Det er fredag og weekenden står for døren. Faktisk er det den sidste weekend i noget tid, der kommer til at flyde sammen med hverdagene for mig. Fra på mandag kommer jeg nemlig til at have noget, der minder om en hverdag 3 dage om ugen, idet jeg skal starte på et kursus via Jobcentret.

Min veninde Philippa er pt. i Odsherred på vinterferie, så i går kørte vi ud og tog en masse billeder af hende, som hun skal bruge til sin tumblr. Efterfølgende gik vi tur med hendes forældres hunde og snakkede. Der går efterhånden nogen tid mellem, at jeg ser hende, så det var hyggeligt at ses igen!

I dag skal jeg tage imod min mor, der forhåbentlig kommer hjem fra sygehuset (hun er blevet opereret) og ellers skal jeg som sædvanlig se X Factor sammen med Cat. Udover det har jeg faktisk ikke rigtig nogle planer for weekenden, men jeg skal nok lige forberede mig mentalt til at starte op på kursus på mandag - og så har jeg faktisk fået yderligere grund til at glæde mig til marts måned. Jeg har nemlig endelig bestilt tid til frisøren, så mit triste hår kan få nyt liv og så skal jeg dyrke yoga med Danica! Marts tegner til at blive en lettere travl måned, men også en rigtig god måned! Glæder I jer til den første forårsmåned?

Likes

Comments

Noget, der har rumsteret i mit hoved en rum tid nu er tanker omkring stolthed og det at være villig til at spørge om hjælp. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tit kan være længe om at spørge om hjælp eller ligefrem nægte - men for mit vedkommende handler det ikke om stolthed. Det handler om følelsen af at være utilstrækkelig og ikke kunne finde ud af tingene selv. Men dén snak kan vi tage en anden dag.

Det er okay at spørge om hjælp

Jeg ser en del tilfældigt TV og på det sidste har jeg set et par afsnit af Med Kniven For Struben, selvom jeg normalt ikke er til madprogrammer. Noget, der er gået igen i disse programmer har været kokke eller køkkenchefer, der ganske enkelt har været for stolte til at bede om hjælp. Hver gang resulterede det i unødig frustration, kaos og yderligere tidspres - alt dette kunne have været forhindret, hvis man blot havde anerkendt at have brug for hjælp.

Jeg forstår godt, at det kan være svært at spørge om hjælp. På nogle måder kan man føle det som et nederlag, at man ikke kan udføre en opgave selv - store som små. Sådan noget bliver jeg også hamrende frustreret over. Men vi må alle lære at anerkende, når vi har brug for hjælp og indse, at der nogle gange ligger en styrke i at bede om hjælpen. En form for styrke i at erkende, at man ikke kan udføre en opgave på egen hånd. Om det gælder noget så simpelt som madlavning, et større problem som mentale strabadser, en svær opgave i skolen eller hvad det måtte være, så skal vi nogle gange lære at tage en dyb indånding og huske på, at der helt sikkert er nogen, der rigtig gerne vil hjælpe. Og at de ikke dømmer os for at bede om hjælp eller tænker dårligere om os af den grund. Vi skal huske, at det er helt okay at spørge om hjælp.

Likes

Comments

Billederne i dette indlæg er fundet på Pinterest

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min første rigtige smartphone var en iPhone. Før det havde jeg haft de der "optakter" til smartphones, der dog ikke helt kunne måle sig med dem og jeg legede altid med mine veninders iPhones, når jeg kunne komme til det. Især Instagram var jeg ret fascineret af og sidenhen Snapchat. Endelig købte jeg så selv én, da iPhone 5 udkom og efter et par år valgte jeg at skifte den ud med min nuværende SONY Xperia Z3 Compact. Det er jo en evig diskussion hvilket styresystem, der er bedst og jeg tror vitterligt også, at det er et spørgsmål om præferencer.

Jeg ejer både en MacBook og en iPad og jeg kan med hånden på hjertet sige, at min MacBook er den bedste computer, jeg nogensinde har haft. Før den har jeg både haft HP, Toshiba og ASUS. Men egentlig skulle dette indlæg handle om telefonerne og styrestemernes fungeren herpå.

Android eller iOS?

SONY, tidligere Sony Ericsson, er faktisk det mobilbrand, jeg har ejet flest telefoner fra. Inden jeg hoppede på iPhonebølgen havde jeg en Sony Ericsson, som jeg var så tilfreds med, at jeg fik den samme igen, da den første stod af. Så da jeg følte, at min iPhone 5 begyndte at leve på lånt tid, faldt det mig naturligt at kigge til SONY. På det tidspunkt var de nyeste iPhone også i en prisklasse, jeg slet ikke kunne overkomme og selvom SONY også ligger i den høje ende, var de altså lidt mere til at have med at gøre. SONY Xperia Z3 var netop kommet frem på det tidspunkt og havde på daværende tidspunkt markedets bedste kamera, hvilket virkelig tiltalte mig. Idet der ikke var meget forskel fra den store model og Compact-model omkring kameraets kvalitet og ellers blot telefonen fysiske størrelsen, valgte jeg at købe Compact modellen, hvilket også var det billigere alternativ.

  • iPhone/iOS.
    Jeg var høj på mobillykke, da jeg endelig havde min egen iPhone. Instagram og Snapchat blev selvfølgelig downloadet som noget af det første og jeg var faktisk lidt excited over at kunne tilknytte en Instagram til min blog samt følge mine yndlingsbloggere på Instagram. Yderligere blev telefonen nærmest fra start proppet med musik og det var skønt ikke længere at skulle have både iPod og telefon med sig, men have det samlet i én. iOS opdaterer jo jævnligt deres software, hvilket jeg både fandt godt og skidt. Godt, fordi det selvfølgelig er fedt, når et brand konstant arbejder på forbedring, men det var irriterende, at der hele tiden blevet lavet og nogle gange gav opdateringerne heller ikke synderlig mening eller layoutet forekom helt hen i vejret. Udover det var selve styresystemet ganske ligetil at finde ud af og idet jeg også købte MacBook, var det let at få det hele til at spille sammen. De fleste apps bliver først og fremmest udviklet til iOS, så det var hel klart også et plus. Den største ulempe ved iPhones var dog den elendige batterilevetid, der gjorde, at jeg måtte have min oplader med over alt og håbe på, at der var en stikkontakt i nærheden. I de par år, jeg havde iPhone 5, måtte jeg indsende den til reparation én gang, da den pludselig gik helt amok og til sidst købte jeg en SONY.
  • Android.
    Ligesom iOS synes jeg også, at Android styresystemet er meget brugervenligt. Her er der også de mest væsentlige apps installeret på forhånd og det er nemt nok at finde ud af telefonens indstillinger, at navigere i den etc. Når man har en MacBook er det selvfølgelig lidt mere kompliceret at få computer og telefon til at snakke sammen på tværs af styresystemer, men det er egentlig kun første gang, det kan forekomme besværligt og efterfølgende går det hel fint. Min SONY havde hel tydeligt meget længere batterilevetid end min iPhone havde haft, men nu hvor den er omkring de 2 år, er det begyndt at være meget det samme, selvfølgelig alt efter hvor meget, jeg bruger den, når jeg har den med mig rundt. På Android bruger man Google Play Butik frem for App Store, så det letteste er at oprette en Gmail, hvor man jo ved iOS kan benytte sit Apple-ID, som man bruger på evt. MacBook eller iPad. Udover det bliver de fleste apps først og fremmest produceret til iOS og efterfølgende til Android. Nogle når dog slet ikke til Android, men hvis succes og efterspørgsel er høj nok, så gør det. De mest anvendte apps som Facebook, Instagram, Snapchat etc. er tilgængelige til Android og der går ofte ikke længe mellem, at en meget brugt iOS-app også rammer Android-markedet.

Jeg synes altså ikke, at jeg kan konkludere, at iOS er bedre end Android eller ej. Det kommer helt an på ens person og behov. Hvis man vil have adgang til det nyeste så snart, det rammer, så er det iOS, man skal gå efter og hvis man ikke har noget imod at vente lidt, så kan man gå efter Android. I det store og hele lader jeg mig styre mere af telefonernes specifikke kvalifikationer frem for hvilket styresystem, de har. Både iOS og Android er let anvendeligt, men det er som sagt det letteste at få sine elektroniske apparater til at arbejde sammen, hvis de operer med samme system.

Hvorfor ikke Windows?

Windows Phone er også en mulighed, omend det ofte er et system, der bliver lidt "glemt." Og helt ærligt, det forstår jeg godt. Både min mor, far og mormor har haft Windows Phones, som de har været ganske tilfredse med, men den yngre generation har ikke nok i Windows' styrestem. Der er ikke de samme app muligheder og personligt synes jeg selv, at styresystemet kan vær forvirrende på en telefonskærm. På det punkt er både Android og iOS langt mere forenklet. Vores generation vil jo gerne have bedst mulig adgang til sociale medier såsom Instagram og tilhørende redigeringsapps, Snapchat og så videre. De fleste apps bliver i første omgang også produceret til Android og iOS og det er aldrig garanteret, at de nogensinde når til Windows Phone, derfor giver denne type telefon altså bare ikke de samme muligheder. Men tilhører man samme generation som eksempelvis mine forældre, kan man stille sig fint tilfreds med en Windows Phone, der trods alt kan de vigtigste ting, har internetbrowser, mail, mulighed for mobilbank og hvad der ellers er det mest væsentlige. En Windows Phone kan blot ikke dække mine behov.

Likes

Comments

Contains affiliate links

Affiliate links
Rød turtleneck HER| Gråblå T-shirt HER | Blålig T-shirt HER
Grå turtleneck HER | Blågrå turtleneck HER | Navy turtleneck HER

Jeg er efterhånden ved at vænne mig til at kigge efter de rette materiale og tjekke om et brand har en bæredygtig linje, når jeg klikker rundt på diverse webshops. Forleden ledte en blog mig ind på MbyMs webshop og her erfarede jeg, at de har en "GoGreen" kollektion, der altså er en kollektion fremstillet af bæredygtige materialer. Kollektionen består lige nu af de mest basic items i form af langærmede bluser og T-shirts. Dermed er de også i de mest basis farver som hvid, grå og sort og udover det er de fleste af dem også i enten rød, navy eller en nuance af grøn. Jeg kunne i hvert fald sagtens se mig selv i den røde turtleneck sammen med et par sorte jeans eller den grå T-shirt til lyseblå jeans. Fælles for alle items er, at der fremstillet i mindst 90% modal og så har de yderst fair prise i forhold til, at de er bæredygtige. Endda er flere af dem lige nu på udsalg, så det er blot en ekstra bonus!

Likes

Comments

Der er noget, jeg har bidt mærke i over det sidste års tid. Rigtig mange af de bloggere, jeg har fulgt eller følger er gået selvstændig i den periode og vi kommer jo ikke udenom, at sådan noget unægteligt medfører nogle forandringer. Mange af forandringerne er heldigvis gode - bloggerne kan bedre udstråle deres stil via frihed til at designe, der kommer flere gennemarbejdede indlæg, de har større fokus på deres blog, mere at skrive om grundet flere samarbejder etc. Men jeg har alligevel lagt mærke til en kedelig tendens blandt netop dem, der har valgt at blive selvstændige og dermed gøre deres blogs kommerciel.

Når en blog bliver kommerciel

Jeg gider ikke at læse med på en blog, hvis det i virkeligheden bare er en slags udvidet Instagram-profil. Altså, hvis et indlæg måske bare består af en collage og links uden yderligere tekst eller hvis der kun lige er skrevet 2-3 sætninger. Og sådan er de færreste blogs efterhånden - jeg tror, at mange har lagt mærke til det samme, som Stonemuse skrev om sidste år. Blogs skal kunne noget mere nu.

Desværre har jeg lagt mærke til, at nogle blogs langsomt mister mere og mere af deres sjæl, når bloggeren har valgt at gå selvstændig. Tit kommer der indlæg op med grynede billeder, hvor alle billeder førhen stod knivskarpt. Der kommer indlæg op, hvor det egentlig virker til, at bloggeren ikke havde noget at sige, men bare ville udgive et indlæg. Man får egentlig lidt en følelse af, at bloggeren nu føler sig sikker nok til at kunne slacke og vi ved jo godt, at det aldrig ville gå på et "traditionelt" job. Jeg synes, det er en vildt ærgerlig udvikling og jeg forstår det egentlig heller ikke, for hvis man går selvstændig, kunne jeg forestille mig, at der skal endnu mere hårdt arbejde til, end der skulle førhen. Man skal jo holde en vis standard for at kunne få en ordentlig indkomst og bibeholde interessen hos læserne.

Slutteligt vil jeg gerne påpege, at det selvfølgelig ikke er alle, der er gået selvstændig med deres blogs, som dette er gældende for. Det er blot en kedelig tendens, jeg har lagt mærke til hos nogle og som har fået mig til at genoverveje min læsning af forskellige blogs - nogle har jeg også unfollowed helt. Og jeg skal selvfølgelig ikke kunne se, om det er en følge af, at de er gået selvstændig eller om det også ville være gået i den retning, hvis det stadig var en mere hobbybaseret blog. Selvstændighed er blot fællesnævneren for de blogs, hvor jeg har lagt mærke til denne forandring, hvilket både undrer og ærgrer mig.

Likes

Comments

I den sidste del af 2016 gik jeg ind i en periode, hvor min læselyst var ret lav. Det varede desværre rimelig længe og det irriterede mig gevaldigt, for hvis der er noget, jeg altid har holdt af at lave, så er det at læse. Men der skete noget ved årsskiftet og pludselig var min læselyst tilbage for fuld skrue. Faktisk har jeg allerede læst 7 bøger alene i 2017 og vi er kun næsten 2 måneder inde i ordet. Det har jeg optur over. Denne søndag har jeg derfor også tænkt mig at bruge under et tæppe med en kop varm kakao ved min side og en god bog i skødet. Pt. er jeg i gang med Dødvande, som er det 11. bind i Sookie Stackhouse romanerne, men her får I 5 bøger, jeg vil anbefale til en søndag i sofaen.

5 gode bøger

The Great Gatsby.

Jeg læste The Great Gatsby, da jeg gik i gymnasiet og skrev sågar min SRP omkring den. Den foregår i 1920'ernes New York, hvor historiens fortæller, Nick, flytter ind ved siden af Jay Gatsbys palæ. Jay Gatsby er kendt af alle for sine ekstraordinære og spektakulære fester, selvom der er den del, der aldrig har set Gatsby selv. Det er faktisk lidt svært at forklare historiens plot uden at komme til at røbe for meget, men igennem historien følger vi Nick, der bliver venner med Gatsby, spenderer tid med sin kusine Daisy, former nye bekendtskaber etc. Der bliver festet på livet løs og det portrættere dermed, hvordan både alkohol og kvinder blev mere løssluppent igennem 20'erne.

The Maze Runner.

Dette er godt nok en trilogi, men den fortjener altså virkelig en anbefaling. I denne historie følger vi Thomas, der vågner op i en labyrint med ingen andre erindringer end sit navn. Det er en science-fiction serie og vi lærer henad vejen, at verden, som vi kender den, er ramt af en voldsom sygdom kaldet "udbruddet." Thomas er sammen med en flok andre drenge havnet i denne labyrint, hvor de ikke er en del af omverdenen og må lære at klare sig selv. Men da Thomas kommer og der sidenhen dukker en pige op i labyrinten, forandres alting. Jeg var hooked på disse bøger lige fra første side og jeg kunne simpelthen ikke ligge dem fra mig igen, før jeg var færdig. Jeg måtte vide mere, jeg måtte have svar på alle de spørgsmål, der opstod undervejs og der var spænding lige fra den allerførste sætning.

Mig Før Dig.

Jojo Moyes' bøger har fået rigtig meget omtale og rigtig mange anbefalinger. Jeg indrømmer gerne, at Mig Før Dig ikke levede op til alle de forventinger, jeg havde opbygget på baggrund af dette. Men jeg synes stadig, at det var en god bog! Lou bliver handicaphjælper for Will, der er jævnaldrende og selvom han er ubehøvlet, begynder Lou at holde mere og mere af ham. Sagen er blot den, at hun er ansat på bestemt tid og historien får en helt anden betydning, da hun finder ud af hvorfor. Det er en realistisk historie og en hyggelig, letlæselig bog, der vækker en masse følelser i én.

Eighty Days.

Lige nu er Fifty Shades endnu engang et hel stort omtaleemne, fordi den anden film i rækken er i biograferne. Jeg har selv læst alle bøgerne og jeg blev svært skuffet. Fifty Shades var blevet pisket op til at være en helt masse, den ikke var - og alt det, den ikke var, kan man finde i Eighty Days. Det er også en trilogi og selvsagt en erotica. Summer Zahova er violinist og da hun møder lektoren Dominic, begynder de begge at udforske Londons erotiske underverden mere og mere. De gør det både sammen og hver for sig, så der udspiller sig en masse eskapader og nogle af dem er ikke for sarte sjæle. Bøgerne er velskrevne, beskrivende og selve historien er faktisk spændende, selvom fokus primært er på det seksuelle.

Fantastic Beasts & Where To Find Them.

Dette er egentlig ikke en bog i traditionel forstand, men den er stadig en anbefaling værdig. Det er det originale manuskript til filmen Fantastic Beasts & Where To Find Them, der er udgivet i bogform og det er en interessant form for læsning. Det foregår i den trolddomsverden, vi kender fra Harry Potter og der er flere kendte elementer, selvom denne historie foregår i USA og i 1920'erne. Newt Scamander ankommer til New York, hvor han har medbragt sin kuffert med magiske væsener, som han er ved at forfatte en bog om. I mellemtiden får han ved et uheld forbyttet sin kuffert med en No-Majs (ikke-magiker) og en eks-Auror opdager ham, så alt hersker kaos. Jeg har set filmen tidligere i år, hvilket måske gjorde det lettere for mig at forestille mig det hele, men der står yderst detaljeret omkring både karaktererne og miljøet samt kameraføringen, så det er ikke svært at forestille sig alligevel.

Likes

Comments

Contains affiliate links

Affiliate links
Lyseblå New Look | Lysegrå Dorothy Perkins | Sort Pieces | Navy New Look
Mørkerød Even&Odd | Stribet Noisy May | Hoodie TWINTIP | Rød Fashion Union

Hel overordnet mangler jeg selvfølgelig ikke tøj. Men der er ofte nogle elementer i ens garderobe, som man føler, at man enten har for lidt eller slet ikke noget af. I mit tilfælde er det kjoler med lange ærmer. Især her i den koldere periode har jeg savnet at have en langærmet kjole, jeg har kunne trække i og især også dage, hvor jeg bare skal være hjemme eller ikke lige orke sammensætningen af et outfit. Derfor har jeg været i gang på det store internet for at finde pæne, budgetvenlige kjoler med lange ærmer.

Som med alt andet kan det være en god idé at investere i basisfarverne, inden man kaster sig ud i farver og mønstre. Derfor er både den grå fra Dorothy Perkins og den mørkerøde fra Even&Odd oplagte som nogle af de første investeringer. Dernæst er der dem med de små detaljer, som de to blå fra New Look, der også har lidt referencer til "gamle dage" og især den lyseblå får mig til at tænke på gamle, danske film og Matador. Hvis man virkelig vil skeje ud, er det hel klart kjolen fra Noisy May med de farverige striber, man skal gå efter. Den er jeg selv ret vild med til trods for, at både orange og lyserød som regel er farver, jeg undgår. Den sorte Pieces-kjole, der giver følelsen af en pyjamaskjole, ville jeg vældigt gerne have i garderoben til at smutte i på dage, hvor jeg egentlig bare skal være hjemme og slappe af eller klare små hjemlige sysler. Og hættetrøjekjolen er jo et yderst oplagt valg til det kolde vejr, vi stadig har, selvom solen så småt er begyndt at titte frem. Men vi ved jo godt, at vinteren kan vare længe endnu...

Likes

Comments

Jeg har ikke brugt en traditionel make-up fjerner i flere år efterhånden. Da jeg først begyndte at gå med make-up, brugte jeg Matas' egen øjen make-up fjerner, men den var altså lige hård nok for mine øjne og for et par år siden fik jeg øjnene op for micellar water. Det var også lige deromkring, Bioderma begyndte at florere i blogsfæren og tog alle med storm. Jeg købte en micellar water fra Garnier, som jeg var rigtig glad for, men den er sidenhed taget af markedet. Til gengæld sendte Nivea micellar water på markedet og lige siden har jeg brugt deres produkter til processen.

Mild og effektiv make-up fjerner

Jeg har både tør og sensitiv hud, så der skal ikke alt for kras produkter i mit ansigt. De skal være milde, så de ikke får irriteret min hud - især øjenomgivelserne, men samtidig skal de selvfølgelig være effektive, ellers føler jeg, at det kommer ud på ét. Hvis jeg står med en mild make-up fjerner og skal gnide hårdt for at få make-uppen væk, kommer min hud jo alligevel til at lide under det.

I sin tid fandtes der kun en enkelt variant af Niveas micellar water, den helt klassiske, men de har sidenhed lanceret et par stykker henvendt til forskellige hudtyper. Der findes nu en Sensitive, Normal og Dry. Jeg skifter mellem Sensitive og Dry, da min hud jo er begge dele. Men begge varianter fjerner make-uppen effektivt og skånsomt. Mine øjne bliver ikke irriterede og jeg skal ikke gnide for meget for at få make-uppen af, men blot presse vatrondellen let mod huden. Niveas Micellar Water kan købes i Matas, hvor de koster 60 kroner for 200 ml og 70 kroner for 400 ml. Fakta har dem lige nu på tilbud til 35 kroner for 400 ml, så jeg har været på rov og har nu et lager stående i badeværelsesskabet.

Likes

Comments

Contains affiliate links

Affiliate links
Brune m. sløjfe ASOS | Blomstrede ASOS | Grøn slangeskind Daisy Street
Sort m. lynlås ASOS | Blå blomster ASOS | Blå m. stjerner Daisy Street

Skoene kan ofte fuldende et outfit, det ved enhver kvinde. Derfor har vi kvinder ofte også en yderst bred samling af sko i garderoben og jeg er ingen undtagelse. Jeg er en af dem, der er bedst tilpas i støvler og gerne med lidt hæl, derfor er det oftest her, jeg kigger på diverse webshops. Noget af det, der virkelig kan sætte prikken over i'et i et outfit er støvletter med en eller anden sej detalje.

Her kan det så variere, om man har lyst til at gå all out og investere i et par støvler med detaljer over det hele á la de blå med stjernerne eller om det skal være lidt mere afdæmpet som de sorte med lynlåsen i midten. Selvom lynlåsen ikke er så larmende, er det alligevel en cool detalje, at den sidder i midten frem for på indersiden, som det typisk gør på støvler. Mine personlige favoritter på collagen er de brune med sløjferne og de grønne slangeskinds. Begge dele vil gå virkelig godt til et par sorte eller denimblå jeans og kunne bryde et neutralt hverdagsoutfit. Stjernestøvletterne kunne være oplagt til en bytur og de sorte med lynlåsen ser jeg meget som en allround støvle. Er I til fodtøj med detaljer?

Likes

Comments

Jeg har efterhånden blogget i en del år, det har blot været meget on/off. Da jeg første gang oprettede en blog, var det endnu ikke et anerkendt medie og der var heller ikke det store udbud af netværk. Jeg brugte den som en slags online dagbog og jeg delte kun, når jeg følte, der var sket noget ekstraordinært i mit liv. Det var omkring 2010, hvor jeg gik på efterskole. Sidenhen er der kommet mange flere muligheder og selve blogmediet har efterhånden fået langt mere anerkendelse i Danmark og er endda blevet et erhverv for flere, hvilket er mega sejt. I min tid i blogsfæren har jeg været omkring et par forskellige platforme og jeg tænkte derfor, det var oplagt at lave et indlæg om. Hvis I eventuelt selv har en blog, som I overvejer at flytte eller sidder og overvejer at starte en blog, men ikke kan finde hoved og hale i de forskellige netværk, håber jeg, at min lille "guide" kan hjælpe jer på vej.

Mine erfaringer med forskellige blognetværk
  • Blogspot/Blogger
Dette var det første sted, jeg havde en blog, da det dengang var en af de få muligheder. Blogspot hører under Google ligesom YouTube, så man logger ind via Google og opretter sin blog under "blogger." Det er derfor let og ligetil, hvis man f.eks. har en Gmail. Dengang var der en del forvirring forbundet med en blog hos Blogspot, fordi der var lidt for mange skabeloner med lidt for meget knald på farver, der kunne skabe et yderst forvirrende layout og det hele så faktisk ret uprofessionelt ud. Heldigvis har Blogspot udviklet sig rigtig meget siden og sidste år lå min blog der igen i en periode. Der er stadig skabeloner direkte hos Blogspot, men der findes et bred udvalg af hjemmesider, hvor man kan downloade templates og personliggøre sin blog. Man har altså rigtig meget frihed på Blogspot, da man selv kan designe sin blog fra bunden, benytte skabeloner, downloade templates og også frit kan vælge at købe eget domæne at have sin blog på eller at have "blogspot.dk" som slutning. Ulemperne hos Blogspot er dog, at det ikke er et decideret netværk og der sidder derfor ikke noget supportteam klar, hvis man har spørgsmål eller problemer. Der er den klassiske FAQ, men der er ikke rigtig nogen at sende mails til om de specifikke problemer, man måske oplever. Udover det er selve opsætningen af indlæg ikke altid ligetil at finde ud af. Jeg mener ikke, at det er 100% brugervenligt og det kan tit drille med at få det til at fungere med opsætning af billeder, f.eks. hvis man vil have billeder stående side om side eller et billede med tekst ved siden af. Man er heller ikke en del af et netværk og da Blogspot ikke har en decideret forside, er der ikke nogen oversigt over de forskellige blogs, som man kan klikke rundt på eller komme til selv at ligge på.
  • BloggersDelight
Da blogmediet begyndte at vinde lidt mere frem og jeg selv var mere velbevandret ud i internettet, faldt jeg over BloggersDelight. Jeg var også selv begyndt at følge med på forskellige blogs og mange af dem lå hos BloggersDelight, så jeg besluttede til sidst at slette min Blogspot og oprette en helt ny blog hos BloggersDelight. Hos BD er der 3 forskellige typer af blogs: basis, plus og premium. Basisblogs er dem, alle kan oprette gratis og med et domæne, der ender på "bloggersdelight.dk". Plus er et slags abonnement, hvor man hver måned betaler et beløb for at få flere fordele på platformen, for eksempel at kunne have eget domæne, få adgang til flere layouts og ens nyeste indlæg kommer til at ligge på forsiden. Premium blogs er de bloggere, der skriver kontrakt med BloggersDelight, efter BD har "udvalgt" dem. Dette skal jeg ikke gøre mig klog på, så jeg vil anbefale at kigge ind hos Sidsel og Lasse, hvor Lasse har skrevet lidt om udvælgelsen af Premium bloggere. Jeg var hos BloggersDelight i lang tid, men jeg følte ikke, at det var pengene værd at være Plus blogger i forhold til de få fordele, man fik. Faktisk syntes jeg lidt, at man ikke helt fik alt det, der blev lovet. Fordelene ved BloggersDelight er dog, at man også her selv kan vælge, om man vil ofre pengene på f.eks. at kunne få eget domæne, der sidder hele tiden et supportteam klar til at hjælpe dig og man er en del af et netværk, hvor man f.eks. kan få sine indlæg på forsiden, så folk kan klikke ind og opdage din blog. BD er et ret stort netværk, så det kan måske godt være lidt for let at blive væk i mængden og en af de største ulemper, i mine øjne, er hel klart pop-up reklamerne, der tit kommer, når man klikker sig ind på en BD-blog. BloggersDelight kører over WordPress, der trods alt er en yderst brugervenlig måde at få sat sine indlæg op på. Det kan dog også her være lidt udfordrende at få billeder sat op side om side eller rykke ved placeringen af tekst, men hel basalt er det nemt nok at finde ud af.
  • Nouw
Nouw er min nuværende platform og det er hel klart også det bedste netværk, jeg har ligget på med min blog. Nouw lancerede den danske platform i 2016, hvor netværket virkelig voksede og jeg fik selv kendskab til dem, da Tina Maria rykkede over på Nouw. Kort efter gjorde jeg selv det samme efter et par måneder på Blogspot og jeg har ikke et sekund fortrudt. Allerede dengang var Nouw yderst brugervenligt, men de har endda optimeret sig siden. Opsætningen er det mest brugervenlige og ligetil, jeg har oplevet og stort set alle værktøjer, man har brug for, er direkte indbygget. Det er f.eks. muligt at sætte billeder op ved siden af hinanden og lave en slags collage direkte i indlægget uden først at skulle rode med kodning eller andre programmer. Domænet på Nouw kan jeg faktisk også langt bedre lide end de andre, hvor platformens navn står til sidst. Her er det først "Nouw" og dernæst bloggens navn, hvilket jeg rent visuelt bedre kan lide. Nouw er også et netværk ligesom BD, hvor man kan ligge på forsiden og hver uge bliver der udvalgt en "ugens blogger" - det har jeg også selv haft æren af - så der på den måde bliver et godt flow hos netværkets bloggere. Der er også langt mere interageren med bloggerne hos Nouw end hvad jeg har oplevet, der er på andre netværks. Nouw har nemlig et slags online magasin, hvor de interviewever bloggere om deres garderobe, deres hjem, beauty-tips etc. og så er Nouw også rigtig flink til at lave artikler med gode tips til bloggere f.eks. med programmer til billedredigering, opbygning af indlæg etc. Også hos Nouw sidder der et supportteam klar, man kan kontakte, hvis man oplever problemer eller har spørgsmål og dem kan man skrive til direkte på Nouws hjemmeside, hvilket jeg synes, er ret fedt. Hos Nouw findes der også Premium bloggere, der altså tæller nogle af de allerstørste blogs, der også har en god indtjening og disse ligger selvfølgelig øverst på forsiden af Nouws blogoversigt. Nouw er dog et af de få netværk, hvor jeg føler, at de "små blogs" ikke bliver overset, hvilket virkelig har gjort en kæmpe forskel for mit vedkommende. Ulempen ved Nouw er dog nok, at man ikke kan have eget domæne - man kan godt oprette en pegning, men der vil stadig stå "nouw.com", når man er klikket ind - men det er simpelthen småting op mod de mange fordele.
  • BloggersPoint, WordPress & andre muligheder.
Da jeg stadig lå på BloggersDelight, blev jeg kontaktet af BloggersPoint, der på daværende tidspunkt var en nyopstartet konkurrent til BloggersDelight. Jeg oprettede mig hos dem, men jeg kunne ikke få det til at fungere med at importere min gamle blog og når jeg kontaktede supportteamet, fik jeg ikke noget brugbart svar. Jeg nåede dog at snuse nok rundt til at vide, at der også her er en okay brugervenlig opsætning til indlæg og det er selvfølgelig en fordel, at der rent faktisk er et supportteam. Jeg kender også flere, der har deres blogs hos BloggersPoint, som er rigtig glade for det og jeg kan også se, at de har udviklet sig en del siden dengang. De lover frihed til opbygningen af ens blog med hensyn til layout og lignende helt gratis, hvilket altså ikke viste sig at være tilfældet, da jeg så oprettede mig og det blev jeg selvfølgelig ret skuffet over. Jeg skal ikke kunne sige, om den del har ændret sig, men jeg brød mig i hvert fald ikke om, at de lovede en masse ting, der ikke viste sig at holde stik i sidste ende.

Det er også en mulighed at have sin blog liggende for sig selv via WordPress. Hvis man har blogget på f.eks. BloggersDelight, har man kendskab til WordPress' opsætning, men det kan alligevel være en udfordring at have den for sig selv. Igen er det en ulempe, at man ikke har et supportteam at henvende sig til og man ligger ikke hos et netværk, så man skal måske arbejde lidt hårdere på at få trafik på sin blog. Hvis man har sin blog på en WordPress platform og "kører solo," er det også klart en fordel at have noget erfaring udi kodning for at kunne personliggøre sin blog og sætte den op, som man ønsker. Der findes også folk, man kan betale for at hjælpe med dette, men hvis man nu er helt grøn i faget, synes jeg klart hellere, man skal vælge et decideret netværk med mulighed for skabeloner at arbejde ud fra.

Udover dem, jeg har været hos selv og nævnt her, er der kommer et par stykker til over de sidste par år. Jeg ved, at der i dag også findes muligheden for at have en blog hos Wix, der dog er lidt mere hjemmesidepræget og så er der Buzzanova, der har eksisteret i lang tid og som jeg selv fik kendskab til, da jeg opdagede BloggersDelight. Yderligere er der SimpleSite, Mono, LavEnBlog og mange flere.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvad der passer til ens behov, men jeg håber, at min lille (temmelig lange) "guide kunne give et indblik i, hvad der er af muligheder og forhåbentlig en idé om, hvad du selv skal vælge, hvis du overvejer at starte en blog eller ikke føler, at du får det optimale dér, hvor du har din blog nu. Hvilke netværk har I selv erfaring med?

Likes

Comments