Shades trilogien udkommet i biograferne, og den skulle jeg selvfølgelig ind og se, efter 2 LANGE års ventetid.

Fredag aften tog familien til Manchester på forlænget weekend, da Isaac fyldte 16 i lørdags, og gerne ville fejre den i Manchester med Nasreens familie - hvilket også vil sige, at jeg har haft huset helt for mig selv siden fredag, som jeg ikke har noget som helst imod.
Noras og min plan var at bestille sushi og hygge os med det, inden biografen, men selvfølgelig havde restauranten lukket, og derfor blev der ingen sushi til os. Øv.

16754560_10210571382313629_991287408_n

Nok har 'Fifty Shades Darker' fået en masse dårlige anmeldelser, men jeg vil mene, at det er årets film, og kunne sagtens finde på at ofre £7 på at tage ind og se den igen! Er man vild med Fifty Shades of Grey, så vil du elske den - en skam, at jeg nu skal vente hele 2 år igen, på at 3. og sidste film udkommer.

Mie kom lørdag eftermiddag, hvor vi tog ud for at handle, da vi havde bestemt os for, at vi ville lave aftensmad selv, i stedet for at tage ud og spise.

Aftensmaden kom til at bestå af lækre bøffer med salat og hasselbagte kartofler med peppersovs, hvilket slet ikke var så dårligt, selvom vi havde været på jagt efter bearnaise sauce i hele Tesco, som ikke forstod, hvad det var.
Aftenen gik med afslapning og hygge.

Søndag ved en middagstid tog vi toget til Richmond, hvor vi skulle mødes med Anne og hendes veninde Katrine. Her brugte vi eftermiddagen på at udforske byen, men vi blev lidt lost og endte på Starbucks, hvor vi sad og snakkede. Vi blev enige om, at Richmond nok var bedre og flottere om sommeren, så mon ikke vi vender tilbage dertil om et par måneder?

16736489_10210571382353630_1937667971_n

16731022_10210571382433632_822443594_n

16754026_10210571382393631_935813145_n

Da vi kom hjem, ville vi have fish and chips til aftensmad, men ingen steder havde åbent, så det blev til thai food i stedet for - Nora kom og spiste med os.
Efter Nora var taget hjem, hoppede Mie og jeg i nattøjet, og satte os til at se film, og til jer der kender mig ekstra godt, så ved I, at jeg er verdens dårligste person at se film med, fordi jeg altid falder i søvn, hvilket også skete i går. Ups.

I dag kørte jeg Mie til toget, da hun skulle hjem til London igen. Efterfulgt kørte jeg ud og handlede ind til denne uge.
I denne uge er der vinterferie i England, så Sophia og Isaac er begge hjemme. Familien kommer hjem i aften, så jeg har stadig huset for mig selv, lidt endnu.

Det var alt for denne gang.
Næste uge kommer til at handle lidt mere om min bucket liste, da jeg er ved at runde mine 6 måneder her i det forenede kongerige. (forenede kongerige = united kingdom, til dem der ikke forstod min joke)

xx

Steph

Likes

Comments

Søndag: Dagen hvor jeg normalt sover længe, og ikke laver en skid. Sådan var det ikke i dag. Faktisk, så har min weekend været ret travl.

I fredags tog jeg toget til London, lige efter jeg havde hentet Sophia i skole. Mie havde inviteret mig med til Busted koncert, og selvfølgelig kunne jeg ikke sige nej til det. Vi skulle mødes med Mies veninde Melanie (fra Østrig) derhenne.

Til dem der ikke ved, hvem Busted er, så se her.

Busted har holdt pause i 10 år, og er nu tilbage igen med deres nye Album 'Night Driver'.

Koncerten var over alle forventninger og jeg havde virkelig en god oplevelse.

16558972_10210508978033561_1950101232_n

Efter koncerten tog vi til Camden, hvor vi fik et par cocktails. Omkring 4-tiden var Mie og jeg landet i Highgate, hvor Mie bor.

Lørdag tog jeg igen toget hjem til Sunninghill, da jeg skulle være hjemme hos Sophia og Isaac om aftenen, da Nasreen og Tim skulle hjem til nogle venner.

Vi lavede pizza, og ellers blev aftenen bare brugt på at lave lektier - ret kedelig lørdag, men i dag er tiden der ikke.

Som nævnt tidligere, så er søndag min sove-længe-dag, men ikke i dag. Jeg havde lovet at få Sophia op her til morgen, da hun skulle til fødselsdag hos sin veninde. Min alarm ringede klokken 9.

Efter at have afleveret Sophia, hentede jeg Francesca. Sammen hentede vi en anden italiensk au pair, Alessia. Vi tog sammen til Windsor, hvor vi skulle mødes med Anne, en anden dansk au pair.

Vi tog på en restaurant/pub og fik noget frokost, hvorefter vi gik rundt i Windsor.

Anne bor i Eton, hvilket ligger ret tæt på Windsor. Spørger du mig, så er det Windsor, da du egentlig bare skal over en lille bro, for at komme dertil.

I dag lærte jeg noget nyt! Eton er nemlig en college by. I byen bor der 1300 drenge, der kommer fra forskellige steder i England, og endda også andre lande. De går i skole her 7 dage om ugen. Crazy I know. Eton College skulle vidst være en af Englands bedste og dyreste drengeskoler. De engelske prinser William og Harry gik selv i skole på Eton College Forældre betaler 1.300.000 kroner for at deres sønner, kan gå i skole her. Da det er en 7-dags skole, bor drengene i forskellige huse omkring i Eton. Anne er au pair for en familie, hvor faren vidst nok er ligesom en forstander, som vi kender det fra efterskoler herhjemme, og derfor bor hun der, da lærerne og personalet bor i samme by som skolen. Anne viste os rundt og fortalte os om byen og skolen, hvilket var rigtig spændende.

16507193_10210508978113563_199298697_n

16507561_10210508978153564_1288113593_n

16558534_10210508978073562_624396689_n

Trods min weekend har været ret fyldt med planer, så har den været helt okay - og jeg har mødt nye mennesker, hvilket altid er dejligt!

Jeg er virkelig træt og udkørt, og derfor er søndagens blogindlæg heller ikke så langt igen.

Indtil næste søndag!

xx

Steph


Likes

Comments

"Every night I imagine that I'm walking those streets home and I know every single step of the way, and I whisper in her ear, "I'm here." - Saroo Brierley

16358831_10210450806259303_387790382_n

I går var jeg igen i biografen med Nora (surprise), og filmen vi så, gav mig så mange indtryk, følelser og tanker, at jeg tænkte, at den ville være værd, at skrive om, i denne regnfulde søndags blogindlæg.

OBS !! Spoilers kan forekomme, så hvis du selv har tænkt dig at se filmen, så er du advaret! Dog vil jeg ikke afsløre hele indholdet og hvad filmen ender med, selvom det frister.

Filmen 'Lion' handler om Saroo Brierley, og er en fortælling fra det rigtige liv. Som 5-årig bliver Saroo væk fra sin familie i Indien, på en arbejdsdag med sin storebror, flere tusinde kilometer væk fra sit hjem. Saroo bliver fanget, og kommer på et børnehjem i Indien. Børnehjemmet finder en adoptivsfamilie i Tasmanien, som Saroo ender med at bo ved. Jo ældre Saroo bliver, jo mere tænker han på, hvor han kommer fra, og efter at han hele tiden får flashbacks fra sin barndom, begiver han sig til at finde sin biologiske familie - via Google Earth.

Det er mere kompliceret end Saroo tror, og det tager rigtig lang tid, og kræver meget logisk tænkning.

Efter Saroos mange flashback kan han lige pludselig se vejen til hans barndomshjem fra sig, fra det sted han blev væk fra sin bror, og det får ham til at tage tilbage til Indien, for at se, om sin biologiske familie stadigvæk er i live.

I filmen følger vi Saroos "rejse" fra Indien til Tasmanien.

Fortællingen om Saroo rørte mig meget. I slutningen af filmen kommer der så mange følelser frem, og jeg knækkede fuldstændig sammen. Normalt græder jeg ikke til film, men denne fortælling tog mig med storm.

I dag er der 80.000 børn der bliver meldt savnet hvert år i Indien. Børn der bliver væk fra deres forældre, og som ender hos familier i udlandet, langt væk fra deres hjem. Børn der inden, kæmper for overlevelse. En masse organisationer støtter op om dette og hjælper disse børn, ligesom Saroo, og det kan du blive en del af! Donér §10 (70kr) og gør en forskel!

Læs mere på dette link: http://lionmovie.com#charity

På HHX i Hjørring havde jeg kulturforståelse som en af mine linjefag, og her lærte min lærer os om Indiens kultur, og jeg kunne genkende mange af de ting hun lærte os om, i denne film.

Filmen fik mig også til at tænke på alle de adoptivsforældre og plejeforældre der sidder rundt omkring derude i verdenen. Hvor hårdt et arbejde de egentlig har.

Som en afrunding på dette blogindlæg vil jeg gerne give et KÆMPE shoutout til adoptivsfamilier, plejefamilier og organisationer for det arbejde de gør for deres medmennesker og verdens børn <3

Skulle du have lyst til at se traileren på 'Lion', så er den her: https://www.youtube.com/watch?v=ziOLGzKq6oo

xx

Steph

Likes

Comments

5. Hvorfor skriver jeg 5? Vi har ramt søndag den 22. januar 2017 - og for 2 dage siden, havde jeg været her i England i 5 måneder. Tiden flyver.

Jeg er ved at gå lidt død i ideer til bloggens indhold, og derfor søger jeg jeres hjælp! Skriv gerne en kommentar til, hvad du for eksempel gerne vil høre om, eller ideer til, hvad jeg kan skrive.

I dag kommer bloggens indlæg blot til at handle om min uge - ikke det helt store og spændende, men lidt er der vel altid at fortælle - faktisk gik en af mine ønsker i opfyldelse i denne weekend.

Min uge startede ud som alle andre uger, og egentlig har den ikke været en af de mest begivenhedsrigfulde uger her i England. De samme ting, og den samme rutine.

Da N og T skulle fejre T's mors fødselsdag onsdag aften, var S og jeg alene. Jeg havde lovet at hente N næste morgen hos T's mor, når jeg havde kørt S i skole. Vejen hen til hende var ren motorvej, men da jeg ramte morgentrafikkens mest travle tidspunkt, holdt jeg meget i kø og kaos - for at det ikke skulle være løgn, kunne jeg heller ikke finde huset.

Da jeg endelig fandt porten til huset, blev jeg helt væltet om kuld. Jeg havde fået at vide, at det var KÆMPE. Lad os sige det sådan, at T's mor mangler i hvert fald ikke penge! Jeg fik åbnet porten, og her kom jeg ind til en smal vej, der snog sig igennem en masse marker. For enden af vejen var der skilte der viste vej til de forskellige bygninger. Crazy, I know. Jeg fandt 'Main house' på en af skiltene og fulgte vejen. Jeg kom op til et flot hus, og blev lukket ind a T. At træde ind i huset, var som at træde ind på et gods. Så stort og så smuk en indretning. Gammelt, engelsk, men også nyt og klassisk og den største indendørs pool. Jeg blev inviteret på te og morgenmad, som husets KOK lavede. Crazyyyyy. Efter en times tid, vendte N og jeg snuden mod Sunninghill igen.

Fredag tog alle på nær S og jeg til Manchester, hvor weekenden skulle tilbringes med N's familie. Grunden til, at S ikke tog med, var fordi hun havde en audition hun skulle til lørdag til stagecoach. S og jeg bestilte derfor mad udefra og hyggede om aftenen.

Lørdag morgen kørte jeg S til stagecoach og derefter LØB jeg en tur med Boo. Ja, I hørte rigtigt. Jeg løb. L-ø-b. Løb. Eftersom at jeg vil til at spare, har jeg meldt mig ud af fitness centeret og valgt at løbe i stedet for. Jeg meldte mig ud, fordi jeg alligevel kan lave det samme udenfor centeret, som jeg kan inde i centeret. Eftersom jeg fik nyt træningstøj i julegave og fødselsdagsgave, må jeg jo også hellere bruge det. Så nu er det med at løbe, blevet til virkelighed - også kun 2-3 år efter jeg sagde, at jeg ville starte. Ups.

Senere hentede jeg Mie ved toget, da hun i denne weekend tog til Ascot, for at besøge mig. Vi tog toget til Reading, fordi jeg gerne ville vise hende byen, da jeg har snakket meget om den. Og her skete det.

Okay, det lød som om, at jeg nu skal til at fortælle det VILDESTE, men så vildt er det heller ikke igen, selvom jeg stadig, inderst inde, er lidt oppe og køre over det.

Igennem mange år har Mie kendt det engelske band Concept, som bor i Basingstoke, ikke så langt fra mig. I 2015 var det meningen, at jeg skulle med til Basingstoke, da de havde deres første gig (koncert), men af økonomiske årsager, kunne jeg ikke tage med. Siden 2015 er der sket meget med bandet og de bliver større og større jo længere tid der går, hvilket er SÅ godt. Bandet går meget op i deres følgere og tager sig altid meget tid til dem. Da bandet og Mie kender hinanden meget godt, har hun altid fortalt om, hvordan det er, når hun møder dem, og hvordan de altid genkender hende, hvor jeg altid har tænkt 'Aja, lad os nu se.' Ikke fordi, at jeg ikke har troet på hende, men det lød lidt skørt i mine øre. Men den er en god nok. I Readings shopping center har de en juicebar, som bliver kaldt Bootz, og Mie sagde tilfældigvis, at hun gerne ville prøve det en dag, for Concept skriver om den konstant på Twitter. Vi gik forbi den, og snakkede egentlig ikke sådan mere om det. Senere da vi var på vej ud af centeret, skal vi forbi juicebaren igen.
Vi havde lige sat os, for at drikke en smoothie vi havde købt, da Mie pludselig udbryder; 'Det er Karim! Kom', og sandt nok. Karim, en af de 5 drenge i Concept stod i juicebaren og var ved at betale sin juice, hvor han kan høre Mie råbte hans navn. Han vender sig om, og bliver overrasket, og spørger, hvad vi i al verden lavede her. Efter en god og lang samtale, sagde vi på gensyn, da han skulle nå sit tog.

Jeg fik bevist, at Mie ikke bare jokede. Den var god nok - og så fik jeg også bevist, hvor søde og nede på jorden de er. Karim er i hvert fald.

Resten af weekenden blev brugt på at slappe af og grine. Mie er blevet kørt til toget, og næste gang vi ses er om 2 uger, hvor jeg vender snuden mod London, hvor vi skal til Busted koncert sammen. Yay.

Blogindlægget blev dog længere end jeg lige troet - sådan er det tit, når jeg skal forklare noget! Haha.

I dag er det min elskede storesøsters fødselsdag, og jeg sender hende endnu et tillykke herfra bloggen også. <3

Indtil næste gang,

xx

Steph

Likes

Comments

Halløj

Det er blevet søndag, jeg ligger trofast i min seng og lytter til regnen. Det er blevet tid til et nyt blogindlæg, som i dag ikke bliver så langt igen.

I sidste uge sagde jeg, at det var 4 år siden, at de havde fået sne her i Ascot, og at der højest sandsynligt nok ikke kom noget imens jeg var her - det tager jeg tilbage. For at det ikke skal være løgn, så kom der sne i torsdags - ikke meget, men det kom (og heldigvis er det også væk igen).

16111972_10210309862895807_1486064867_n

Selvom sneen er væk, er der stadigvæk rigtig koldt. De siger, at januar og februar er de værste måneder i England, så kom gerne hurtigt, marts!

Denne uge har egentlig ikke stået på så mange begivenheder, og har derfor lignet alle andre uger, med de samme rutiner - dog stod den på et uventet dækskifte midt i et lyskryds, i regnvejr og ingen jakke - kun løbebukser og en hættetrøje, hvilket var en MEGET kold fornøjelse.

Michaela, Francesca, Mari og jeg var torsdag morgen taget til Bracknell for at træne i det træningscenter vi er tilmeldte i. Da vi havde sat Mari af, skete uheldet. Vi var lige kommet igennem lyskrydset, da Michaelas bil begyndte, at sige mærkelige lyde, og vi måtte derfor holde ind til siden. Her fandt vi så ud af, at det ene forhjul var fladt og vi måtte derfor ud og skifte dækket. Der var dog et problem. Michaela og Francesca havde ikke prøvet, at skifte et dæk før, og den ene gang jeg har gjort det, var for 2 år siden, en morgen fyldt med tømmermænd, hvor jeg havde min plejefar og storebror til at hjælpe mig, så hvad gjorde vi? Vi ringede efter Mari og Andrés, som kom og hjalp os.

Fredag havde Francesca fødselsdag, så vi mødtes allesammen på vores faste café, Fego Caffé, hvor vi fik lækker frokost.

16111105_10210309862975809_1669469075_n

I weekenden har jeg ikke lavet så meget igen. Lørdag kørte jeg Sophia til stagecoach, og senere tog Nora og jeg til Reading for at kigge - senere tog vi i biografen.

I tænker nok, at jeg er i biografen ret ofte, og det er også rigtigt. Jeg har aldrig været i biografen så meget, som jeg har i England, og det er der også en grund til. I biografkæden 'Odeon' koster en almindelig biografbillet £5, som er 42,46 danske kroner - MEGET billigere ind i Danmark, så jeg kan ligeså godt udnytte det.

I dag skal der ikke ske så meget. Jeg sov længe, og resten af dagen skal bare bruges på at slappe af og så skal der tages nogle vigtige beslutninger for fremtiden, som jeg både er spændt på, og glæder mig til at fortælle jer, når det bliver aktuelt.

Som det sidste, inden jeg runder af for i dag, så har jeg lavet nogle ændringer her på bloggen. Den har fået nyt design, og ny beskrivelse, som I kan se, ved at klikke her.

Endnu engang tak for at følge med, det varmer om hjertet på disse kolde vinterdage.

xx

Stephanie

Likes

Comments

Jeg er tilbage i England igen, som for tiden er meget regnfuld - men hellere regn end sne. I den del af England hvor jeg bor, sner der meget sjælendt. Faktisk er det 4 år siden, at de har haft sne, så jeg krydser for, at det fortsætter med at regne, og at der ingen sne kommer her i januar og februar.

Min opstart igen har været stille og rolig. Jeg kom tilbage til Ascot igen i mandags, og havde huset for mig selv i 1 ½ døgn, inden familien kom hjem fra Thailand. Ugen gik med at vaske tøj i store mængder, og handle ind i MEGET store mængder. Fredag mødtes jeg med Nora, Francesca, Mari, Andrés og Michaela for at få samlet op på alt der er sket i de 2 uger, hvor vi har været hjemme på juleferie.

Lørdag gik turen til London. Nora og jeg tog toget klokken 9.13, så vi kunne få mere ud af dagen. Nora ville bruge dagen inde på Oxford Street, da der er januar udsalg. Mie mødte os derinde, og så tog hende og jeg på en lille sightseeing. Det var dejligt at se Mie igen, eftersom at det var en måned siden, at vi havde set hinanden, fordi hun fik juleferie før jeg gjort.

Min mormor har i et stykke tid klaget over, at jeg nu har været i England i snart 5 måneder, og slet ikke har set Buckingham Palace endnu. Hvis der er nogle, der skulle være i tvivl, så er Buckingham Palace der, hvor Dronning Elizabeth bor. Jeg tænkte, at det måtte jeg hellere få gjort noget ved - mest for min egen skyld, da det også er på min bucket liste. Mie og jeg tog derfor ind til paladset, hvor der selvfølgelig var en masse turister. Dronningen var hjemme, men hun havde desværre ikke tid til at invitere på te, så hun sagde, at det måtte blive en anden gang ;-)

15934506_10210238512872101_1581253368_n

15934769_10210238512992104_981967347_n

15934731_10210238512952103_791278955_n

15942523_10210238512832100_813788748_n

15970803_10210238513352113_1006023431_n

15935976_10210238513072106_1382905190_n

I stedet for tog vi tilbage mod det indre London igen. Vi tog lidt af en omvej, da vi valgte at gå fra Buckigham Palace. Det resulterede i, at vi også kom forbi Westminster Abbey (kirken) og Big Ben.

15941674_10210238513472116_1883772430_n

15970392_10210238513792124_2063379464_n

Vi satte kurs mod Leicester Square, hvor vi blandt andet blev overfaldet af de forbandede lorte duer (undskyld sproget, men jeg er altså ikke fan), fordi jeg var så dum at smide brød efter en af dem, så den ville gå væk, hvilket resulterede i, at der kom 5 mere. Ikke smart - jeg gør det aldrig igen. Efter Leicester Square tog vi tilbage til Oxford Street, hvor vi mødtes med Nora igen, inden turen gik tilbage mod Ascot.

Jeg var så mega træt efter en lang dag i London, så jeg gik i seng 22.30 og sov indtil i dag ved 11-tiden, så jeg har nok haft brug for søvn.

I er nok alle overrasket over, hvorfor indlægget er så tidligt ude i dag, og det er det fordi jeg her om en times tid skal mødes med Nora, hvor vi skal spise kinesisk og derefter i biografen og se 'Why him?'.

Det var alt for nu, vi ses næste søndag!

Steph xx

Likes

Comments