Dem her kan alle lave! Den mest simple og lette opskrift :D

Til 16 stykker af mellemstørelse skal du bruge:
125 g. Blødgjort smør
100 g. Chokolade
180 g. Hvedemel
1/2 tsk. Bagepulver
1 tsk. Vaniljesukker
100 g. Sukker
35 g. Brun farin
1 æg
1/4 tsk. Salt

Bland alle ingredienser sammen på nær chokoladen.
Chokoladen hakkes groft, og tilsættes dejen.
Dejen trilles til 12 kugler som en lille bold, og vil selv falde sammen og få en cookie form.
Bag dem i 10 minutter på 180 grader varmluft

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Ingredienser

  • 200 g. hvedemel
  • 2 dl. vand
  • 1,25 dl. solsikkeolie
  • 50 g. Solsikkekerner
  • 50 g. Havregryn
  • 50 g. Sesamfrø
  • 75 g. Hørfrø
  • 25 g. Mandler
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 1,5 tsk. Salt

Start med at blande alle ingredienserne sammen.

Del dejen i to og fordel på hver sin bradepande, som er overtrukket med bagepapir.

Et nyt stykke bagepapir ligges nu over, og dejen rulles ud med en rulle. Bagepapiret tages af og gentages med den anden pande.

Dejene bage i cirka 20-25 minutter sammen i ovnen på 180 grader varmluft, indtil de er gyldne :D

Likes

Comments

Står du mandag aften, og har glemt kagen næste dag til arbejdet? Så prøv den her virkelig lækre og enkle kage! Kræver ikke mange ingredienser, og kræver ingen bagning :-)

Ingredienser:

  • 10 dl. Rice Krispies
  • 6 Snickers bar
  • 100 g. smør
  • 1 tsk. salt
  • 100 g. hvis chokolade
  • 0,7 dl. piskefløde

Kagen:

Smelt smør og Snickers barerne i et vandband. Hæld Rice Krispies i  en stor skål og hæld herefter den smeltede smør og chokolade over. Vend massen sammen og hæld over i en form (størrelse med normal tærteform enten rund eller firkantet). Køl kagen i køleskab imens gamachens laves.

Hvid chokoladeganache:

Hak chokoladen fint, og put den i en skål. Hæld fløden i en lille gryde og bring den til kogepunkt. Hæld herefter fløden over chokoladen, og pisk det sammen indtil chokoladen er smeltet.

Herefter kan den færdige ganache hældes over kagen, og den vil størkne når den køler.


Likes

Comments

Kagetapas med tre forskellige kager. Den fine lyserøde med små prikker på en lækker hasselnøde bund smagte så godt! Opskriften kommer her:

Mousse:

  • 60 g. saft fra Amarena kirsebær
  • 50 g. sukker
  • Saft fra 1/2 citron
  • Korn af 1/2 vaniljestang
  • 120 ml fløde
  • 90 g. skyr

Start med at udbløde husblasen i koldt vand. Kirsebærsiruppen, citronsaften, vaniljekornene og sukkeret varmes op til kogepunkt sammen, og herefter tages af. Husblasen røres i den varme masse. Massen stilles i køleskab indtil lillefingervarm. Imens piskes fløden til en let flødeskum, og heri vendes skyren. Bland kirsebærmassen sammen med flødemassen. Hæld det nu i et fad/springform stor nok til at der kan stikkes 14 små cylinderforme ud. Fryses i 3 timer minimum

Bunde:

  • 55 g. hasselnøder
  • 50 g. blødt smør
  • 100 g. hvedemel
  • 30 g. flormelis
  • 30 g. sukker
  • 1 æg (str. S) - 1/2 æg (str. M/L)

Fin hak hasselnødderne, og bland herefter alle ingredienser sammen. Dejen stilles på køl i 30 minutter.

Rul dejen ud, og stik 14 cirkler ud. Bag dem i 10 minutter på 180 grader.

Smørcreme:

  • 85 g. flormelis
  • 1/2 tsk. vaniljesukker
  • 25 g. blødgjort smør
  • Lyserød farve

Pisk alle ingredienser sammen, og tilsæt farve indtil du for den ønskede kulør. Smørcremen fyldes i en sprøjtepose med en lille rund tyl.

Samling og pynt:

Stik 14 små cirkler ud af moussen, så de for cylinderform. Pres lidt smørcreme på bundene, så moussen kan stå fast. Sprøjt små "dutter" rundt om moussen, og sprøjt lidt smørcreme øverst på moussen.

Knus kys og lig dem sammen med frysetørret hindbær ovenpå smørcremen.


Likes

Comments

Så blev det bage tid igen igen :D

Denne gang prøvede jeg at komme frem til en kage som kan laves helt uden at eje en ovn, hvis man nu tilfældigvis ikke ejer en :D

Kagen består af en bund af chokolade, smør og Rice Krispies, en mousse af æble, og mousse bomber af citron. Et godt tip er at lave den dagen inden, den skal serveres, da moussebomberne skal fryses, før de kan ligges på kagen.

Opskriften kommer her:

Bunden:

  • 150 g. mørk chokolade
  • 70 g. mælke chokolade
  • 1 knsp. salt
  • 3,5 dl. Rice Krispies

Smelt 70 g. mørk chokolade, al mælkechokoladen og smørret sammen i et vandbad. når det er smeltet sammen, vendes det i en skål sammen med Rice Krispies. Når det er vendt godt sammen, skal det over i en springform af diamater 18-20 cm. som er beklædt med bageplast.

Herefter skal det resterende mørke chokolade smeltes i et vandbad og hældes over kagen. Den skal nu på køl, indtil den har sat sig. - Du kan her lave æblemoussen imens.

Æblemousse:

  • 150 ml. piskefløde 38%
  • 2,5 blad husblas
  • 250 g. syrlige æbler
  • Halv citron, både saften og skrællen
  • 50 g. rørsukker

Udblød husblas i koldt vand i ca. 15 minutter. Imens skrælles æblerne, og skæres i små stykker. Disse stykker skal koges sammen med sukker og revet og presset citron. Når det har kogt i cirka 10-15 minutter under låg og med jævne omrøringer, vil æblerne være bløde. Denne masse skal nu blendes (Jeg gjorde det med stavblender), og herefter skal husblasen tilføres og røres rundt. Dette skal nu køles ned til fingervarm, og imens piskes fløden til en let flødeskum. Når det er gjort, og æblemosen er fingervarm vendes det sammen med fløden, og hældes over kagebunden. Denne kage skal nu bare stå på køl indtil moussen har sat sig - Men ikke i fryser.

Citronmousse:

  • 100 ml. piskefløde 38%
  • 3 blade husblas
  • 100 ml. citronsaft
  • 100 g. rørsukker
  • 150 g. skyr
  • 1,5 spsk. vaniljesukker

Husblasen udblødes i koldt vand. Citronsaften og sukkeret skal varmes i en gryde op til kogepunkt. Sigt og vrid husblas og tilsæt. Køl af til lillefingervarm. Imens piskes fløden til en let flødeskum, og tilsæt skyren og vaniljesukkeret. Bland citronsaften sammen med flødeskummen og skyren. Hæld nu moussen i halvkugler. Mine var 3* Ø6cm og resten var Ø4

Disse kugler skal fryses ned, og kan presses ud af formene og ligges på kagen dagen efter. Pynt med hvad du lyster, jeg valgte sølv lakridskugler, sukkerperler og frysetørret hindbær.




Likes

Comments

Det er ingen tvivl om, at det her er min yndlings brownie af alle! Der skulle bages kage til fødselsdag, og her er resultatet😘

Det skal du bruge til 1 bradepande:

Browniebund:

  • 300 g. mørk chokolade
  • 150 g. smør
  • 4æg
  • 300 g. sukker
  • 95 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 knsp. salt

Karamellag:

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 100 g. brun farin
  • 100 g. smør

Chokoladekage:

  • 4,5 spsk. kakao
  • 190 g. hvedemel
  • 225 g. sukker
  • 3/4 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knsp. salt
  • 1 stort æg
  • 115 g. smør
  • 190 g. vand

Step 1: Chokoladekagelag

Alle de tørre ingredienser sigtes i en skål. Æg, smeltet smør tilsættes, og vand piskes i. Denne dej sættes til side, og browniebunden skal nu laves.

Step 2: Browniebund

Smelt smør og chokolade i en gryde ved lav varme. I en skål piskes æg og sukker hvid og luftigt. Herefter tilsættes chokolade og smør blandingen til æggesnapsen. Vend det sammen for at beholde luften. Sigt tøringredienserne ned i skålen og vend sammen. Dejen hældes op i bradepanden og bages i 30 min. på 175 grader alm. ovn.

Step 3: Karamellag

Imens brownien er i ovnen laves karamellen. Alle ingredienserne kommes i en gryde. Denne blanding skal varmes op til kogepunktet ved omrøring, og skru herefter ned. Den skal stå på varmen i 15 minutter, så sukkeret kan opløses.

Step 4: Samling

Efter 30 minutters bagning af brownien burde karamellen og din chokoladedej være klar. Hæld forsigtig karamellen ud over brownien og hæld herefter chokoladekagedejen oven på karamellen. Kagen sættes i ovnen igen, og bages ved samme temperatur i 20 minutter.

Lad kagen køle helt af før du skærer den, så vil du få en pænere kant.

Jeg valgte at pynte mine brownies med smeltet hvid- og mælkechokolade, som jeg "kastede" på brownien samt frysetørrede hindbær for at give den lidt syrlighed.

Likes

Comments

De her små virkelig fine lagkager kan laves som en rigtig blæredessert ;-) Med den her opskrift vil du få 4 kager.

Du skal bruge 4 runde forme med en diameter på 8 cm. og 4 runde forme på en diameter af 6,5 cm, samt kageplast, samt en bageform, hvor du kan bage bundende i. Min form var 15*15 cm.

Step 1: Æble og salt bunde

  • 1 æg
  • 85 g. lyst rørsukker
  • 78 g. mel
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. natron
  • 0,7 dl. solsikkeolie
  • 0,3 tsk. salt
  • Lidt mere end et halv æble (Syrlig art)
  • 42 g. hindbær

Ovnen tændes på 175 grader.

Æg og sukker skal piskes hvid og luftig. Herefter skal olien tilsættes. Tilsæt alle tør ingredienser gennem en si. Riv æblet og tilsæt det. Hindbærrene hakkes groft, og vendes i dejen.

Dejen bages i ca. 15 minutter, og køles herefter.

Når bundene er kølet af, skal der stikkes 4 ringe ud med 6,5Ø formene, og skæres over, så der bliver to bunde til hver kager. Kageplast sættes rundt om bundene, som vist på billedet til højre.

Step 2: Hindbærkompot

  • 100 g. frossen hindbær
  • 25 g. sukker
  • 1/3 stang vanilje
  • 20 g. vand

Vaniljekornene skrabes ud, og blandes med sukkeret. Kog alt sammen også stangen indtil bærrene er opløst, dette tager cirka 20-30 min. Herefter skal det filtreres gennem en si. Det som er tilbage i sien, altså kompotten stilles på køl.

Step 3: Hindbærmousse

  • 1 æggeblomme
  • 20 g. flormelis
  • 1,4 dl. piskefløde
  • 1,5 blade husblas

Opløs husblas i koldt vand i ca. 10 min. Herefter op af vandet og ned i den varme sirup. Herefter stilles siruppen i køleskabet, indtil den er lillefingervarm.

Imens piskes æggeblommerne sammen med flormelissen, indtil det bliver en lys æggesnaps.

I en anden skål piskes fløden let og luftig. Nu skal fløden blandes med æggesnapsen, som skal gøres af flere omgange for at undgå klumper. Siruppen skulle gerne være finger lunken nu, og blandes derfor i. Nu har du din hindbærmousse.

Tag bundende som har kageplast rundt om og fordel først hindbærkompotten og så moussen. Lig en ny bund på og hæld mere mousse oveni. Jeg valgte herefter at toppe med mandler, men dette er valgfrit. Det burde se ud som billedet på højre. -->

Dette skal køle i fryseren i ca. 2 timer.

Step 4: Vaniljemousse

  •  3 blad husblas
  • 1/2 stang vanilje
  • 2 dl. piskefløde
  • 1,7 dl A38 1,5%
  • 30 g. lyst rørsukker

Udblød husblasen i koldt vand i ca. 10 min.

Mas vaniljekornene med lidt af rørsukkeren på et spækbræt. Ved lav varme lunes 1/6 dele af fløden med al vaniljesukkeret og det resterende sukker - Dette må ikke koge.

Resten af fløden piskes til en luftig og let flødeskum. Hublasen tilsættes til den varme sukkerfløde. A38 røres i den varme masse er flere omgange for at undgå klumper. Flødeskummen vendes i lidt efter lidt (Det vendes for at bevare luften).

Step 5: Samling af kagen

Kageplasten tages af lagkagerne, og formene nummeret større stilles udenom som vist på billedet til højre -->

Formene skal have kageplast på, og herefter skal vaniljemoussen fyldes i.

Kagen stilles igen på køl, og er først klar til at spises, når moussen har sat sig helt.

Jeg valgte at pynte mine kager med hjemmelavede brændte mandler, hjemmelavede chokoladekrymmel, hjemmelavede chokolade stykker med guldglimmer, hindbær og skovsyre, men det er helt valgfrit :-)

Likes

Comments

Er i klar til nogle sunde boller, som virkelig smager godt?

Det skal du bruge til cirka 7 boller:

  • 100 g. hakket fossen spinat
  • 1,25 dl. vand
  • 1 tsk salt.
  • 50 g. gær
  • 75 g. revet gulerødder
  • 0,5 dl. hørfrø
  • 1,5 dl. hvedemel
  • 0,5 dl. cultura
  • 1 spsk. smagsneutral olie
  • 0,5 dl. græskarkerne
  • 2,75 dl. fuldkornshvedemel

Kog halvdelen af vandet op og hæld det ud over spinaten i en stor skål. Rør til spinaten er optøet, og rør herefter cultura og salt i. I en anden skål opløses gæren med det resterende vand, som skal være lunken. Gærvandet hældes herefter i spinatmassen.

Tilsæt revet gulerødder, olie, græskarkerne og hørfrø, og rør rundt. Tilsæt begge slags mel lidt efter lidt. Dejen skal være klistret så bare rolig, den skal ikke have mere mel ;)

Lad dejen hæve i 20 minutter.

Tag en stor ske og dyp den i mel. Form bollerne med skeen og sæt dem direkte på en plade med bagepapir.

Du kan pynte dem med kerne, jeg valgte græskarkerner.

De formede boller, skal hæve i 20 minutter.

Bag dem midt i en ovn på 200 grader varmluft i cirka 25 minutter.

Likes

Comments

Det fredag og det betyder hygge! Her er min version, på hvordan du kan gøre en brownie lidt mere spændende, og så smager den bare rigtig godt!

Til brownien skal du bruge:

  • 180 g. mørk chokolade ca. 50%
  • 110 g. smør
  • 2 store æg eller 3 små æg
  • 200 g. sukker
  • 75 g. mel
  • 1 spsk. kakao
  • 1 lille tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 knivspids salt

Smelt smør og chokolade ved lav varme i en gryde. I en skål pisker du æg og sukker sammen, til det er hvidt og luftigt. Når chokolademassen er smeltet, hældes den ned i skålen til æggemassen. Herefter skal alle tøringredienserne sigtes ned i kagen. Dejen røres rundt, og hældes over i en smurt springform. Hvis formen ikke er særlig stor, vil der nok være lidt dej tilovers. Kagen bages på 170 grader i ca. 35 min.

Til cremen skal du bruge:

  • 100 g. natural flødeost
  • 130 g. smør
  • 210 g. flormelis
Smørret piskes sammen med flormelissen, til det bliver hvidt. Flødeosten røres igennem i en skål ved siden af, så den er klumpefri. Flødeosten vendes herefter i smørmassen. For at få de farvede spiraler, skal du dele cremen i to, og tilføje farve til den ene del. Herefter tager du sprøjteposen med en tyl som vist nedenunder:

I sprøjteposen fordeler du de to cremer på hver sin side. Skiftevis lyserød, så hvid, så lyserød osv. Der burde nu gerne være en tydelig fordeling af den hvide creme i den ene side, og den lyserøde creme i den anden side langs posen.

Samling:

Brownien skal være kold, når du samler kagen (Det kunne jeg desværre ikke helt vente på, derfor den lidt flydende creme). Tag brownien ud af formen og start ude fra kanten af med at forme spiralerne. Når du har formet de yderste ved kanten, går du ind mod midten. Når du former spiralerne så sørg for at have tyllen helt lodret mod kagen, da du vil få ´pænest resultat ved dette.

Likes

Comments

Hindbærsnitter

Disse enkle og virkelig lækre hindbærsnitter har gennem flere år været en vinder til familie fødselsdage, og faktisk er opskriften fra min mor.

Til dem skal du bruge følgende:

  • 265 g. stuevarmt smør
  • 300 g. sukker
  • 400 g. hvedemel
  • 1 æg
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 200 g. hindbær
  • to-tre knivspidse af melatin

Marmeladen laves ved at koge 100g. sukker og med 200g. hindbær. Dette skal koge i ca. 5 min.

Herefter blandes melatin med 1 ekstra tsk sukker, og lad blandingen koge i yderligere 2-5 min. Laves gerne 1 dag før, da den ikke må være varm når den smøres på.

Kagen:

Ælt alle ingredienser sammen, til du for en mørdejsligende konsistens. Lad dejen stå på køl i en time, og del den herefter i to. Den ene del lidt større end den anden.

Den del ruller du ud, og smører herefter hindbærmarmeladen ud. Den anden del ruller du ud i samme tykkelse, hvorefter du skærer streger af dejen. Det er dem vi skal bruge til at flette med.

Herefter krydser/fletter du dejen indover hinanden, så du skaber det her gitter.

Bag kagen i ca. 15 min. på 200 grader.

Kagen skæres ud 5 min. efter den er kommet ud af ovnen, og nydes bedst efter 24 timer på køl.

Likes

Comments