Udendørs sæsonen for loppemarkeder er lige om hjørnet og derfor synes vi lige, at vi vil dele nogle tips med Jer 😄 Vi bruger selv næsten hver weekend til at køre rundt på markeder og kigge efter de gode fund også selv om sæsonen for de store markeder ikke er igang! Vi elsker skattejagten og det kick man får, når man synes at man gør en god handel 😊 Derfor har vi lige 5 enkle og hurtige tips til hvordan du sikrer dig at gøre nogle gode handler 👍

1. Lav dit hjemmearbejde

Hvad enten du går efter designer varer eller nips med historie, så skal du sørger for at have en plan for hvad du går efter inden du går igang på loppemarkedet. Gør dig tanker om hvad det er du står og mangler derhjemme og hvilken stil det skal være. På den måde er du sikker på ikke bare at købe en masse ting, som ender med at stå bagerst i et skab og aldrig rigtig bliver brugt. Derudover er det også en god idé lige at tjekke priser på de ting du regner med at ville gå efter på forhånd. Dermed har du et rimeligt overblik over hvad tingene bør koste, således at du ikke betaler mere end nødvendigt 😊

2. Ram det rigtige tidspunkt

Det er en hel kunst, at ramme de rigtige tidspunkter på loppemarkederne. Hvis du meget gerne vil have design ting, så er det vigtigt at være der MEGET tidligt (Det kan godt være der står at markedet åbner kl. 9, men mange opkøbere er der allerede når pladsen åbner for kræmmerne😞!!!). Går du derimod efter at få tingene så billigt som muligt, så skal du komme i de sidste timer af markedets åbningstid. Dog risikerer du at mange af de gode ting er solgt, men tit er det en chance værd 😉

3. Lav et "lot" og spar penge

At prutte om priserne høre til på et loppemarked! Jeg tror at mange af sælgerne på disse markeder, vil blive decideret skuffet, hvis ikke man gider prutte om priserne 😂 Når vi er afsted på markeder bliver det meget tydeligt, at 50% af os er fra Jylland 😊 Men pruttes det skal der og det bliver der også gjort! 😄 En god ting er også at samle en del varer fra samme bod (også kaldet et lot) og bede om en samlet pris på dette. På den måde er der størst besparelser at hente, hvilket jo er dejligt! Husk, at det godt kan betale sig at være frække, på den gode måde, men ikke urealistisk i Jeres bud på varerne, da man så kan risikere at sælger bliver trodsig.

4. Få overblik over markedet

Når man ankommer til et marked kan det hele hurtigt virke uoverskueligt! Der er tit mange mennesker og mange boder man skal nå at se på meget kort tid. Vores vigtigste råd når i ankommer til et loppemarked er, at gå det hurtigt igennem til at begynde med og scanne boderne. På den måde få man hurtigt et overblik over hvad der er af interessante ting og sager. Finder man undervejes i den hurtige gennemgang noget man bare må have, så slå til med det samme! Når man har været igennem den hurtige gennemgang, kan man tage sig tid til at gå rundt og hygge og kigge mere omhyggeligt på de interessante boder 😊

5. Husk kontanter og poser

Selvom man de fleste steder kan betale med mobilepay, er det en rigtig god idé at medbringe kontanter. Det kan jo ske at sælger ikke har det og at man derfor ikke kan købe varen. Derudover ligger der også gode forhandlingsmuligheder i kontanterne "Jeg har kun denne her 100-krone tilbage" - når sælger først ser pengene har de større tilbøjelighed til at sige "Ja" 😊

Poser til at have sine fantastiske fund i, er en rigtig god idé, da man meget hurtigt kan få problemer med at bære alle sine køb! (Tro os - det bliver meget hurtigt svært 😜 )

Der er mange penge at spare på fede lamper, som denne her PH5!

Vi håber I er blevet bedre rustet til at gøre nogle unikke fund!

- Mikkel & Cathrine

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Grønne stueplanter er populære som aldrig før – ja, der er faktisk tale om en decideret trend. De intense grønne farver går hånd i hånd med vores indretningsstil herhjemme, og derfor er der i de seneste par år rykket tusindevis af grønne planter ind i næsten alle hjem. Uden erfarne grønne fingre, men med et ønske om at følge tidens trends køber mange trendy stueplanter, men hvilke er trendy indtil videre i 2017?

Den dekorative hænger

Perler på snor er ikke til at komme udenom, hvis du kigger i diverse boligmagasiner eller på Instagram. Den er virkelig dekorativ og meget anderledes fra mange andre stueplanter med sine runde kugler i stedet for blade!

Som sagt har Perler på snor, i stedet for almindelige blade små kugler der til forveksling kan ligne ærter eller perler, og de hænger på tynde ranker. Sådan en ranke kan blive ret lang, og derfor egner Perler på snor sig rigtig godt til en hængende potte, eller til en placering højt oppe så de kan hænge naturligt over kanten. Det kan f.eks. være fra en hylde på væggen eller fra et potte stativ.

Perler på snor egner sig rigtig godt på tænkelige måder! Herover er lidt inspiration 😊 Potte stativ fra Madam Stoltz og Guld potte fra Madam Stoltz.

Fif til Perler på snor
  • 💦 Vanding: Særdeles følsom - Vinter: En gang om måneden - Sommer: Jævnligt alt efter klimaet inde og ude
  • ☀ Lys: lys og/eller halvskygge, men ikke i ekstremer som direkte sol eller skygge.
Kær plante har mange navne

Pilea Peperomioides hedder den rigtigt, men hvor mange har ikke hørt navne som: Tallerkenplante, kinesisk pengetræ, pengeplante, missionærplante, elefantøre, Parasolpilea eller bare pilea? Ligeså mange forskellige navne planten har, ligeså meget mystik er der om denne plante mht. placering i hjemmet, vanding osv.

Pilea-planten har snart været populære i en del år, men faktisk er det ikke noget nyt. De fleste af vores forældre/bedsteforældre har faktisk haft dem stående i en fyldt vindueskarm derhjemme 😄 Så på samme måde som med alle andre trends kommer og går plante-moden! På samme måde som Perler på snor adskiller Pilea sig fra mange andre planter, med dens iøjnefaldende blade og dens lidt "bare" look. Pilea'ens enkle og stilfulde udtryk gør bare at den passer dejligt ind i indretningen og så kan der jo avles på dem! 👍


Pileaen kan vokse sig rigtig stor med den rigtig pasning! Desuden kan man tage nye stiklinge op og plante dem over i en anden potte 😍

​Fif til Pilea Peperomiodes​
  • 💦 Vanding: Lad Pilea tørre ud mellem vandingerne - potte med hul i bunden, så vandet kan løbe igennem!
  • ☀ Lys: Masser af naturligt lys, men ikke direkte sollys
  • 🍀 Placering: Hold den væk fra radiatorer og direkte sollys
Det uhyggeligt smukke træ

Som i nok kan se på de to ovenstående er de mest trendy stueplanter lige for tiden, er dem der visuelt skiller sig ud. Det er ofte de planter der er skulpturelle genstande i sig selv, såsom Pilea og Perler på snor. Fælles for disse er, at de har den skønneste grønne farve. Og her skiller Spøgelsestræet eller Corokia Cotoneaster sig i den grad ud!

Spøgelsestræet er nærmest farveløst og kan på afstand se dødt ud, men når man bevæger sig tættere på kan man se de smukkeste små blade, der er grønne på oversiden og sølvfarvet på undersiden. Spøgelsestræet er meget brugt i Bonsai, da dets grene er nemme at klippe til og forme 😊 Når det smukke næsten farveløse "træ" sættes sammen med det rigtige boliginteriør forvandles det til en visuel smuk oplevelse, da træet er meget minimalistisk.

Så smuk og minimalistisk en plante! Meeen man kan godt se de grønne blade når man er tæt på 😚 Craftposen er fra House Doctor og kan købes her .

Fif til Spøgelsestræet
  • 💦 Vanding: Moderat med vand og hold den fugtig (den kan godt klare at tørre ud, bare ikke for meget)
  • ☀ Lys: Ikke så sart! Hvis den bare får lidt naturligt lys er den glad!
Den skulpturelle Monstera

Man kan ikke snakke om populære stueplanter uden at nævne Monstera Deliciosa, den er stort set at finde overalt på sider det handler om boligindretning! Plantens popularitet har også medvirket til, at dens let genkendelige bladform nu bliver brugt som print til tapet, tekstiler, sengetøj, bluser, etc., og den er ligeledes ofte brugt som motiv på plakater, malerier og fotografier.

Dens popularitet kan da heller ikke undre nogen, da den dels er super smuk med sin intense grønne farve og skulpturelle udseende, og slet ikke er så svær at passe som man kunne frygte.

Imponerende, skulpturel og smuk - det er vidst 3 ord man godt kan sætte på denne smukke grønne plante!

Fif til Monstera Deliciosa
  • 💦 Vanding: Overbruse den med vand fra en sprayflaske - den kommer fra fugtigt klima!
  • ☀ Lys: Skygge eller en mørk krog. Tilpasser sig godt og kan nemt stå både i Nord, Øst og Vest, men ikke i direkte sollys!
Grene der holder

Hvis man nu ikke synes, at ens fingre er grønne nok til at holde de fire ovenstående planter og man er træt af afskårne blomster, som ikke holder mere end en uge, så fortvivl ikke 😃 Her har vi fire bud på grene som er populære og samtidig er holdbare.

Trommestikker:

Trommestikker er blomster med evigt liv, ikke mindre! De holder sig helt fantastisk godt og er bare så dekorative. Den flotte gule farve forbliver ret gul dog forsvinder den fine grønne farve på stilken.

Bomuldsgrene:

Udover at bomulden i sig selv er fascinerende, da den jo kan bruge til at lave tøj af, så er der intet på disse grene der antyder at de har stået i laaaaang tid! De står fuldstændig som de er købt, så disse grene er i den grad langtidsholdbare 👍


Eucalyptus grene:

Vores yndlings grene at pynte vaser med, er eucalyptus grene. De er så fine og så dufter de ret så lækkert. Duften kan dog nogle gange være ret kraftig, hvis man for eksempel rører ved planten. Dog skulle de dufte som den udskiller være udrensende! Grenene som du ser på billedet er tørret ind, men kan derfor sagtens pynte og stadig være flotte. Derudover holder de tørret grene også i rigtig lang tid 😊

Pilegrene:

Pilegrene er den gren af de fire, som holder kortest tid. Men den tid den holder er omkring en månedstid, hvilket også er længe i forhold til de afskårne blomster! 😊 Grunden til at pilen ikke holder længere er, at de små bløde skud begynder at blomstre og derfor drysser en del. Men ikke desto mindre er grenene stadig meget smukke og enkle 👍

Vi håber at I kan bruge de forskellige informationer om planterne og grenene samt at det kan inspirere Jer til selv at få nogle af dem ind i hjemmet! (Hvis ikke I allerede har det 😉)

- Mikkel & Cathrine Rummeligt.dk

Likes

Comments

Dette indlæg er skrevet til Jer, som gerne vil lave om i hjemmet uden at det skal koste en formue. Her i får I enkle tips og tricks til hvordan i rimelig enkelt (re)indretter Jeres hjem.

Møbler til den lille entré

Når man har en lille entre, kan det ofte være svært at finde møbler som fungere godt og der ikke tager alt for meget plads i entreen. Derfor har jeg i dag fundet nogle møbler som fungere godt til den lille entre.

Når du skal finde møbler til en lille entre, er det en god ide at huske på hvad dit nøjagtige behov er. Skal der være plads til sko eller er de gemt væk i garderobe skabet i soveværelset, skal du have plads til at lægge dine nøgler fra dig eller skal du have et sted at sidde ned. Ved at du har dit behov på plads inden du går i gang med at lede efter møbler, gør du det meget lettere for dig selv. Det tager ikke nær så lang tid at finde, da du nu har en ide om hvad du godt kunne tænke dig.

1. TRONES Skoskabe fra IKEA til 259 kr. fr 3 stk., 2. Benny the Rack fra Wood Be Nice fås i to farver - kan købes på Rummeligt.dk, 3. Gallery Shelf fra Juncher Design fås i to farver - kan købes på Rummeligt.dk, 4. Kjeld the Box fra Wood Be Nice fås i to farver - kan købes på Rummeligt.dk

En entre er ofte svært at indrette, da de tit kan være en lang gang eller et meget lille rum. Fælles for de møbler jeg har fundet i dag, er at de alle fungere rigtig godt i et lille rum

Det bedste tip vi vil give jer med på vejen, hvis nogle af jer leder videre efter møbler til jeres entre, er at I skal gå efter smalle eller møbler der indeholder flere funktioner. Nr. 1 kan både bruges som opbevaring af sko, men også til huer, handsker osv. På samme måde kan Nr. 4 også bruges til mange formål. På billedet er den opdelt i rum, som igen kan bruges til huer, handske etc. men selve det V-formet træ kan helt tages ud og dermed har man ét stort rum! Derudover er lavet en krog som kan bruges til nøgler. De møbler giver dig mulighed for at have mere orden i entréen, og have nogle af de ting fremme, som du bruger ofte og har brug for at lægge fra dig, når du kommer ind ad døren.

Derudover er Nr. 2 og 3 smalle ting, som ikke tager særlig meget plads i rummet. Knagerækken kan sætte på alle tænkelig måder og giver optimal udnyttelse af pladsen og har man børn kan den sætte på skrå således at de selv kan hænge deres jakke op. Gallerihylden er altid bare rar at have da, man herpå kan sætte lys eller andet, som er med til at skabe hygge i rummet. Kombiner det evt. med et væghængt spejl. De smalle ting betyder at både det visuelle udtryk i rummet virker let og at der er plads til at bevæge sig i entreen.

Hvis du selv skulle have lyst til at give dig i kast med møbler til entréen så tjek lige de populære skoreoler lavet af fundablokke ud!

Fundablokke koster kun mellem 10-20 kr. pr. stk. og har en lækker rå effekt på rummet.

Få en lækkert badeværelse


Brug farver! Badeværelset behøver ikke altid bare være et farveløst rum. Farver kan sagtens inspirere og anvendes således at det ikke virker overvældende. Du behøver ikke kun at tænke på væggene i denne sammenhæng. Du kan male gulvet eller bare give en af væggene en dejlig farve. Det kunne også bare være farverige indslag, såsom billeder.

Har du plads til møbler på badeværelset - så få endelig smidt dem derind :) Det kan virke lidt atypisk at have møbler derude, men hvis det er noget der virker for dig, så kan vi absolut ikke se noget galt i dette! Det kan også være med til at skabe et hyggeligt og inspirerende badeværelse og man kan bruge det til at lægge sit tøj på mens man bader 🛀

Ligesom i resten af huset er det vigtigt at du også på badeværelset får naturen ind i form at planter. Det giver et godt afbræk både i farverne og stemningen og så er de med til at forbedre indeklimaet - men husk at planterne skal kunne holde til det fugtige miljø 🌷

Du kan også sagtens bringe kunst, interiør og badeprodukter ind på badeværelset. Det giver en personlig stemning og gør badeværelset lidt mere hyggeligt. Derudover bidrager det også til følelsen af velvære eller spaoplevelsen.

Bakke fra Meraki, Håndsæbe fra Meraki og Bodylotion fra Meraki. Lad dig yderligere inspirere her.

Selvom det ikke er os alle, der har så skønne og nye badeværelser som disse på billeder. Så kan man sagtens forny det gamle og gøre det fint. Tilsæt nogle af de tips vi giver ovenover og I er godt på vej! Tit skal der ikke særlig meget til førend at badeværelset bliver super lækkert og inspirerende 😃

Skab større rum

Vi har en tendens til aldrig at synes at vi har plads nok, så her kommer lidt tips til at få stuen, soveværelset eller andet til at føles større uden at der skal væltes diverse vægge.

Lyset er utrolig vigtigt og kan gøre virkelig meget for et rum. Så man må endelig ikke lukke lyset ude med gardiner eller persienner. Derudover er det en god ide, hvis man absolut vil have gardiner, at de ikke er for store og tunge, da det netop får rummet til at virke tæt og pakket og især hvis det ikke er det største rum i forvejen. Et godt alternativ til gardiner og persienner er plissegardiner, da de er hurtige lige at hive op, og så er de enkle og fylder ikke så meget 👍

En anden vigtig ting er at vælge lette møbler, altså lad være med at vælge for store og voldsomme møbler. Derudover er det også en god ide at vælge nogle af de typisk tunge møbler såsom sofa eller seng, med ben på, da det gør at de ikke fylder på samme måde og få dem til at være mere luftige.. Det er medvirkene til at give til rummet et lettere udtryk. Derudover er det vigtigt at der er plads rundt om diverse møbler.

Farver er også en rigtig vigtig faktor. Når vi snakker om vægge er det bedst at vælge meget lyse farver, gerne hvid. Hvis du virkelig gerne vil have lidt farve på en væg, så vælg en lys farve, ikke en sort eller mørkeblå. Det får rummet til at virke voldsomt lille. Billedet herover vise lyse farver på en væg, som ikke er hvidt! Derudover er den lysegrå også rigtig god hvis man vil have lidt farve ind i rummet.

Når pladsen ikke er så stor så skal der tænkes kreativt og derfor er multifunktionelle møbler et kæmpe plus :) Der findes et utal af forskellige DIY-projekter, som man kan give sig i kast med. På billedet herover er det en MALM seng fra IKEA som har en skønt klapfunktion, således at det bliver nemt at komme til sine ting under sengen :)


Derudover skal man være opmærksom på at ens billeder på væggene ikke skal være for bastante. Plakater er et godt valg da de ikke fylder ligeså meget på væggen, som f.eks. malerier. Derudover skal man være opmærksom på at billederne ikke skal fylde en hel væg, da det igen vil gøre rummet mindre. Derudover er spejle også gode til at skabe en illusion af et større rum :) Der gælder det samme for nips ting i indretningen som for billeder. Her skal du også tænke på at der er luft i mellem dit nips. Fyld ikke din vindueskarm, hylde eller reol helt op. Der behøver ikke stå 10 ting, for at fylde pladsen ud. I den her sammenhæng er lidt bedre end meget! Men rumme skal selvfølgelig heller ikke være tomt, men find den gyldne middelvej.

Mere om plakater og billedvægge

Ydermere har jeg fundet denne guide til layouts af billedvægge. Jeg tænkte at den passede godt i dette indlæg også for at give jer en fornemmelse af hvordan man kan lave en billedvæg og igen hvilke størrelser der kan passe sammen. Jeg synes den giver et rigtig godt overblik, specielt hvis man er blevet lidt rundforvirret i plakat junglen.Når vi nu er inde på plakater og billeder i indretningen vil vi lige give Jer nogle tips til hvordan disse kan hænges op og hvilke størrelser der passer sammen 😃 Stort set alle har svært ved at skulle lave en billedevæg og vælge hvilke størrelser der skal bruges sammen. Som udgangspunkt er det en god idé når man vælger størrelser på plakater, at der ikke skal være for stor forskel på størrelserne. Det vil komme til at se kluntet og ubalanceret ud, hvis man vælger den største og den mindste størrelse.

Vil man dog ikke ud og investere i en hel billedvæg, så er størrelser som ligger tæt op af den pågældende plakat gode at bruge. Altså har man en plakat der hedder 50*70 cm. er en plakat i en A3 størrelse et godt valg. Nogle gange kan man også købe plakater der ligger imellem de typiske størrelser, som er A5, A4, A3, 50*70 cm og 70*100 cm, men det er ikke altid lige let at finde 😌

Ydermere har vi fundet en guide til layouts af billedvægge. Denne guide kan hjælpe til hvordan man kan lave en billedvæg, hvilke størrelser der kan passe sammen og hvordan de kan hænges. Vi håber det kan give folk lyst at give sig i kast med disse vægge og råde bod på nogle af de forvirringer man kan stå med når man skal igang med en sådan væg 😊

Lamper og deres betydning

Lampers primære funktion er at kunne lyse rummet op, så man kan se noget. Men i den moderne indretning har lamper også en sekundær funktion, som er næsten lige så vigtig som den primære. De skal nemlig være flotte og passe til rummet. Der findes et hav af forskellige lamper og et hav af forskellige rum, derfor kan det nogle gange være svært at vide, hvilke lamper man skal vælge til hvilke rum.

Når man skal have lamper er det vigtigt at tænke ind hvor i boligen disse skal hænge samt hvilken lysstyrke og udseende de skal have. Lamper til badeværelset passer tit ikke særlig godt ind i stuen og omvendt.

Industrilamper og andre designlamper kan tit købes brugt i rigtig fin stand og til gode penge! Se f.eks. her.

Når du skal vælge en lampe eller rykke rundt, på lamperne derhjemme, er det en rigtig god ide at holde den røde tråd. Hvordan er resten af indretningen i rummet, skal lampen passe til indretningen i form af farver eller facon? Derudover giver det endnu bedre udtryk hvis også nips på bordet er tilpasset lampen og dens omgivelser. Har du derimod et rum med højt til loftet eller et rum med masser af plads, så kan det være du skulle sætte flere lamper sammen.. De mange lamper skaber den samme fornemmelse, som en lysekrone og så giver det et livligt og spændende udtryk i rummet.

Hvis man har en lang fordelingsgang eller lignende er det en rigtig god idé at sætte væglamper op, som ikke fylder specielt meget. Væglamperne skal placeret i den ene side af det smalle rum og gerne over hovedhøjde. Rummet kommer pga. lamperne ikke til at føles trængt og smalt længere, da lamperne er sidder ret højt men alligevel har dets fulde lofthøjde stadigvæk.. Det er vigtig at lamperne der skal sætte op er simple! 😊

Lamper behøves ikke altid kun blive set som tilbehør til indretningen. Lamperne kan nemt blive en del af denne og endda være med til at stjæle hele billedet i indretningen. Har man lyse rum gør det bestemt intet at lampen er en central del af indretningen! Lamper kan jo på samme måde som billeder og plakater også være kunst 😃

Hvis du har rigtig god loftshøjde skal du huske at dine lamper gerne må være store og fylde noget i rummet for ellers forsvinder de i det store billede. Lampen er dermed med til at tiltrække fokus og gøre rummet mere intimt 😊 Ved højt til loftet kan du også sagten hænge flere lamper ned i forskellige niveauer 😊

Vi håber vi med de forskellige tips har kunne medvirke til at skabe mulighed for Jer og Jeres hjem 😄

- Mikkel & Cathrine Rummeligt.dk

Likes

Comments


Matte, delikate vægge i jordtoner og juvelfarver er noget af de lækreste, du kan beklæde dine vægge med lige nu. Men hvad skal man vælge, er det svært at male med og er det noget alle kan finde ud af det?


Der er igennem det sidste års tid begyndt at dukke rigtig mange producenter af kalkmaling op og markedet for dét synes på nuværende tidspunkt at være umætteligt! Norske Jotun (Info: Dem der har leveret maling til f.eks. Eiffeltårnet i Paris 😉) lancerede sidste år en kollektion, LADY Minerals, med 21 farver inspireret af naturen. Farverne er super flotte - tjek dem her: http://www.jotun.com/dk/da/b2c/products/interior/lady/lady-minerals.aspx?q=Farver! Prisen for 2,7 l. ligger på ca. 600 kr. Vi har selv brugt Jotun og synes det dækker rigtig fint og er nemt at arbejde med. Derudover har vi gjort brug af Kalklitir, som er et Islandsk familiefirma, der producerer kvalitets kalkmaling. Når du køber Kalklitir kommer malingen i en pose, som du så skal blande med vand. Du tænker nok, at det er besværligt, men det er det bestemt ikke! Kalklitir er desuden noget af det mest miljøvenlige kalkmaling på markedet, da det udelukkende består af kalk, vand og pigmenter. Kalklitir koster ca. 450 kr. og blandingen svare til omkring to liter.


Vi er helt vilde med den effekt Kalklitir giver væggene. Dens farve og spil ændre sig alt efter hvilken overflade der er på væggene.

Kalkmaling kan bruges på mange overflader

Kalkmaling kan du bruge mange steder: på mur, beton, malede vægge, træ og på tapet. Dog skal du være meget opmærksom på, at malingen IKKE vil binde på vandafvisende overflader og derfor skal du på disse overfalder bruge en akrylgrunder.

Men hvornår ved man om man skal bruge en akrylgrunder?

Hvis du forsøger dig med at komme lidt vand på den overflade du gerne vil male og du herefter oplever at malingen preller af, så er der brug for akrylgrunder. HUSK ALTID AT TJEKKE HVIS DU ER DET MINDSTE I TVIVL 😁


Kalkmaling og savsmuldstape er altid et stort spørgsmål

Kalkmaling kan godt males på savsmuldstapet, men strukturen i tapetet forsvinder ikke af den grund. (Huske altid ved tapet, at tjekke om limen er vandopløselig!). Vi har set andre bruge kalkmaling på savsmuldstapet og synes ikke at resultatet bliver ligeså godt, som på andre overfalder. Nogle gang kan kalkmalingen endda fremhæve strukturen i tapetet endnu mere. Hvis du alligevel vil give dig i kast med kalkmaling på savsmuldstapet, så kan du spartle væggen og derefter male den. (TIP: Hvis du spartler den lidt groft får du et fantastisk resultat!)


Selve malingen af væggene

Når du skal igang med at male med kalkmaling, skal du sikre dig, at det du ønsker at male, er helt tørt og rent. Hvis det er fedtet skal du derfor rense det af eller også skal du benytte en primer, især hvis væggen er vandafvisende! Derudover er det en god idé at benytte handsker 😊

Vi synes at det bedste resultat fås ved at benytte en pensel, men man kan også benytte en rulle! Mange skriver at man skal vælge en dyr pensel med grisehår, men vi har ligeså gode erfaringer med billigere pensler 😃 Som udgangspunkt skal væggen der males have to gange medmindre den er malet med kalkmaling i forvejen.

Her er to videoer hvor du kan se forskellige maleteknikker, hvor der vises hvordan der opnås forskellige udtryk:

Selvom det hele kan virke uoverskueligt, er det faktisk ganske enkelt at give sig i kast med og resultatet er fantastisk!!!! 😄

Ting du skal være OBS! på:

Det tager mellem 2-6 timer inden malingen er så tør at du kan røre ved den, men det tager gerne 72 timer inden malingen er tør nok til at væggen kan genbehandles.

Der må ikke komme vand i berøring med den nymalede væg indenfor de første 72 timer, da du ellers kan opleve at der kommer pletter på overfladen.

Som meget andet maling ser også kalkmaling mørkere ud, når den er våd!

Når malingen ikke er gennemhærdet endnu, kan den smitte af på møbler eller dit tøj hvis du kommer i berøring med den. Så snart malingen er gennemhærdet smitter den ikke af længere!

Overfladen på væggene må IKKE rengøres med en våd eller fugtig klud! Overfalden opløses nemlig så 😔

Hvis der sker en skade på væggen imens i har den, så kan den næsten altid friskes op med et enkelt nyt lag maling.

Husk derudover at kalkmaling også kan bruges til møbler og andre småting! Dog ikke gulve, desværre 😖


Det er bare med at komme igang, hvis du ikke allerede har en kalkmalet væg eller flere! 😄


God dag til jer alle 😊

- Mikkel & Cathrine Rummeligt.dk


Dette indlæg er ikke sponsoreret og baseres direkte på vores egne erfaringer med forskellige kalkmalinger 😊

Likes

Comments


Et nyt år er allerede godt igang og dermed vil vi, også se ændringer i boligtrends i løbet at det kommende år. Vi vil tage jer med på en rejse, gennem den nyeste mode indenfor boligen, således at jeres hjem vil stå knivskarpt i 2017 :)

Gennem mange år har ‘New Nordic’-stilen hersket med lyst træ, kernelæder, hør og naturlige uldtekstiler. Men modreaktionen har længe ulmet i den skandinaviske skovbund, hvor sydlandske gevækster som marmor i varme farver, tunge tekstiler og gyldne metaller er spiret frem i lyset.


Messingbølgen bliver ved

I det forløbne år har messing for alvor gjort sit indtog og skubbet kobberbølgen væk! Jer som har ændret fra kobber til messing, kan godt ånde lettet op for bølgen fortsætter. Messing vil i år, i vores øjne, komme endnu mere til sin ret i kombination med de farver, som bliver trendy i 2017. Glæd Jer!!!

Messing kommer rigtig til sin ret i 2017

Messing kommer rigtig til sin ret i 2017! (Skålen er fra Broste Copenhagen og koster 159 kr 99 kr. på tilbud på Rummeligt.dk./Glasvasen og glasskålen kan købes via LEVA Møbler & Interiør for 30 kr. pr. stk.)


2017’s farver

En anden ting som 2016 førte med sig var, at vi blev lidt mere modige hvad angår farver i hjemmet og i 2017 skal vi blive endnu mere modige! En farvepalette af hyggeskabende og skønne farver vil skylle ind over os i form af juvelfarver. Farverne er en anelse mere mørke og varme end vi så dem i 2016, men ikke desto mindre er de virkelig skønne!

Udover juvelfarverne er der også mere afdæmpede nuancer, men dog stadig varme nuancer, som vil dominere 2017- f.eks. vil sandfarven/beige-nuancer, alle nuancer af grå samt de brune-nuancer vinde frem. De varme farver vil altså dominere 2017, dog med kontraster i form af alle nuancer af gul, mint grøn og rosa.

Overblik over de skønne og varme juvelfarver.

Overblik over de skønne og varme juvelfarver.


Marmor, terrazzo osv. osv.

Som omtalt i begyndelsen er bevægelsen væk fra “New Nordic” og over imod de mere sydlandske tendenser støt stigende. Marmor vandt indpas i den sidste del af 2016 og det var en forsmag på hvad der venter i 2017. Marmor og for den sags skyld alt andet af sten, som terrazzo (du skulle aldrig have hugget det gamle badeværelsesgulv op 😉) osv. bliver hypermoderne i 2017.

Derudover er materialefusioner også noget som du kommer til at se meget mere til i 2017. Der bliver fra producenternes side eksperimenteret på liv og løs og alt mikses på kryds og på tværs: træ, metal, glas, sten, læder etc. Der er simpelthen igen grænser for kreativiteten på dette punkt 😃 Derudover skal du holde øje med andre materialer såsom porcelænsfliser til væggene samt tekstiler både som tæpper til vægge og gulve, men også velourpuder bliver populære som aldrig før!


Store træer i stuen???

Naturen i hjemme i form af grønne planter i hjemmet, masser af grønne planter, er noget vi personligt er helt vildt med og har gjort os meget i, i det forgangne år. Og trenden fortsætter, heldigvis! 😊 Få bare en masse planter ind i hjemmet – det bidrager også til et bedre indeklima 👍. Men naturen i hjemmet udgøres ikke bare af planter, men også af illustrationer af planter, tørrede blade i rammer osv. Det er stort set alt der har med naturen/botanikken at gøre, som gerne må være fremme og give en illusion af at være lidt udendørs. Den helt store 2017 ændring i denne er dog at planterne der skal være indendørs skal være store! MEGET STORE! Et stort træ i stuen og du vil være helt fremme på beatet indenfor denne del af 2017-trenden. Jovist, det kræver meget plads og højt til loftet – men har du mulighed så få lige sneget et ind derhjemme 😉

Træ i stuen

Hvis du skal være helt fremme indenfor planter i hjemmet er et træ i stuen vejen frem! Dog kan mindre også gøre det, heldigvis 😊


Industrielt, vintage og grafisk design

Det industrielle design fortsætter i 2017 og tingene må gerne ligne, at de lige er taget ud af en gammel fabrik! Rå kanter, slidt jern og brugt bordplade er og bliver stadig trendy. Det er udover de rå kanter også Bauhaus stilen, som fortsætter ind i det nye år.

Unikke loppefund og unikke genbrugsmøbler flytter med fra 2016 til 2017. Man må gerne mikse flere forskellige stilarter og derfor gør personlige vintage-ting eller loppefund sig rigtig godt i det kommende år. Tingene må meget gerne være uperfekte og vi tilstræber stadig idéen om, at vi er bedre mennesker når vi købe noget genbrug end noget nyproduktion.

Grafisk design er også kommet for at blive. De råt jern reoler med geometriske mønstre og størrelses forskel på hylder osv. skal du have fat i hvis du ikke allerede har det. Dog behøver det ikke være store reoler, men mindre genstande som magasinholdere, bogkasser eller andet i den stil kan også gøre det. Især barvognen eller rullebordet i grafisk design er kommet for at blive!

Denne magasinholder fra House Doctor passer perfekt ind i den grafiske stil 2017 dikterer. (Rack Magasinholder fra House Doctor kan købes for 849 kr. hos Rummeligt.dk)

Denne magasinholder fra House Doctor passer perfekt ind i den grafiske stil 2017 dikterer.(Magasinholderen er fra House Doctor og kan købes for 849 kr. hos Rummeligt.dk)

Alt i alt 2017 kommer til at handle om kvalitet, substans, ærlighed, dannelse og at gøre sig umage. Som vi har set tidligere skal vi i år se, om vi kan leve mere bevidst og forbruge mere bevidst. Det danske hjem anno 2017 skal være autentisk, komplekst, dekorativ og man skal vælge de ting man drages af uden hensyntagen til den sammenhæng de oprindelig hører hjemme i. Hjemmet må gerne være fyldt med mange forskellige stilperioder og mange stilretninger – det vigtigste er selve summen af livet 😊 Hjemmet skal i 2017 være mere uperfekt og stilskabende end stilrent!

Her er et lille bud på hvad vi hos Rummeligt.dk har at byde på af ting til 2017

Hej

Marmor lysestager fra Broste Copenhagen 146 kr., Messingskål fra Broste Copenhagen 99 kr., Lysestagesæt fra Broste Copenhagen 159 kr., Block tæppe fra House Doctor 199 kr., Float Shelf 35 fra Juncher Design 469 kr., Kjeld the Box lille/stor 1799 kr/2099 kr.

Rigtig god dag 😊

 - Mikkel & Cathrine Rummeligt.dk

Likes

Comments

Instagram@rummeligt.dk