Den 17/11/2017 er international præmatur dag hvilket godt kan sætte lidt tanker i gang.

Vores lille hobit har klaret alt som livet har kastet mod hende de sidste 11 måneder lige fra hun blev født to en halv måned før tid til nu hvor hun går i dagpleje.

Det hele er lidt underligt at tænke på.

Da hun blev født var hun så lille og så sød at se på da hun lå i kuvøsen og næsten lignede en lille dukke ❤️

Der gik ikke længe før lægerne opdagede at hun havde et hul i hjertet også kaldet en duktus.
Dette er normalt for børn født før tid men det satte stadig en del tanker i gang.
Ville hun klare den uden at skulle opereres ellers skulle hun have det lukket via en operation.
Og hvis det var tilfældet ville hun så klare den.

Heldigvis var vi omgivet af de bedste sygeplejesker og læger vi kunne bede om på Holbæk neonatal og de var meget forstående over vores frygt og lyttede når vi havde brug for at snakke med nogle om alle vores tanker.

Der skulle dog gå længe før hulet lukkede sig men vi slap for at hun skulle opereres.

Første gang hun var ude i verden var for at blive undersøgt på Roskilde og da hun ikke kunne klare at komme ud uden at være i kuvøse var det en støre tur.

Der har været så mange op og ned ture at det ville tage for lang tid at skrive om alt på en gang så dette bliver nok kun den første af mange historier hvis det eller interessere folk 🙃

Xox spruttemor

Likes

Comments

I går valgte jeg at tage ud og spise brunch med en gammel veninde da min formiddag var helt åben.
Det er skønt at kunne tage ud og lavet noget og få tankerne på andet end hus, børn og smerter.

Vi havde ikke set hinanden noget tid og der er gået flere år hvor vi ikke snakkede så vi havde en del at snakke om.


Det er underligt at noget så simpelt kan hjælpe på humøret og overskuddet men det kan det ☺️

Eftersom jeg valgte at tage ud betød det jo så også at der var mindre tid til de andre ting som skulle nås men heldigvis var Brian og jeg hjemme samtidigt så jeg ikke var alene om det hele.

Dagen endte dog med jeg fik så slem migræne at jeg var nød til at gå i seng inden aftensmad selvom jeg havde taget medicin mod det.
Det heldigvis ikke så tit at det er så slemt at jeg bliver nød til at gå i seng men det sker 😔

Så nu håber jeg bare dagen i dag går uden alt for mange smerter og at min hovedpine snart forsvinder for selvom migrænen er væk gør mit hoved stadig ondt 🙄

Xox spruttemor

Likes

Comments

Velkommen til min blog.


Jeg ved ikke 100% hvad jeg vil med denne blog andet end at fortælle lidt om op og ned turene der er når man har kroniskesmerter og samtidigt gerne vil have et famile liv til at hænge sammen for det er ikke altid lige nemt.

Jeg er 23år og har været på smertestillende medicin siden jeg var cirka 15/16 år og tager dagligt medicin bare for at kunne stå på benene.
Mine smerter variere meget men ligger altid på et
niveau hvormange andre ville sætte sig ned og ikke lave noget. Den mulighed har jeg bare ikke altid.

Som det er lige nu er jeg på barsel så har nemmere ved at afpasse de ting jeg skal efter hvordan jeg har det og hvad min datter kan klare men når hverdagen starter igen kommer det bare ikke til at kunne lade sig gøre og på den ene side glæder jeg mig og på den anden side frygter jeg hvad der kommer til at ske.

Xox spruttemor

Likes

Comments