Jeg er typen der virkelig gerne vil have en rigtig god blog.

Derfor tager jeg kritikken fra Nouw til mig. (Læs indlægget der hedder Typen der gerne vil være ugens blogger, mit hidtil bedste indlæg) Jeg har derfor undersøgt blogtyperne og har fundet frem til hvad min blog virkelig mangler for at være en rigtig blog og jeg har jo udgivet lidt af et fashionstatement i det nævnte blogindlæg... MEN

Jeg har jo hverken mad eller indretningsbilleder!

Så derfor har jeg taget billeder af min aftensmad og lidt af min indretning.


Her ser du et personligt billede af kartoffelrösti og harboe cola

Her ser du et billede af min "bar" og her anbefales det at den ikke er lige så tom som min. 2017 var året hvor jeg officelt opgav min økonomi og derfor ligger den "begravet" mellem flaskerne.

Skrivemaskinen er fra 1958 så vidt jeg ved...

Mit sidste personlige billede er et andet sted på min reol hvor jeg har min samling af kondomer ( mit yndlings er fra 1977 og er et af 10.000 kondomer min far engang havde).

Der er også min fine indrammede konfiskationerklæring fra et år på Roskildefestival hvor Vuffi var forbi mit telt.

Udover mit Dali-ur er der mystisk nok også Kählers Jubilæums vase.


Mit bedste indretnings råd til dig er at du skal sørge for at intet passer sammen...

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Jeg er typen der stadig godt kan lide chips og vælger derfor at uddybe.

Særligt er jeg glad for chips der er meget sprøde, men her opstår problemet med man ikke kan høre musik eller føre samtale fordi de knaser for meget. 

Ja, der er jo klassikeren med salt - men dem jeg snakker om her er Kims Snack Chips. Disse chips har været en del af mit liv længe og jeg har googlet lidt for jer og de laves første gang i 1987. Og med chips der har eksisteret længere end mig selv, er der selvfølgelig noget historie. 

Snack Chips blev spist i store mængder i mit barndomshjem, men de er lavet i en grøn og en gul udgave. Min snu børnehjerne vidste at min storesøster ikke kunne lide de grønne og jeg sørgede derfor altid at spise de gule først. På den måde fik jeg spist begge poser chips.

Informationen om denne adfærd fik min søster, da vi begge havde forladt teenageårene og hun er den dag i dag stadig  forarget over den traumatiske oplevelse ikke at få de gule Snack Chips.


( billedet er delt fra Kims hjemmeside) 

Likes

Comments

Jeg er typen der i dag har fået en naboklage over høj musik efter 23.00.

Det viser sig at der var mere lydt end jeg havde regnet med og at naboerne har gener af min elskede musik.
Jeg snakker i telefon med formanden for boligforeningen og han siger at jeg skal bruge høretelefoner efter 23.00 alle dage. Han foreslår at jeg køber et par høretelefoner eller ønsker mig dem til jul. Der jokes endda med at jeg muligvis kunne få dem i julegave af boligforeningen!

Disse naboer er altså så trætte af mig at de i boligforeningen joker med at indlægge musiksænkningsremedier som en del af deres budget. Sikke et dejligt sted at bo. 

. og mig som troede jeg var en god Dj.

Min underbo "Techno-Jørgen" har også fået klage, blev jeg meddelt. Jeg kommer næsten til at savne den techno der startede ved 1 tiden hver nat.

Jeg er ung og dum, 24 år og arbejdsløs - så min døgnrytme passer ikke jeres. Jeg undskylder for alle de sene nattetimer og larmen.

Likes

Comments

Jeg er typen der gerne vil være Ugens Blogger på Nouw. Derfor har jeg skrevet til Nouw på email og været så heldig at få svar.

jeg skrev:


Næste dag fik jeg svar:

Jeg er typen der synes det lyder fair nok eftersom der altid stilles spørgsmålet: Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?

... Ja og det det kan jeg jo godt se ikke lige passer på mine tegninger. Derfor!

Kære Nouw, her er et personligt billede af mig der er iført 5 kimonoer, ski undertøj og en leopard mavebluse:

Likes

Comments

Jeg er typen der stort set altid har en bæltetaske på, båret over skulderen.

Det er jeg af to grunde:

1: Det er praktisk - til at opbevare alt det du skal have med rundt, såsom pung, nøgler, smøger, lighter, månedskort og telefon. Hvis man er typen der går i kvindetøj finder man lynhurtigt ud af at lommerne er fuldstændig ubrugelige og alt for små. (Mandetøj er lommerne betydeligt større) og min påklædning består oftest af kjoler eller leggings, så der er jo slet ingen lommer. 

2: Men der er et andet level af praktisk du måske har glemt! - Du er altid klar på at tage direkte i byen hvis du kun har bæltetaske. Hvem gider have taske og slæbe rundt på tunge ting på klubben eller baren. Du bliver alligevel for fuld og glemmer det. Hvis det lykkedes dig at komme hjem med alle dine ting så har du været irriteret over at bære dem hele aften.

3: Okay,... jeg kom lige i tanke om en tredje grund! Alt er spændt fast på dig. - du kan ikke miste noget! 


Bæltetasken gør at du altid er klar til at tage i byen og komme hjem med alle dine ting... alt i alt virkelig nice! 


billedet illustrere mig der er taget i byen med bæltetaske. 

Likes

Comments

Jeg er typen der længe har vidst at jeg ser dårligt. Jeg har fået øjnene målt for mange år tilbage og der var det minus halvanden. Noget med ting langt væk som jeg ikke kunne se. - Og bare rolig - jeg har haft briller på den ene gang jeg kørte bil.

Jeg har haft min fars fine 90'er briller, men jeg tror ikke styrken er stærk nok - så jeg går aldrig med briller.
Her til aften skete det så. Den begivenhed der ændrede mit syn på om jeg skal købe briller:

Jeg blev tilbudt en pose slik på to meters afstand... jeg kan ikke se hvilket slik det er, så jeg siger nej. Senere er slikposen tættere på mig og jeg fortryder derfor pludselig mit svar. 
Jeg fik heldigvis spist nogle af de gode. 

Men når jeg ikke engang er i stand til at vurdere om jeg skal have slik, med det syn jeg har nu - Så er det brilletid. 

Jeg tror måske jeg kan få råd i februar. 

Likes

Comments

Jeg er typen der gennem mine 24 år har samlet gode råd til dig der gerne vil leve det bedst mulige liv. Fordi i min alder er man jo super vis og ved alt muligt. Disse lifehacks er ikke i rækkefølge:


1. Hvis du tager et russian cocaine shot så er det meget vigtigt at du har kaffen nederst, sådan så du får mindst muligt kaffe på tænderne når du bider i limen. hvis du er i tvivl om mere så læs blogindlægget om shots.

2. Da jeg var lille lærte min mor mig at hvis du har en bussemand eller andet ulækkert som du ikke ved hvor du skal gøre af, så sæt bussenmanden under skoen -fordi så ligner det at det bare er noget du har trådt i.

3. Hvis du gerne vil dulme dit tandlægebesøg og måske har lidt angst over situationen... så har min far givet mig det råd at vodka er den bedste tandlægesprut - fordi det ikke har så meget duft.

4. Din morgencola er bedst hvis den har stået natten over. Derfor vil jeg anbefale dig at sætte den på natbordet så den er lunken og flad til om morgen. Så kan du sætte den i køleskabet så den er lidt køligere til aftenen.

5. Hvis du ikke vil have tobak i læbestiften og derfor ryger smøger med filter... opstår så problemet at det ikke kradser nok... tricket er her at du køber almindelige smøger med filter og klipper halvdelen af filteret af - så har du den ultimative smøg.

6. få aldrig dankort! eller lignende hvor du kan hæve over.

7. Man kan ikke få meget glimmer og der er ikke noget der hedder overdressed. 

8. Du kan ikke blive gravid af lesbisk sex

9. Hvis du sætter din Spotify på både mobil og computer, så kan du sætte computeren til anlægget og styrer musikken på din telefon, så du ikke sidder med en ledning. Det betyder også at hvis du lige skal ud og købe noget mens du har gæster, så kan du give dem en lille overraskelse ved at skifte musikken mens du er væk. Barbie girl kan være en godt chok. 

10. Hvis du har læbestift eller lipgloss, så drik alting af sugerør så du ikke får spist alt farven.  

11. Hvis du er typen der ikke har vasket tøj længe og løber tør for undertøj - så er bikinier en god løsning. Du kan have to bikinier og dem vasker du så bare på skift i vasken. De tørrer hurtigere og så kan du lige strække den en dag eller to. 

12. Sørg for at have bestik og service nok til at du kan undlade at vaske op i en måned. 

Likes

Comments

Jeg er typen der anmelder verdens bedste pizza.

Soundtracket til dette blogindlæg:



La Vitas nr. 2 er pizzaen hvor en tomat smager af tomat.
Den sprøde tynde bund er dækket med mascapone,
og ovenpa denne smeltede snaskmasse er store klumper
af den friskeste mozarella. Imellem osten ligger ruculaen fordelt
over hele pizzaen, så hvert stykke har den helt rigtigte mængde.
Alle de friske råvarer samles med en meget velsmagende pesto.


La Vitas nr. 2 er pizzaen du evig og altid bestiller.
Når du træder ind, mødes du af et smil og spørgmålet:
"En stor eller en lille?" eller bare "Nr 2?"
Der har sjældent været tvivl om hvorvidt det skulle være nr. 2.
Efter ventesmøgen udenfor modtager du pizzaen,
og her skal du lige beundre den lidt på vejen hjem.


La Vitas nr. 2 er pizzaen du bruger dit liv på at glæde dig til.
Du åbner og her er tricket at vente med at spise til du har køkkenrulle klar.
Fordi det er en fantastisk snasket pizza og det er den
type pizza hvor det er snasket uden at være kvalmende.
samtidigt med at du har sprødhed i bunden til at give lidt kontrast.
Det er netop det du går efter i konsistens og smag af pizza.


La Vitas nr. 2 er pizzaen som giver mig et indtryk af hvad religion er.
Himlen åbner sig og lys strømmer ned på min ellers mørke lejlighed.
Det kan redde dig fra tømmermænd og ligemeget hvordan din dag er,
vil den forbedres betydeligt og du føler dig elsket.
For hver bid og hvert tyg forstår jeg nu mere hvad lykke er og
jeg føler en glæde - en helt ubeskrivelig pizza-rus. 


Ud af fem stjerner: ********************************************************************************************


Likes

Comments

Jeg er typen der ikke træner så meget, men hvis jeg gør er der to måder at træne på... (udover sex)


Træningstype 1: poledance
En træning der foregår på polen derhjemme eller når jeg engang får råd til at gå til det igen... (og er typen der møder op)
Det er super hårdt og det er stadig sjovt... lige den kombination man leder efter. Men det du bør vide om poledance og hvordan det adskiller sig fra træningstype 2, er alkohol! Poledance bliver ikke lettere af at du er fuld... og lad nu vær med at hæng med hoved ned ad når du har drukket! 

Træningstype 2: danse i byen
Når du er i byen er det en god form for motion at bevæge sig lidt. Hvis ikke de spiller lortemusik så er det ud på gulvet! 
Her har du så en stor forskel fra poledance ( træningstype1) -fordi dette bliver langt bedre nu højere promillen er.

Udover disse to træningsformer skal du ikke overanstrenge dig og helst spare på din energi... Sid ned så meget som muligt - selv et stop i metroen! Som jeg har skrevet tidligere er det en god ide at downloade rejseplanens app så du kan finde en rute hvor du ikke skal gå for langt...(eller i værste fald cykle!!) 

God fornøjelse og sov godt!


Likes

Comments

Jeg er typen der i dag har en aftale på jobcenteret. Problemet er bare jeg har noget forkølelse/influenza agtigt stads. Snot løber ud af næsen i mængder hvor man overvejer en tampon i hvert næsebor... Jeg tænker derfor at hele jobcenteret ikke ønsker at blive smittet og at man lige som alle arbejdspladser skal holde sig væk når man er syg. Jeg ringer derfor og melder at jeg er i snothelvede og jeg bliver svaret at sygdom ikke er grund nok til at blive væk fra en samtale på jobcenteret.

Derfor: Hvis jeg skulle være ude for et trafikuheld eller på anden måde dø - så slæb mit lig til jobcenteret på Nyropsgade ved totiden. På forhånd tak!

Likes

Comments