Header

Jeg har længe tænkt på, at det var ved at være på tide, at jeg fandt mig et nyt sted at bo. Efter at have skrevet utallige ansøgninger, har jeg endelig fundet noget! Eller, min nye udlejer fandt mig! Det er anden gang jeg oplever, at jeg bliver fundet på baggrund af min profil tekst, og ikke ved at jeg skriver en henvendelse til udlejer. Det er lidt syret!

Hvor flytter jeg så hen? Faktisk flytter jeg ikke bare lige et par kilometer væk, og bliver i København, nej jeg flytter hele vejen til Aalborg! 😱 Grunden til at jeg overhovedet har overvejet Aalborg, er at det er tættere på min familie, som jeg gerne vil være tæt på, og selvfølgelig også min kæreste. Det vil fremover kun tage mig omkring en time, at komme op til min familie, og min kæreste kommer til at være en tur på cyklen væk.

Det bliver ufatteligt underligt ikke at bo i hovedstadsområdet længere. Jeg er efterhånden så vandt til at være her, at det er blevet mit hjem, og nu skal jeg så starte forfra, lære et nyt sted at kande og kalde det mit hjem. Jeg er ved at være nogenlunde god til at finde rundt i Aalborg, men jeg kommer nok stadig til at være afhængig af min mobil, når jeg skal finde rundt haha. Jeg er dog meget optimistisk! Jeg tror det bliver skide godt for mig!

Noget af det jeg tror jeg bliver sværest, er det med at jeg ikke længere kan tage spontant ind til byen, for at mødes med mine veninder. Til gengæld kan jeg komme til København i nogle weekender om måneden, for at besøge dem og få lidt mere kvalitetstid med dem der. Jeg har allerede aftalt med nogle fra gruppen, at vi skal i Tivoli, i nogle af de weekender jeg kommer over. Det glæder jeg mig rigtig meget til!

- Sofia x

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Skole

"Good job!" Det var svaret jeg fik på min første afleverede opgave. Jeg er en lille smule stolt - jeg kan jo godt!

Jeg er jo startet i skole, hvilket jeg har glædet mig umådelig meget til! Jeg har længe sukket efter at få lov at lave noget, og nu har jeg endelig noget at give mig til, som giver mening og som jeg kan overskue. Jeg kan slet ikke beskrive hvor fedt det er!

Første skoledag (fredag den 18. august) var lidt noget rod. Jeg havde styr på hvor jeg skulle møde og hvad tid, så jeg var forberedt, men holdet var ikke fuldtalligt og min lærer kom for sent. Jeg forventede at vi skulle have en introduktion til faget, de programmer vi skal bruge osv, men min lærer tog en beslutning om at vente med introduktion af diverse ting, til vi var flere til stede, hvilket irriterede mig lidt, udelukkende af egoistiske årsager - jeg ville jo bare gerne igang.
På anden dagen havde vi så intro, hvor vi fik gjort vores computere klar til at starte den egentlige undervisning, som vi startede på i går (torsdag den 24. august). Jeg er så ivrig efter at komme igang, at jeg da jeg kom hjem efter gruppe i DPC, gik direkte igang med mine lektier og fik dem afleveret.

Selvom det ikke er svært endnu, det med at lave lektier, så er jeg glad for at jeg kun har engelsk, for jeg kan slet ikke forestille mig hvor forvirret og frustreret jeg ville blive på nuværende tidspunkt, hvis jeg havde flere fag at skulle lave lektier til, med frister der overlapper hinanden osv. Puha, jeg får næsten sved på panden ved tanken! Jeg tror det er rigtig godt for mig at komme langsomt ind i rutinen igen, få lært den vane at der er lektier der skal laves, udover at der er noget jeg skal stå op til. Jeg glæder mig til at se hvordan jeg har det med hele det her skole-noget om nogle måneder!


- Sofia x

Likes

Comments

Skizotypi

For snart 5 uger siden, skrev jeg at jeg var stoppet på antidepressiv/angstdæmpende medicin. Det var jeg også, men det er ikke hele historien.. Da jeg stoppede, fik jeg nogle ophørs symptomer (som nævnt i denne blog), som jeg slet ikke kunne holde ud. Efter halvanden uges elendighed der kun tog til i styrke, ringede jeg til min læge i psykiatrien, for at få nogle andre piller (som jeg skrev om i bloggen her), med en længere halveringstid. Efter en halv dags tid fra jeg havde taget den første af de ny piller, forsvandt ophørs symptomerne heldigvis stille og roligt. De piller skulle jeg så tage i 2 uger. Det er 2,5 uge siden jeg tog den sidste pille, og denne gang har der overhovedet ingen bivirkninger været, og ved du hvad? Jeg har det så fint!

Det har været lidt af en ruche tur at være på sådan at stoppe, få det rigtig dårligt og nærmest give op, starte på et andet antidepressiva, stoppe på det og vente, vente på at se om der kom nogle bivirkninger. Jeg er så glad for at jeg ikke mistede modet, da jeg fik de åndsvage symptomer (du kan læse om symptomerne i bloggen her).
​Nu kan jeg endelig kalde mig fri for antidepressiva!


Ha' det dejlig til vi læses ved!

- Sofia x

Likes

Comments

Skole

Den 18. august skal jeg, som tidligere nævnt, starte i skole. Da jeg har været sygemeldt i 4 år, starter jeg stille og roligt op med et enkeltfag på KBH SYDs HF enkeltfags tilbud. Jeg ved ikke om jeg glæder mig, men jeg er i hvert fald spændt! Jeg kan se, at vi er 35 elever på holdet. Det ved jeg ikke helt hvordan jeg har det med. Det er mange mennesker, men så længe der er plads i lokalet, og der er nogenlunde ro, tror jeg nok det skal gå.

Umiddelbart er jeg meget seriøs når jeg går i skole. Det var jeg i hvert fald, da jeg gik på 1. og 2. hovedforløb på dyrepasseruddannelsen for 5 år siden. Jeg kan godt være nervøs for, om jeg bliver hende der skælder ud, når der er uro i klassen, hvis læren ikke gør det. Jeg har ikke lyst til at blive stemplet som den irriterende stræber, men jeg gider heller ikke være bagud i timerne. Jeg vil helst nå mest muligt i timerne, så jeg ikke sidder med det hele derhjemme, for jeg plejer ikke at være særligt god til at strukturere min lektielæsning, og rent faktisk få lavet noget når jeg er hjemme.

Jeg har i nogle uger stresset lidt over skolestart. Jeg har ikke vidst hvad tid på dagen jeg skulle møde, og heller ikke hvilket lokale jeg skulle møde i. Flere gange end jeg kan tælle på to hænder, har jeg forsøgt at få tilsendt infomailen fra skolen ved at ringe op, hvor jeg ikke kunne komme igennem, men her i formiddags lykkedes det endelig!
Nu har jeg styr på alt, tror jeg. Jeg har i hvert fald fået hentet de programmer jeg skal bruge på computeren til skolen, fået styr på login diverse steder og hentet apps til min iPhone og iPad, så mine notater er tilgængelige uanset hvilket devise jeg har ved hånden, når jeg ikke sidder med min computer.

Jeg tror ikke jeg bliver mere klar nu!


- Sofia x

Likes

Comments

Skizotypi

For 6 år og 2-3 måneder siden startede jeg på antidepressiv medicin, som også virkede angst dæmpende. Egentlig havde jeg haft det skidt længe, med både angst og svære depressionslignende symptomer, inden jeg startede på medicin, men istedet for bare at tage medicinen, læste jeg indlægsseddelen og blev skræmt. Jeg startede derfor først på medicin, da jeg flyttede til København, for ingen kendte mig på forhånd, så de ville ikke kunne se på mig, om jeg ændrede adfærd, som jeg frygtede jeg ville gøre.
Jeg havde dengang, for 6 år siden, for vane at ringe til min mor, når jeg fik det rigtig skidt, men en dag ringede hun mig op, for at høre om jeg var okay. Først forstod jeg ikke spørgsmålet, men da hun så påpegede at jeg ikke havde ringet, gik det op for mig, at jeg ikke havde haft det så skidt som jeg plejede at have, når jeg var alene. Medicinen var tydeligvis begyndt at virke. Siden da har jeg ikke haft problemer med angst, og kun få gange med depression.

I tirsdags ringede min kontaktperson i psykiatrien mig op. Hun kunne fortælle, at hun havde snakket med min læge i psykiatrien om yderligere nedtrapning af Citalopram. Jeg har været på 40mg i godt og vel 5 år, og trappede så ned til 10mg sidste år. Nu er det et brat stop, for der findes ikke lavere dosis. Jeg kan tydeligt mærke på min krop, at min hjerne "savner" medicinen. Det er virkelig svært at forklar hvordan det føles. Tror det der beskriver det bedst, er en kortvarig summende fornemmelse, især i ansigtet, og så føler jeg mig generelt en lille smule utilpas, men jeg tror det er fordi jeg meget af tiden frygter lidt for den der følelse skal dukke op igen om lidt.

Her til aften har jeg brugt meget til på at læse om ophørssymptomer, hvad der kan afhjælpe dem, skulle det blive nødvendigt, og på at genopfriske hvordan Citalopram virker, for at forstå hvad min hjerne brokker sig over lige nu. Citalopram har en halveringstid på ca 36 timer, og jeg begyndte at kunne mærke OS'erne efter ca lige så lang tid, hvilket giver mening. Som beskrevet lidt længere oppe, oplever jeg den der summende fornemmelse. OS'erne kan vare i op til 3 uger, men jeg håber på at jeg kan komme igennem dem hurtigere end det. Jeg kunne også læse mig frem til, at man kan tage et preparat i en uges tid eller to, som har en længere halveringstid, og som man derfor kan stoppe brat på, da hjernen ikke vil opleve det som et brat stop på medicin. Det er meget rart at vide, at den mulighed er der.
Du kan læse om ophørssymptomer ved antidepressiva her, og så kan du læse om Citalopram her.

Jeg glæder mig til at kunne sige at jeg er helt færdig med antidepressiv/angstdæmpende medicin. Selvfølgelig kan jeg ikke vide, om jeg senere i mit liv vil få brug for det, og gør jeg det, vil jeg ikke være bange for at tage det, men jeg glæder mig til at mine ophørssymptomer er ovre, og til at jeg kan sige at jeg klarer mig uden den form for medicin (jeg er nemlig stadig på et andet medikament, men det kan jeg skrive om en anden dag).


- Sofia x

Likes

Comments

Der er sket nogle virkelig store ting på det seneste. Det er lige før jeg ikke kan følge med, på den gode måde vel at mærke! Nu skal i høre:

Den 26. maj fik jeg en kæreste. Jeg vil ikke fortælle så meget om ham, men han er utroligt dejlig og han gør mig virkelig glad. Vi har brugt rigtig meget tid siden da, på trods af at han bor i Nordjylland.

Den 13. juni blev jeg ringet op af min sagsbehandler. Vi har i nogle år arbejdet på at jeg skulle tilbage på skolebænken, og egentlig forventede jeg at hun ville fortælle mig, at der ville gå længere tid før jeg ville få svar på indstillingen, eller at hun ville sige at den var blevet afvist. Det var den bare ikke - den var blevet godkendt! Det betyder at jeg skal starte på et HF enkeltfag den 18. august i år. Jeg kan slet ikke få armene ned over det! Det er så surrealistisk at det nu endelig bliver en realitet at komme videre i systemet! Jeg kan nu endelig se, at drømmen om en form for brugbar uddannelse med jobudsigter er nærmere, og det føles skide godt! Jeg er så stolt af mig selv!


Udover det, så skal jeg på Roskilde Festival om få dage. I mit hoved er der stadig en uge til, men i virkeligheden er det lige om lidt. Jeg har ikke rigtig nogle bands jeg tænker jeg skal se, men til gengæld er der skønne mennesker der skal ses, snakkes med og krammes!
Jeg tager først afsted søndag aften, hvilket passer mig helt fint. Jeg kan slet ikke overskue ræset der hænger sammen med at løbe ind på pladsen om lørdagen, for at finde telt pladser, og jeg skal hente en veninde i lufthavnen søndag aften, så det er bare så fint! Det bliver skide godt!

​- Sofia x

Likes

Comments

Skizotypi

Jeg kunne godt tænke mig at røre ved emnet fordomme, fordi der til trods for at vi bliver mere og mere oplyste, stadig lever i en tid hvor fordommene ikke er blevet manet helt til jorden endnu. Hvis du endnu ikke ved det, så har jeg en skizotypisk sindslidelse (også kaldet skizotypi), hvilket jeg gerne vil sætte lidt mere fokus på (altså skizotypi).
Nogle af de fordomme jeg er stødt på i forhold til min "lidelse" er følgende:

  • personlighedsspaltning
  • farlig for omgivelserne
  • psykopati

- En person med skizotypi har ikke en personlighedsspaltning. Personlighedsspaltning er en helt anden diagnose, og de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Jeg tror dog sagtens man kan have begge dele, men det er meget vigtigt at forstå, at de to ting ikke er det samme.

- At man er farlig for sine omgivelser har jeg også hørt, men man er ikke farlig for sine omgivelser fordi man har en skizotypisk sindslidelse. Selvfølgelig kan man være farlig for sine omgivelser på trods af diagnosen, men det kan mennesker uden diagnose altså også sagtens være.

- Sidst men ikke mindst.. At man er psykopat. Psykopater mangler empati overfor deres medmennesker, hvorimod alle jeg kender med samme diagnose som jeg selv, har mindst ligeså stor, og nogle endda større empati for deres medmennesker end de mennesker jeg kender uden diagnose. Så den fordom vil jeg gerne mane HELT i jorden.

Jeg har sat ordet lidelse i gåseøjne, for jeg føler ikke jeg lider. Jeg lever med det, lad os sige sådan!


- Sofia x

Likes

Comments

Skole

7:30 - I dag står der studiepraktik på skemaet. Jeg skal møde kl. 9, og jeg er virkelig spændt. Jeg aner ikke hvad jeg skal forvente - hård dag, nem dag, spændende eller intetsigende oplevelse. Måske er det smartest ikke at forvente for meget, man kan jo blive både positivt og negativt overrasket, hvis man bygger det op i hovedet. Jeg vil helst undgå sidstnævnte, så jeg prøver at holde sindet frit indtil jeg er der.
Jeg skal følge et 1. semesters hold i en dag, men i hvor mange timer ved jeg ikke. Jeg håber (ej at forveksle med at forvente), at det bliver en spændende og lærerig dag. Måske kan jeg be- eller afkræfte om det er det jeg vil lave fremover. Drømmen er jo at blive dyrepasser, men hvis det ikke bliver en mulighed, er det godt at have en backup plan. Hvem ved, måske finder jeg laborantfaget mere spændende en dyrepasser faget?

14:30 - Jeg har set med imens klassen har skulle lave en masse udregninger. Overraskende nok (for mig selv), var jeg ikke helt tabt bag en vogn. Noget af det gav faktisk mening for mig, selvom jeg ikke engang har haft kemi på C-niveau. På cph business er det umiddelbart meget selvstudie, fremfor at en lære står og underviser ved tavlen. Sådan var det i hvert fald i dag, og det var også hvad eleverne sagde det var.
Efter frokost var vi i laboratoriet og løse nogle opgaver de havde for. Igen var jeg ikke helt tabt bag en vogn. Nok skulle de "bare" plotte ind på et kort hvor hvad var, men jeg kunne genkende flere ting, huske hvad tingene hed og svare på hvad det gjorde.

Jeg var super nervøs allerede inden jeg kom, men jeg blev hurtigt budt pænt velkommen, og i den første pause begyndte jeg at snakke med nogle af dem på holdet jeg har fulgt. Til frokost blev jeg inviteret med på McD for at hente mad af dem jeg havde snakket med i pausen, så jeg blev sat på deres hold da vi skulle lave opgaver i lab. Jeg har hygget mig og delvist fået bekræftet at jeg gerne vil læse til laborant. Jeg vil gerne lære lidt mere om studiet inden jeg tager beslutningen. Det får jeg forhåbentlig gjort på Metropol, men indtil videre syntes jeg det virker vildt spændende! Når jeg har set Metropol, tror jeg også bedre jeg kan vurdere hvilken skole der er bedst for mig.

16:30 - Alt i alt har det været en god oplevelse. Jeg er glad for at jeg kom afsted, selvom det var super svært at komme op i morges. Turen derop var rigtig lang, og jeg havde rigeligt med tid til at sidde og bygge nervøsiteten op, selvom jeg forsøgte ikke at gøre det. Da jeg kom ud på skolen, var jeg også i tvivl om hvor jeg skulle gå hen, men jeg var der i god tid, så jeg fandt frem til det rigtige sted til tiden. En lille smule fornuftig er man vel?
I dag har været en god dag.

- Sofia x

Likes

Comments

Skizotypi

Som du måske har læst dig frem til, har jeg en skizotypisk sindslidelse. Som jeg har fortalt i min første YouTube video (som du kan se HER), fik jeg før min skizotypi diagnose, diagnoserne svær depression og angst. Begge dele påvirkede mit liv utroligt meget på hver deres måde, men i dag vil jeg fokusere på angsten.

Jeg har aldrig fundet ud af hvad for en type angst jeg havde og måske stadig har. Det dukker stadig op engang imellem. Det der er med angst er, at det ofte er irrationelt, og det er det i hvert fald for mig med min angst - jeg kan stå i den samme situation på to forskellige dage, og reagere fuldstændigt forskelligt på de to dage. Det er noget af det der kan gøre det så svært at forklare til andre som ikke kender til det fra dem selv. Min angst er ikke rationel.

Nu er det meget sjældent at jeg havner i situationer hvor angsten rammer mig i dag, men førhen var det dagligt og nogle gange flere gange dagligt. Fx store menneskemængder, det modsatte eller isolation kunne sætte min krops alarmberedskab igang. Det kunne også være ingen ting. Jeg fik katastrofe tanker, tanker om at jeg ikke var savnet når jeg var isoleret fra andre, og kunne generelt bare ikke være i mig selv for bare tanker og nervøsitet i kroppen. Det var/er så overvældende.

Efter flere år med angst, har jeg lært mine signaler at kende - det starter med en følelse af ubehag i overarmene. Hvis jeg ikke når at stoppe det der, rykker ubehaget ind til brystkassen hvor jeg får en tomrums følelse. Jeg plejer at sige at det føles som et sort hul der suger alle gode følelser ud af mig. Det kan også beskrives lidt lige som den følelse af tomhed man får indeni, når man lige har fået besked på, at en man havde tæt på er død.
Jeg har heldigvis fundet nogle redskaber til at komme igennem eller uden om angstanfaldene - hvis jeg kan, fjerner jeg mig fra hvad der fremprovokerede angsten, som fx kan være store menneske mængder. Hvis ikke det er en mulighed, som fx hvis jeg er alene på værelset, så tænder jeg for tv eller musik og beskæftiger mine hænder med computeren eller mobilen. At distrahere mig selv, hjælper utroligt meget. Nogle gange forsøger jeg at beskrive med tekst, hvad det er for nogle følelser det bringer op i mig. At få det ned på papir eller på computeren/mobilen, kan også hjælpe mig til at forstå og bearbejde angsten.

Hvis du sidder der bag skærmen og har angst, håber jeg mine metoder til at håndtere det kan hjælpe dig bare lidt.

For at opsumere hvad der kan hjælpe når angsten viser sit grimme ansigt:
  • Fjern dig fra situationen hvis du kan: gå væk fra menneskemængden eller hvad end der har startet angsten.
  • Analyser angsten: er den rationel? Måske kan du stoppe den ved at tænke på chancen for at noget går galt.
  • Distraher dig selv. Det kan være med musik, de sociale medier, tv osv.
  • Tal med nogen: det kan være din familie, en ven/veninde eller en professionel. Især en professionel er god at tale med, hvis du vil til bunds i hvorfor angsten er der, og hvis du vil have nogle andre redskaber end dem jeg bruger.


- Sofia x



P.S. Her er nogle steder du kan kontakte, hvis du eller en du kender har brug for en at snakke med:

Likes

Comments

Her til aften drømmer jeg mig lidt tilbage til sommervarmen, og i særdeleshed til Roskilde Festival 2016. Det er i øvrigt stadig lidt mærkeligt at vi skriver 2017 nu, men lad nu det ligge.. Jeg drømmer mig tilbage til min første festival - Roskilde Festival. Skal man starte et sted, kan man lige så godt starte på toppen!

Jeg var et meget mærkeligt sted i mit sind, da jeg var på Roskilde sidste sommer. Jeg gennemlevede nogle livskriser, som jeg godt mener jeg kan kalde dem, uden at gå videre ind i hvad det var for nogle.

Det var i et meget spontant øjeblik, jeg tog beslutningen om at skulle afsted. Der var vist kun 1,5 - 2 uger til festivalen startede, så jeg fik travlt med at undersøge om jeg overhovedet måtte for kommunen, for jeg var ikke sikker på hvad min status var, for der var jo hele det der aspekt med at jeg skulle afsted som frivillig - at tage afsted som frivillig var min eneste mulighed for at få hele festivalen med, for alle billetter til hele festivalen var forlængst solgt.
Kommunen gav grønt lys, og for en sikkerheds skyld, fik jeg også grønt lys fra min kontaktperson - jeg ville jo være sikker på at hun mente min psyke kunne holde til en uge uden rigtig ro til hovedet..

Heldigvis for mig, boede vi i J - Silent&Clean området så der var ro til at sove om natten, og der var ikke rod omkring mig, som jeg har fundet ud af skaber rod i mit hoved. Jeg boede i camp med nogle ufatteligt dejlige mennesker (Tak for jer!), som kender mig og nogle af mine skævheder, og det hjalp rigtig meget på det, for så følte jeg mig ikke så mærkelig, som jeg måske havde gjort blandt mennesker jeg knapt kendte, og som ikke kendte så meget til mig og mine begrænsninger. Det ikke fordi der var mange begrænsninger, der var bare nogle situationer jeg måtte trække mig fra - situationer der kunne trigge et angst anfald. Heldigvis kender jeg mig selv og mine signaler godt nok til at vide hvornår jeg skal fjerne mig fra visse situationer, men det har taget mig mange år at lære.

Det var en helt igennem fantastisk uge. Jeg fik genset venner der bor langt væk, mødt nye mennesker/venner. Jeg fik lavet dreadlocks, hørt fed musik jeg ikke havde hørt før (BMTH, wow) og jeg arbejdede med nogle flinke mennesker på mine vagter som frivillig. Jeg gik glip af MØ men kunne høre hende fra min vagtplads, tog kolde bade i medarbejder området, og for vild et par gange de første par dage. Alt sammen var med til at gøre ugen uforglemmelig. Det var en virkelig fed første festival, hvor jeg både nåede højt op og langt ned med humøret.
Det var så fedt! Helt sikkert en oplevelse jeg ikke vil være foruden!

Likes

Comments