Header

Alting kører ret godt lige nu, det er i hvert fald sådan det føles. Måske er det grunden til, at jeg går og venter, at noget snart går skævt for mig?

Jeg har været på job centret, for at snakke om hvad der skal ske med mig, nu hvor jeg er flyttet til Aalborg. “Hvad der skal ske med mig” er måske lige voldsomt nok - “hvad jeg skal” er nok mere rigtigt. I den kommende uge, skal jeg forhåbentlig på VUC med min sagsbehandler for at finde ud af hvad mine muligheder er, og så skal job centret “bare” sige GO for det.
Jeg vil virkelig gerne starte på et fag i januar, og så tage endnu et fag i august. Det kunne være super fedt, hvis det kan lade sig gi’ sig. Jeg vil rigtig gerne ud og vise at jeg kan noget, men jeg tror den jeg er mest ivrig efter at bevise det for, er mig selv. Faktisk er jeg ikke i tvivl om det. Jeg VIL kunne, om så ikke andet så bare noget! Jeg VIL ikke gå hjemme resten af mine dage. Jeg vil ud og yde, udfordre mig selv, tjene selv, og ha mere at snakke om, end hvad der skete i det sidste afsnit, jeg så af en serie.

Jeg ved ikke om jeg føler mig rask eller frisk, eller hvad pokker man nu skal kalde det, men jeg føler at jeg har det meget bedre end førhen. Jeg kan faktisk klare mig selv, på en måde. Alle de der hverdags ting, som jeg forestiller mig at nogle mennesker tager forgivet, som at have overskud til at vaske tøj, handle ind og lave mad selv, det kan jeg godt nu. Jeg kan godt. Det er ikke ensbetydende med at jeg gør det før lige i sidste øjeblik, men jeg får det gjort, og det endda uden at gå fuldstændigt ned med decideret angst over det. Jeg gør det nærmest bare, jo nogle gange i sidste øjeblik, men det er det at jeg faktisk kan, som jeg ikke kan får armene ned over. Det er virkelig stort for mig!
Tager man et lille kig i fortiden, så kunne jeg for fx 2 år siden bruge en hel dags energi på at vaske tøj. Jeg var nød til at forberede mig, dele alting op i små delopgaver på et stykke papir, så jeg kunne krydse af hvad jeg havde gjort, så jeg visuelt kunne se hvor langt jeg var i processen. Jeg skulle sætte en alarm i min kalender, for at holde styr på hvornår vasketøjet skulle pilles af snoren, og der skulle helst ikke være flere opgaver den dag, ellers fik jeg det ikke altid lagt sammen og på plads samme dag (jeg ved godt at man ikke behøver gøre alt det på en og samme dag, men når man går hjemme og ikke laver andet, vil man gerne kunne den slags, fordi tiden til det jo sådan set er der). Mit energi niveau og min stress tærskel var simpelthen bare så lav.

Jeg tror, fordi jeg har rykket mig så meget i forhold til hvad jeg kan, at jeg gerne vil prøve mig selv af, og se hvad mere jeg så kan. Jeg kan godt blive bange nogle gange, når jeg tænker på hvad det er jeg forsøger at kaste mig ud i, for jeg har været i praktikker førhen, hvor jeg har haft ca 9 timer om ugen, hvor jeg har måtte melde mig syg, gå tidligt hjem og i sidste ende stoppe praktikken helt, fordi jeg ikke følte jeg kunne følge med på hjemmefronten. Jeg havde ikke overskud til at få handlet osv, spise ordentligt, og vigtigst af alt, jeg følte ikke jeg havde tid til at slappe af og få ladet op til næste dag jeg skulle møde i praktik. Så jeg kan godt være bange for om min grænse ligger der, men på den anden side, så har jeg også rykket mig, selv inden for det seneste halve år. Sidst jeg havde noget at se til (som ikke var det HF fag jeg gik på i sommers) var i januar, hvor jeg gik på et kursus. Jeg mener kun det var en gang om ugen, men alligevel kunne jeg ikke altid overskue at tage afsted, fordi det drænede mig, og på trods af det, havde jeg ikke nogle sygedage pga psyken, imens jeg gik på HFE et halvt år efter.
Ja der kan ske meget på kort tid, men alligevel venter jeg, at et eller andet af en eller anden grund snart går skævt.. Indtil da, vil jeg holde hovedet så højt jeg kan, og hvis noget så går galt, så må jeg tage det i stiv arm, så vidt muligt.


- Sofia x

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Siden sidst jeg skrev, er jeg flyttet. Jeg har haft så mange ting at tænke på og jeg har været så stresset, at jeg ærligt talt havde svedt helt ud, at jeg ville skrive her, så snart jeg var flyttet. Life happens, you know?

Jeg er jo flyttet fra København, som har været mit hjem i præcist 6,5 år. Oprindeligt flyttede jeg dertil, fordi jeg fik en læreplads der, men også fordi jeg havde en trang til at opleve vores hovedstad. Jeg havde aldrig været i København, før jeg flyttede dertil. Jeg havde kun set indersiden af hovedbanegården inden da, that's it.
Nu er jeg flyttet derfra, uden rigtig at have nogle specielle forventninger til hele det at flytte. Jeg tror ikke rigtig jeg havde tænkt over, hvad det ville sige at flytte så langt væk. Jeg vidste godt, for helt dum er jeg ikke, at jeg ikke kan se mine bedste veninder så meget som jeg plejer. Jeg vidste også at jeg ville skulle sige farvel til den helt utroligt fantastiske behandling jeg har gået i, hvilket på en eller anden måde er det der gør mest ondt - mine venner vil jo altid være der, men min tidligere behandler kan jeg ikke bare lige holde kontakten med, og jeg aner ikke om jeg får en behandler nu, som jeg vil sætte lige så meget pris på.

Fordi jeg er flyttet, er mit HF-enkeltfags forløb blevet afsluttet, og nu venter jeg på at det bliver taget op af min nye sagsbehandler. Jeg håber inderligt, at jeg kan starte forfra i januar, for jeg er færdig med at gå hjemme. Jeg trænger til at komme ud og teste mine grænser af. Jeg vil se om jeg kan fungere i et studiemiljø (selvfølgelig kan jeg det.. Det skal jeg kunne), klare en uddannelse (det skal lykkedes!), og i sidst men ikke mindst, vil jeg rigtig gerne kunne arbejde! Det er målet!

De næste ca 3 måneder ved jeg ikke rigtig hvad skal gå med. Det eneste jeg ved er, at jeg gerne vil bruge mid td med folk, som jeg holder af. Jeg vil også gerne være rigtig produktiv, på en eller anden måde, men med hvad ved jeg ikke..
Det er faktisk ved at være lidt frustrerende, ikke at vide hvad jeg skal give mig til. Det lidt skægt at jeg som barn tænkte at sommerferien burde vare for evigt, men nu hvor jeg har haft "ferie" i hvad der føles som en evighed, er det pludselig ikke særligt sjovt længere. Ferie er sat i gåseøjne, fordi jeg har arbejdet med mig selv det meste af den tid - mit hoved, mine tanker, mine vaner osv, men meget af tiden har jeg også bare brugt på at sumpe foran computeren eller tv'et, sådan lidt ferie agtigt, uden overhovedet at være det. Gav det overhovedet mening?..

I morgen (fredag d. 20/10) skal jeg til samtale i psykiatrien i Aalborg. Jeg har været heldig kun at skulle vente i 3 uger på at skulle til samtale, jeg ved dog også, at der kan gå lang tid fra den samtale, til jeg får en tid efterfølgende. Der er sat 2 timer af til mit møde, men jeg aner ikke hvad jeg skal forvente af det. Får jeg et forløb? Hvis ikke, hvad skal der så ske? Hvis jeg får det, får jeg så en kontaktperson, som jeg kan lide? Og hvor ofte får jeg samtaler? Forhåbentlig har jeg svar i morgen.

Mit hoved føles lidt kaotisk lige nu, men jeg kan ikke definere hvilken slags tanker der er, eller om der overhovedet er nogle. Jeg tror bare jeg vil slutte af for nu.


- Sofia x

Likes

Comments

Jeg har længe tænkt på, at det var ved at være på tide, at jeg fandt mig et nyt sted at bo. Efter at have skrevet utallige ansøgninger, har jeg endelig fundet noget! Eller, min nye udlejer fandt mig! Det er anden gang jeg oplever, at jeg bliver fundet på baggrund af min profil tekst, og ikke ved at jeg skriver en henvendelse til udlejer. Det er lidt syret!

Hvor flytter jeg så hen? Faktisk flytter jeg ikke bare lige et par kilometer væk, og bliver i København, nej jeg flytter hele vejen til Aalborg! 😱 Grunden til at jeg overhovedet har overvejet Aalborg, er at det er tættere på min familie, som jeg gerne vil være tæt på, og selvfølgelig også min kæreste. Det vil fremover kun tage mig omkring en time, at komme op til min familie, og min kæreste kommer til at være en tur på cyklen væk.

Det bliver ufatteligt underligt ikke at bo i hovedstadsområdet længere. Jeg er efterhånden så vandt til at være her, at det er blevet mit hjem, og nu skal jeg så starte forfra, lære et nyt sted at kande og kalde det mit hjem. Jeg er ved at være nogenlunde god til at finde rundt i Aalborg, men jeg kommer nok stadig til at være afhængig af min mobil, når jeg skal finde rundt haha. Jeg er dog meget optimistisk! Jeg tror det bliver skide godt for mig!

Noget af det jeg tror jeg bliver sværest, er det med at jeg ikke længere kan tage spontant ind til byen, for at mødes med mine veninder. Til gengæld kan jeg komme til København i nogle weekender om måneden, for at besøge dem og få lidt mere kvalitetstid med dem der. Jeg har allerede aftalt med nogle fra gruppen, at vi skal i Tivoli, i nogle af de weekender jeg kommer over. Det glæder jeg mig rigtig meget til!

- Sofia x

Likes

Comments

Skole

"Good job!" Det var svaret jeg fik på min første afleverede opgave. Jeg er en lille smule stolt - jeg kan jo godt!

Jeg er jo startet i skole, hvilket jeg har glædet mig umådelig meget til! Jeg har længe sukket efter at få lov at lave noget, og nu har jeg endelig noget at give mig til, som giver mening og som jeg kan overskue. Jeg kan slet ikke beskrive hvor fedt det er!

Første skoledag (fredag den 18. august) var lidt noget rod. Jeg havde styr på hvor jeg skulle møde og hvad tid, så jeg var forberedt, men holdet var ikke fuldtalligt og min lærer kom for sent. Jeg forventede at vi skulle have en introduktion til faget, de programmer vi skal bruge osv, men min lærer tog en beslutning om at vente med introduktion af diverse ting, til vi var flere til stede, hvilket irriterede mig lidt, udelukkende af egoistiske årsager - jeg ville jo bare gerne igang.
På anden dagen havde vi så intro, hvor vi fik gjort vores computere klar til at starte den egentlige undervisning, som vi startede på i går (torsdag den 24. august). Jeg er så ivrig efter at komme igang, at jeg da jeg kom hjem efter gruppe i DPC, gik direkte igang med mine lektier og fik dem afleveret.

Selvom det ikke er svært endnu, det med at lave lektier, så er jeg glad for at jeg kun har engelsk, for jeg kan slet ikke forestille mig hvor forvirret og frustreret jeg ville blive på nuværende tidspunkt, hvis jeg havde flere fag at skulle lave lektier til, med frister der overlapper hinanden osv. Puha, jeg får næsten sved på panden ved tanken! Jeg tror det er rigtig godt for mig at komme langsomt ind i rutinen igen, få lært den vane at der er lektier der skal laves, udover at der er noget jeg skal stå op til. Jeg glæder mig til at se hvordan jeg har det med hele det her skole-noget om nogle måneder!


- Sofia x

Likes

Comments

Skizotypi

For snart 5 uger siden, skrev jeg at jeg var stoppet på antidepressiv/angstdæmpende medicin. Det var jeg også, men det er ikke hele historien.. Da jeg stoppede, fik jeg nogle ophørs symptomer (som nævnt i denne blog), som jeg slet ikke kunne holde ud. Efter halvanden uges elendighed der kun tog til i styrke, ringede jeg til min læge i psykiatrien, for at få nogle andre piller (som jeg skrev om i bloggen her), med en længere halveringstid. Efter en halv dags tid fra jeg havde taget den første af de ny piller, forsvandt ophørs symptomerne heldigvis stille og roligt. De piller skulle jeg så tage i 2 uger. Det er 2,5 uge siden jeg tog den sidste pille, og denne gang har der overhovedet ingen bivirkninger været, og ved du hvad? Jeg har det så fint!

Det har været lidt af en ruche tur at være på sådan at stoppe, få det rigtig dårligt og nærmest give op, starte på et andet antidepressiva, stoppe på det og vente, vente på at se om der kom nogle bivirkninger. Jeg er så glad for at jeg ikke mistede modet, da jeg fik de åndsvage symptomer (du kan læse om symptomerne i bloggen her).
​Nu kan jeg endelig kalde mig fri for antidepressiva!


Ha' det dejlig til vi læses ved!

- Sofia x

Likes

Comments

Skole

Den 18. august skal jeg, som tidligere nævnt, starte i skole. Da jeg har været sygemeldt i 4 år, starter jeg stille og roligt op med et enkeltfag på KBH SYDs HF enkeltfags tilbud. Jeg ved ikke om jeg glæder mig, men jeg er i hvert fald spændt! Jeg kan se, at vi er 35 elever på holdet. Det ved jeg ikke helt hvordan jeg har det med. Det er mange mennesker, men så længe der er plads i lokalet, og der er nogenlunde ro, tror jeg nok det skal gå.

Umiddelbart er jeg meget seriøs når jeg går i skole. Det var jeg i hvert fald, da jeg gik på 1. og 2. hovedforløb på dyrepasseruddannelsen for 5 år siden. Jeg kan godt være nervøs for, om jeg bliver hende der skælder ud, når der er uro i klassen, hvis læren ikke gør det. Jeg har ikke lyst til at blive stemplet som den irriterende stræber, men jeg gider heller ikke være bagud i timerne. Jeg vil helst nå mest muligt i timerne, så jeg ikke sidder med det hele derhjemme, for jeg plejer ikke at være særligt god til at strukturere min lektielæsning, og rent faktisk få lavet noget når jeg er hjemme.

Jeg har i nogle uger stresset lidt over skolestart. Jeg har ikke vidst hvad tid på dagen jeg skulle møde, og heller ikke hvilket lokale jeg skulle møde i. Flere gange end jeg kan tælle på to hænder, har jeg forsøgt at få tilsendt infomailen fra skolen ved at ringe op, hvor jeg ikke kunne komme igennem, men her i formiddags lykkedes det endelig!
Nu har jeg styr på alt, tror jeg. Jeg har i hvert fald fået hentet de programmer jeg skal bruge på computeren til skolen, fået styr på login diverse steder og hentet apps til min iPhone og iPad, så mine notater er tilgængelige uanset hvilket devise jeg har ved hånden, når jeg ikke sidder med min computer.

Jeg tror ikke jeg bliver mere klar nu!


- Sofia x

Likes

Comments

Skizotypi

For 6 år og 2-3 måneder siden startede jeg på antidepressiv medicin, som også virkede angst dæmpende. Egentlig havde jeg haft det skidt længe, med både angst og svære depressionslignende symptomer, inden jeg startede på medicin, men istedet for bare at tage medicinen, læste jeg indlægsseddelen og blev skræmt. Jeg startede derfor først på medicin, da jeg flyttede til København, for ingen kendte mig på forhånd, så de ville ikke kunne se på mig, om jeg ændrede adfærd, som jeg frygtede jeg ville gøre.
Jeg havde dengang, for 6 år siden, for vane at ringe til min mor, når jeg fik det rigtig skidt, men en dag ringede hun mig op, for at høre om jeg var okay. Først forstod jeg ikke spørgsmålet, men da hun så påpegede at jeg ikke havde ringet, gik det op for mig, at jeg ikke havde haft det så skidt som jeg plejede at have, når jeg var alene. Medicinen var tydeligvis begyndt at virke. Siden da har jeg ikke haft problemer med angst, og kun få gange med depression.

I tirsdags ringede min kontaktperson i psykiatrien mig op. Hun kunne fortælle, at hun havde snakket med min læge i psykiatrien om yderligere nedtrapning af Citalopram. Jeg har været på 40mg i godt og vel 5 år, og trappede så ned til 10mg sidste år. Nu er det et brat stop, for der findes ikke lavere dosis. Jeg kan tydeligt mærke på min krop, at min hjerne "savner" medicinen. Det er virkelig svært at forklar hvordan det føles. Tror det der beskriver det bedst, er en kortvarig summende fornemmelse, især i ansigtet, og så føler jeg mig generelt en lille smule utilpas, men jeg tror det er fordi jeg meget af tiden frygter lidt for den der følelse skal dukke op igen om lidt.

Her til aften har jeg brugt meget til på at læse om ophørssymptomer, hvad der kan afhjælpe dem, skulle det blive nødvendigt, og på at genopfriske hvordan Citalopram virker, for at forstå hvad min hjerne brokker sig over lige nu. Citalopram har en halveringstid på ca 36 timer, og jeg begyndte at kunne mærke OS'erne efter ca lige så lang tid, hvilket giver mening. Som beskrevet lidt længere oppe, oplever jeg den der summende fornemmelse. OS'erne kan vare i op til 3 uger, men jeg håber på at jeg kan komme igennem dem hurtigere end det. Jeg kunne også læse mig frem til, at man kan tage et preparat i en uges tid eller to, som har en længere halveringstid, og som man derfor kan stoppe brat på, da hjernen ikke vil opleve det som et brat stop på medicin. Det er meget rart at vide, at den mulighed er der.
Du kan læse om ophørssymptomer ved antidepressiva her, og så kan du læse om Citalopram her.

Jeg glæder mig til at kunne sige at jeg er helt færdig med antidepressiv/angstdæmpende medicin. Selvfølgelig kan jeg ikke vide, om jeg senere i mit liv vil få brug for det, og gør jeg det, vil jeg ikke være bange for at tage det, men jeg glæder mig til at mine ophørssymptomer er ovre, og til at jeg kan sige at jeg klarer mig uden den form for medicin (jeg er nemlig stadig på et andet medikament, men det kan jeg skrive om en anden dag).


- Sofia x

Likes

Comments

Der er sket nogle virkelig store ting på det seneste. Det er lige før jeg ikke kan følge med, på den gode måde vel at mærke! Nu skal i høre:

Den 26. maj fik jeg en kæreste. Jeg vil ikke fortælle så meget om ham, men han er utroligt dejlig og han gør mig virkelig glad. Vi har brugt rigtig meget tid siden da, på trods af at han bor i Nordjylland.

Den 13. juni blev jeg ringet op af min sagsbehandler. Vi har i nogle år arbejdet på at jeg skulle tilbage på skolebænken, og egentlig forventede jeg at hun ville fortælle mig, at der ville gå længere tid før jeg ville få svar på indstillingen, eller at hun ville sige at den var blevet afvist. Det var den bare ikke - den var blevet godkendt! Det betyder at jeg skal starte på et HF enkeltfag den 18. august i år. Jeg kan slet ikke få armene ned over det! Det er så surrealistisk at det nu endelig bliver en realitet at komme videre i systemet! Jeg kan nu endelig se, at drømmen om en form for brugbar uddannelse med jobudsigter er nærmere, og det føles skide godt! Jeg er så stolt af mig selv!


Udover det, så skal jeg på Roskilde Festival om få dage. I mit hoved er der stadig en uge til, men i virkeligheden er det lige om lidt. Jeg har ikke rigtig nogle bands jeg tænker jeg skal se, men til gengæld er der skønne mennesker der skal ses, snakkes med og krammes!
Jeg tager først afsted søndag aften, hvilket passer mig helt fint. Jeg kan slet ikke overskue ræset der hænger sammen med at løbe ind på pladsen om lørdagen, for at finde telt pladser, og jeg skal hente en veninde i lufthavnen søndag aften, så det er bare så fint! Det bliver skide godt!

​- Sofia x

Likes

Comments

Skizotypi

Jeg kunne godt tænke mig at røre ved emnet fordomme, fordi der til trods for at vi bliver mere og mere oplyste, stadig lever i en tid hvor fordommene ikke er blevet manet helt til jorden endnu. Hvis du endnu ikke ved det, så har jeg en skizotypisk sindslidelse (også kaldet skizotypi), hvilket jeg gerne vil sætte lidt mere fokus på (altså skizotypi).
Nogle af de fordomme jeg er stødt på i forhold til min "lidelse" er følgende:

  • personlighedsspaltning
  • farlig for omgivelserne
  • psykopati

- En person med skizotypi har ikke en personlighedsspaltning. Personlighedsspaltning er en helt anden diagnose, og de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Jeg tror dog sagtens man kan have begge dele, men det er meget vigtigt at forstå, at de to ting ikke er det samme.

- At man er farlig for sine omgivelser har jeg også hørt, men man er ikke farlig for sine omgivelser fordi man har en skizotypisk sindslidelse. Selvfølgelig kan man være farlig for sine omgivelser på trods af diagnosen, men det kan mennesker uden diagnose altså også sagtens være.

- Sidst men ikke mindst.. At man er psykopat. Psykopater mangler empati overfor deres medmennesker, hvorimod alle jeg kender med samme diagnose som jeg selv, har mindst ligeså stor, og nogle endda større empati for deres medmennesker end de mennesker jeg kender uden diagnose. Så den fordom vil jeg gerne mane HELT i jorden.

Jeg har sat ordet lidelse i gåseøjne, for jeg føler ikke jeg lider. Jeg lever med det, lad os sige sådan!


- Sofia x

Likes

Comments

Skole

7:30 - I dag står der studiepraktik på skemaet. Jeg skal møde kl. 9, og jeg er virkelig spændt. Jeg aner ikke hvad jeg skal forvente - hård dag, nem dag, spændende eller intetsigende oplevelse. Måske er det smartest ikke at forvente for meget, man kan jo blive både positivt og negativt overrasket, hvis man bygger det op i hovedet. Jeg vil helst undgå sidstnævnte, så jeg prøver at holde sindet frit indtil jeg er der.
Jeg skal følge et 1. semesters hold i en dag, men i hvor mange timer ved jeg ikke. Jeg håber (ej at forveksle med at forvente), at det bliver en spændende og lærerig dag. Måske kan jeg be- eller afkræfte om det er det jeg vil lave fremover. Drømmen er jo at blive dyrepasser, men hvis det ikke bliver en mulighed, er det godt at have en backup plan. Hvem ved, måske finder jeg laborantfaget mere spændende en dyrepasser faget?

14:30 - Jeg har set med imens klassen har skulle lave en masse udregninger. Overraskende nok (for mig selv), var jeg ikke helt tabt bag en vogn. Noget af det gav faktisk mening for mig, selvom jeg ikke engang har haft kemi på C-niveau. På cph business er det umiddelbart meget selvstudie, fremfor at en lære står og underviser ved tavlen. Sådan var det i hvert fald i dag, og det var også hvad eleverne sagde det var.
Efter frokost var vi i laboratoriet og løse nogle opgaver de havde for. Igen var jeg ikke helt tabt bag en vogn. Nok skulle de "bare" plotte ind på et kort hvor hvad var, men jeg kunne genkende flere ting, huske hvad tingene hed og svare på hvad det gjorde.

Jeg var super nervøs allerede inden jeg kom, men jeg blev hurtigt budt pænt velkommen, og i den første pause begyndte jeg at snakke med nogle af dem på holdet jeg har fulgt. Til frokost blev jeg inviteret med på McD for at hente mad af dem jeg havde snakket med i pausen, så jeg blev sat på deres hold da vi skulle lave opgaver i lab. Jeg har hygget mig og delvist fået bekræftet at jeg gerne vil læse til laborant. Jeg vil gerne lære lidt mere om studiet inden jeg tager beslutningen. Det får jeg forhåbentlig gjort på Metropol, men indtil videre syntes jeg det virker vildt spændende! Når jeg har set Metropol, tror jeg også bedre jeg kan vurdere hvilken skole der er bedst for mig.

16:30 - Alt i alt har det været en god oplevelse. Jeg er glad for at jeg kom afsted, selvom det var super svært at komme op i morges. Turen derop var rigtig lang, og jeg havde rigeligt med tid til at sidde og bygge nervøsiteten op, selvom jeg forsøgte ikke at gøre det. Da jeg kom ud på skolen, var jeg også i tvivl om hvor jeg skulle gå hen, men jeg var der i god tid, så jeg fandt frem til det rigtige sted til tiden. En lille smule fornuftig er man vel?
I dag har været en god dag.

- Sofia x

Likes

Comments

Instagram@fiahust