Contains affiliate links

Hej bloggen

Som hjemvendt halv-amerikaner, der har boet i Californien i 5 måneder, er sort tøj ikke en del af min fremtidige outfit plan! Jeg er kæmpe stor fan af farver, og lyse nuancer og det går jeg derfor rigtig meget i, også efter min hjemkomst! Jeg har været så heldig at komme hjem til noget lækkert sommervejr, og derfor får i her et sommerligt outfit-post!

Hunkydory kjole, HER // Charlotte Sparre silketørklæde // H&M bomberjakke // Ran Clothing kasket //

A Pair sneakers


Da jeg kom hjem fra USA, lå der et par hvide sneakers og ventede på mig fra Apair og jeg er blevet super glade for dem allerede!

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Hej bloggen

Nu er jeg hjemvendt fra USA, og der har derfor været lidt stille på bloggen de sidste par dage! Jeg rejste fra Los Angeles lørdag formiddag, og med 13 timers flyvning og 9 timers tidsforskel var jeg fremme i København søndag formiddag, hvor min lillebror, mor og far stod med flag og ventede på mig. Det var helt fantastisk at se dem igen, og vi havde "heldigvis" 3 timer i bil til at få vendt verdenssituationen, før jeg blev overrasket af 15 piger med surprise hygge derhjemme!
Jeg havde ingen anelse om at mine 2 fuldstændig fantastiske veninder, Kathrine og Laura, havde arrangeret surprise for mig med mange af mine tætteste veninder! En surrealistisk oplevelse at komme hjem til dem alle sammen der gemte sig ude på terrassen, og vi havde en så hyggelig eftermiddag i det skønne danske sommervejr. Jeg fik smukke roser og alle de ting de vidste jeg havde savnet mens jeg var i USA, og det var den bedst tænkelige velkomst!

De første par dage er gået med at se mine veninder igen, og i dag er jeg taget i sommerhus på Fanø hvor jeg i skrivende stund lige har spist tapas med min mor og mormor! De næste par dage bliver brugt på lange gåture med min familie. Derudover kommer min far også hjem fra forretningsrejse, som han tog afsted på søndag aften, så jeg også kan få snakket med ham! Lørdag tager jeg tilbage til Esbjerg, hvor jeg med 5 veninder har planlagt vores hjemmelavet karneval, inden vi tager i byen!


Likes

Comments

Hej bloggen

Nu har jeg (desværre) kun halvandet døgn tilbage i USA, før jeg går ombord på flyveren og daffer mod Danmark. Jeg har været så ubeskriveligt glad for min beslutning om at tage hertil, og jeg ville ønske jeg kunne gøre det hele igen. Det kan jeg desværre ikke, alt godt har sin ende - og min college oplevelse har nået sin. Derfor vil jeg lige skrive lidt om, hvad jeg glæder mig allermest til at komme hjem til, for selvom jeg ikke vil herfra - så glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem

Jeg glæder mig aller aller aller mest til at komme hjem til min hund (no offense til min familie, venner eller veninder) men jeg er den største hunde-elsker, og jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at se min hund igen. Jeg håber bare han kan huske mig, efter 5 måneder!

Jeg glæder mig også sindssyg meget til at komme hjem til veninder, venner og familie igen! Jeg glæder mig til at høre om hvad der er sket i folks liv mens jeg har været væk, og til at være i selskab med alle mine skønne venner og min familie igen. For at jeg ikke bliver alt for opslugt i at skulle gense mine venner og veninder, har mine forældre og brødre aftalt vi tager i sommerhus i 3 dage når jeg er kommet hjem, og jeg glæder mig helt vildt!

Esbjerg; Jeg glæder mig sådan til at komme hjem til gode gamle Jylland, til alle dem jeg kender, til at støde tilfældigt ind i folk man kender, til at snakke dansk, til at gå ture på stranden med min vuf, til at tage på café med pigerne og bare være tilbage i min egen seng og min egen, velkendte by.


Sidst, men ikke mindst, glæder jeg mig til at komme hjem til alle mulige sjove cravings jeg har haft mens jeg har været i USA. Det indebærer for eksempel; Faxe Kondi, bland selv slik, koldskål og kammerjunker, rugbrød med leverpostej og andet hurlumhej jeg ikke har kunnet få fat på i USA.


I dag tager jeg bussen til Los Angeles og overnatter en aften på hotel, inden jeg lørdag middag sætter mig på flyet - 11 timers flyvning til Stockholm, derfra 1 times flyvning til Kastrup og så 9 timers herlig tidsforskel.
Søndag formiddag lander jeg så i København, og så er der afgang mod Esbjerg og min hund 😍







Likes

Comments

Hej bloggen
Vi har nu 2 dage tilbage i Santa Barbara, og i vores mini ferie har vi blandt andet fået tiden til at gå med at nyde solen, hinandens selskab, sige farvel til dem der allerede er rejst hjem og så tog vi en hike og havde grillaften!

Likes

Comments