Der er en bestemt ting som jeg aldrig lader blive hjemme, og jeg snakker ikke om mine must-wear smykker. Jeg taler om min elskede IPhone. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste som har det på den måde. Jeg tror det er ret sikkert at sige at den yngre generation ikke rigtig kan leve uden den. Jeg kan ihvertfald ikke. Min telefon er for mig, mere end bare et redskab til at ringe og sms'e med. Min IPhone holder nemlig mine tidsplaner organiserede, den fanger minder med kameraet og gør en million andre ting. Fordi telefoner er en så vigtig del af vores liv, vil jeg i dette indlæg dele mine 10 favorit apps, som jeg har på min IPhone.

1. Instagram

En lille tilståelse, så er det her nok min ultimative yndlings app. Jeg elsker Instagram og det er nok den app jeg bruger allermest tid på. Det er ihvertfald det soicale medie jeg er mest aktiv på. Jeg poster både billeder og opdaterer flittigt min "instastory". Jeg elsker billeder, både at tage dem selv og se andres. Det er nok en interesse jeg har fået fra min far af. Instagram er det sociale medie hvor jeg lader min inspirerer, opdager og selv deler ud af øjeblikke. Det er særligt her, at jeg finder nye spisesteder jeg vil prøve, træningsøvelser der skal testes i fitness eller outfits billeder, som hjælper mig med at finde ud af "what to wear".

2. Spotify

Jeg elsker at høre musik og til dette, synes jeg at Spotify er et perfekt program eller tjeneste! Her er al den musik jeg hører og det er nemt at opdage de nyeste toner. Det er ikke særlig svært at lave playlister og man kan have mange af dem. Spotify har samtidig også toplister og en funktion kaldet for "mood". Her findes musik til lige det humør man er i. Jeg elsker både at hører musik men også at lave playlister til forskellige lejligheder. Jeg har stortset en playliste til alt - En til om morgen, en til hver dag, en til træning, en til afslapning, o.s.v. Det er genialt.

3. Nike+ Runclub

Jeg har prøvet mange forskellige apps til tracking af sport, særligt løb. Jeg har aldrig fundet en app, som fungere lige så godt som Nike+ RunClub gør og det er nok på grund af den, at jeg er blevet så bidt af at løbe. Det den mest perfekte løbemakker, om man er nybegynder eller har løbet længe. Nike+ Runclub registerer alt ligefra tempo, distance, ruter og personlige rekorder. Det er derfor nemt at se tilbage på tidligere løbeture, finde ruter frem eller se ens fremskridt. Noget af det jeg personlig er ret vild med ved lige netop denne løbeapp er at den har en funktion kaldet "My coach". Her kan man få skræddersyet en løbeplan der kan gøre det muligt at opnå sine mål, uanset hvad det er. Den bliver lavet til ens aktuelle form og tilpasses hen af vejen når man gør fremskridt. Jeg brugte denne funktion, da jeg trænede op til Alt for damernes kvindeløb, hvor mit mål var at løbe 5 km på 30 minutter. Jeg endte med et resultat på 29.06 minutter - Jeg var ret stolt. Siden da, har jeg gjort flere fremskridt. Appen sørger samtidig for at man forbliver motiveret, da den blandet andet giver en ros efter en løbetur og man kan få audioguided runs, hvor du har en træner fra Nike med i ørerne under hele turen. Her kan også hentes inspiration eller motivation fra en million andre løbere, verden over. Overvejer du at starte med løb? Prøv Nike+ Runclub appen!

4. Kalender

Jeg er typen der er afhængig af at bruge en kalender. Hvis jeg ikke havde sådan en, ville min hverdag være et stort rod. Jeg bruger min kalender hver dag til at holde styr på hvad jeg skal, hvor og hvornår. Jeg skriver alt ind, lige fra arbejde, planer med min familie, kæreste eller veninder til træning. Jeg kan bruger faktisk bare den kalender funktion, som er indbygget i en IPhone. Jeg synes den er fungere ret godt og den gør det muligt, at give mine aftaler farver. Farverne giver mig et bedre overblik over hvad jeg skal i løbet af ugen. Jeg har omkring 10 forskellige farvekoder - F.eks. har alle mine fritidsaftaler farven lyserød, mine træninger er orange, sundhedsbesøg hos lægen eller tandlægen er blå og arbejde er grønne. Endnu en ting, der gør kalender funktionen til en af mine favoritter, er fordi den samarbejder med min computer. Så når jeg skriver en aftale ind på min telefon, kan jeg også se den på min computer eller omvendt.

5. Rabat

Jeg er okay til det med tal. Men når det kommer til hovedregning, er jeg altså ikke lige den hurtigste og slet ikke hvis jeg er et sted fyldt med mange mennesker. Det kan f.eks. være i en tøjbutik, til et udsalg, hvor der altså er gode besparelser. Jeg er også typen der gerne vil vide, hvor mange penge det egentlig lige er at jeg sparer på noget, inden jeg går op til kassen med det. Rabat er en app, som har gjort dette muligt for mig. Den udregner det for mig. Ret smart, hvis det skal gå lidt stærkt ;)

6. Subway Surf

Det er egentlig et lidt fjollet spil, men det er altså ret godt at fordrive tiden, hvis man er fanget et sted uden dækning eller bare keder sig - F.eks. på en flyrejse. Subway Surf, var et af de første spil jeg downloadede, dengang jeg fik min første IPhone i hånden og siden da, har det været mit fortrukne valg, indenfor denne kategori og det er ikke fordi jeg har mange spil på min telefon (Faktisk har jeg kun 4).

7. Mobilbank

Selvom det ikke er den sjoveste app, er mobilbank altså en genial måde at holde styr på økonomien. Jeg har personlig Nordea som bank og jeg har deres app på min telefon. Efter jeg har downloadet den, har jeg langt bedre styr på hvor mange penge jeg har på kontoen. Det er nemlig nemt lige at snuppe telefonen og tjekke hvordan det står til på den front. At jeg kan tjekke min økonomi nemt og hurtigt, har gjort at jeg tænker langt mere over at holde mig til mit budget og hvad jeg egentlig bruger mine penge på. Andre apps som er uundværlige i denne kategori er e-boks og mobilepay.

8. Shazam

Du er ude at køre i bil, og pludselige er der en rigtig god sang som bliver spillet i radioen. MEN, hvad er det nu lige den hedder? Appen Shazam er løsningen til dette problem. Den kan nemlig, ved at høre en bid af sangen finde ude af navnet på den. I starten syntes jeg den var lidt fjollet, men nu kan jeg godt se hvor smart den egentlig er. Jeg har taget appen i brug mange gange og den har været med til at berige mine playlister med nye sange.

9. Tasty

En ret fantastisk app, som en hver der bruger et køkken bør have! Her kan man finde opskrifter på stort set alle retter. Man kan vælge om man selv vil læse opskriften eller om man vil benytte "Step-by-step mode", som er opskriften vist i små videoer. Det er en nem måde at forbedre sine køkken skills på. Jeg bruger den ret tit, til at finde opskrifter.

10. Youtube

Youtube, er et ret så genialt. Her kan man finde videoer på alt, hvad man kan tænke sig. Jeg bruger Youtube en del og især om aften, når jeg bare slapper af. Youtube er en fantastisk måde at lære nye ting på eller bare til underholdning. Jeg ser oftes vidoer om sundhed, både træning og kost eller de såkaldte vlogs.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Mandag. Ja så blev det altså mandag, igen igen igen. Ih, jeg synes den her weekend er gået noget stærkt. Mandag betyder jo at en uge er slut og en ny lige netop er begyndt. Min forrige uge har været lidt op og ned. Der har været en del arbejde, lidt sygdom og at jeg har været flad på energi, hvilket har været skyld i en smule manglede blogning. Min weekend har derimod været ret god og jeg har fået genopladt batterierne! Jeg har nemlig tilbragt weekenden i selvskab med min kæreste. Vi har hygget os meget og brugt tiden på en masse gode ting. Vi har spist god mad og blandet selv slik sammen. Vi trodsede regnen lørdag eftermiddag og tog en tur ind på Strøget. Her fik vi kigget i butikker og holdt i hånden. I går, søndag, tog vi en tur op i Fitness DK på Nygårdsvej, som fornyligt er blevet renoveret og hold da op et center! Jeg blev virkelig overrasket over hvor stort og flot der er. Det var et rigtig legeland for en træningstosse, som jeg jo er. Der var løbebånd der føltes som at løbe udendørs, anerledens maksiner - blandt andet en bootybuilder maskine samt store områder med plads til crossfit og træning med frivægte! Her ville jeg ikke have noget imod at træne hver dag. Selvom der ikke er mange, har jeg alligevel samlet lidt at ugens højdepunkter i billeder.

Morgen løbetur i Fælledparken. Smukke smukke efterårsfarver og solskin.

Træning i Fitness DK Nygårdsvej - Et stort legeland for en træningstosse som mig.

En tur forbi Fresh Market i Torvehallerne. Der kunne jeg godt have købt det hele.

Et smut forbi favorit stedet, California Kitchen og hente aftensmad med min kæreste. Jeg er helt vild med disse lamper!

Den uge vi har taget hul på nu, ser nu ret lovende ud. Jeg skal blandt andet prøve kræfter med et nyt fitness hold i aften, passe min naboers søde labrador Kacy i 4 dage samt et smut forbi min farmor og farfar til aftensmads hygge.

Jeg håber i får en skøn uge!

Likes

Comments

Contains affiliate links

Her er lidt af de ting, jeg går og drømmer om fortiden. Mine nærmeste synes altid, at jeg har så mange ønsker og den er god nok. Et af mine kendetegn, må nok være lange lange ønskelister - Altså vi snakker om, at ønskelisten ofte har et to cifret side tal og selvfølgelig er den fyldt med billeder, jep jeg elsker at drømme. Hvis jeg er syg eller bare slapper af, bruger jeg ofte tid på at kigge rundt på internettet. Det er også her jeg finder inspiration til alt fra outfits, træning og indretning - Hvilket som regel altid ender ud i et par tilføjelser til ønskeliste. Ups! Og at december er lige om hjørnet, hjælper ikke til at listen bliver mindre.

Jeg har ret længe haft øje på læderjakken fra Selected Femme, og den står altså ret højt på min ønskeliste (hint hint). Jeg drømmer fortiden også om nye smykker, blandt andet en ny fin ring fra Julie Sandlau. En ting jeg står og mangler er et passende opbevaringssted til mine smykker, så de ikke går i stykker eller forsvinder. Derfor har jeg fundet et fra Nomess som er simpelt og nemt at bruge. Det er ihvertfald et must på min ønskeliste! For et par uger siden, var jeg en tur på Strøget hvor jeg fandt de smukke grå sneakers fra Adidas, og jeg har bare haft tankerne på dem lige siden! Og de ville jo være helt perfekte til jeans, en fed t-shirt f.eks. Croissant t-shirten fra Ganni og så læderjakken... Uh, mon det er et tegn ? ;)

Nogle af mine nyere tilføjelser til listen er en clucth til når man skal ud. Mine øjne faldt ret hurtigt på en fra LeoWulff i en dusty grøn. Bogen "How to become an overnight success", ville ikke være dårlig at tage hul på og mon man kan lære en ting eller to af den? Det tror jeg på. Samtidig kunne jeg godt tænke mig, at prøve en ny bronzer og jeg er særlig glad for Bobbi Brown, derfor er den havnet på ønskelisten. Den sidste tilføjelse er et halstørklæde i gråt uld, som kan holde mig lidt varmere nu hvor vi går ind i en kold tid.


På min ønskeliste

1. Læderjakke fra Selected Femme her

2. Grå sneakers fra Adidas, Stan Smith her

3. Bronzer fra Bobbi Brown i farven Golden Light her

4. Clutch fra LeoWulff i grøn her

5. Ring fra Julie Sandlau her

6. T-shirt fra Ganni her

7. Smykkeskrin fra NoMess her

8. Bogen "How to become an overnight success" her

9. Halstørklæde fra Moss Copenhagen i gråt her


Likes

Comments

Billede lånt herfra: https://www.instagram.com/p/BZR3_hen5TB/?taken-by=sarahs_day
Drømmer lidt om at have alle disse skønne ting i køleskabet, hver dag.

Er der noget jeg bare elsker så er det mad! Jeg har altid været en enormt madglad pige og jeg har en ret stor appetit. Er der noget mad jeg elsker, så er det den slags mad der fylder kroppen med massere af god energi og gør at jeg er mæt længe. Det er nemlig den sunde af slagsen, jeg skriver om her. En ting jeg går ret meget op i når det kommer til mad, så er det at min mad skal være så naturlig som muligt og allerhelst lavet fra bunden af. Så jeg ved, at der ikke er mærkelige tilsatte ting i. Nogen synes sikkert at sund mad er kedeligt, men det er jeg langt fra enig i. Der findes såååå meget mad der er godt for kroppen og som smager fantastisk. I dag vil jeg dele de madvarer, jeg absolut ikke kan undvære og som jeg bare elsker.

10 sunde madvarer jeg ikke kan leve uden:

1. Frugt! Både æbler, bananer, pære og mango er på favoritlisten hos mig.

2. Æg. De indeholder så mange nærende ting for kroppen, mætter godt og så kan de tilberedes på et hav af forskellige måder, f.eks. Spejlæg, blødkogt æg eller som en æggewrap.

3. Grøntsager! En ret god måde at få kulhydrat på, og så er de fyldte med næringsstoffer der gavner kroppen.

4. Chia frø! Små superbomber, som har en høj koncentration af næringsstoffer vores krop har brug for. De små frø er blandt andet rige på omega 3 fedtsyrer, fibre, kalcium og protein.

5. Snackbarer, og allerhelst dem fra MÄT Foods. De indeholder virkelig kun gode indgredienser og er lavet med kærlighd.

6. Mandler. De er gode for både hår og negle. Jeg elsker at spise mandler rå, med salt eller sammen med f.eks. rosiner eller tranebær. De fungerer bare som en ret god lille snack, til enten derhjemme eller når man er på farten.

7. Havregryn. Jeg elsker at spise havregryn med lidt topping om morgen. Det er klart den morgenmad der giver mig den bedste mæthedsfornemmelse i længst tid.

8. Bær! Jeg er vild med stort set alle bær men især hindbær, jordbær og blåbær! Små antioxidanter som bare smager godt. De fungere jo både som topping til morgenmaden, i smoothies, som snack eller dessert. De tilfredsstiller nemlig den søde tand, uden at give dårlig samvittighed.

9. Advocado, en god kilde til sundt fedt som giver mæthed. Advokado smager jo godt i både salater, æggewraps eller på rugbrød. Jeg spiser for det meste kun 1/4 eller 1/2 advokado, fordi de mætter så godt.

10. Kylling. Det må helt klart være min “go-to” animalsk protienkilde. Jeg vælger stortset altid kyllingeretter, når der skal laves madplan. Grunden til det er at det er nemt at lave og passer til stortset alt. Det smager godt og kan tilberedels med forskellige krydderier, som lige giver det et ekstra pift.

Likes

Comments

Godt nok er det kun den 12 november og der er stadig et par uger til vi er i december, men derfor kan man vel godt jule den lidt. Jeg har nemlig hele dagen gået og været i lidt julestemning, hvilket mine kollegaer på arbejdet lagde mærke til, fordi jeg spillede nemlig julemusik for fuld skrue. Jeg havde fri kl. 14 fra arbejde, hvilket betød at eftermiddagen kunne bruges på et eller andet. Og idag blev det til en søndagstur forbi Bernstorff slot. Til det årlige Chaya julemarked, som gjorde at jeg er kommet en smule mere i julestemning. Julemarked på Bernstorff slot bød på mange fine tilbud på blandt andet julechokolade, kalendre, karameller, dåser og te. Og der var selvfølgelig smagsprøver, hvilket jeg ihvertfald ikke sagde nej tak til. Jeg fik smagt på lidt forskelligt, heri blandt julepunch, Summerbird's flødeboller og Chaya's julete. Det var en rigtig hyggelig måde at bruge min eftermiddag på, i selskab med mine forældre på en søndag i lidt kedelige november måned.

Vi fik selvfølgelig lidt godter med hjem. Det hører jo til. Vi fik købt tre forskellige slags te fra Chaya, som klart er et af mine favorit producenter indenfor dette felt. Med hjem fik vi også jordbær syltetøj, som passer godt til de mange kommende æbleskiver der skal spises i løbet af december. Summerbird fristede med mandler overtrukket med chokolade og lakridspulver samt flødeboller i juleversion, hvor der er lidt orange i skummet.. Mmhh, dem glæder jeg mig altså til at smage.

2 af de ting jeg synes var lidt søde på julemarkedet. Den fineste juledåse og en lidt sjov chokoladeæske ;)

Likes

Comments

Normalt når jeg er ude for at shoppe tøj er det som regel altidens farvet bluser, skjorter, toppe og striktrøjer der bliver taget ned fra stativerne. Hvis der skal være noget pynt på tøjet, er det altid blonder. Jeg har længe gerne ville vove mig ud i items med striber, mønstre eller prints. Men jeg har bare ikke kunne finde de rigtige. For leden søndag var jeg inde i & Other Stories på Strøget, hvor jeg faldt for denne stribede trøje. Lidt anerledens end resten af min garderobe. Jeg besluttede mig for, at prøve den. Den sad rigtig fint og samtidig opfyldte den mit ønske om en stribet bluse. Det var derfor ikke en svær beslutning om at den skulle med mig hjem. Og jeg er siden da blevet så glad for den! Den kan jo gå til stort set alt. Jeans som her eller en nederdel. Den er casual og behagelig at have på, som jeg bedst kan lide det og så kan den altid kombineres med et fedt bælte, et halstørklæde eller en cool læderjakke.

Det har jeg på

Trøje fra & Other Stories (Kan findes i deres butik på Strøget)

Læderjakke er fra USA

Bukser fra Pieces her

Bælte fra Moschino

Solbriller fra Prada

Taske fra Markberg her

Nøgle fra NEYE her


Likes

Comments

Alle mine små hjælpere, i min yndlings sminke pung fra Day Birger et Mikkelsen.

"Hvad er det der gemmer sig i din sminkepung?" blev jeg på et tidspunkt spurgt af en. Svaret til dette vil jeg komme med idag. Når det kommer til makeup, er jeg typen der holder mig til et naturligt makeup look. Det skal helst også være nemt og enkelt, uden at tage for lang tid. Jeg er vild med en hud der er lidt levende i form af bronzer og blush. Huden må gerne være lidt solkysset, så jeg ikke ligner en totalt bleg dansker. Det eneste sted hvor jeg er til 'more is more' er på mine øjenvipper. Jeg eeeeelsker mascara og jeg bruger gerne en, der både giver længde og volumen. Uden mascara ville mine øjenvipper være meget korte. Jeg er ikke nogen stor makeup ekspert men jeg tror egentlig at det mest handler om at finde nogle produkter, som fungere for en. Det føler jeg efterhånden, at jeg har fået samlet i min makeup pung. Nogle af produkterne har jeg haft længe og af flere omgange, andre er nye fund som har fået en plads på favoritlisten.

I min makeuppung finder man:

Produkterne er i den rækkefølge jeg bruger dem. Dog bruger jeg ikke altid dem alle sammen på én gang. Nogle dage har jeg det hele på og andre det halve.

På min hud, som base, bruger jeg følgende

Naked Skin Concealer fra Urban Decay, i farven Ligth Warm. En concealer jeg har været meget begejstret for længe og som efterhånden er blevet en af mine trofaste følgesvende. Den lysner på den helt rigtige måde og man ser meget mere vågen ud på 3 sekunder. Den fungere samtidig også fint til at dække små urenheder i løbet af dagen.

Bobbi Brown Skin Foundation i farven Beige 3. En af mine nyere tilføjelser til makeup pungen og klart alle pengene værd! Den er let på huden og har en god dækkevne, uden at man ser malet ud. Jeg havde i lang tid rigtig svært ved at finde den helt rigtige foundation og havde egentlig lidt givet op, indtil jeg blev mødt af den mest hjælpsomme makeup artist fra Bobbi Brown der anbefaldede denne. Hun hjalp mig med at finde den rigtige farve og gav mig et par gode ord med på vejen, som jeg altid husker på: "En foundation skal være usynlig og ligne din egen hud. Når den gør dette, ved du den er rigtig for dig".

Til at påføre produkterne bruger jeg en beautyblender. Min har bare snart opbrugt sin levetid og skal udskiftes. Jeg må en tur i Sephora, snart!

På mine kinder, bruger jeg disse produkter:

Contour kit fra Anastasia Beverlyhills i farven light to medium. Det er vidst tydeligt at se på billedet hvilken farve i kittet jeg benytter mest. Det er nemlig den i midten. En fin medium farve til contour. Jeg bruger den på kindbenene, på tindingerne og lige under kæben. Noglegange en smule på næseryggen også. Den fungere rigtig fint uden at blive for meget. Dog skal man være en lille smule forsigtig med hvor meget man påfører, da den er super pigmenteret. Jeg kunne godt tænke mig at prøve en ny, måske en fra Tromborg.

M.A.C Sheertone shimmerblush i farven Peachykeen. En ret pigmenteret blush der virkelig kan give røde kinder. Jeg bruger meget meget lidt af den på æblekinderne for lige at give looket en naturlig frisk farve, som om jeg har opholdt mig udenfor det meste af dagen.

Til at påføre disse to produkter bruger jeg en lille skrå børste fra Too Faced, der engang fulgte med at contour kit jeg havde fra dem samt en lille kabuki børste fra Nilens Jord.

På mine øjne finder man

Har jeg øjenskygge på til hverdag bruger jeg ALTID en fra M.A.C cosmetics i farven All that glitters. Det var min aller første øjenskygge og jeg har siden da fornyet den 3-4 gange. Man kan vidst godt sige at det er en af mine signatur ting, når det kommer til makeup. Det er en let champagnefarvet øjenskygge med en smule glimmer i. Den er naturlig at se på og er god til at fremhæve min egen naturlige øjenfarve.

Skal jeg til fest, ud at spise eller noget andet bruger jeg nogle gange All that glitters eller en lysere øjenskygge på øjenlåget, også fra M.A.C cosmetics, i farven ORB og tilføjer en mørkere farve i globelinjen kaldet Handwritten, også fra M.A.C cosmetics. Det er en ret fin mørke brun farve, uden at blive for mørk. Den giver en god kant og et ekstra pift til looket, uden at blive for meget. Jeg bruger ganske lidt af den.

Den lille palette på overstående billede har jeg selv sammensat inde hos M.A.C på Strøget. Jeg er ret vild med at man selv kan bestemme hvor mange og hvilke farver man vil have. På den måde undgår jeg ihvertfald at stå med en masse farver jeg ikke bruger. Jeg kunne godt tænke mig en farve til det tomme felt. Men hvilken? Hmmm.. Jeg må i tænkeboks.

Til at påføre øjenskyggerne bruger jeg en øjenskygge børste fra Nilens Jord og en fra Morphe Brushes. Dem er jeg ret glade for.

Mine øjenbryn er mørke fra naturen side og derfor gør jeg egentlig ikke ret meget ved dem, andet end at tilføje lidt tæthed til dem. Dette gør jeg med den mørke brune øjenskygge, Handwritten og en skrå øjenskygge børste fra Nilens Jord.


På mine læber har jeg af og til en læbestift på. Det er mest hvis jeg skal noget eller bare har lyst til lidt ekstra. Læbestiften jeg bruger er en fra M.A.C. cosmetics i farven Velvet Teddy og er min nyeste tilføjelse til sminkepungen. Det er en lidt mørkere nude, som passer til alle lejligheder. Jeg er ret vild med den.

Hvis jeg ikke har læbestift på, bruger jeg altid denne læbepomade fra Tromborg. En ægte lip cure, når det er mørkt udenfor.

Likes

Comments

Instagram@rebekkakreutzmann