Hej bloggen!

Jeg håber at alle har en rigtig dejlig onsdag🤗

Jeg beklager at bloggen har stået lidt stille her på det sidste, men jeg arbejder på en masse sjov til jer i den nærmeste fremtid. Jeg håber at I vil følge med!

Lige nu er jeg på Fyn i nogle dage og selvom at vejret ser ud til at være meget bedre hjemme i Aalborg, så er her nu dejligt.

Jeg har i dag været på Egeskov Slot, hvor vi blandt andet fik reddet et lille pindsvin fra at dø. Så det var dagens gode gerning. 🙏

Knus fra mig <3

Her kan i se lidt billeder fra dagen i dag:

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Godmorgen bloggen!

For det meste sidder jeg og drømmer. Jeg er nemlig det de fleste nok vil kalde for "En drømmer".

Jeg får tit at vide at jeg glemmer at se rationelt på tingene. Jeg er nemlig sådan en type, der er meget spontan og jeg er helt klart meget lyst- og interessestyret.
Jeg handler 9 ud af 10 gange ud fra hjertet, frem for det rationelle. - det kan jo både være godt og skidt.

Da jeg får mange spontane ideer, er det ikke altid at jeg får så meget ud af dem. Jeg kaster 117 bolde i luften på én gang, i stedet for bare at starte med én - og så falder det bare tit på jorden igen, inden jeg når at gribe fat i dem.

Jeg synes på flere måder at det kan være svært at være et kreativt og "frit" menneske, i den her travle og industrielle hverdag vi lever i.

De fleste er så fastbundet til en hverdag fyldt med arbejde og stress, at de glemmer sig selv. De glemmer at fokuserer på sit eget velvære og på, hvad der kan være med til at styrke- og motiverer det enkelte menneske til at være en endnu stærkere og bedre version af sig selv.

Vi skal huske på at give os selv ro og plads til at tænke. Give plads til drømme og nye mål for os selv.
Der er ikke noget du ikke kan, hvis du virkelig vil det. Måske er der noget du ikke er lige så god til endnu, men du kan altså lære det.

Vi skal passe på med at sætte os selv i én bås og fastlåse os i det. Find en hobby og giv plads til noget, der formår at få dig ud af din normale hverdag og som kan afstresse dig lidt.

Dét er utroligt vigtigt for mig. Måske lidt for vigtigt vil nogen sige, men det vigtigste for mig er at jeg kan stå ved mig selv - at jeg har det godt.

Hvis vi ikke kan finde os selv og være lykkelige med den vi er, så kan vi ikke vokse. Når vi finder dét der gør os lykkelige og når vi har det godt - så har vi den nødvendige "power" til at kunne gøre lige præcis det vi gerne vil.

Husk det <3

Knus og god tirsdag!

Likes

Comments

Likes

Comments

Hey bloggen!

Det er godt nok et underligt vejr vi har i dag. Så skinner solen og så sner det lige pludselig igen! Sådan har det været på skift hele dagen, det er da slet ikke til at finde ud af.

Jeg vil gerne sige tusind tak fordi folk tog så godt imod mit blogindlæg igår, omkring mig og mit forhold til min krop.
Jeg har modtaget flere søde beskeder og det er super dejligt at læse! Det er helt sikkert noget jeg vil tage med mig videre. <3

Jeg overvejer lidt at lave en Q/A omkring hvem jeg er, hvis der er nogen der har nogle spørgsmål til mig? Det kunne være super sjovt jo🤗
Skriv til mig på enten Facebook, Instagram eller en kommentar herunder, hvis det er noget I kunne tænke jer og hvis I har et spørgsmål til mig.

Fortsat god tirsdag!

Knus fra mig <3

Likes

Comments

7 kg. på kun 2 måneder!?

Hej bloggen!

Jeg håber at I har haft en dejlig påske.

Dette her kommer til at handle lidt om mig og min krop. Om mit forhold til træning og mad.

Jeg har altid været meget spinkel og lille som barn - jeg har i hvert fald aldrig haft for meget fedt på kroppen. Som barn blev jeg nærmest set ned på, fordi jeg var "så tynd". Folk sagde det til mig, som om det ikke ville påvirke mig.

Det undrede mig tit, hvordan man kunne sige til tynde mennesker, at de var for tynde, når jeg aldrig selv kunne drømme om at kalde nogen for hverken tyk eller tynd.

Jeg begyndte at hade min krop og jeg troede virkelig på at jeg var "forkert". I årene fra Ca. 5.-8. klasse, tog jeg altid flere par strømpebukser indenunder mine cowboybukser for at se større ud. Jeg turde ikke gå i stramme trøjer. Det fyldte meget for mig og det var ikke noget folk lagde mærke til udadtil. Jeg spiste og spiste.

Det var først efter folkeskolen, at jeg begyndte at se, at jeg måske faktisk var helt normal i forhold til min kropsbygning. Måske hjalp det også at jeg blev ældre. Folks meninger begyndte at fylde mindre for mig, men jeg tænkte stadig rigtig meget på det.

Med tiden begyndte jeg at føle mig for tyk nogen steder og jeg blev meget fokuseret på min krop. Jeg ville lige pludselig gerne være tynd og tabe mig. Jeg følte at da jeg i flere år bare havde spist og spist bare for at kunne være større, havde "ødelagt" min krop. Jeg fik det dårligt og begyndte at nærmest sulte mig selv. Jeg vejede mig hver dag og tænkte på det konstant. Nu betød det lige pludselig noget andet for mig, hvis folk sagde at jeg var så tynd. For nu var det som om at folk beundrede det. Det er ved at være et par år siden nu, men det har altid været meget i perioder.

Jeg har sjældent fortalt nogen om min indre kamp, fordi det er så personligt for mig stadigvæk. Jeg blev næsten besat af min vægt og det tal det skulle vise. Egentlig har jeg aldrig været tilhænger af træning. Jeg spiste bare virkelig lidt i de perioder, hvor jeg havde det skidt. I andre perioder glemte jeg det hele og spiste normalt. Fordi jeg ELSKER mad. Det gør jeg virkelig- og også de usunde sager.

Jeg har i de sidste mange år vejet omkring 48 kg. altid (Jeg er 1.68 høj). Kom vægten over det, blev jeg ked af det og sultede mig selv indtil den røg et par kg. under 48. Om jeg så ikke skulle spise noget som helst i 3 dage indtil jeg nærmest besvimede af det, så gjorde jeg det.

Jeg har senere erfaret, at det hele afhænger meget af mine omgivelser og hvordan jeg har det. Der kan være perioder, hvor det slet ikke fylder noget, men når det så gør - så fylder det virkelig også alt.

For et par måneder siden begyndte jeg at træne og i stedet for at sulte mig selv- og æde løs på skift, så prøver jeg at spise sundt og varieret, sammen med en masse træning. Jeg opbygger en masse muskler nu og det har resulteret i, at jeg i dag vejer 55 kg. Det skræmmer mig lidt (okay meget)!! Jeg prøver bare at huske på, at vægt bare er et tal.

Jeg ville ønske at folk ville prøve at huske på, at dét at kalde en person for meget tynd virkelig kan påvirke. Ligesom det påvirker en overvægtig person, at blive kaldt for tyk.

Men ja, jeg har altså taget 7 kg. på, meget hurtigt. Billedet her, er under en måned gammelt. Jeg begynder at indse at vægt virkelig ikke altid har noget at sige i forhold til hvordan man ser ud udadtil. Folk kan jo ikke se at jeg vejer mere nu, men jeg tror at min krop er glad for det.

Vi bliver nødt til at accepterer at folk er forskellige og at vi har forskellige kropsbygninger.

Det var en lidt mere personlig historie fra mig. Jeg kæmper stadig og prøver på at finde en balance. Håber at jeg måske kunne inspirerer andre, som måske kæmper med det samme. Du skal i hvert fald være mere end velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål.

Knus fra mig <3

Likes

Comments

Godmorgen bloggen!

Jeg har lyst til at fortælle jer lidt omkring mit forhold til min søster, Selma.

Der er 7 år imellem os, men lige fra den dag hun blev født, har vi altid været utroligt tætte. Vi var altid sammen. Jeg bemærkede slet ikke den store aldersforskel overhovedet!

Jeg har altid følt at hun var den eneste jeg i virkeligheden har kunne dele alting med og jeg ved at sådan er det også omvendt.
- og sådan vil det blive ved med at være.

Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har skændes. Måske var det engang flere år tilbage, hvor Selma insisterede på at træde på en regnorm, bare for at være irriterende eller på tværs tror jeg. Da jeg er kæmpe dyreelsker, bliver jeg nærmest ked af det, selv ved at komme til at træde på en mariehøne. (🙄)

Men de få gange hvor vi har "skændes", er der aldrig gået ret langtid før vi kan grine af det igen.

Udover Selma, har jeg 3 andre skønne mindre søskende. Stjerne, Miki og Noah og de er alle 8 år. Jeg har det godt med dem alle, men det bånd Selma og jeg har - er noget helt specielt.

Jeg tror lidt at min pointe er, at alder i virkeligheden bare er et tal.

Er der andre der også har sådan et tæt søskendebånd? 🙏

Knus fra mig!

Likes

Comments

Likes

Comments

I dag har været en skøn dag! Jeg startede dagen med en lang gåtur på 12 km. i det dejlige vejr, sammen med min søster.

Derefter var vi i biografen og se "The Baby Boss" sammen med min mor, min anden søster og hendes veninde. Det var rigtig hyggeligt - og selvfølgelig fik vi en masse slik og popcorn dertil!

Jeg nyder at bruge tid sammen med min familie og jeg prioriterer det rigtig højt i min hverdag. Min familie er lidt spredt og derfor kan det være svært at få tid og plads til det hele.

Jeg tror at det er vigtigt for alle mennesker, at kunne have tid til både familie, venner, kæreste, arbejde og hobbyer. Problemet er bare ofte at så mange timer har man bare ikke på én dag til, at man kan nå det hele. Det er direkte pisse irriterende faktisk og lige pludselig er der bare gået endnu en uge, og så man nåede man måske ikke halvdelen af de planer man havde.

Men sådan er det jo og sådan vil det altid være. Jeg er sikker på, at hvis vi fik dobbelt så mange timer på én dag, så ville vi stadig mangle tid.

Senere i aften vil jeg begive mig ned og træne - det er jo også vigtigt at få ordnet! :-)

Knus fra mig

Likes

Comments

I dag skinner solen og de fleste har påskeferie - det er jo skønt!
Jeg elsker foråret. Det giver mig så meget energi og lyst til at udfordre mig selv.
Jeg har haft et par dage for mig selv, hvor jeg bare har slappet af (og lavet pandekager med is).
Derudover fik jeg startet bloggen her og jeg glæder mig til at skrive en helt masse og forhåbenligt kan jeg inspirere med lidt forskelligt.
Det er vigtigt at vi husker at holde "pauser" en gang imellem. Tager lidt ferie og lidt væk fra det hele og bare lader os inspirere af omgivelserne omkring os.
Hvis vi ikke gør det, kan vi ikke finde inspiration eller holde os motiveret til det vi gerne vil og så kommer vi jo ingen vegne.

Håber at alle får en dejlig påske! 🐣

Knus S

Likes

Comments

h

Jeg har i marts måned været meget glad for lyse og neutrale farver. Derudover har jeg længe haft en svaghed for hvide sneakers og disse fra Selected kan klart anbefales. Blusen fra H&M er bare super sød her til foråret og passer bare til alle farver jeans/bukser m.m.

Links:

Chanel parfume 899,-: https://www.coolshop.dk/produkt/chanel-coco-mademoiselle-edt-100-ml/BP54EH?gclid=CKrEjPjMnNMCFdZAGwodtWAI5Q

Bluse fra H&M 249,-: http://www.hm.com/dk/product/68091?article=68091-A

Sko fra Selected 699,-: http://shop.bestseller.com/dk/da/bc/maerker/laeder-sneakers-16051752.html?cgid=bc-brands-a-z&dwvar_colorPattern=16051752_White&gclid=CITO9cvQnNMCFYg-GwodF2YMew

Øreringe fra Marc Jacobs 429,-: https://nelly.com/dk/t%C3%B8j-til-kvinder/tilbeh%C3%B8r/smykker/marc-jacobs-2343/enamel-logo-disc-studs-128414-2350/

Likes

Comments