Hej skønlinger!

Jeg har i tidligere indlæg skrevet lidt om hvad du kan spise for at sikre de bedste betingelser for hårvækst og skøn hårpragt, samt skrevet om vigtigheden af at blive klippet, så håret ikke 'trævler sig selv op'.

I dag skal det handle om tilbehør til håret, hvad du skal undgå og hvad du skal bruge i stedet for.

Hårbørstningsteknik:

Jeg børster selv hår flere gange om dagen, mend er faktisk rigtig usundt for håret. Du kan ikke undgå at hive i det og rive nogle hår med ud. Og vi går jo efter mere (længere) hår, ikke mindre hår! Dette kan afhjælpes ved den rette teknik når du børster hår, som heldigvis samtidig er supernem at gå til. Tricket er nemlig at starte nederst i håret og rede ud, og gå længere op og rede ud hele vejen ned. Hvis du starter fra toppen hiver du nærmest knuderne i håret med ned og de bliver større og mere sammenfiltret, og derved skal du gøre mere skade på håret for at rede dem ud.

Hårbørster:

En anden ting der hjælper gevaldigt med at minimere skaden på håret ved børstning er at vælge de rigtige hårbørster. Der er forskellige varianter jeg kan anbefale, og der er noget for enhver pengepung.

I den billigere ende er der The wet brush af HH Simonsen. Den er g-e-n-i-a-l og som navnet antyder kan den bruges i vådt hår. Generelt set er det ikke en god idé at børste vådt hår, da det er mere skrøbeligt når det er vådt, men denne børste er gør mindre skade end almindelige plastic hårbørster.

Næste i rækken er en ren vildsinehårbørste, der er utrolig skånsom mod håret. Morrocanoil har blandt andet lavet en ren vildsvinebørste, som jeg er så heldig at have fået i julegave for et par år siden. Det føles end el anderledes at børste håret med sådan en børste fremfor børsten fra HH Simonsen fx, men den er mindst ligeså effektiv. Derudover kan den bruges til at fordele hårets naturlige olier, hvilket er med til at fremme håret sundhed, spændstighed og elasticitet.

I den dyre ende har vi den berømte børste fra Mason Pearson. Den koster en del og udstråler luksus ud over alle kanter. Mason Pearson laver både børster kun med nylonhår, kun med vildsvinehår og med en blanding. Blandingsbørsten er rigtig god til både at rede håret ud og fordeler samtidig hårets olier, så det er ren win win.

Hårelastikker:

Ungdå de 'klassiske hårelastikker', dem med et stykke metal på. Det slider på håret og knækker det. Brug i stedet BLAX hårelastikker eller schruncies eller Invisibobble (dem, der ligner et stykke af en telefonledning). Generelt er det en fin idé at lade håret være i en knold en gang i mellem - når håret når skulderlængde bliver enderne slidte ret hurtigt.

Hovedpudebetræk af silke:

Jep, det lyder luksuriøst, og det er det egentlig også. Men de almindelige hovedpudebetræk føles måske bløde nok for dit ansigt, men faktisk slider det på håret pga. friktion. Det er der minimalt af, hvis du har et betræk i silke. Desuden er det som en bonus også godt for din hud, så hvis du døjer med bumser, så er det måske en idé at kigge efter silke-betræk. De er selvfølgelig en del dyrere end almindelige betræk, og jeg vil ikke sige at de er et absolut must-have. Men hvis man har lyst til at gå all in, så skal man selvfølgelig gøre det.

Håber det gjorde jer lidt klogere!

- Smuksakken

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hej skønlinger!

I dag bliver et lidt personligt indlæg. Det skal nemlig handle om min hud og den a-vitamin kur jeg er på, også kaldet isotretinoin.

Isotretinoin er som sagt en a-vitamin kur, som kun kan udskrives af hudlæger. Derfor skal man lige smut forbi sådan én før man kan starte. Det er nemlig en meget skrap kur, ikke bare for din hud, men også for resten af din krop og for psyken. Man skal virkelig ville det, og derfor skal man også have prøvet alt det, som din almindelige læge kan udskrive først. For mit vedkommende virkede intet af det, eller også fik jeg for mange bivirkninger såsom ekstremt kvalme, og det gik jo heller ikke.

I en ret sen alder fik jeg så en henvisning til en hudlæge. Og hun udskrev først noget creme jeg kunne prøve, og det gjorde jeg så. Men jeg blev lynhurtigt træt af det, fordi jeg ikke var helt tålmodig nok til at lade det virke. Jeg følte jo at jeg alligevel havde prøvet ALT, der var at prøve, så kunne jeg ikke bare blive sat på den der kur nu?!

Næste gang jeg var til hudlægen spurgte hun så, hvor skrappe vi skulle være. Og jeg var bare sådan 'giv mig alt du har'. Hun gav mig en seddel med hjem med information om isotretinoin og mulige bivirkninger, og bad mig ringe når jeg havde bestemt mig. Hun sagde faktisk specifikt til mig, at jeg ikke skulle gå hjem og google det alt for meget, for det ville jeg bare blive skræmt af. Hvad gør jeg så? Jeg går selvfølgelig hjem og googler på livet løs. Jeg føler lidt, jeg er nødt til at vide hvad jeg går ind til. Og selvfølgelig bliver jeg helt vildt skræmt! Jeg overvejer om jeg nu også tør alligevel. Der er som altid almindelige bivirkninger og de mere sjældne bivirkninger. Til sidste kategori hører 'selvmord' til ved isotretinoin. Det er naturligvis meget sjældent det sker, og jeg tænker at det kun sker for folk, der i forvejen har problemer med psyken. Men de mere almindelige bivirkninger virker også mere alvorlige end jeg måske lige havde troet. Grøn stær, hornhinde betændelse, betændelse i huden, betændelse i øjenlåg osv. For ikke at nævne at hvis man bliver gravid skal man have en abort, så man skal selvfølgelig passe godt på sin prævention.

Når alt det er nævnt, så er der også mange ubehagelige potentielle bivirkninger ved panodil, fx. Jeg bestemte mig så for at starte på kuren, med kun lidt bævende læber.

Nu har jeg været på kuren i 2,5 måned (dog kun på laveste dosis, som vist er 20mg om dagen), og jeg har da oplevet bivirkninger. Ikke nogen af de helt slemme, heldigvis. Mine bivirkninger er:

  • Ondt i ryggen
  • Eksem på hænderne
  • Ekstremt tørre læber
  • Træthed (mere end normalt om vinteren)
  • Bliver meget mere øm efter træning
  • Irritabiltet og øget tendens til angst

En bonus jeg ikke havde forudset er, at fordi huden ikke udskiller så meget sebum, så behøver jeg ikke at vaske hår lige så tit som før. Før ville mit hår blive fedtet på 3. dagen efter hårvask, nu kan jeg slippe afsted med at vaske det en enkelt gang om ugen (og der er det ikke engang særligt fedtet overhovedet, jeg vil bare gerne have det rent!). Min hud er heller ikke fedtet længere, som det virkelig var en gang. Det er ret fedt at undvære den skinnende t-zone, det må jeg sige!

Jeg skal først til næste tjek i starten af januar, og jeg tror hudlægen vil sætte mig op i dosis, fordi jeg indtil videre klarer kuren fint uden for mange bivirkninger. Så tænker jeg også at det går lidt hurtigere med at nå endemålet. Hvis det har interesse tænker jeg at lave nogle små status-indlæg en gang imellem, om hvordan det går.

- Smuksakken

Likes

Comments

Hej skønlinger!

Vi er allerede en del henne i december, og det betyder at juleaften nærmer sig med hastige skridt! Hvis I ikke allerede har fået skriblet en masse ønsker ned gennem årets forgående 11 måneder, så se med her. Jeg vil dele hvilke beauty sager, der er på min ønskeliste i år.

Foreo Luna Mini 2

Det er en lille kompakt 'ansigts-børste' som skulle gøre rensning af ansigtet meget mere effektivt. Ydermere er den lavet af silikone, som gør at der ikke kan vokse bakterier på den. En bonus er at den modsat fx. Clarisonic, ikke skal have udskiftet børstehoveder (det kan hurtigt blive en dyr affære). En lækker sag som denne ligger på omkring 1200 kroner.

Sleek i-Divine Eyeshadow Palette i Au Natural

Sleek har en del forskellige paletter i deres i-Divine range, og jeg synes de allesammen er så flotte! Den her Au Natural palette kunne godt gå hen og blive et stort hit hos mig i det nye år. De koster vist lidt over 100kr, og det er ikke helt skidt, for kvaliteten er overraskende god! Sleek overrasker tit positivt, synes jeg.

Invisibobble elastikker til håret

De er altås geniale, de her små vidundere! Jeg har dem i brun, men de er på mystisk vis blevet væk (ligesom alle mine hårelastikker og bobby pins), så jeg kunne virkelig godt bruge nogle nye. De virker altså helt fantastisk, og jeg ville have meget svært ved at gå tibage til andre hårelastikker nu.

Nudestix

Sådan en pensel fik jeg i Look Fantastic adventskalender og jeg var helt vild med den, ligeså snart jeg prøvede den første gang! Jeg har den i farven 'mystic' og den klæder mig SÅ godt. Jeg er super nysgerrig på deres andre produkter. De har både til contour, highlight, øjne og sikkert mere. Super fedt! Det jeg godt kan lide ved den jeg allerede har, er at de kan bruges både til læberne og kinderne. Man får et super naturligt og sundt look, når man bruger samme farve til læber og kinder. Kan helt klart anbefales!

- Smuksakken

Likes

Comments

Hej skønlinger!

Denne blog handler ikke kun om skønhed, men også om sundhed og velvære.

De fleste kender nok Pukka the - de har så mange utrolig lækre varianter! Pukka har dog ikke kun the, men også olier og andre kosttilskud med dit velvære i fokus. Men dagens indlæg skal hverken handle om the eller kosttilskud, men derimod om principperne inden for ayurveda ogde 3 dosha'er.

Ayurvda - svær at stave, svær at udtale, men det er egentlig ikke så kompliceret. Det er et medicinsk system, der beskæftiger sig med alle aspekter inden for sundhed, både fysisk sundhed, mental sundhed, kostvaner, dine relationer til andre mennesker og en del andet. Jeg synes det er så fantastisk at det fokuserer på andet end symptombehandling og behandling af sygdomme. For mig er sundhed meget mere end blot fraværet af sygdom. Og det synes jeg ayurveda er rigtig god til at indfange, så 'systemet' giver god mening for mig. Selve ordet ayurveda betyder 'viden om livet'.

Hvad er dosha så? Dosha er din krop-sind type, de 3 konstitutionstyper. Der er 3 dosha'er. Vata, Pitta og Kapha.

Idéen bag de 3 dosha er, at 'lige øger lige'. Dvs. hvis du har en varm krop-sind type, og du samtidig spiser en del varmt mad og drikker the og kaffe, så får man det for varmt! Og ligeledes med en kold krop-sind type. De egenskaber vi har inde i os selv bliver forstærket af de egenskaber der bliver tilført os ude fra. Det kan virke meget komplekst til en start, men der er ingen grund til hastværk. I min optik er det godt at være nysgerrig på egen sundhed, men ingen grund til straks at terpe 47 bøger om ayurveda. Alt med måde, og ting tager tid. Men for mig personligt har det været oplagt lige så stille at gå i dybden med principperne i ayurveda, netop fordi de giver så god mening for mig. Det betyder ikke, at jeg lever efter alle principperne eller ikke gør noget jeg 'ikke burde'. Men hvem er nogensinde blevet gladere (og sundere?) af en streng løftet pegefinger?

De 3 konstitutionstyper er energier, der bevæger sig gennem din krop og påvirker den. Det kan være svært at vide, hvilke dosha man har, blot ved at læse om de 3. Heldigvis er der en rigtig god test på nettet, hvor man med nogle få spørgsmål om krop og sind, kan finde frem til sin dosha. I kan tage testen her . Nogle af jer vil måske opdage at I ikke kun har én dosha, men er vata-kapha, eller vata-pitta eller en helt anden blanding.

Jeg vil hurtigt opridse kendetegnene ved vata, pitta og kapha:

Vata

Stemme: tør, hæs og afdæmpet.

Hud: kold og tør.

Hår: tørt, tyndt, kruset.

Øjne: tynde øjenbrun, øjenfarve typisk grå, mørkeblå eller mørkebrune

Energiniveau: svingende, kommer i bølger


Pitta

Stemme: Høj, skarp og præcis

Hud: rødme, varme hænder, fugtig hud

Hår: Glat, blondt, brunt eller rødt

Øjne: Lyse i farven, lysfølsomme

Energiniveau: regelmæssigt og stabilt


Kapha

Stemme: blød, dyb og rolig

Hud: kølig og fugtig hud

Hår: ofte brunt, kraftigt

Øjne: brune, buskede øjenbryn

Energiniveau: stabil, bruger kun modvilligt energi.


Under alle omstændigheder vil jeg klart anbefale jer at tage teksten jeg linker til, den er rimelig præcis ;-) Jeg selv er ren pitta, og det passer virkelig så godt på mig! Jeg kan også tydeligt se mine veninders dosha når jeg læser beskrivelserne, det er altså lidt sjovt! Næste skridt er at finde ud af hvad man så skal gøre med denne viden? Jeg er pitta/vata/kapha, hvad nu? Det fortæller jeg mere om i næste indlæg om ayurveda, så stay tuned!


- Smuksakken


Likes

Comments

Hej skønlinger!

I sidste indlæg skrev jeg om vigtigheden af at blive klippet ofte - selvom mange tror at det modsatte gør sig gældende. Altså at ens hår bliver længere af ikke at blive klippet ofte 🙅 Og selv om jeg godt kan se hvorfor man tror det, er det ikke sandt.

I dette indlæg skal det handle om hvilke fødevarer, der kan hjælpe med hårvækst og sundt hår.

  1. Fed fisk, som laks. Det er et sikkert hit for dine hårrødder. Fyldt med omega 3 fedtsyre, hjælper det med at gøre håret både glansfuldt og livligt. Begynd bare at spise laks eller anden fed fisk et par gange om ugen, så skal du bare se at dit tørre hår forandrer sig på nul komma fem!
  2. Broccoli og andre grønne grøntsager. Jern og zink er rigtig vigtigt for hår (og hud!), og det er der MASSER af i grønne grøntsager. Der er heldigvis en del at vælge imellem. Broccoli, spinat, bønner. Desuden er der rigtig mange vitaminer i grønne grøntsager, hvilket jo er godt for hele mekanismen, og ikke blot håret.
  3. Protein. Her mener jeg ikke kun KØD, selvom det selvfølgelig også er en kilde til protein. Men der er masser af andre fødevarer, der også indeholder protein, fx. nødder. De indeholder selvfølgelig også en del fedt, af den sunde slags ganske vist, men det er fint at holde sig for øje.
  4. Fuldkorn. Lækkert at vi bor i et land fuld af rugbrød! Andet man kan gøre er naturligvis at tage fuldkorns udgaverne af pasta, ris m.m.
  5. Gulerødder. Jep, A-vitamin er super godt for hovedbunden, som jo har stor betydning for selve hårstråene.
  6. Æg. Æg indeholder biotin og B12 vitamin, hvilket er guf for hår og hovedbund. Man bør maks spise 2 æg om dagen, ifølge flere kilder.
  7. Vand, of course. Se den var ny, hva? ;-) Det er en gammel klassiker og kending, at vand generelt bare er rigtig, rigtig vigtigt. Men vi tager den lige en gang til for prins Knud her på bloggen. Så gå lige ud og tag et glas vand, når du har læst det her indlæg 💦

Så er der naturligvis en del kosttilskud man også kan tage, hvis man ikke orker at spise sig til resultater. De mest populære og kendte kosttilskud til håret er silicia, zink og B-vitamin kompleks.

- Smuksakken

Likes

Comments

Hej skønlinger!

Den er lille, den er fiks, den er overdrevet god til at lyse dit øjenområde op. Jeg taler om ovenstående sag! Min udgave er til fair/medium hud, og den passer super godt. Kittet fås også i medium/tanned. Kittet indeholder 2 stk. concealer, en brightener og en highlighter. Det er altså et rigtig multifunktionelt produkt, hvilket fx. er rigtig rart hvis man skal ud og rejse, overnatte hos venner, på weekendophold hos svigermekanikken m.m, og man gerne vil kunne tage sig nogenlunde ud om morgenen. Uden at medbringe den enorme toilettaske. Jeg synes kittet fungerer rigtig godt, det er nemt at bruge. Man skal lige arbejde lidt med cremerne for at de for alvor er til at arbejde med, men til den sølle pris af 146,-, synes jeg det er tilgiveligt. Jeg har købt min inde på Lookfantastic.dk, der heldigvis rimelig ofte har forskellige rabatter og kampagner kørende. Inde på Pixi's egen hjemmeside har de også en video, der viser hvordan man kan bruge kittet, men det er virkelig meget intuitiv, synes jeg. Og ellers er det jo bare at øve sig lidt eller lege sig lidt frem, som det jo generelt er med makeup!

Generelt er jeg meget nysgerrig over for Pixi som mærke. I Look Fantastic's egen advent calender 2016 gemte der sig bag første låge netop et produkt fra dette mærke. Nemlig deres Glow Tonic. My oh my, den er jeg vild med! Den er ifølge min erfaring mildere end BHA eller AHA syre, uden at jeg ved om den også er det i realiteten. Men der står den kan bruges hver dag, hvilket jeg synes er rigtig fedt, og det kan min hud ikke klare med BHA fx. Den har en smule 'stikkende' fornemmelse på huden, men intet voldsomt. Måske skal jeg skrive om den i et andet indlæg?

- Smuksakken

Likes

Comments

Hej skønlinger!

December er lig med fester - julefrokoster, juleaften og juledagene og nytårsaften. Og man vil jo gerne se godt ud. Tøjet, tjek. Makeup, tjek. Håret... hvad i alverden kan jeg lave med mit skulderlange, flyvske, tynde, leverpostejfarvede hår?!

Jeg kunne glatte det. Det gør jeg faktisk tit. Jeg elsker at glatte mit hår, fordi det syner længere på den måde. Men det er måske lidt for hverdagsagtigt?

Jeg kunne sætte det op i en stor hårklemme. Men så ser jeg måske lige lovlig voksen og alvorlig ud.

Jeg kunne krølle det - men jeg er SÅ elendig til at betjene et krøllejern.

Entering bølgejernet! Eller, HH Simonsen Deep Waver. Oh boy, har jeg store forventninger til den her. Jeg forestiller mig både at kunne lave lækre beach waves, men også at kunne lave smukke hollywood bølger i håret. Vs5, don't you disappoint me!

Jeg lavet et indlæg når jeg har fået mulighed for at prøve bølgejernet af! ✌

- Smuksakken

Billede fra pricerunner.com

Likes

Comments

Hej skønlinger!

Det er nok de færreste i blogland, der ikke viser deres ansigt på deres blog og diverse sociale medier. Så hvem er Smuksakken egentlig? Det kan måske være svært at få en fornemmelse af uden billeder af mig selv. Men jeg ønsker først og fremmest at bloggen skal handle om de ting jeg rent faktisk skriver om, og ikke om mig selv.

Jeg synes desuden heller ikke det er så interessant hvordan jeg ser ud. Det interessante er vel makeup tipsene, produkterne jeg anmelder og de ting jeg ellers blogger om.

Det er ikke fordi jeg vil holde mig tilbage for at være personlig - slet ikke. Tværtimod synes jeg det er nemmere at være personlig på bloggen og fortælle mine egne historier - hvad enten det handler om hår eller hud eller makeup - hvis mit ansigt ikke er i samtlige indlæg. Jeg er dog altid åben for spørgsmål - så hvis der er noget bestemt, du ønsker at vide om mig, så tøv ikke med at smide en kommentar :-)

I mellemtiden har jeg skriblet nogle små facts om mig ned:

- I en alder af 24 kan jeg stadig ikke helt finde ud af hvornår man bruger 'af' og 'ad' og nogle gange heller ikke 'ligge' og 'lægge'.

- Min absolut livret er alt indisk. Mmmh.

- Jeg er vist nok det, man kalder en shopaholic

- Jeg synes det er mega svært at finde ud af, hvad jeg vil være 'når jeg bliver voksen'. (Jeg er allerede voksen, siger du? SHIT!)

- Jeg interesserer mig oprigtigt for makeup og hudpleje. Interessen startede da jeg i puberteten fik ret uren hud, som ikke forsvandt lige meget hvad jeg prøvede. Men det er en historie, til et indlæg for sig!

Likes

Comments

Hej skønlinger!

Jeg kender ikke én eneste pige, der ikke ønsker sig sundt og lækkert hår. Det er selvfølgelig ikke alle, der ønsker det langt, men da håret automisk bliver længere når det er sundt, hænger de to ting sammen. Jeg vil det næste stykke tid lave et par indlæg der handler om hår - tips og tricks til at få sundere og længere hår.

Mit hår og jeg har været igennem en hel masse sammen. Vi har haft pagefrisure, langt hår, spaltede spidser, farvet hår, pandehår osv. Jeg har syntes (og synes i øvrigt stadig) at det er svært at finde den frisure, der klæder en allerbedst. Og som man har tålmodigheden til at holde ved lige! Jeg har ad flere omgange (mange flere, end jeg tør indrømme) haft pandehår. Pandehår klæder mig ret godt. Min kæreste er vild med pandehår. Men jeg fortryder mit valg hver eneste gang. For jeg har en hvirvel tæt hvor pandehåret starter, så pandehåret kommer til at skille nogenlunde midt på panden. Og det ser bare dumt ud. Desværre. Og jeg er ikke typen der gider at stå op og glatte mit pandehår hver morgen, for at det skal sidde ordentligt. Desuden gider jeg heller ikke slide på mit hår så meget, som glattejern gør. Pagehår har jeg også haft flere gange, og fortrudt det hver gang.
Nu er jeg kommet dertil, hvor der kun er én ting at gøre: lade mit hår vokse langt.

Og det er ikke så nemt igen. Jeg har fint, tyndt og skandinavisk hår. Og så føler jeg sgu ikke rigtigt, at det vokser ordentligt? Jeg ledte en gang efter en rigtig god hårkur i Matas, og den ansatte fortalte mig at mit hår nok bare ikke kunne vokse længere. Jeg var nærmest lidt i chok. Alle mine hårdrømme, lige ned i vasken! Jeg vidste godt at nogle har nemmere ved at få langt hår end andre (og nogles hårstrå vokser længere, før de falder af hovedet). Men det var alligevel lidt hårdt at forestille mig at jeg for evigt kun kunne få hår til skulderen.

Men så gik det op for mig, at mit hår engang havde været langt, for syv frisure og et årti (nærmest) siden. Så det måte da kunne blive så langt igen?!

Ovenstående scenarie i Matas er efterhånden 2-3 år siden. Og der er heldigvis sket en del med mig og mit hår siden da. Jeg har fx. fundet en skidegod frisør, der ved hvad hun snakker om, gør hvad hun siger hun vil gøre (og med det mener jeg, klippe ikke pludselig 10 cm af ;-) ) og er rigtig sød. Og så har hun studierabat ;-)

Hun fortalte at man helst skal klippes hver 3-4 måned, for ellers spalter ens spidser og så bliver håret ikke rigtig længere. Det varierer selvfølgelig fra person til person, men det passer hvert fald fint på mig! Så efter jeg er begyndt at gå ved hende, er mit hår faktisk begyndt at vokse hurtigere! Det er et sandt mirakel. Det er en langsommelig proces, ja. Det er ikke for de utålmodige. Men efter at have prøvet så meget forskelligt, så er jeg bare lykkelig over at jeg i det mindste har fundet én ting der virker for mit hår! Så jeg har troligt tænkt mig at troppe op hos frisøren hver 3-4 måned, alt efter om pengepungen holder til det.

Jeg ved godt det kan virke skræmmende og kontra-intuitivt at lade spidserne blive klippet af så regelmæssigt, og måske er du en af de heldige, der sagtens kan gå længere tid uden en studsning. Men tjek for en sikkerheds skyld lige dine spidser og se, om de er spaltede. Er de det - så er det afsted mod firsøren! 💇

- Smuksakken

Likes

Comments

Hej skønlinger!

Så er det snart december! Det føles lidt vildt, for jeg synes faktisk at november er gået rigtig hurtigt! Nok for første gang i mange år ;-) December har altid været min yndlingsmåned på hele året og jeg glæder mig altid til at julehygge! I år er december ekstra hyggelig og spændende, for jeg har forkælet mig selv med en Look Fantastic Adventskalender! Sørme ja! Den kostede mange knaster (700kr, hvis jeg husker rigtigt), men jeg tjekkede lige indholdet ud inden jeg købte den ;-) 700 kroner er mange penge, hvis jeg får 25 ting, jeg ikke kan bruge.

* * *Jeg vil nu løfte sløret for indholdet i kalenderen - så hvis du har købt den og gerne vil overraskes, så læs ikke videre! * * *

Her er indholdet:

  • Pixi Glow Tonic
  • Moroccan oil Treatment Olie
  • Christophe Robin Regenerating Mask
  • Rituals The Ritual of Sakura Magic Touch Body Cream
  • This Works Sleep Plus Pillow Spray
  • Codage Paris Micro-Peeling Mask
  • Redken One United Multi-Benefit Treatment
  • Balance Me Wonder Eye Cream
  • FOREO Luna Play og FOREO Day Cleanser
  • Molton Brown Pink Perpperpod Body Wash
  • Wella OR Oil Reflections Shampoo
  • Ojon Damage Reverse Hair Serum
  • Origins Ginzing Energy Boosting Moisturiser
  • REN Revitalising Night Cream
  • Ole Henriksen Clean Truth Cleansing Cloths
  • Dermalogica Daily Microfoliant
  • Nuxe Huile Prodigieuse
  • Look Good Feel Better Eye Shading Brush
  • Bella Pierre Gel Eyeliner Ebony
  • Nudestix Lip & Cheek Pencil
  • Pur Minerals Impact + Mascara
  • Illamasqua Eye Shadow Palette
  • Ardell Wispies lashes
  • Monuskin BB Cream Illuminating Primer spf15
  • Inika Loose Mineral Blush


Hvis der kommer nogle særlig lækre (eller skuffende produkter!) så tænker jeg at skrive lidt om dem herinde på bloggen. Enten i flere enkelte indlæg eller ét samlet indlæg i slutningen af december, eller i starten af det nye år. Jeg skal jo selvfølgelig også lige have en chance for at prøve produkterne ordentligt af.

- Smuksakken

Likes

Comments