Header

Skal du også ud at købe julegaver til nogen, som egentlig ikke mangler noget og mere eller mindre har ALT.
Så har jeg lige et par ideer her.

David Rio Chai Latte
Hvem kan ikke bruge noget lækkert varmt at drikke i den kolde tid? Og så smager det ovenikøbet også af jul. Personligt er jeg selv ret vild med chai latte fra David Rio - det smager bare så fantastisk!

JBL Pulse 2 højtaler
Denne super fede højtaler fra JBL er virkelig et must-have synes jeg! Jeg var så heldig at få den i fødselsdagsgave i år og jeg er simpelthen blevet så glad for den. Den spiller super godt og er lige til at tage med på badeværelset til et bad eller når man skal gøre sig klar. Den er vandafvisende og den holder altså til rimelig meget. Den lyser i alle mulige farver og man kan selv skifte farve og mange andre ting via en app, som man henter til telefonen. Herhjemme er den uundværlig!

Keramikhjerte
Disse keramikhjerter fra Bog & Idé er så søde. Enhver vil blive glad for sådan et er jeg sikker på. De findes både med mor, far, søster, mormor osv. og så koster de kun 59.95,-. Man kan sprede meget glæde for så lidt i hvert fald.

Good Times oplevelser
Oplevelser er altid et hit synes jeg. Det er altid hyggeligt at komme ud og lave noget med de mennesker man elsker. Det er en god måde at bringe folk tættere sammen på og så er det altid rart at have noget at se frem til.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Som sikkert mange andre unge piger i min alder, så er jeg også ramt af de forbandede tanker om hvordan man ser ud og man nu følger de kropsidealer der efterhånden er at se overalt - mannequindukkerne i butikkerne, hvor tøjet bare sidder perfekt, Victoria Secret modellerne og deres lange flotte ben. Sådan ser jeg ikke ud og det kommer jeg nok ikke til uanset hvad jeg gør. Jeg elsker pommes og en burger i ny næ og det er altså okay at indrømme det. Jeg vil ikke være foruden, at kunne spise hvad jeg ønsker en gang i mellem. Jeg synes det er flot at være tynd, men jeg synes også at det er flot at have former. Der er ingen mennesker i denne her verden der er perfekte og sådan er det bare. Jeg er så træt af vurderinger baseret på udseende og at alt skal handle om helsekost og veltrænede kroppe på Instagram - det er meget flottere, det der er indeni.
Jeg mener bare, at det er vigtigt at man ikke lader det ødelægge sig selv, alt det man ser på nettet og de sociale medier. Det er så vigtigt at man tør at tage noget tøj på, som man selv synes er fantastisk - også selvom det ikke sidder som på mannequindukkerne. Det er vigtigt, at man tør være hvem man er. Jeg tror bare, at det er sundt for sjælen.

Likes

Comments

Julestemningen er efterhånden ved at nærme sig i det lille hjem. For en uges tid siden kom jeg til at købe disse fine juleting i Plantorama - de har om nogen i hvert fald fundet julestemningen frem, hold nu op de har mange juleting.
Her er bare en lille del af julepynt hjemme hos os - personligt synes jeg at rødt og grønt er julens farver, men der bliver virkelig også lavet mange flotte ting i sølv og hvid. Nisser og julemænd hører sig jo julen til, men det er der altså ikke meget af herhjemme i år - der står da et par rundt omkring, men jeg er ikke så meget for nisser uden at lyde helt som Benny fra The Julekalender :-)
Julen er virkelig den hyggeligste tid på året for mit vedkommende og jeg elsker at bruge tid sammen med min familie. Jeg ser meget frem til den kommende måned og til at nyde juletiden.

Likes

Comments

For første gang var jeg til Black Friday i fredags og man kan ikke sige at jeg kom tomhændet hjem.
Det blev til disse fund vist på nedenstående billeder.
Egentlig har jeg altid syntes at Black Friday var noget mærkeligt noget i og med vi jo ikke selv fejrer Thanksgiving her i Danmark, men tilbud er jo aldrig en skidt ting :-)
Jeg er især vild med denne fine glimmer bodystocking fra H&M - den har åben ryg og den er virkelig rar at have på. Jeg har altid været virkelig vild med bodystockings. Jeg synes det er rigtig dejlig at have på - specielt hvis man skal have stramme bukser eller en nederdel på, så er det rart at det bare sidder som det skal, hvorimod en bluse oftest skal rettes på hele tiden for at den bliver siddende nede i bukserne.
Apropos bukser, så er jeg også ret glad for de læder-look agtige skinny jeans, som også er vist på billederne her. Sorte skinny jeans er nu altid et hit, men for mit vedkommende bliver de ikke ringere af, at der er lidt læder-look over det - de er nu ret seje.

Strik: Mbym // Bodystocking: H&M // Sorte jeans: Global Funk // T-shirt: Levi's // Coatede jeans: Vila

Likes

Comments

Denne talentfulde kvinde har været min største inspiration de sidste seks år - både musikalsk og personligt.
Rent musikalsk er jeg vild med hendes vokal og måden hun udtrykker sig på gennem musik. Hun er virkelig dygtig vokalmæssigt og hun er god til at udfordrer sig selv med sin stemme. Hun rammer mig gang på gang med sin stemme og man ved, at musik er fantastisk, når det giver gåsehud - og det giver hun mig. Hun fortæller så meget gennem sin musik og jeg tror rigtig mange mennesker kan relatere til det hun synger om. Det føler jeg i hvert fald, at jeg kan. For næsten to år siden fik jeg tatoveret en linje fra en af hendes sangtekster på min underarm. Be true to who you are - og jeg kunne ikke være mere enig. Det er så vigtigt at være sig selv.
Musik er ikke bare melodien, det er også teksten. Jeg hører aldrig et stykke musik uden at lægge mærke til teksten og det er en nødvendighed for mig at kunne forstå teksten. Jeg elsker at fordybe mig i musik og jeg bruger rigtig meget tid på det. Musik har altid betydet rigtig meget for mig og derfor kommer det også til at fylde en del her på bloggen.

Jessie J

Likes

Comments

For et par måneder siden købte jeg denne super fine off-shoulder top fra Designers Remix og jeg er bare så glad for den. Nu tænkte jeg at det var tid til at finde den frem igen trods det kolde novembervejr. Jeg har brugt tops som denne rigtig meget i sommermånederne. Generelt er jeg rigtig glad for off-shoulder tops - og specielt i hvid eller lyse farver. Når man har fået lidt sommerfarve, synes jeg de lyse farver er rigtig fine. Denne fine sag går nu også helt fint til på en ellers grå og kedeligt mandag, som i dag :-)

Likes

Comments

Maybelline er uden tvivl mit favorit mærke, når det kommer til forplejning af mit ansigt. Jeg bruger konsekvent disse tre af deres ansigtsprodukter uanset om det er til dagligdag eller fest - de giver en fin og neutral hud. Jeg har altid haft svært ved at finde en foundation, pudder whatever til netop min hud. Det er enten altid blevet for tørt, for fedtet, holder ikke hele dagen eller kommer til at se unaturligt ud. Endelig har jeg fundet nogle produkter, som opfylder alle mine ønsker, når det kommer til pæn hud; ikke for tør, ikke for fedtet, et naturligt look og så holder det faktisk hele dagen. Derudover bruger jeg også ovalbørster - disse ovalbørster er købt på trendday.dk - og jeg elsker dem! De er så gode til at få foundation og pudder til at sidde perfekt på huden. De er dejlig bløde og der findes altid en børste, der kan klare en ellers svær udfordring. Jeg var selv meget skeptisk, da ovalbørstene kom frem i sin tid, men jeg har på ingen måde fortrudt mit køb og jeg har i den grad fået meget pænere og jævn hud med disse børster!
Den røde læbestift er for mit vedkommende et kæmpe hit! Jeg har aldrig været til læbestift generelt, men det har ændret sig det sidste år - især en lidt mørkerød læbestift, som denne, er blevet en af mine favoritter - både til hverdag og fest. Den matte læbestift her er også fra Maybelline og den er blevet meget populær hos mig i hvert fald!
Jeg kom også til at investere i denne fine læbestift fra Dior. Den er noget mere mørkerød, men stadig superlækker og den har også det matte look, hvilket jeg synes er helt vildt fint.

Likes

Comments

Jeg har netop fået disse fine lysestager af min kære mor, som er fra Riverdale. Jeg synes, at de er så fine! På billedet her har jeg valgt at bruge små fyrfadslys, selvom jeg egentlig tror, at de er beregnet til bloklys - fyrfadslys går helt fint til efter min mening. Jeg er vild med den stil Riverdale kører deres nuværende kollektion i. Den er sådan meget retro på en meget stilrig måde. Jeg kan varmt anbefale at tjekke deres kollektioner ud på deres hjemmeside! Der skal helt klart mere Riverdale inden for vores fire vægge - det er helt sikkert.
Det gode ved den tid vi befinder os i nu, er helt klar stearinlys synes jeg. Det er bare så hyggeligt og det giver en dejlig stemning. Jeg er totalt hygge menneske og nyder faktisk også den kolde tid, selvom jeg mest er til den varme tid. Denne tid på året er en tid med masser af familietid - både på grund af jul, men også fødselsdage. I min familie har vi så mange fødselsdage i den kommende tid - inklusiv min egen selvfølgelig, som i øvrigt også er rund i år ;-).

Likes

Comments

Jumpsuit: Mbym// Frakke: Mbym //Bukser: Vero Moda // Sko: Havanna Shoes

Efteråret har meldt sig og jeg kunne ikke dy mig for hive disse fine ting ned fra hylderne. Jeg er helt vild med efterårsmoden i år - især ovenstående jumpsuit i velour. Velour er helt klart mit yndlingsstof, det er bare så lækkert at have på og det luner godt i den kolde tid. Velour er så elegant og kan bruges til rigtig mange forskellige lejligheder, hvilket jeg er kæmpe fan af. De fine lak-sko kunne jeg heller ikke lade stå, da de først kom på og så passer de helt vildt godt til de lækre culottebukser. Jeg har ALDRIG været til bukser med brede ben, men de her er bare noget helt specielt. De sidder super godt og er meget afslappende at have på - de går lidt over anklen, så man ser de fine sko :-) Sidst, men absolut ikke mindst, er jakken nok det bedste køb jeg har gjort mig i år. Der er virkelig tale om en fantastisk vinterjakke. Den er simpelthen så fin og jeg er bare så fan af at man kan bruge den som dagligdagsjakke, men også til fint. Bagpå har den en kæmpe hætte, som let kan trækkes over hovedet - uden at ødelægge frisuren helt og aldeles!

Likes

Comments