Header

En lille vuf med jakke på, faldt jeg over på en facebookside kaldet Gadens Hvalpe sidste år. Det skulle senere hen vise sig, at blive MIN lille vuf.

På billedet er hun 2 1/2 måned gammel og vejer under 2 kg. Hendes fortid er uvis - alt, jeg ved, er, at hun er fundet på gaden i Bosnien, 6 uger gammel og i 20 minusgrader.

En nat i marts sker noget helt fantastisk. Den lille hund, der gennem en lodtrækning på facebooksiden får navnet Vigga, har efter en lang rejse endelig passeret Danmarks grænse og er på vej til sit nye hjem på Sjælland. Hun er meget beskidt, da hun ankommer og en smule omtumlet. Men der går ikke længe, før hun udforsker sine nye omgivelser og hurtigt finder sig til rette i sin - nå nej MIN - seng, haha.

Vigga er en fræk lille fis med krudt i røven. Heldigvis nyder hun også at putte og sove længe. Hun er intelligent og lærenem, så man skal bestemt ikke ikke lade sig narre af, at hun nu er kommet i trodsalderen, hvor der skal prøves grænser af og til tider lades som om, man slet ikke hører, hvad mor siger.

I dag fylder den lille hund med jakke på 1 år. Dog er hun ikke så lille mere. Faktisk vejer hun næsten 10 kg og måler 43 cm fra gulv til ryg.
Hun er faldet godt til og er sund, energisk og livsglad. Hun har det seneste år prøvet kræfter med træning, vand, landbrugsbesøg, klippeklatring på Bornholm og så har hun fået en fantastisk god ven i vores gamle familielabrador, Candy.

Min lille Vix. Du har det godt, du er tryg og vil altid være i sikkerhed her hos mig. Tillykke med fødselsdagen min ven❤️🇩🇰

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal starte dette indlæg. Måske med en disclaimer, der påpeger, at det ikke bliver just positivt - faktisk slet ikke. Jeg er et meget ærligt mennesker, der gerne deler ud af mit liv, oplevelser, erfaringer, følelser mv. Jeg ved allerede nu, at der sikkert sidder nogle derude, der føler og går gennem præcis det samme som jeg - netop derfor åbner jeg op og fortæller det, som det er. Jeg kan ikke. Jamen, hvad kan du ikke, Simone? Noget.. jeg kan ikke noget. I hvert fald ikke overskue noget.


Jeg har ikke været i skole de sidste 14 dage. Faktisk har jeg ingenting foretaget mig det sidste lange stykke tid. Jeg kan ikke andet end at ligge i min seng og lukke verden ude, indtil jeg bliver sulten nok til at måtte stå op, spise lidt og gå i seng igen. Jeg rummer ingenting. Jeg er trist, stresset og føler, jeg bliver forpustet, blot jeg trækker vejret. Hvis jeg i det hele taget kommer op og får bevæget mig uden for huset Vigga, har det været en vellykket dag, selvom jeg nærmest er udmattet bagefter. Mere kan jeg ikke overskue. Skole, mennesker, samarbejde, opgaver, offentlig transport - alt. Jeg kan ikke rumme det... hvilket jo er et kæmpe problem, når jeg netop er startet på en ny uddannelse. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre..

Jeg har igennem flere år været tilknyttet psykiatrien, hvor jeg er blevet kastet frem og tilbage mellem 10 forskellige afdelinger og fagfolk, samt fået 1000 forskellige 'måske-diagnoser', medicin osv. - uden virkning. Ingen. har rigtig snakket med mig, eller fortalt mig, hvordan jeg rent lavpraktisk skal håndtere min psyke. Det hele har handlet om medicin, og hvor meget jeg har kunne få, uden at blive dårlig af det. Hele tiden mere og mere. Det endte med, jeg stoppede. Både med såkaldte 'samtaler', der sådan set kun var medicin-relateret, og også med pillerne. Jeg fik i stedet kontakt til en en alternativ behandler, som må siges at have hjulpet, eftersom der nu er gået over et halvt år siden jeg har følt angst og de her voldsomme humørsvingninger. Altså lige indtil nu.. Dog er jeg ikke angst, bare trist til mode og afkræftet. Jeg rummer ingenting, og sover noget, der ligner 18 timer i døgnet. Måske for at slippe væk fra det hele.. jeg ved det ikke.

Likes

Comments


KICKSTART

(Kost før vs efter kan ses nederst)

Natten til d. 11 august 2017 tog jeg en drastisk beslutning. Jeg kiggede på mig selv, min krop og så på den dumme nyindkøbte nutella i skabet, der næsten allerede var tom. Jeg vidste godt, at det ikke kunne blive ved at gå, og at jeg var på vej ud af et helt forkert spor, der ville ende i overvægt, hvis ikke jeg gjorde noget ved det. Så det gjorde jeg. Man kunne selvfølgelig vælge at starte pr. den første, til nytår eller når nutella'en og den kridhvide toastpakke var færdigspist, men hvorfor vente? Hvis der skal ændres noget drastisk, skal der også ske noget drastisk, der skal kickstarte det. Det nytter ikke noget at udskyde det og finde på undskyldninger for ikke at komme igang med det samme. Ikke så meget pjat - man skal bare gøre det!

Nu har jeg været i gang i 1 måned, og det er gået forrygende. Overraskende nemt, Måske fordi jeg ikke har stillet decideret krav til mig selv. Ingen urealistiske træningsplaner, jeg alligevel ikke kan holde. Det tror jeg er nøglen; at være realistisk. Selvfølgelig skal man ikke være sløset, hvis man er på kur og skal tabe sig, det er klart. Men jeg er ikke på kur. Dette er en livsstilsændring, og derfor skal det være noget, jeg ved, jeg kan holde. Mine "regler" er som følger:

- Spis sundt

- Ingen søde sager i hverdagen. KUN tilladt om fredagen eller til arrangementer (alt med måde)

- Træning lægger ikke fast, men gerne et par gange om ugen i form af lange gåture med Vigga, løb og hjemmetræning.


Super simpelt - og det skal det også være.


Hvad med sukkertrangen?


Før i tiden spiste jeg usundt konstant og hele tiden. Slik, chips, chokolade, pandekager, nutella, lyst brød osv. Hver evig eneste dag. Faktisk spiste jeg ikke rigtig mad til måltiderne, jeg snackede bare - hvilket resulterede i at mit blodsukker konstant steg og faldt, og at jeg hele tiden var sulten. Men overraskende nok, har jeg slet ikke haft trang til noget sukker. Hvorfor, aner jeg ikke ikke. Det kommer også bag på mig. Jeg tror, det er fordi, jeg altid har noget spændende i køleskabet som alternativ. Derudover har jeg fundet en masse inspirerende pintrest-agtige billeder af sund mad. På den måde har jeg min egen lille tag-selv-buffet, hvor jeg bare skal vælge, hvilken ret eller snack jeg vil have og genskabe den. Det er et tip, jeg klart vil anbefale, da tanken om en tomat og et kedeligt blomkål ikke er særlig tiltalende modsat en chokoladebar - hvorimod en lækker laksesalat er en mere ligeværdig konkurrent. Så det handler om at omvende sig selv til at få ligeså meget lyst til en af de sunde ting, som man havde til søde sager. Simpelthen bare erstatte det usunde med det sunde. Det virker måske lettere sagt end gjort. Men i mit tilfælde har det faktisk været lige så nemt - sagt som gjort.


Så sæt igang. Du kan godt!


FØR VS NU

Likes

Comments

DET SMAGER, SOM OM MAN IKKE MÅ! MEN DET MÅ MAN GODT! :D

Billedet snakker vidst for sig selv. Det er super nemt! Og man bestemmer selvfølgelig selv, hvor meget kaffe, man vil have i :) Det er virkeligt underligt, at noget så simpelt som mælk, 'vand' og kaffe, kan få konsistens som flødeskum?! Det er helt sikkert noget, jeg vil anbefale, istedet for McD eller Starbucks' kaloriebomber :)

Likes

Comments