SFV

Contains affiliate links

Endelig er jeg virkeligt kommet ind i en god træningsrutine, som har ført til øget overskud og større glæde i hverdagen!

Denne træningsrutine vil jeg hjertens gerne dele med jer!

So here we go!

Mandag kl. 19

Mandag aften tager jeg til yoga nede i mit fitnesscenter (Fitness world). Jeg synes yoga er en rigtig god måde at starte ugen på, da man fokuserer på vejrtrækning og velvære og man slutter dermed mandagen af med ikke at være så stresset og det medfører, at man kan gribe ugen med lidt ekstra overskud!

Hvis du ikke har et medlemsskab i et fitnesscenter, findes der rigtigt mange gode youtube kanaler med yoga! Så tag havehynden ind på gulvet, tænd lidt meditationsmusik, et par levende lys og for din private yoga-youtube instruktør!

Torsdag kl. 19:

Om torsdagen går jeg til stram op! Det er altså et virkeligt fedt hold, hvor man virkelig får trænet alle kroppens muskler... stort fokus på faste baller og mavemuskler af stål! (Lige det alle ønsker at erhverve!)

Jeg kan rigtigt godt lide dette hold, da man dagen efter virkelig kan mærke, at man har brugt kroppen! SÅ man skal altså ikke regne med at være i stand til at gå op af mange trapper dagen derpå, for ens "lårbasser" bliver gennembanket!

Igen hvis du ikke går i fitness, kan man altså også finde en masse fede styrketræningsvideoer på youtube!

Min yndlings kanal er "blogilates", indehaveren Cassey Ho, er simpelthen et så positivt og inspirende menneske! Man glemmer næsten helt, at man træner, når hun snakker imens! PLUS for hende handler træning ikke kun om at få en flot krop, men om at få et sundt sind, som er fyldt med glæde!

Hvis man har lyst til at stramme ballerne op... er denne video ideel! Victoria's Secret Angel Butt Workout:

https://www.youtube.com/watch?v=i1ZzdBgLtZg

Videoen er fra kanalen XHIT Daily, som også helt klart er værd at tjekke ud!

Søndag morgen:

Om søndagen laver jeg min egen træningsrutine... Denne er sammensat af lidt forskellige fragmenter fra diverse "model-træningsrutiner", som jeg har været igennem i løbet af årene. Jeg har valgt de øvelser, som jeg bedst kan lide og føler størst effekt ved.

1) Jeg starter med at varme op i 5 minutter på en crossfitmaskine... det er altså virkelig en undervurderet maskine! Man får altså virkelig pulsen op! Alternativt derhjemme, kan man sjippe i 3-5 min.

2) 1 min. planke... den er hård men virkelig givende! Hvis du ikke træner normalt, så prøv at holde planken bare i 30 sek.!

3) 2 gange 1 minut skrå mavemuskler... 1 minut på hver side. Meningen med øvelsen er, at du løfter højre bryst mod venstre knæ... På denne måde træner du dig til at få en fin hvepsetalje!

4) 1 min. skrå mavemuskler på en ny måde... jeg kunne ikke lige opdrive et billede, men øvelsen er ganske simpel: Du ligger på ryggen med let bøjede ben. Så løfter du brystet og det øverste af ryggen let og så gælder det bare om skiftevis at røre højre og så venstre hæl - på denne måde bliver dine mavemuskler twistet og igen får du trænet dig til en fin talje!

5) 1 min. normale mavebøjninger

6) 2 min., hvor man løfter sin bagdel hurtigt op og så langsomt ned på ca. 3 sek... op igen og ned igen..

7) 30 sek. gange 2 "Horse kicks", 30 sek. på hvert ben.

Punkt 2-7 gentages 2-3 gange.

Efterfølgende løber jeg 10 min på løbebånd, hvor jeg skiftevis løber og spurter. Igen kan man bare gøre det udenfor, hvis man ikke går i fitness.

Til sidst går jeg 10 min op ad bakke på løbebåndet med en stigning på 12%. Igen kan man, hvis man løber ude, finde en bakke at gå op ad.

Så slutter jeg af med at strække ud... dette er meget vigtigt for mig, da man lige kommer ned i gear igen og mærker efter i sin krop!


Flere gange om ugen:

Flere gange om ugen går jeg en lille/ mellem lang tur! Jeg elsker simpelthen at gå tur! Man bliver virkelig i godt humør af det og det er også super hyggeligt at gå og snakke med kæresten, veninden eller ens mor! Derudover har mange undersøgelser vist, at gåture med godt tempo, virkelig giver noget på sundhedskontoen! Så ud at gå med jer ;)

Min træning består altså både af holdtræning og enkeltmands træning. Jeg elsker begge dele! Holdene er fede, fordi man bliver presset og kommer til at lave nogle øvelser, man slet ikke vidste eksisterede og man får udfordret nogle muskler man ikke vidste man havde! Men jeg nyder også, at træne alene, hvor man kan udfordre sig så meget, som man nu har lyst til den pågældende dag.

Det skal så lige siges, at det ikke er hver eneste uge, jeg har tid eller overskud til at komme afsted i fitness de 3 gange... men 1 gang er jo også bedre end ingen! Så hvis man er et sted i sit liv, hvor motion virker uoverskueligt, kan man jo starte med bare at gå en tur et par gange om ugen og se om man måske, kan få gjort plads til en lille løbetur eller yogaseance... Alt tæller.... det er bare om at starte et sted og så udvikle sig videre derfra!

Nedenunder har jeg lige fundet lidt motivationsbilleder!

Knus SFV

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Contains affiliate links

Et outfit 2 priser....

Dette post skulle egentligt. bare handle om de fineste bukser... nemlig dem med flæse forneden! Jeg synes simpelthen de er så fine og feminine! Jeg skal helt klart klikke det billige par hjem... kun 349 kr. fra H&M!

Nå, men nu blev det altså et helt outfitpost! Personligt synes jeg de ultra fine bukser ville se så cool ud med en lidt drenget t-shirt, loafers og så nogle fine accessories! Jeg går som mange andre og drømmer om de fineste Gucci loafers med pels og ikke mindst den smukke YSL taske... det er bare så smuk! Men jeg synes, at de produkter jeg har fundet til budget siden, er rigtigt fine! De rammer stilen uden at koste en formue!

Det her tænker jeg, er et perfekt look til foråret! Så skal man måske bare lige smide en jakke over... jeg ville måske bruge en jakke med leopardprint, eller en bomberjacket med et fint mønster!

SFV

Likes

Comments

Contains affiliate links

Kvinder (inklusiv mig) misunder de få, der fra naturens side har lange, fyldige og ja smukke vipper! MEN der er altså måder, hvorpå man selv kan komme tættere på disse smukke og feminine dådyrsøjenvipper!

1. råd

Brug en god og effektiv makeupfjerner...på denne måde undgår du unødig slid- derudover vil der være færre vipper, der falder af, når du fjerner makeuppen! Husk at være nænsom i dine bevægelser, når du fjerner mascaraen - det tager længere tid, men hvis du gnubber hårdt og hurtigt er det garanteret, at du mister et eller flere øjenvippe hår... så det kan altså godt betale sig at tage sig god tid...

En god ide er at påføre makeupfjerneren på vatrondellen og så lægge vatrondellen oven på vipperne i et par sekunder, på den måde bliver mascaraen blødgjort og dermed lettere at fjerne!

Disse to makeupfjernere er rigtigt effektive... og flakonen er faktisk ret stor!

2. råd

Brug en vippebooster...


En vippebooster minder egentligt lidt om et serum, idet den også plejer vipperne! (Den er dog lidt billigere) Vippeboosteren vil pga. de plejende ingredienser også gøre vipperne længere og mere slidstærke.

Derudover kan vippeboosteren også bruges under ens mascara, hvilket giver et godt fundament for mascaraen og den kan også bruges om aftenen, ligesom et serum.

Jeg bruger vippeboosteren fra Embryolisse, som indeholder biotin... på æsken står der, at man vil opleve synligt længere og mere slidstærke vipper efter 28 dages brug... jeg synes personligt godt, at man kan se forskel! Derudover falder der næsten ingen vipper af, når jeg fjerner øjenmakeup, så den kan altså godt anbefales!

Derudover kan den også bruges til ens bryn (Mine er buskede nok i forvejen... så har ikke testet den på brynene).


3. råd

Brug vippeserum...

Ved at bruge et vippeserum vil man efter 4-8 uger opleve at have fået markant længere vipper, som også vil være mørkere og tykkere! Et vippeserum påføres oftest om aftenen og det skal ligge langs de øverste vipperødder - helst uden at komme i kontakt med øjet, da det ellers kan irretere. Jeg har ikke selv prøvet et vippeserum, men jeg ved lige, hvilken en jeg skal have, hvis jeg skal prøve en... nemlig vippeserumet fra M2 Lashes! Den har jeg kun hørt godt om! Jeg gik ned i min lokale matas for at spørge om de kunne anbefalde et vippeserum. Ekspedienten sagde, at hun havde prøvet næsten alle serumerne i butikken og dette var altså den eneste, der havde den ønskede effekt! Jeg skal da ellers også love for, at hendes vipper var vildt lange og havde masser af volume!

Det eneste problem er, at den altså er ret så dyr...990 kr. men den skulle holde i ret så lang tid! Jeg overvejer ihvertfald at ønske mig et tilskud til den i fødselsdagsgave!


Jeg håber, at disse 3 råd kan hjælpe med at få drømmevipperne!

Et lille sidste tip er, at man også kan anvende kokosolie på øjenvipperne, inden man skal sove... det skulle gå ind og styrke og forskønne vipperne!

SFV

Likes

Comments

Contains affiliate links

At sove godt er for rigtigt mange en selvfølge... Men for andre kan det være en kamp at falde i søvn!

Jeg har selv haft længere perioder, hvor jeg har haft svært ved at sove om natten og dermed har følt mig mindre veloplagt i skolen osv.

I slutningen af 3.g var det rigtigt slemt! Jeg skulle til skriftlig eksamen i engelsk og var hammer nervøs aftenen inden, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne sove... Jeg blev selvfølgelig sur og frustreret over, at jeg ikke kunne sove, da jeg vidste at det ville resultere i at min præstation dagen efter ikke ville blive lige så god, som den kunne have været, hvis jeg havde sovet godt... men hvis man først begynder at tænke sådan, bliver det kun værre... man ender virkeligt i en ond spiral!

Men altså eksamen gik godt alligevel og det var jo ikke verdens undergang kun at sove i 3 timer, men sådan føltes det virkeligt natten inden! Men fornuften ryger simpelthen bare ud, når man ligger der og karter rundt under dynen!

De følgende eksamensdage oplevede jeg præcis det samme, hvilket var virkeligt hårdt og frustrerende! Til sidst var jeg nødt til at tale med min læge om det, fordi det var som om jeg ikke kunne komme ud af den onde spiral! Det hjalp virkeligt! Det betyder ikke, at jeg falder i søvn på 0,5 min hver dag, men at jeg, når det er svært at falde i søvn er bedre til at tage det roligt og ikke freake ud bare fordi jeg ikke får de "obligatoriske" 8 timers søvn.

Hvis du også til tider kan have svært ved at falde i søvn, kommer jeg lige med et par gode råd, som har hjulpet mig!

1) Det er ikke verdens undergang, hvis du har sovet dårligt! mennesket kan sagtens klare er par dage uden søvn, så hvis du har svært ved at sove, skal du bare ligge og slappe af og tænke på noget rart, så falder du i søvn på et tidspunkt!

2) En ting jeg synes er rart at vide, er, at hvis man har ligget i din seng med lyset slukket og bare slapper af i 8 timer så har man sovet i ca. 5 timer (hvis du altså ikke hele tiden står op for at tjekke telefonen...). Selvom man føler man slet ikke har sovet, så sover man altså lidt... bare ikke i længere perioder....

3) Lad være med at presse dig selv! Hvis du ikke kan falde i søvn, så lig og tænk på noget rart! Fx hvor du skal hen i sommerferien, hvad du glæder dig til ugen, der kommer eller hvad du ville gøre hvis du vandt en million! Når man først er kommet på andre tanker er det nemmere at falde i søvn...

NU kommer der lige nogle lavpraktiske råd, som du sikkert har hørt før... men nu kommer de lige igen ;)

1) Luft ud på værelset inden du skal sove og sørg for, at der ikke er for varmt - evt. sov med en let t-shirt... intet er værre end at svede om natten, især når man ikke kan sove!

2) Vask sengetøj jævnligt (hver 2. uge), så du føler det er lækkert at ligge i! Invester evt. i en god dyne og pude!

3) Undgå hård motion og store måltider 2 timer inden sengetid... ellers vækkes kroppen!

4) Skru langsomt ned for lyset inden du skal sove, da mørket hjælper hjernen med at producere melatonin, som gør os trætte... det gælder også for tv, computer etc... Læs istedet i en god bog/ blad inden du skal sove!

5) Brug en natmaske til at lukke alt lys ude.

6) Hvis den er helt gal, kan det hjælpe at tage baldrianpiller... det et naturlægemiddel, der beroliger kroppen... den virker slet ikke som en sovepille men den kan hjælpe en til at slappe bedre af og dermed lettere falde i søvn:

https://www.matas.dk/matas-baldrian-200-tabl?gclid=CjwKEAiArIDFBRCe_9DJi6Or0UcSJAAK1nFvAk1CPxvT8o8EW9U_zv7PrA250GNk-8B3z97qWozNORoC8DHw_wcB&gclsrc=aw.ds&dclid=CNyVtsSdi9ICFQ3UGAod1NQG8Q

7) Drik kamillete... kammille virker også sløvende...

8) Brug en lavendelpudespray... duften af lavendel virker beroligende på kroppen... så spray lidt på din pude og nyd duften! Denne fra Joyandcare bruger jeg:

http://www.joyandcare.com/shop/soevnterapi-pudespray-461p.html

9) Til sidst kan det være dejligt at tænke på 5 ting, der har været gode i løbet af dagen og på 5 ting man glæder sig til ved den følgende dag... på denne måde får man afsluttet dagen på en rar og positiv måde!

Så er der ikke andet at sige end.... Sov godt!

Knus SFV

Likes

Comments

Contains affiliate links

Her har jeg samlet mine favorit beauty-produkter, der hverken indeholder parfume, parabener, farvestoffer eller anden unødvendig kemi!

Generelt går jeg ret meget op i ikke at bruge for mange produkter med parfume og andre "skadelige" stoffer.

De fleste ved jo egentligt godt, at man helst skal gå efter produkter der er uden parfume og parabener, men det kan nogle gange være svært at vide, hvilke produkter der indeholder hvad... Derfor vil jeg introducere den smarteste app "Kemiluppen", her kan man ganske enkelt scanne stregkoden bag på ens produkt og så viser appen om dit produkt indeholder:

Parfumestoffer

Miljøbelastende stoffer

Planteekstrakter der kan give allergi

Andre allergifremkaldende stoffer

og hormonforstyrrende stoffer. (Kan påvirke ens evne til at få børn!)

Det smarte er, at man inden man køber et produkt, lige kan tjekke om der er alt for mange af de skadelige sager i produktet!

Man skal dog ikke blive bange, hvis en del af ens produkter hjemme på badeværelseshylden er fyldt med skadelige stoffer, men dog måske tænke på at skifte nogle af ens normale produkter fx ansigtscreme, læbepomade etc. ud med en mere "venlig" en af slagsen.

På kemiluppens hjemmeside beskriver de på en god måde, hvordan kroppen påvirkes af de skadelige stoffer via Cocktail-effekten! Hvis du bruger få produkter om dagen med skadelige stoffer, er det ligesom at du tog et par drinks dagen forinden men ikke direkte er påvirket af tømrermænd ;) Dog hvis du drikker en hel masse coctails får du en ordentlig gang tømrermænd den følgende dag - dvs. hvis du bruger mange produkter med skadelige stoffer, er der en større chance for at du får allergier etc.

Da DK er en del af EU, er der heldigvis en masse restriktioner for hvad der må være i vores produkter, men det er altså langt fra alle skadelige stoffer der er bandlyst, så det er værd at købe lidt "neutrale" produkter i ny og næ! Der er heldigvis også et hav af produkter at vælge imellem!

På billede ses de produkter jeg bruger til hverdag. Ansigtscremen Decubal Anti-itch gel er egentlig en min mor altid har brugt og som jeg derfor også bare altid har brugt ;) Den er dejligt kølende og fugter godt igennem. Den føles selvfølgeligt lidt anderledes end en normal creme, da det er en gel, men jeg synes faktisk den føles lækrere at have på end en normal creme. (Jeg bruger dog altid ansigtscremen Embryolisse Lait-crème Concentré, når jeg har makeup på, da denne er endnu mere fugtgivende)

Så har vi matas glycerin håndcreme, som jeg altid vender tilbage til, da det simpelthen er den bedste håndcreme, som hurtigt trænger uden at fedte!

Læbebalsamen Decubal lips and dry spots, er ny I min samling, men er også blevet helt uundværlig! Jeg faldt over den, da jeg havde sovet hos min kæreste og havde glemt min læbepomade hjemme... han er jo en dreng og havde kun en mikro smule Labello læbepomade tilbage (den var hurtigt brugt), mine læber var bare tørret helt ud og var begyndt at sprække, så næste morgen skyndte jeg må apoteket og fandt min "life-saver"! Aldrig har jeg været så lykkelig over at få noget læbepomade på mine læber! Et tykt lag Decubals læbepomade og 3 timer senere var mine læber sprække- og smertefri igen! Jeg hader bare at have sprækker i læberne, det ser simpelhen så grimt ud og gør bare skide ondt!

Bodylotionen og deodoranten, er ganske enkelt bare gode! Især deodoranten holder virkeligt svedlugten væk! Også selvom der ikke er parfume i ;)

Når men det var egentlig, bare lidt tips om en mere "kemi-fri" hverdag :) Selvfølgelig skal man ikke gå og være bange og smide alle ens produkter som indeholder lidt kemi ud, men man skal måske bare have det i tankerne næste gang man skal købe en ny shampoo, mascara osv.

og husk appen "Kemiluppen" kan altså hjælpe med at få en kemifri-hverdag :)

Knus SFV

Likes

Comments

Valentins dag... enten kan man lide den ellers kan man ikke udstå den... men uanset hvad så er det nu altså en god anledning til at have en hyggelig dag/aften med kæresten, veninderne, ens søster... you name it!

Dette indlæg er nok mest relevant (Outfitsmæssigt), hvis man skal tilbringe den med kæresten eller et andet hankønsvæsen ;)

Nedenunder ses en collage af hvad et valentinsoutfit kunne være: både hvis man skal ud og spise eller måske lave middag hjemme.... lige meget hvor fancy det er, bliver hankønnet altid glad for, hvis man gør lidt ekstra ud af sig selv, så hvorfor ikke hoppe i en elegant rød kjole og forføre ham af helvedes til!

Outfit postet nedenunder er også elegant og frækt på samme tid...

Jeg har for nyligt set "The ugly truth" og nøj, hvor er der "desværre" mange gode pointer i den film! En bemærkning jeg særligt har bidt mærke i, er hvordan man som kvinde både skal være den kloge og kedelige bibliotekar, men samtidig have en fræk "stripper-side", det er nok lige på kanten.... men pointen er jo god nok. Selvom man normalt er klog, flittig osv. er det altså også sundt at kunne finde ens sexede side frem! Og denne side fremkaldes altså lettest, hvis man ifører sig noget uimodståeligt! Det skal også siges, at lige meget, hvilken kropstype man har, kan man altid være sexet! For en stor del af det at være sexet består altså i en forførende selvtillid! Så hop i noget du føler dig lækker i ... and make his jaw drop!

Lige til sidst kommer lidt ideer til hvad man kan lave på V-day:

Med kæresten/ flirten:

1) Tag i biffen... især god, hvis det er en fyr man ikke kender så godt, for så behøves man ikke snakke alt for meget og hvis det bliver akavet tavshed efter filmen, kan man altid snakke om filmen.

2) Tag ud og spis på en fancy restaurant og slut af med drinks!

3) Tag på et minihotelophold evt. et sted med en spa-afdeling (kræver self man har fri, men valentinsdag falder heldigvis i vinterferien!)

4) Lav en romatisk middag hjemme, hvor du viser dine vilde cooking-skills! (Eller bare laver en gang pasta med kødsovs og topper af med en masse rødvin, så han ikke kan huske dine dårlige cooking-skills ;) )

5) Bestil en masse snasket mad fra pizzaria/ kina-grill etc. og lav en chill tv-date og slut evt. af med lidt bland-selv guf! (Nr. 5 kan også gøres med søskende/ veninder etc.)

Med veninder/søskende:

1) Lav en hygge-spa-dag... saml alle jeres bedste ansigtsmasker, scrubs, neglelakker etc. og forkæl jer selv! (Husk duftlys)

2) Se en masse chick-flicks sammen! Intet er bedre! plus drenge gider alligevel aldrig se dem, så nu er chancen der for at give den maks gas! Køb en masse guf og tage dyner og puder med ind i stuen... det er også hyggeligt at lave en sleepover, så kan man blive oppe længe og sidde i pyjamas!

Håber dette indlæg gav jer lidt inspo omkring V-day!

Knus SFV

Likes

Comments

En af de helt store forårstendenser er flæser!

Jeg er personligt helt vildt med trenden og ønsker at erhverve, hver og en, af de overstående items!

Jeg elsker trenden, da den både er cool og feminin på samme tid! De feminine flæser går især godt sammen med herreinspirerede habitbukser! Flæserne er bare så fine både på skjorter men også på strikbluser!

En anden tendens der også er feminin og cool, er de lidt trompetlignende ærmer, de er simpelthen så fine!

Håber I også kan lide de fine bluser!

Knus SFV



Likes

Comments

I øjeblikket drømmer jeg mig tilbage til smukke Rhodos!

For at være mere specifik, sidder jeg og ser Mama Mia og vil bare gerne have sommer, varme og befinde mig i Grækenland.

Jeg elsker de græske øer, de er simpelthen så smukke og unikke hver især! I min familie plejer vi at rejse med Spies, hvor man er sikret lidt luksus! Jeg elsker at komme ud og se byerne og opleve kulturen, men det er altså også dejligt lige at vende tilbage til et hotel, hvor der er rent og lækkert! (og lidt luksuriøst ;) )

Nedenunder er der et link til det hotel vi boede på! Simpelthen så lækkert!

http://www.spies.dk/graekenland/rhodos-vestkyst/sunprime-miramare-beach


På hotellet kunne man se den smukkeste solnedgang! Da hotellet både bestod af en masse lejligheder og bungalows rådede det over et stort areal, hvor det var ganske smukt at gå en aftentur! Desuden havde de også bare de lækreste drinks! En GOD måde at slutte en fantastisk dag af på ;)

Hele hotellet er bare gennemført lækkert og luksuriøst!

Og så en smule kulturelt.... Vi forlod vores hotel for at komme med på en bustur, for at se en gammel bydel, der huser et fantastisk tempel. Det var så smukt! Udsigten var bjergtagende, især da det lignede at himlen og havet smeltede sammen!

På vej tilbage mod vores hotel (efter solnedgang), sejlede vi en del af vejen! Det var så smukt alt var bare mørkt bortset fra himlen der var belyst af månen og tunsinde stjerner! Det var simpelthen eventyrligt!

Så jeg vil varmt anbefalde jer at tage en tur til Rhodos og besøge hotellet - desuden blæser det utroligt meget på den side af kysten, hvor hotellet ligger, så det var derfor udholdeligt at ligge og sole sig i de 30+ grader!

I år til sommer drømmer jeg om at tage til Italien, da jeg aldrig har været der før... det er på tide at smage en pizza alla italy... ;)

Knus SFV

Likes

Comments

I dag og indtil i morgen kl 10 (d. 19/1), kan man spare en masse gode penge på festtøj hos Nelly! Det er jo en fantastisk mulighed for at købe "den lille sorte".

Du kan nemlig få 3 for 2 på "party styles"! Og derudover spare op til 60% på diverse styles! what's not to like?

Du skal blot anvende koden: "PARTY3FOR2"

Knus SFV

Likes

Comments

Ovenover ses en lækker idé til morgenmad!

Den er sund og mætter dejligt!

Det du skal bruge:

Skyr med smag af hindbær, rabarber og vanilje (Gerne den fra Løgismose, der har det grønne nøglehul, det betyder at denne skyr er et sundt valg! - Den kan købes i netto)

En god håndfuld hindbær

Havregryn

En smule mandler

Enjoy!

Lækker tunmousse med hytteost!

Hvis du elsker tunmousse, er dette en lækker og lidt sundere udgave af den klassiske tunmousse.

Det skal du bruge:

Et stykke grovtoast (gerne med det grønne nøglehul)

1 dåse tun i olie

2-3 spsk. hytteost

En halv avocado skåret i stykker

Bland hytteost og tun og smag til med salt, peber og citronsaft.

Likes

Comments

Her ser I mine absolut favorit produkter!

Især ansigtscremen Lait-Crème concentrait fra Embryolisse er helt fantastisk! Den holder huden fugtet hele dagen... selv i vinterkulden! Jeg har lært produktet at kende igennem modeljobs... alle dygtige makeupartister har denne creme i makeuppungen!

Blandt favoritterne er også parfumen Dolce&Gabbana Dolce Eau de Parfum... denne er altså en sand vinder! Den dufter vidunderligt på en unik måde. Jeg har aldrig fået så mange komplimenter for "min duft" før.

Så har vi Diors yderst populære foundation "Nude air"... her ligger der altså tanke bag navnet... foundationen er så let som luft og trænger hurtigt ind i huden og efterlader den med en lille glød, uden at man kommer til at se "for makeuppet" ud! Win!

Inde for læbeplejen er der den ultimative vinder "Eight hour creme" fra Elisabeth Arden, som simpelthen er så god her i vintertiden til de sprukne læber! Også på læbefronten har vi Clarins instant light lip perfector, som er en lidt glossy læbepomade, som også fugter og derudover dufter skønt!

Til sidst har vi Clinique All About Eyes øjencreme. Jeg har egentligt aldrig gjort mig meget i øjencremer, men da jeg var i Paris i efteråret, købte jeg en miniature størrelse af den og wow... den er faktisk rigtig god. Selv om morgen når jeg vågner er huden under øjnene stadig fugtede... Good job øjencreme!

Det var altså nogle af min favorit produkter, som bare holder ved!

Knus SFV




Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments