Skal, skal ikke se? Få svaret her!

Hej igen :)

Nu hvor vejret i Danmark, ikke er noget at prale af (endnu), vil jeg dele ud af mine (mangeee) filmoplevelser på Netflix og Viaplay, så hvis I har en af disse streaming-tjenester, kan I følge med her.
Btw, vil disse film nok være inspireret en lille smule af "pige-film" da det typisk er dem jeg bruger min tid på ;)

Jeg vil starte med foreslag og nederlag fra Netflix...

Water for Elephants, er en af mine nyeste opdagelser. Det er nok lige pt, en af mine yndlingsfilm.
Hovedrollerne bliver spillet af Reese Witherspoon og Robert Pattinson... og så også lige af en elefant.
Dette er en ægte kærlighedshistorie omkring to unge der begge arbejder i et cirkus - en "dyrlæge" og en cirkusprinsesse.
Lige inden denne unge gut får sin uddannelse som dyrlæge, må han rejse fra hus og hjem, da han mister begge forældre. Hvor skal han så tage hen?
Da han en sen aften går langs togskinnerne, kommer der kørende et tog som han så hopper på. Dette er ikke et hvilket som helst tog, men et tog der opbevarer et helt cirkus. Gennem cirkusset møder han en vaske-ægte cirkusprinsesse, hvor han har til job at træne hendes elefant. De to unges kærlighed blomstrer for elefanten, men blomstrer den også for hinanden?
★★★★★



The blue lagoon er en historie med et strejf af romantik. Den findes i to udgaver, en fra 1980 hvor Brooke Shields og Chistopher Atkins er i hovedrollen. Den anden udgave er fra 2012, som er en mere "moderne" fortælling af den der blev lavet i 1980. Her spiller Indiana Evans og Brenton Thwaites i hovedrollen.
Filmen er begge steder omkring to børn/unge, der strander på en øde ø, hvor de så skal finde ud af at klare sig selv og overleve.
★★★☆☆



Naomi & Ely's No kiss list, har også være en af mine favoritter. Den handler om to unge mennesker ( Victoria Justice og Pierson Fode) som har været bedste venner lige siden de var små. Ely er homoseksuel, så de beslutter sig for at lave en list over drenge de ikke må kysse. Det ender så ud i problemer da de bliver forelsket i den samme dreng.
★★★★☆



The fundamentals of caring, er en film fra 2016, med bla. Paul Rudd, Craig Roberts og Selena Gomez.
Denne sjove og humoristiske film, handler om en handicappet ung dreng der tager på road trip med hans hjemmehjælper. Denne tur byder på lidt af hvert, blandt andet et møde med en smuk ung pige.
★★☆☆☆



50 first dates, er en virkelig, virkelig sød film omkring en ung dame (Drew Barrymore) som desværre kører galt, og mister sin korttidshukommelse. Hun kan derfor ikke huske at hun hver dag møder en sød gut (Adam Sandler) ved den lokale café, og at hun hver dag bliver forelsket i ham. Han beslutter sig så derfor at gøre noget så hun hver morgen kan huske ham igen. Ligesom at hun bliver ved med at kunne læse i hendes bog omkring hendes uheld, kan jeg blive ved med at se denne film :)
★★★★★



...Og nu til foreslag og nederlag fra Viaplay

The choice, er en virkelig romantisk film omkring to mennesker (Benjamin Walker og Teresa Palmer). Deres forhold i starten er meget mystisk. Det er tydeligt, at denne unge knægt af en dyrlæge vil have fingrene i denne unge studerende pige. Hun virker derimod ret reserveret. De begynder begge at blive smask forelsket i hinanden, indtil en dag. Vågner hun igen?
★★★★★



Paper Towns, er et must. Det er en film man bare må se. Den handler om teenageren Margo (Cara Delevingne) pludselig en dag forsvinder. Sporløst. Eller det troede hun i hvert fald. Quentin (Nat Wolff) hendes "ven" er nemlig klog nok til at løse dette mysterie sammen med en flok af hans venner.
★★★☆☆



The danish girl, er en meget smuk film omkring det at være havnet i "den forkerte krop". I denne film vil Eddie Redmayne og Alicia Vikander, vise hvordan der er at være mand og kone, i et forhold hvor den ene vil have lavet en kønsskifteoperation. Jeg synes det er en film man burde se, når man en dag får muligheden for den.
★★★☆☆



My big fat greek wedding, er en historie omkring en græsk dame, hvor faren er bange for hun er for gammel til at finde sig en mand som selvfølgelig SKAL være græsk. En dag møder hun en ret tiltrækkende mand, mens hun er på arbejde.
Disse film bliver spillet af Lainie Kazan, Andrea Martin, Nia Vardalos, John Corbett og Michael Constantine
★★★☆☆



Dirty Grandpa, er en humoristisk film, fyldt med små irriterende smil på læben. Den handler om Jason (Zac Efron), der skal giftes med sin forlovede om mindre end en uge, da hans bedstemor dør. Hans bedstefar (Robert De Niro), får Jason lokket med på en tur til Florida. Dette går alt for langt over gevind, og bringer hans bryllup i fare.
​★★★★☆



Kram

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

6700 elever, 3 fede shows & en uge mere med efterskole

I år var der landsstævne i Aalborg. Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival, som bliver afholdt hver 4. år i forskellige byer i landet. I år var det Aalborgs tur til at få besøg af 25.127 deltagere fra hele landet. Her i blandt var der efterskoleholdet på 6700 efterskoleelever fra hele landet, jeg var selvfølgelig en del af holdET.
I dette indlæg vil jeg sætte fokus på det at være end del af efterskoleholdet.
Mandag d. 26/6-2017, var første dag af denne helt specielle og minderige uge. Vi skulle sammen med vores efterskole, indkvarteres på forskellige skoler i byen. Vi var heldige. Vi havnede nemlig på en skole, der lå meget centralt i forhold til byen. Størstedelen af tiden skulle vi træne på efterskoleholdets store show, som blev vist på live-TV hjemme i jeres stuer. Det var en mega fed oplevelse. Vi havde alle, valgt et valgfag som vi skulle være på, når vi ikke havde show-træning.
Det var en rigtig hård, men fed uge - vi stod tidligt op, og gik sent i seng.
Mandag, tirsdag og onsdag skulle vi enten være til valgfag eller til show-træning.
Torsdag havde vi træning på showet fra klokken 08:00 frem til klokken 12:00. Vejret var dog knap så godt. Det begyndte at øse ned, så vi rendte alle rundt med regnslag så vi ikke blev alt for våde. Herefter vi havde en velfortjent pause til klokken 15:20 hvor vi skulle hente vores aftensmad. Klokken 16:00 skulle vi alle mødes i Skulpturparken, hvor vi skulle stille os klar til åbningsparaden, som vi skulle føre an ;-). Her var vejret dejligt... Eller det regnede i hvert fald ikke. Vi endte (efter maaange kilometers vandring) på Limfjordsbroen, hvor vi skulle se åbningen af L17, byde Dronningen velkommen og slippe en masse balloner løs. Selvfølgelig begynder det at regne igen ret voldsomt under vores meget flotte parade, og vi ville alle, allerhelst bare tilbage til skolen, putte os i soveposerne og spise en masse slik ;-P.
Fredag-morgen havde vi generalprøve på vores nok så fantastiske show. Det blev over alle forventninger. Vi havde rigeligt med fritid, som nogle brugte på at opleve landsstævnet, og de mange aktiviteter der var til rådighed i byen. Der var alt fra en flydende badmintonbane i haven til standard-danse i midtbyen. Klokken 20:00 havde vi vores aller, aller, aller første show med efterskoleholdet 2017. Det var simpelthen så fedt at opleve!!!
Lørdag havde vi 2 shows, et klokken 16:00 og et klokken 20:00. Denne dag kunne man bestemt ikke klage over vejret. Det var bare dejligt!
I kan evt. se showet HER
Søndag stod den på oprydning, og hjemrejse. Øv, så var den uge forbi ;-(

Jeg føler mig priviligeret over at have været en del af L17. Det har helt sikkert været en oplevelse for livet - så skulle du nogensinde få mulighed for selv at deltage, kan jeg kun sige; GØR DET!

Kram

Likes

Comments

Lær mig at kende!

Hej med jer, og velkommen til ;)

Mit navn er Sofie Brammer, og jeg er en pige på 16 år. Lige nu bor jeg midt i en skov med mine 2 små søskende, mine forældre, og min vovse Møffe. Efter sommerferien, skal jeg starte på gymnasium - hvilket jeg er ret så meget spændt på. Jeg tog min 9. klasse på efterskole, som jeg nok kommer lidt nærmere ind på i nogle af de næste indlæg :)
I min fritid går jeg meget op i sund kost... eller noget. Haha. Jeg er vild med indretning, og en rigtig god kop kaffe, man kan faktisk godt kalde mig lidt af en kaffe-guru - måske vil der komme små tips og fifs en dag.

Jeg har startet denne blog, fordi jeg tror, det kunne være spændende at formulere og give små historier fra hverdagen videre, til folk der måske selv står/har stået i samme situationer som jeg har. Jeg vil give mine oplevelser og erfaringer videre til jer, som måske en dag får brug for et tip på vejen :)

Denne blog kommer til at handle om alt mellem himmel og jord, alt fra de lette hyggelige emner, til de lidt tungere emner som kræver en del mod.
Håber i vil følge med i mit farverige liv, at i vil tage i mod mine tips og tricks til en grå hverdag, og at i vil finde denne blog interessant.

Kram

Likes

Comments