Header

Mandag

I dag har været en stille og rolig dag. Mit første modul blev aflyst, så jeg skulle først møde på skolen kl. 9:50 - Mega lækkert. Udover skole, så har jeg været til fysioterapeut, som desværre er blevet en stor del af min hverdag efter operationen. Alt gik som det skulle, og jeg har gjort større fremskridt mht. bevægelighed af benet, end han havde regnet med. Resten af dagen byder egentligt bare på lidt hygge med mine forældre.

Tirsdag

Dagen står på skole og teori - Super kedeligt.. Derefter skal jeg til noget valgaften, hvor vi skal have noget lækkert mad, og ellers bare hygge med lidt drinks osv. Derefter skal jeg lige hjem og være lidt sammen med min far, da han tager til Amsterdam tidligt onsdag morgen.

Onsdag

Jeg har egentligt ikke de store planer. Jeg skal være sammen med min kæreste, så vi kan hygge lidt om hinanden, da vi ikke har haft så meget tid sammen i de sidste 2 uger, og så skal vi i biografen om aftenen, hvilket bliver super hyggeligt.

Torsdag

Torsdag står på skole og lektier,hvilket virkelig er øv, men det skal jo klares. Jeg regner med, at jeg skal bruge aftenen med min mor og brødre, hvor vi skal have noget lækkert mad og ellers bare hygge os lidt sammen.

Fredag

Jeg har pt. ingen planer fredag, så det må ende ud i noget spontant. Jeg er ikke typen, der er så god til at planlægge mine weekender, da jeg godt kan lide at have tid til en masse. Jeg regner med at aftenen står på noget hygge med mine veninder, ellers skal jeg bruge aftenen med min kæreste.

Lørdag

Dagen skal stå på maks afslapning, da jeg skal til min venindes 19 års fødselsdag om aftenen. Jeg glæder mig super meget til at fejre hende. Dog må det blive uden så meget alkohol i blodet, da det bliver lidt risikabelt med krykker osv.

Søndag

Søndag skal jeg slappe af og have lavet mine lektier til den kommende uge.

udover lektier, så skal jeg have lavet mit nye opslag med "my week in pictures", som jeg vil begynde at lave hver uge.

//Sidse



Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Hej Alle, så er jeg tilbage igen.

Som jeg skrev i mit tidligere post, så blev jeg opereret i knæet for en lille uges tid siden. Det har virkelig været en hård omgang, for nøøøj, hvor gør det mere ondt end jeg havde regnet med..

Selvom jeg var meget stresset inden operationen, så fandt jeg tid til at tage et smut til Aalborg for at besøge min mor, mine søskende og ikke mindst min søde nevø og niece. Min kæreste skulle arbejde lørdag og til Bruxelles tidligt søndag morgen,, så vi sagde farvel om fredagen, og så var jeg ellers fri til at tage afsted og få slappet af.

Jeg kom derop fredag aften, hvor min bror hentede mig på banegården, og så tog vi hjem til min mor, hvor min storesøster og min nevø allerede var, og så spiste vi noget lækkert mad, som min mor havde lavet. Derefter hyggede min mor og jeg os med en god film, og så var det egentligt den dag.

Lørdag var jeg ude og spise brunch med min mor, søster, bror og nevø, og derefter tog vi i plantorama (Jeg elsker seriously den butik, den er så hyggeligt), hvor der allerede var pyntet fint op til jul med nisselandskab, juletræer osv. Om aftenen tog vi ud til min storebror var sammen med hans lille søde familie.

Søndag var stille og rolig. Min familie og jeg tog ud for at shoppe lidt, dog fik jeg ikke rigtigt købt andet end nye høretelefoner, da mine egne blev væk i løbet af weekenden, og efter det spiste vi noget lækkert med på en super hyggelig café. Derefter kørte min bror mig hjem. Det var simpelthen sådan en hyggelig weekend.

//Sidse

Likes

Comments

Hej alle!
Jeg vil lige undskylde, at jeg ikke har fået lagt nogle posts op i de sidste par dage.
Jeg blev opereret i knæet i går, og det gik mig meget på op til, så jeg har været en lille smule stresset i de sidste par dage.
Derudover, så startede jeg på kørekort i tirsdags, og jeg glæder mig super meget til at stå med kortet i hånden!
Jeg begynder at poste mere fast igen, når jeg lige er ovenpå operationen igen.

//Sidse

Likes

Comments

Hej alle.

Jeg har pt. gået på 3 forskellige gymnasier, heh :D Det er ikke ligefrem noget, jeg er mega stolt af, men det er altså realiteten. Sagen er den, at jeg sidste år startede på Stx - Dog ikke på den skole, som var my 1st priority. Derfor blev jeg skrevet op til den skole, som jeg først havde søgt ind på, dette var også stx, bare et andet sted.

Da jeg så efter grundforløbet var kommet ind på den nye skole, gik der omkring halvanden måned, og så fik jeg kyssesyge. Min kyssesyge var en grim omgang, og det resulterede i, at jeg først var helt ovre sygdommen efter næsten 5-6 måneder. Jeg endte med at stoppe i skole, for at fokusere på at blive rask, da jeg var meget syg. Jeg er så igen startet i skole efter sommerferien - Denne gang på hhx, men jeg har virkelig valgt rigtigt denne gang.

Jeg har fået mange kommentarer omkring mine skoleskift, og det er da lidt hårdt til tider, men alt gik jo heller ikke efter planen. Man kan sige det sådan, at jeg kun har gået på stx og hhx, men alligevel skiftede jeg skole 3 gange. Personligt synes jeg ikke, at der er noget problem i det, men det er selvfølgelig ikke helt normalt osv.

Hvis du ikke føler, at du har valgt rigtigt omkring dit valg af ungdomsuddannelse, så skift. Det er mit bedste råd. Man skal have den rigtige mavefornemmelse, og den har jeg fået nu.

//Sidse

Likes

Comments

Nu da vi netop er startet på november måned, har jeg her fundet 5 vildt lækre jakker, som man kan bruge nu her, som overgangsjakke.

Jeg har prøvet at finde jakker til enhver stil og til forskellige priser - Men uanset hvad, så kunne jeg personligt se mig selv i alle jakkerne. Jeg håber, at I kan lide dem.

Faux Fur, Mango / Velvet Anorak, Mango / Faux Fur, Michael Kors / Bikerjakke, Zara / Ternet Frakke, Zara

//Sidse


Likes

Comments

Hej alle!

Nu da efteråret for alvor er kommet, har jeg her fundet 7 mega fede items, i min nye yndlings farve, yay!

Orange er mega fed farve, og specielt nu her, da det hele er ved at blive gråt og vådt. Orange kan ligesom peppe det hele lidt op, da det er en farve, som man bliver i godt humør af at kigge på.

Alt tøjet er fra Ganni, som jeg pt. er helt vild med! Ganni har virkelig de fedeste ting. Jeg er især vilde med taskerne, og den fine striksweater, som er meget in lige nu.

// Sidse

Likes

Comments

Hej alle sammen. Jeg beklager meget, at jeg ikke har updatet jer de sidste par dage, men jeg har simpelthen været så syg. I dag kom min veninde forbi, og vi lavede lidt lækkert mad. Der er intet bedre end at slutte en nederen mandag af med et super lækkert måltid. Maden består af noget lækkert kalvekød, kartoffel rösti, bulgursalat med pesto og edamame bønner med pesto. Det kan uden tvivl anbefales!

I morgen skal jeg i skole igen, og jeg håber derfor på, at jeg er rask nok til at lave noget fedt til jer efter.

Likes

Comments

Hey sweeties. Som overskriften siger, så handler dette post om hvad der venter mig i 2017. Der kommer til at ske spændende ting, som jeg glæder mig mere end et lille barn til at vise og fortælle jer om.

Det første jeg ser frem til er min tur til København d. 3-5 marts. jeg skal deltage i et EU-topmøde for unge, og jeg ser vildt meget frem til det. Udover topmødet skal jeg selvfølgelig shoppe lidt og ud at spise på nogle lækre caféer med mine to veninder, som også deltager i mødet. Som I nok allerede har tænkt jer til, så er jeg interesseret i politik. Jeg synes det er fedt, at vi i vores land har mulighed for at ytre os, selvom vi ikke er voksne endnu.

Den næste store begivenhed der kommer til at ske er nok den største i 2017. I påskeferien rejser jeg til Beijing i Kina, og det bliver så vildt! Jeg glæder mig så meget til at se og opleve Kina. Mens jeg er i Kina skal jeg blandt andet se den kinesiske mur, og selvfølgelig alle de andre fede ting der er at se. Jeg glæder mig til at se og smage maden derhenne, for har hørt, at nogen er blevet skuffet, hvor andre er blevet meget overrasket. Jeg glæder mig til at få taget en masse lækre billeder, mens jeg er der. Det bedste af det hele er, at min bedste veninde skal med, så det bliver super hyggeligt.

Likes

Comments

Nu sidder jeg her med min første blog og mit første post, og jeg er både spændt, super engageret og en lille smule nervøs over hvordan det kommer til at blive fremover. Jeg skal til at update alle jer omkring mine udfordringer og ikke mindst de gode stunder jeg kommer til at opleve. Jeg glæder mig.

2017 bliver året hvor jeg starter mit nye liv som blogger, og jeg håber bestemt, at det kommer til at blive en god rejse for mig.

Likes

Comments