Mit liv, Mad og drikke

Hej alle nerds!
Så jeg tilbage med endnu et blogindlæg.
Jeg sidder nu på Caféen Phenix og slår mave efter dejlig brunch.
Vi har nemlig været til barnedåb.
Det var min kusines søn som blev døbt og han var så sød!
Vi har fået snakket en del og været på cafe Phenix.
Vi har fået god brunch og lækker kage men nu er vi godt mætte. Snart vender vi hjem til en hygge aften med American Horror Story og te!
Jeg giver Cafe Phenix: 4 stjerner
god mad og flotte toiletter. men noget af manden var ikke helt så godt.

xoxo

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Kendisser

​Nu sidder jeg med den følelse, at jeg blev nødt til at dele mine tanker omkring det med at blive kaldt fed. Jeg læste Metroexpress's at den kendte, Nikita Klæstrup, havde et problem med folk, som kaldte hende fed efter hendes blogindlæg, "Jeg er træt af at blive kaldt fed" og jeg er delvis enig. 

Som nogle ved blev jeg mobbet da jeg var yngre. Det ligger jeg ikke skjult på, for det er bedre at fortælle folk det og hjælpe andre end at skjule sin pinlighed. Jeg var faktisk en af dem, som blev kaldt fed. Jeg blev kaldt flodhest. Men det var face-to-face. Jeg grinede bare. Jeg var ikke stærk nok på det tidspunkt til at sige stop. Men jeg var fed. Det fik mig til at træne og nu vejer jeg det jeg må veje. Men jeg blev aldrig en model og nu vil jeg medbringe Nikita Klæstrup ind. Ja, jeg er enig i, at det er så forfærdeligt at folk bruger deres tid på at kalde andre fede, imens de skjuler sig bag skærmen og har ondt i røven. Der er dog nogle ting, som jeg ikke helt kan være enige i. 

Hun skriver blandt andet: "Jeg voksede op med at stjerner som Lindsay Lohan og Hilary Duff blev kritiseret for at være tykke. Og når jeg læste den slags historier eller kommentarer, sad jeg altid tilbage med en “Hvad er jeg så ikke?” følelse."  ​Jeg kan godt se, at hun får en følelsen, "Hvad er jeg så?" men har vi ikke det i forvejen? Når jeg ofte sidder og kigger på mine idoler, som har været igennem tonsvis af operationer for at se sådan ud, hvordan har jeg det ikke? Jeg vil ikke sidde tilbage med følelsen af, "Hvem er jeg så?" jeg vil have en følelse af vrede. Vrede over at andre mennesker siger sådan om mit idol. Det rigtigt, at det kan være stødende, men det betyder ikke jeg får den følelse. Jeg ved at selvom jeg ikke er smuk, så er jeg god nok! Også selvom Kim Kardashian og andre skønhedsidealer lever. Men det betyder ikke, at jeg bliver stødt af andre kalder mine idoler fede. JA! Det er forfærdeligt, men folk tænker ikke sådan. Ingen får følelsen af "Hvem er jeg så?" Det er kun en tanke man får fordi man skal lave et blogindlæg, som skal ses. Lidt ligesom min. Jeg kommenter for at blive set! Jeg vil høres også selvom folk ikke er enige!

Ja! Vi er alle perfekte som vi er..........

xoxo

Likes

Comments

Mit liv

Hej alle nerds!
Jeg vil i dette blogindlæg fortælle jer om mine bøger og det interview, som desværre ikke endte med at ske, men det er alligevel en sød historie, som jeg vil dele.

Jeg startede med at skrive en bog, som hedder Papirmånen. Papirmånen er ikke udgivet, men den blev sent ind til et sted, hvor den kunne få en professionel feedback. Papirmånen fik god feedback for dens plot og lå på middel ud af karakter. Hvis i selv sidder med en lille forfatter i maven kan i selv gå ind på hjemmesiden, dreamlitt. Det er et forlag, som giver super god respons, men desværre (hvilket jeg godt vidste) blev min Papirmånen afvist. Jeg er dog glad for at få den gode feedback, selvom det er super ærligt. I får dog alligevel et billede af bogens færdige resultat.

Men hvad har jeg så i ærmet denne gang? Ser i, jeg er nemlig i gang med en novelle der hedder Gangster sønnen og Pigen i skyggen. Jeg ved ikke lige om nogle af dem bliver udgivet, men jeg er overbevist om at hvis jeg tager et år uden skole, så bliver der skrevet noget mere.

I kan lige få et kort resume af mine noveller:

Gangster sønnen:

Det handler om en kvinde, som altid har været over set af familien fordi hun ikke rigtig er en del af den. Hun møde Joshau, en af hendes gamle high school bekendte. Joshau starter med at kontakte hende oftere og oftere, men pludselig sker der et mord, som både har noget med pigen og Joshaus familie at gøre. De begynder at gå op for pigen at Joshau ikke er hvem som helst. Hun finder nemlig ud af at Joshau er søn af en gangster.


Pigen i skyggen:

Den unge kvinde, Cassie, rejser til London for at få et job hos hendes fars management. Cassie har altid levet i skyggen af hendes far, som hun ikke har snakket med i flere år. Caries far kan ikke huske Cassie og hun holder hendes fortid skjult for ham, desværre er det ikke let når nye mennesker starter med at blande sig i hendes fortid. Både venner og fjender.


Pigen i skyggen findes på movellas under brugeren: Salli Baran, hvis i har lyst til at læse den.


Nu til min lille solskins historie, som gjorde mig en smule glad. For jeg havde i tankerne om at give et skud med en bog, som handlede om unges skønhedsidealer. Så jeg havde brug for en masse folk til at interview og en af dem var den søde Carla Mickelborg. Carla Mickelborg er altid så positv, hvilket jeg elsker! (Shout til Carla Mickelborg) Men jeg skrev derfor til hendes Manager, for at hører om hun havde plads i sin kalender til min bog. Jeg havde faktisk ikke forventet et svar tilbage, men det fik jeg! 

Jeg blev en smule glad  selvom hendes maneger desværre kunne se at Carla ikke havde plads i hendes kalender. Hun nævnte dog, at hun gerne vil have givet et interview, men ønskede held og lykke med bog. Så vi må sige det er et afsluttet kapitel, som desværre ikke blev så langt. Men så forsætter jeg uden. 


Det var blogindlægget for i dag! 

Pas på jer selv!

xoxo

Likes

Comments

Mit liv

Velkommen!

Nu har vi nok sagt velkommen nok, så derfor kan jeg starte med at fortælle jer lidt om mig:

Jeg er er en 19 årig pige og går på gymnasium i 3g. Jeg bor i en lille by, som ikke er kendt af særlig mange, da det er en lille landsby. Her bor jeg i et lille hus med mine forældre og min søster. Det lyder hyggeligt ikke? Men landsby livet er ikke altid himmelsk og fredfyldt. Sommetider sker der ting, som man ikke lige kan finde sammenhæng med, men i enden er der altid en grunden til ting sker i den lille by.

Men jeg bor her med min familie, hvor vi også ejer 2 kaniner, Toffifee og Eli, og et par fugle, men bliver forkældet for meget. Er jeg den eneste som virkelig forkælder mine dyr, som bedsteforældre fodre deres børnebørn? Det er forfærdeligt! De får i hoved og røv, og det ender ofte med, at tingene aldrig ændre sig selvom jeg prøver! Men tilbage til min familie. Min far arbejder som Maskinearbejder og min mor ejer en dagpleje (Reklamation facebook side: Tikøb dagpleje), mens min søster på 14 år stadig går i skole og spiller tværfløjte i fritiden. Jeg har også en bror på 21 år. (Måske i kender ham? Ronni? Alle kender Ronni! Jeg mener det) Men ja, han flyttede hjemmefra i april måned. Han arbejder og ved at blive færdig udannet som fysioterapeut.

Jeg selv har tænkt mig at uddanne mig, som TV-tilrettelægger. Det har ændret sig meget, men nu er jeg fast besluttet. TV-tilrettelægger. Faktisk ville jeg have arbejdet med musik først, men da det er meget svært at leve af musik vil jeg hellere have et sikkert job og arbejde med musik i fritiden. I kan tjekke et af mine musiknumre ud på youtube, (Always here af Salli Baran) det her er dog en råversion uden særlig god lyd. Sangen er en jeg har skrevet, som handler om min "kærlighed" til en ven i asien, som har hjulpet mig igennem en del i mit liv.

udover sangskrivning og tv, laver jeg også mine egen bøger. Jeg har dog kun skrevet en bog, men er i fuld gang med en om en ung fyr, som lever et gangster liv. Min første modtog jeg for et stykke tid siden. Den hedder Papirmånen og har fået god respons, både af tætte folk, men også folk, som har arbejdet meget med bøger også videre. Men nu kommer vi til en seriøs ting her i mit blog indlæg. Nemlig, hvorfor jeg startede denne blog......


Hvorfor startede jeg denne blog?

Dengang jeg var lille, var jeg altid en glad pige, som altid sende smil til folk. Jeg husker ikke ulykkelige tider før skole start. Jeg husker kun en glad pige, som sad på trappestenen og ventede på hendes storebror komme lykkelig hjem fra skole. Ser i, da jeg startede i skole, startede det godt. Jeg havde veninder og venner, men det kom til at ændre sig. Vi fandt nemlig ud af at jeg var talblind. (Talblinde er ofte utroligt lang tid om at lære klokken, hvis de overhovedet lærer den, og de kan ikke styre og overskue mønter og sedler. De har problemer med at huske og læse tal. - samvirke.dk) Ja, jeg var talblind da jeg var mindre, hvilket gjorde at jeg ofte fik ørerne i klemme i matematiktimerne og jeg kunne heller ikke tale ordentligt, da jeg var lille ofte fik mellemørerbetændelse. Så jeg var på den. Udover mine faglige problemer, var jeg også anderledes. Derfor havde jeg et stort problem med skolen. Jeg fik ekstra undervisning og fik svært med at følge med i timerne og jeg var desværre et nemt bytte for mobning. Jeg husker ofte at folk kaldt mig fed og flodhest. Jeg vidste godt jeg var grim, men at kalde folk det? Det var forkert! Alle de episoder jeg har oplevet har været skyld i jeg har mistet en positive instilling til livet. Jeg har altid været meget loyal overfor mine veninder og venner, men fordi jeg blev mobbet faldt de på stribe, hvilket jeg godt forstår. Det hele endte med jeg havde brug for psykologhjælp for at begynder at spise foran andre og være et menneske. For man bliver virkelig traumatiseret af mobning, hvilket desværre kan mærkes igen.

Det er grunden til jeg starter en blog! For at blive set, for at blive hørt, for at hvis min respekt til de mennesker, som kæmper med mobning. Efter min mobning startede igen på gymnasiet har jeg tænkt mig om. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe. Jeg kan ikke gøre noget, for ved du hvad? Jeg kan hjælpe dig skridtet videre, men jeg kan ikke stoppe mobning. Jeg kan give dig tips, men jeg kan ikke give dig min styrke. Du bliver nødt til at klare det selv. Cutting eller selvmord hjælper ikke, for dem der har mobbet dig er ligeglade. Du må tage kampen op og være stærk. SIg fra også selvom du er bange. Du bliver nødt til at sige, dine tanker.

Ingen kan hjælpe dig. Det eneste vi kan er at hjælpe dig skridtet videre. Men du må klare det selv. For det er kun dig, som er stærk nok til at stå op mod dem.


I får lige et billede af min yndlings pony og mig! 

Håber i vil læse med!

XOXO

Likes

Comments