Hej alle.

Idag var jeg ude for et uheld, ikke slemt og ingen disideret ulykke.

Idag kastede jeg en bold på mine gode veninde, hun løb derefter efter mig og jeg blev fanget i en krog, klogt signe!!, hun tog så fat i min arm og slog mig, det gjorde ondt, da hun havde slået mig smilte hun selvfedt til mig og gik hen og satte sig igen. Min anden veninde løb hen og tog bolden, og kastede efter mig, jeg greb bolden og kastede på hende som slog mig først, hun løb efter mig igen og så klog som jeg er løber jeg over i en krog igen, hun skal til at slå mig men jeg tager fat i hendes arm og siger hun ikke skal slå mig. Hun reagere ret voldsomt ved at råbe af mig at det er irriterende jeg kaster bolden på hende, hvorfor sagde hun det mon ikke, jeg kan jo ikke læse tanker hvad tror hun jeg er?. Jeg vælger at forlade dem, de tror of course nok at jeg græder, men bitch nej så hårdt slog du altså heller ikke.

Men alle husk at sig stop hvis der er noget der irritere jer, så der ikke sker det samme som i min situation.

Likes

Comments

Hej bloggen.

Mit navn er Signe, jeg er 15 år, og jeg bor på sjælland med mine 3 brødre, papmor og far. Da jeg var lille elskede jeg at være sammen med vennerne og veninderne, ikke fordi jeg ikke er lille nu fordi det er jeg 1.57 wuhuu!!, men det noget andet nu.

Min mor døde da jeg var 2 dage, jeg kan ikke rigtig huske hende men når jeg ser på billeder af hende kan jeg godt finde på at fælde en tårer eller to. Selvom jeg aldrig har kendt hende føler jeg at vi har det der mor og datter bånd, jeg ved godt det lyder crazy men sådan har jeg det. Min mor har altid været et tabu emne, hvis nogle spurgte ind til hende ville jeg ikke snakke om hende, fordi jeg var så tæt knyttet til mig selv og følte jeg ville svigte mig selv hvis jeg var okay med det. (Jeg kan snakke åben om hende nu wuhuu!!)

Nu går jeg i 8 klasse på en lille skole på Vestsjælland, omkring 300 børn går der på skolen. I skolen er jeg ikke den mest sociale person man finder, jeg prøver at holde mig en smule væk fra de andre, men selvfølgelig er jeg også med i fællesskabet selvom man føler man nogle gange bliver glemt. Skolen har ikke altid været det nemmeste for mig, i en periode blev jeg meget drillet, var det min personlighed eller udseende der gjorde at jeg blev drillet ved jeg desværre ikke. Mine veninder gad mig ikke mere og drengene blev ved med at kommentere på det jeg lavede, men idag har de respekt for mig heldigvis.



Likes

Comments