Sofie Golbert

Hej søde læsere.

Det er nu ved at være rigtig længe siden, at jeg sidst skrev et indlæg. Da jeg startede bloggen, tænkte jeg, at hvis der kom længere perioder, hvor jeg ikke ville skrive, så ville jeg fortælle det med det samme. Men sagen er den, at jeg bare ikke har følt for det. Der har været dage, hvor jeg bare har haft super travlt + min mobil fik sig en skyller i toilettet, og gjorde mig endnu mere umotiveret... Men så har der også været dage, hvor jeg sagtens har kunne skrive, men motivationen har været væk. Jeg brænder for, at lave det perfekte indlæg, men det ender bare oftest med, at jeg selv syntes, at det ikke er blevet godt nok.
Men jeg vil alligevel bestræbe mig, på at blive bedre, for jeg går så meget op i det!


Nu får i lige 5 af mine dårlige vaner, så i kan lære mig lidt bedre at kende. Selv når alt ikke er lutter lagkage.


Jeg kan ikke gå en dag uden chokolade. Før i tiden var det bland selv slik, men da der ikke ligger en slikbutik i nærheden af, hvor jeg bor, så har jeg fundet en anden craving. Man siger jo, at mørk chokolade udløser endorfiner, som gør en gladere. Så hvorfor ikke!? Og ja, jeg kan bedst lide mørk chokolade!


Jeg tænker for meget. Rigtig tit sker det, at jeg kommer ind i en ond cirkel, hvor jeg begynder at tænke på, hvor jeg står. I forhold til økonomi, lejlighed, skole, familie, fremtids mål m.m. Hvis tingene ikke går, som jeg vil have det (selvom det kan være noget der først sker om 2 år, eller er sket for lang tid siden), så kan jeg gå helt ned, få ondt i maven, blive nervøs og bare ikke gide noget som helst. Det kan være klogt, at tænke over ting. Bare ikke kl. 02.00 om natten.

Jeg spiser i sengen. Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste, men der er bare noget så afslappende, at sidde i sin seng under dynen. Men altså, hvis oldtidens romere kunne ligge på en chaiselong og spise vindruer, så må jeg vel også ligge i min seng...

Jeg kan ikke sidde stille. Hvis jeg har lavet den samme ting i en time, såsom at se film og slappe af, eller lave lektier. Så må jeg bare i gang, og jeg skal allerhelst udenfor. Jeg er ligesom en hund. Skal luftes et par gange om dagen!

Jeg har ofte for meget jeg gerne vil sige på en gang. Så hvis jeg snakker med nogen, bliver jeg mega energisk, og kan enten ikke stoppe med at snakke, hvor niveauet er på 100%. Eller så blander jeg rundt i ordene, og det hele kommer ud, som volapyk. Derfor er det også meget rart med en blog. Der kan man slette noget, hvis man ikke får det fortalt ordentligt.

Jeg håber i kunne lide mit indlæg, og stadig vil følge med, selvom jeg ikke kan udelukke, at jeg en gang imellem er lidt fraværende.


Knus fra mig


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments