Nu kommer jeg lige med endnu en lille boganmeldelse! Jeg har faktisk helt glemt at få lavet boganmeldelser af de seneste bøger, som jeg har læst siden Der bor hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt. Den første bog som jeg læste efter var selvfølgelig Transfervindue, som også er skrevet af Maria Gerhardt, og det var hendes sidste bog, som hun lige præcis nåede at udgive, inden hun døde tilbage i marts måned i år. Jeg blev meget rørt over hendes første bog, og jeg kunne slet ikke komme hurtigt nok igang med denne.

Transfervindue handler om Maria der fortæller om livet på et luksuriøst hospice i Nordsjælland. Hun har sin gode ven Mikkel, som hun dagligt snakker med og laver sjove ting sammen med. De vinterbader, snakker om livet og om, hvordan de gerne vil dø og griner af de raskes mange bekymringer. "Fortællinger om de raskes fejl" er også undertitlen på bogen, og det er et tema igennem hele romanen. Opholdet på hospicet virker næsten lykkeligt og ubekymret. For på hospicet har de syge nemlig mulighed for at være i fred for de raske. Maria og Mikkel kan være syge uden at skulle se deres pårørende i øjnene og se dem kede af det. Jeg grublede længe over bogens titel, og hvordan den lige skulle forståes. Men jeg er efterhånden kommet frem til den konklusion, at det er sevle hospicet der et transfervindue mellem det jordiske og levende hverdagsliv og den næste dimension, nemlig døden. Hospicet er på den måde en vej ud og ind, hvor hun veksler mellem det virkelige liv, og den nye dimension, som ligeså stille overtager dag for dag.

Romanen veksler hele tiden mellem beskrivelser af livet på hospicet og erindringer fra Marias gamle liv, hvor hun havde en helt almindelig hverdag med hendes søn og kone. Det bliver tydeligt, hvordan sygdommen og dens mange bivirkninger kommer til at fylde mere og mere. Håbet om at blive rask svinder ligeså stille ind, og Maria distancerer sig, efterhånden som sygdommen tager over.

Personligt synes jeg, at det har været meget rørende at være med på Marias rejse under hendes sygdom, og hun får sat nogle ord på sygdommen, som jeg ellers har haft svært ved at forstå tidligere. Det der fangede mig allermest ved begge hendes bøger er den rå ærlighed, som går igennem alle passager. Man kan ikke undgå at blive fanget af den. Jeg kan kun give jer mine varmeste anbefalinger af hendes to bøger!

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Jeg har endelig fundet mig en ny bikini til sommer, og som nogle af jer måske husker, så er det efterhånden noget tid siden, at jeg lavede et indlæg med ideer til badetøj, og jeg har altså været på jagt lige siden! Men da jeg var i Salling i sidste uge, faldt jeg pladask for denne fine bikini, som Sandra Willer har lavet i samarbejde med Missya. Det var primært farven og de fine rosegold detaljer, som jeg forelskede mig i først, men da jeg fik den på, var der ingen tvivl om, at jeg måtte have den med hjem! Farven er lidt en tyrkisgrøn, og jeg tænker, at den bliver ret flot, når man lige får lidt farve på kroppen! Trussen er faktisk lidt en mellemting mellem en almindelig bikinitrusse og en g-streng, så den er ret praktisk i forhold til solbadning.

Nu hvor jeg har fundet mig den perfekte bikini, så kan jeg bare slet ikke vente til, at turen går til Afrika til sommer med min familie! Der er ingen tvivl om, at jeg bare skal rende rundt i den her hele tiden, og forhåbentlig også få en god kulør. Hvis I ikke allerede har tjekket nogle af Sandras nye bikinier ud, så synes jeg helt klart, at I skal gøre det. Der er nogle rigtig fine modeller og prints, så det er hun virkelig sluppet godt fra! I kan også finde noget af det lige her.

Likes

Comments

Top, Second Female / Skirt, Second Female / Shoes, & Other Stories / Bag, Louis Vuitton

Her får I lige et ret afslappet og mere nedtonet outfit, end hvad jeg ellers render rundt i! Men jeg elsker lag på lag detaljen på nederdelen og flæserne på toppen! Det er dog en lille smule svært at se detaljerne ordentligt på billederne, da tøjet jo er sort, men jeg har lige linket til begge dele under billedet, så der kan I se detaljerne bedre!

Jeg fik afleveret min første eksamen i mandags, så de seneste to dage har i højeste grad stået i venindernes tegn! Da vi havde afleveret opgaven i mandag tog alle os studiepiger en god shoppetur i byen, hvor vi kiggede i en masse butikken, som vi ellers ikke giver os selv tid nok til at kigge i til dagligt! Vi fik god frokost på Aarhus Street Market, og så afsluttede vi dagen med en hyggelig gåtur ud til Riisskov, hvor vi sad lidt ved vandet og hyggede!

I dag har jeg haft besøg hele dagen af min meget savnede veninde, Nanna! Hun er næsten lige kommet hjem fra en virkelig misundelsesværdig rejse i Asien, så det skulle jeg selvfølgelig lige høre lidt om! Hun flytter fra Kolding til Aarhus her til sommer, så det bliver helt vildt hyggeligt! Resten af aftenen hyggede jeg med studiepigerne over god mad og lidt spil! Så man kan vidst roligt sige, at den ikke har fået for lidt på hyggekontoen efter, at jeg afleverede min eksamen. Men tiden skal jo også lige nydes lidt, inden det i næste uge går løs med vores anden skriftlige eksamen.

God onsdag alle sammen!

Likes

Comments

Præcis i dag er det et helt år siden, at jeg startede min blog, og jeg kan slet ikke forstå, at tiden er gået så stærkt! Her sidder jeg rigtig mange indlæg senere, og filosoferer over alle de ting, som jeg har fået ud af at have bloggen, og listen er faktisk virkelig lang!

For at være helt ærlig, så var det sindssygt angstprovokerende at starte bloggen, og jeg havde det slet ikke godt med det i starten. Der var så mange grænser der skulle overskrides, og jeg mødte hele tiden udfordringer inde i mig selv. Men når jeg kigger på mig selv nu, er jeg slet ikke i tvivl om, hvor langt jeg er kommet, og her snakker jeg altså om min egen personlige fremgang og ikke bloggen. På det forløbne år er jeg blevet meget mere udadvendt, jeg hviler mere i mig selv, og jeg er slet ikke i tvivl om, hvilke værdier der er vigtigst for mig. Det lyder helt vanvittigt, at en blog kan gøre så meget, men det kan den altså. Hele arbejdet med bloggen har tvunget mig til at overskride en masse grænser, som ikke længere er grænser for mig.

Først og fremmest blev jeg helt vildt pinlig berørt, når jeg skulle tage billeder på gaden! Folk kigger altid så meget, og hvad mon de ikke tænker? Udover det, er der så mange forskellige meninger om bloggere derude, og man har jo aldrig lyst til at blive en del af en generalisering. Og ikke at forglemme de mange jokes, som man skal stå model til, når man er blogger! Det kræver faktisk en helt bestemt mentalitet at være blogger, og den har jeg stille og roligt fået opbygget igennem det seneste år, og jeg kunne ikke være gladere! Selvom at det er lidt af en kliche, så kan man måske sige, at bloggen er en form for terapi. Jeg havde i hvert fald aldrig turde håbe på dette udbytte. Vigtigst af alt har bloggen nok lært mig at være mere eller mindre ligeglad med, hvad andre mennesker tænker om mig!

Bloggen har tvunget mig til at tænke kreativt hver dag og hele tiden ideudvikle! At ideudvikle er noget, som jeg altid har ville være bedre til, så det har været en kanon god øvelse for mig, hvilket også er en af grundene til, at jeg skal fortsætte med at blogge. Det er tidskrævende at blogge, og der ligger altid et lille pres på ens skulder, fordi man hele tiden skal præstere noget nyt, men i sidste ende tror jeg, at det hele er givet godt ud. Jeg er i hvert fald ret stolt af, at jeg har nået mit første år nu, og da jeg nåede mine første 1000 følgere på Instagram den anden dag, så er jeg bare endnu mere motiveret!

Men det bedste ved det hele er selvfølgelig, at jeg har fået muligheden for at dele mine interesser med alle jer, og at jeg har så mange søde læsere! En blog er jo intet uden gode læsere, så jeg er meget beæret over hver og én, der læser med her på min lille blog! Så det skal I have en kæmpe stor tak for!

Likes

Comments

Dress, Second Female / Shoes, & Other Stories (similar here) / Bag, Louis Vuitton / Sunglasses, Rayban

Heej allesammen! I onsdags besluttede jeg helt spontant at tage med min mor hjem til lille Struer og skrive eksamen i nogle dage, og det har bare været vildt hyggeligt at komme hjem lidt! Jeg tager tilbage til Aarhus i aften, da jeg som sagt skal til samtale på Journalisthøjskolen i morgen eftermiddag, og jeg er simpelthen ved at gå helt ud af gode skind. Jeg er helt vildt nervøs, og jeg krydser virkelig mine fingre for, at det kommer til at gå lige, som det skal!

I går var jeg lige ude og nyde det gode vejr lidt med min lillebror, så her får I nogle billeder af mit outfit. Jeg følte mig lidt ligesom en candyfloss, og det er slet ikke en dårlig ting! I ved jo, hvor meget jeg elsker farver, og jeg er helt vild med pastellerne her som er fint og feminint, lige efter min smag! Jeg kom til at kigge rundt på mit værelse den anden dag og opdagede til min egen overraskelse, at jeg slet ikke ejer noget som helst sort! Og nu snakker vi om møbler og nips i min lejlighed. Det synes jeg faktisk selv, der var lidt vildt! Jeg har ikke rigtig tænkt over det, men jeg må jo bare have en forkærlighed for farver :D

Nu vil jeg komme igang med min dag, da jeg har en del eksamensskrivning foran mig, og så håber jeg, at I får en kanon weekend! Og så må I selvfølgelig godt krydse fingre for mig til min samtale i morgen, det får jeg brug for!

Likes

Comments

I dag rundede jeg 1000 følgere på Instagram, og det gør mig simpelthen så glad, at I alle vil følge med i mit lille liv! Det giver kun lyst til at dele endnu mere med jer alle, så jeg håber selvfølgelig, at I alle vil blive ved med at kigge med på både Instagram og her på bloggen!

Der er jo overhovedet ikke noget ved at have en blog, hvis der ikke er nogen der vil følge med, så jeg kan ikke sige det nok - TAK! I er nogle fantastiske læsere, og det synes jeg bare lige, at jeg vill understrege! Hvis I ikke allerede følger mig på Instagram, så kan I finde min profil lige her! I kan ligeledes også følge min Facebook-side lige her, hvis I skulle have lyst til at følge med over det hele!

Jeg sender jer en masse virtuelle krammere, og hvis der er noget, som I godt kunne tænke jer mere af her på bloggen, så skriv endelig en kommentar :D

Likes

Comments

I mandags fik vi udleveret vores første eksamen, og nu er vi i fuld gang! I går hyggede jeg lidt med læsegruppen, hvor vi forkælede os selv med lidt brunch, inden vi påbegyndte dagens arbejde. Vores første fag er grammatik og tekst, og opgaven er egentlig helt okay, så jeg er optimistisk nok! Vi skal aflevere på mandag, og jeg føler selv, at jeg er kommet godt fra start. Jeg går dog og er lidt små nervøs for min samtale på journalisthøjskolen på lørdag, så det gælder virkelig om at holde fokus på eksamen indtil da!

I dag kommer min mor til Aarhus, da vi skal købe lidt ind hos Second Female til hendes butik. Jeg elsker bare at have min mor på besøg, og det er altid en fornøjelse at være med ude på indkøb! Jeg elsker jo tøj, så det er ret fedt at se, hvad den kommende sæson byder på og få købt lidt med hjem til sig selv også! Men det bedste bliver helt klart at tilbringe lidt tid med min søde mor, da jeg ikke lige havde tid til at komme hjem til mors dag, og det er efterhånden ikke så ofte, at jeg får set mine forældre. Så i dag bliver en rigtig god dag, og det bliver et dejligt lille break fra eksamensskrivningen! Jeg ved ikke endnu, om jeg bliver så god til at opdatere i denne uge, da jeg er nødt til at koncentrere mig om min eksamen, så I må lige bære over med mig :D

Likes

Comments

Contains affiliate links

Jeg er kommet i sommerhumør, og nu har jeg besluttet mig for, at det er på tide at få købt en ny bikini! Sandra Willer kom i denne måned ud med en ny badetøjskollektion i samarbejde med Missya, og jeg er faktisk ret vild med den grønne, som I kan se her. Udover bikinien går jeg også og drømmer lidt om et fint og enkelt armbånd i guld, perleøreringe, læbepomader med farve og et fint tørklæde til min nye taske! Billedet af tasken, som I kan se her, var faktisk det første billede jeg så af tasken, og i det øjeblik besluttede jeg, at jeg måtte eje den. Men jeg er ret vild med det lille tørklæde som bloggeren Lydia Elise Millen har bundet rundt om håndtaget på den, og jeg søger virkelig et lignende, men det er bestemt ikke nemt! Hvis I falder over et der minder om, så må I meget gerne sige til!

I dag får jeg min første eksamen udleveret, og den har jeg så en uge til at skrive. Så den næste uges tid står i grammatikkens tegn for mit vedkommende, da det er grammatik og tekst, jeg skal op i. Wish me luck!


Likes

Comments

Top, Second Female / Pants, H&M / Sandals, Stylesnob / Bag, Louis Vuitton / Sunglasses, Rayban

Det er efterhånden sjældent, at I ser et næsten helt sort outfit her på bloggen, men her er der altså et! Da jeg lavede indlægget omkring min nye taske fik jeg lidt spørgsmål om, hvor denne sorte peplum top er fra, så nu får I lige et outfit med den på. Den er fra Second Female, og jeg har lige vedhæftet et link til den under billedet. Den er virkelig lækker at have på, og jeg har faktisk boet lidt i den på det sidste! Jeg synes også, at et helt sort outfit var meget passende til min nye lyserøde taske fra Louis Vuitton, så den rigtig kan komme til sin ret! Jeg er virkelig glad for den, og jeg fandt lige ud af den anden dag, da jeg så Sandra Willers videoblog, at hende og jeg åbenbart er de eneste to i Danmark der har været så heldige at få fingrene i den nye Pochette Metis, så nu føler jeg mig endnu mere heldig med, at jeg nåede at bestille den så hurtigt! Nu er ventetiden på den vidst over 4 måneder i København og endnu længere i udlandet! Den har allerede vist sig for at være rigtig praktisk i både størrelsen og materialet, så jeg kunne ikke være mere glad!

Jeg synes også lige, at jeg vil give jer en lille opdatering på journalistoptagelsesprøven, som jeg var til for nogle uger siden. Jeg fik nemlig svar i torsdags, og jeg skal simpelthen til samtale! Det er lidt vildt, at jeg er kommet skridtet videre, og nu er jeg for alvor nervøs! Jeg skal allerede til samtale i næste weekend, så det er lige om hjørnet, men jeg glæder mig bare rigtig meget til at få det overstået og få endelig besked om, om jeg er blevet optaget! I dag skal jeg mødes med min søde veninde Clara, som blev optaget på uddannelsen sidste år, så hun skal lige hjælpe mig med at blive klædt lidt bedre på til samtalen!

Likes

Comments

Dress, Karen By Simonsen / Boots, Sofie Schnoor / Bag, Mulberry

Nu har jeg endelig fået officielt læseferie, og weekenden står for døren! Jeg har glædet mig meget til at få lidt mere tid, men til gengæld står jeg overfor hele tre eksamener, som alle kommer til at trække lidt tænder ud. Det bliver rigtig godt at få overstået det her semester, og så ser jeg rigtig meget frem til en god lang sommerferie! Jeg gik lige igennem nogle af mine billeder i går og opdagede, at jeg helt har glemt at vise jer denne fine kjole! Jeg var hjemme hos mine forældre i påskeferien, hvor jeg lige hjalp min mor med at få taget nogle billeder til hendes butiks Instagram-profil (@londonbazardk), og der tog vi lidt billeder af denne fine kjole fra Karen By Simonsen. Det er altså ikke en af mine egne kjoler, men jeg synes bestemt lige, at I skulle se den! Den er virkelig fin her til sommerens mange fester og samtidig kan den også dresses lidt ned med et par cool støvler til hverdag.

I aften skal min lille bededagsferie skydes igang til et brag af en fest med alle mine dejlige kollegaer i Magasin. Der er nemlig årlig sommerfest for hele Magasin Aarhus, og jeg glæder mig helt vildt! Ellers står min weekend bare på læsning, da jeg allerede får min første skriftlige eksamen udleveret på mandag!

Likes

Comments