Var det Ulækkert?

Så sent som i går, var bord 2 i gang med at sætte rekord, i Bgi-e´s rekordbog. Det mit bord havde gang i var, at vi skulle drikke 10 liter mælk ved et måltid. Vi sidder kun 8 mand ved bordet, så selvfølgelig fik man det fucking dårligt bagefter. Nå men vi havde egentlig aftalt at vi skulle have gjort det i sidste uge, men der var jeg på Loke (Loke er en fløj hvor at de syge ligger sig ovre). Vi aftalte så at gøre det mandag, så det gjorde vi. Jeg ved ikke hvor meget jeg drak, men jeg havde fucking skidt. Det var ikke engang sjovt til sidst. Vi var allesammen ved at brække os, og det var så klamt. Ens mave var helt fyldt med mælk, fordi at vi ikke ville spise, vi skulle bare drikke. Da vi havde drukket de 10 liter, så var der oprydning, og en lille snak fra lærerne. Det var ikke nemt at sidde på en stol, og have det så dårligt. Da vi endelig blev sat fri, løb jeg hele vejen ned til Ydun. Jeg løb direkte ud på toilettet, for at se om jeg kunne brække det hele ud. Det er en oplevelse jeg ikke vil være med til igen...

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Mit Mentale Breakdown 

Hey...

I det her opslag, vil jeg gerne snakke om en meget personlig ting. Det kan stadig gå mig på nogen gange, men jeg kan godt snakke lidt om det. Jeg kan ikke helt fortælle hvornår, hvordan og hvor lang tid perioden varede, men jeg kan sige jeg havde det skidt. 

Jeg var på mit laveste for ikke så lang tid siden. Det var hårdt for mig, at have en maske på hver eneste dag. Mine venner har ikke kunne mærke noget på mig, men det de ikke vidste var, at når jeg kom hjem fra skole gik jeg ind på mit værelse og græd. Når jeg skulle i seng græd jeg mig selv i søvn, bare fordi at jeg havde det dårligt med mig selv. Mine forældre ved ikke engang at jeg har haft det sådan her, men det behøves de heller ikke, da jeg ved at jeg aldrig ville synke så lavt igen. Nogen gange tog jeg bare en kniv, lagde den på bordet, og så stod jeg bare og kiggede på den. Jeg tænkte meget over situationen, og hvor fråd det ville være at skære i en avocado, men vi havde ikke nogen avocadoer, det er bare så trist. Jeg elsker avocadoer, men vi havde ikke nogen derhjemme så, det kunne gøre mig helt trist. 

Likes

Comments

Er Jeg Glad Eller Er Det Stress?

Hey Bloggen

Hvis i ikke vidste det så er jeg startet på efterskole, og det er noget af en oplevelse. Jeg startede den 13. august, og det er mere end en måned siden, at vi startede. Den første uge lavede vi ikke så meget fagligt, men vi lavede alligevel noget hele tiden. Nu er det sgu lidt stramt med lektier osv. fordi at jeg går i 9. og der skal du jo op til eksamen. Der er jo også så meget andet at tænke på f.eks. venner, familie, aktiviteter osv. Det er også svært nogen gange, fordi at man savner sine venner derhjemme. Du vil gerne hjem men du vil også blive, det er skam hårdt nogen gange. Din hverdag er også meget anderledes end en helt normal skolegang.

Om morgenen skal du på morgen løb, og det er i hvert fald ikke noget jeg er vant til. Du spiser morgenmad efter du har været ude at løbe, og oven i det er der 131 mennesker i samme rum, det skulle man lige vænne sig til. Du skal være i skole til klokken 17:50 nogen gange, det er også en hård dag. Men lektierne er sgu til at få stress over. Det er lidt svært at holde styr på, du får jo nogen andre programmer. Bgi-e´s hedder Viggo og Classroom, og det skal vi bruge meget til daglig. Men jeg siger ikke, at jeg fortryder at tage efterskoleåret i 9., det er bare hårdt til tider.

Likes

Comments

Dans Over Fodbold?

Hey Bloggen

Jeg skulle starte på efterskole den 13. august, og glædede mig sygt meget. Det der så sker er at jeg skal vælge et linjefag, og det har bare altid lagt lige til højre hånd. Det skulle jo selvfølgelig være fodbold, det har jeg jo spillet i mange år. Jeg ved ikke helt hvad der skete men jeg stoppede med fodbold på mangel af interesse. Men selvfølgelig vil fodbold altid være en del af mig, men det skulle bare ikke fortsætte på efterskole. Jeg tror også at Dance Camp var med til at ændre min mening, om at skifte linjefag. Dans har altid været en del af mig på en måde, men jeg gik ikke til det. Jeg startede først med at gå til dans 2015 tror jeg.

Her i den første uge af sommerferien, var jeg på den her Dance Camp hvor at jeg lærte en masse nye genre, og stødte på noget meget mere udfordrende. Det gik så op for mig, at fodbold havde jeg gået til i så mange år, hvorfor så ikke sætte det lidt på pause. Min mor skriver så til efterskolen i ugen derop til, at jeg gerne vil skifte til rytme. Det for jeg så lov til, og det er det bedste jeg har gjordt. Elsker rytme mere end jeg havde regnet med.

Likes

Comments

Det Uventede Skete...

Det startede d. 18. april 2014, min familie skulle på Fanø. Jeg var 11 år på det tidspunkt, og havde det lidt blandet med vores lejlighed på Fanø. Jeg kunne godt lide at være der, men det føltes bare forkert den weekend.

På Fanø var der ikke noget spændende mere. Alt var blevet taget væk. Vi havde på et tidspunkt svømmestadion, spillerum og TV-rum ved lejlighederne, men alt var væk. Man kan vel godt forstå, hvorfor jeg ikke ville derover. Jeg var jo kun 11 år gammel, og alt er jo kedeligt i den alder. Men altså jeg var afsted med mine forældre og mine 2 brødre. Den weekend skulle vi afsted fra fredag til søndag, men mine brødre tog hjem lørdag. Den lørdag havde jeg det lidt mærkeligt. jeg havde det som om der var noget galt, og at jeg burde være taget hjem. Men jeg tænkte ikke rigtig over det, det var vel bare mig der var mærkelig eller noget.

Næste dag begynder vi at pakke, og gøre klar til at tage på færgen. Det tager altid noget tid, men jeg havde det bare som om, at jeg skulle skynde mig til noget.

Vi når færgen, og jeg husker alt, så tydligt som var det i går. Færgen tager ikke lang tid, men det var da vi skulle af færgen alt faldt til bunds. Vi sidder i bilen, og jeg husker vi snakker om at vi skulle nå over på plejehjemmet. Ligepludselig ringer min mors telefon... Min mor begynder at snakke lidt mindre, og kommer med kortere svar. Jeg kunne høre at der var noget galt, hun kunne ikke skjule det. Hun begynder så at græde, og selvom at hun ikke havde sagt noget, så vidste jeg det allerede. Jeg begyndte også at græde. Det var min bedstemor, hun var død af kræft. Vi kørte så hurtigt vi kunne mod plejehjemmet, og stemningen i bilen var trykket og trist. Da vi gik ind af døren på plejehjemmet, og gik ned af gangen, så var der levende lys stillet op i vindueskammen hele vejen ned til hendes værelse. Det fik mig bare til at græde mere.

Her er bag historien på det hele. Jeg var meget tæt knyttet med min bedstemor, så jeg ved ikke om det var derfor jeg kunne mærke et eller andet. Jeg har altid været lidt troende på spøgelser, ånder og alt det der pis. Nogen gange har jeg kunne mærke at hun var der, og andre gange har jeg bare set hende for mig f.eks. så kunne jeg bare forestille mig hende stå foran mig, og bare kigge.

Men altså hun havde lungekræft, og så hun fik jo kemo. Kan ikke lige huske hvor lang tid hun gik med kræft, men ved i hvert fald at det var slemt til sidst... Det sidste minde jeg altid vil have med mig med min bedstemor, var da vi var på krydstogt sommeren før hun døde.

Det hårdeste var at man ikke kunne sige farvel, fordi at vi ikke var der før hun gik bort. Det var også svært for mig at se min bedstemor ligge i sin seng, helt bevidstløs, og kold. Så hvis at der er nogen der for kræft som er dig meget nær, husk at sig farvel ordentligt og sig at du elsker dem, for det er aldrig sikkert hvornår det sker.

Likes

Comments