Jeg var så heldig, at min søde kæreste tog blomster med hjem til mig i går. Ikke af nogen særlig årsag, det var bare tirsdag, og vi var glade! Mandag aften cyklede vi også lige 10 km for hyggens skyld, så det var rigtig dejligt med fine blomster at beundre dagen efter😁👏🏼👏🏼

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Her er nogle billeder fra andel af vores rejse, som foregik i Valencia. Dette ligger længere syd på, og der var derfor også en del varmere end i Barcelona.
Vi fandt hurtigt ud af, at der var mest at lave i Valencia, hvis man enten var helt inde midt i byen, eller hvis man var ved stranden. Forresten kan metrokort anbefales til både Barcelona og Valencia, selvom deres metrosystemer er fuldstændig forskellige!

Valencia bød på lækker strand (jeg har ikke badet ved en strand i 5 år, men jeg gjorde det i Valencia), dejlig mad og mega flot arkitektur! Der kan de altså noget.

To generelle tips til Spanien:
1. Spis inde i de små gader og baggårde. Her spiser de lokale også, og det er simpelthen bare bedst og hyggeligst.
2. Herudover er de virkelig dårlige til engelsk, så det er godt at kunne nogle få vigtige sætninger. I rejsebøger er der ofte et par sider med parlør.

Likes

Comments

Her er lidt billeder fra min og min kærestes ferie i Spanien. Først var vi i Barcelona, og herefter tog vi til Valencia. Billederne i dette oplæg er alle fra Barcelona, og i morgen kommer der et seperat oplæg om Valencia.
I Barcelona oplevede vi fantastisk arkitektur, mad, vejr og masser af kultur. Vi har set masser af Gaudí!

Likes

Comments

I uge 29 er jeg hvert år på sommerlejr med ungdommens rødekors. Denne lejr er en ferielejr for udsatte børn, der har brug for en pause fra deres normale (ofte hårde) liv.
Vi tager børn ind af alle slags, og i år havde vi 75 børn. Dog er vi omkring 40 hjælpere til at passe på dem.
På lejr laver vi sjove ting med børnene. Vi leger rigtig meget, og så tager vi blandt andet i forlystelsespark og i svømmehallen. Det er vildt hårdt, men der er det hele værd.

Dette kan anbefales til alle, som har lyst til at gøre en forskel for de børn, som virkelig har brug for det. Det er fantastisk at opleve det, og børnene er fantastiske. Det er altid i uge 29, og der er tilmelding til foråret. Hvis i har spørgsmål er i velkomne til at stille dem.
Jeg lægger ikke billeder op af børnene, da det ikke er tilladt.
Hav en dejlig søndag derude, og til dem, der starter i skole eller på arbejde i morgen: Hang in there ;-)

Likes

Comments

Nu er jeg klar til foråret og sommeren (lad os håbe, det snart melder sig) med mit nye korte hår.
En gang i mellem er det bare dejligt med en forandring, og jeg trængte bare til lidt nyt. Jeg er virkelig glad for det korte hår, og det passer jo perfekt til sommer og forår. Jeg glæder mig godt nok til, at det bliver lidt varmere i vejret ;-)
Jeg bliver normalt klippet ved Poul M, og det er ikke det aller billigste sted, men jeg får altid det, jeg gerne vil have, og så vil jeg hellere betale lidt ekstra. Jeg har aldrig brudt mig om frisører, så det betyder meget, at jeg går glad derfra, og det gør jeg hos Poul M. Desuden har de også studierabat i nogle af butikkerne ;-)

Likes

Comments

For 14 dage siden var jeg inde på Skråen og høre mit all time favorite band; nemlig Dúné.
Jeg var afsted med nogle veninder, og vi har nærmest gjort det til en tradition at høre Dúné sammen, når de spiller i Aalborg.
Musikken var fantastisk som altid, og vi havde en super god plads oppe foran.
Hvis i ikke kender bandet, så tjek det ud på Spotify eller youtube. Mit favoritalbum er helt sikkert Wild Hearts, da det er det mest rockede ;-) Men det er jo en smagssag. Deres nyeste plade er mere poppet, hvis man er til det.

God påske til jer alle!

Likes

Comments

Jeg gider faktisk ikke træne særligt meget. Jeg var begyndt at løbe om morgenen, og det blev jeg faktisk rigtig glad for. Jeg havde dog ikke tid, for så kom eksaminer og den slags i vejen.
Dog sværger jeg til denne app, som er fantastisk! Man træner hele kroppen på kort tid, og man kan også købe premium, hvis man er til den slags ;-) Jeg bruger bare min yoga måtte og en skammel. Appen fortæller og viser, hvad du skal gøre. Den er så smart, for man kan stort set gøre det alle steder, og man kan altid sætte 7-10 minutter af.

Den app, jeg bruger, ser sådan ud, og den kommer frem i AppStore, hvis man skriver 7 minute workout. Jeg bruger en gratis version, men der findes også apps med samme formål, man kan betale for.

Hav en dejlig dag :-))

Likes

Comments

Jeg har aldrig selv fra naturens side haft det smukkeste og lækreste hår. Mit hår er ultra tørt, og det skinner ikke den mindste smule.

Jeg har prøvet diverse hårprodukter og olier til håret. Både dyre og billige. Intet har dog virket, og jeg har brugt SÅ lang tid på mit hår hver morgen.

Jeg havde læst mange steder, at kokosolie er godt, men jeg turde ikke rigtigt putte det i mit hår. Så købte jeg alligevel en bøtte, og det virker bare!

Mit hår bliver meget lækkert og blødt, og jeg behøver kun at sætte hår omkring to gange om ugen. (!!!!)

Man skal ikke bruge ret meget af gangen, så det er en ultra billig mulighed. Dog er det kun en god idé, hvis man har meget tørt hår. En stor bøtte med kokosolie koster omkring 40 kr. i fakta.

Likes

Comments

I går aftes var jeg ude og spise med min søde kæreste og hans mor. Hun har lige haft fødselsdag, så vi ville gerne give middag.
Vi var på en semi ny restaurant i Shoppen, som hedder Holy Cow. Min veninde prøvede at overtale mig til at tage derind i lang tid, men jeg gad ikke rigtigt, da det er upraktisk at tage derud, når jeg selv bor i byen. Men anyway tog vi derud for et par uger siden, og jeg var vild med det! Så jeg overtalte min kæreste og min svigermor til at tage med.

De serverer stort set kun burger derude, og burger er ellers ikke min ting, men det var altså fantastisk :-D Prisen er super god, så det er virkelig noget, jeg vil anbefale.

Efter maden så vi stand-up på skråen. Vi så Hartman og Jonas Mogensen, og de var vildt sjove.

Det var et billigt arrangement, banken inviterede os til, så vi betalte 50 &. i alt. Udnyt de tilbud i får på denne måde, for det kan virkelig betale sig. Især når man er på SU, men man gerne vil ud og opleve ting ;-)

Likes

Comments

I dag er samfundet generelt mere tolerant overfor tatoveringer. Også selvom de er synlige. Der er selvfølgelig mange mennesker, så synes, at det ikke er flot, og der er også helt i orden.

Jeg har selv fire tatoveringer. Tre små og en semi stor.

Mine tatoveringer betyder alle sammen noget for mig, og jeg har aldrig fortrudt dem. Jeg kunne også godt tænke mig at få nogle flere på et tidspunkt. Generelt finder jeg inspiration på pinterest, men der er mange muligheder, hvis i selv mangler inspiration til tatoveringer.

I aften skal jeg ud og spise med min kæreste og min svigermor, og bagefter skal min kæreste og jeg se stand-up på Skråen. God tirsdag til jer :-)

Likes

Comments

Instagram@sofielau

YouTube
Sofie Lau