Okay… jeg har været væk i ALT for lang tid…

Der har været rigtig mange ting, jeg er fx nemlig lige blevet konfirmeret her den 27 maj. Hvilket var en hel fantastisk og uforglemmelig dag, som jeg også kommer til at lave et indlæg om. Og for det ikke skal være løgn, skal jeg også starte på efterskole her efter sommerferien. Og jeg var på aften for kommende elever, her den 9 maj, som var vildt spændende!

Og en anden stor nyhed, I ved det ikke, men i en del år har jeg været helt forelsket i Italien, jeg har endda begyndt at lære sproget en lille smule. 😊 Den store nyhed er, at jeg har fået en rejse til Italien i konfirmationsgave, hvilket jeg glæder mig helt vildt til!! Det kommer der selvfølgelig også et indlæg om. 😊

Så opsummering er, der kommer indlæg om:

Konfirmation

Tanker om efterskole + første møde med dem

Mig og Italien

Så det jeg egentlig ville sige, med det her indlæg er. Jeg er stadig i live og stay tuned der kommer snart flere indlæg på bloggen. 😊

Ha en fantastisk dag ❤


Likes

Comments



Det sidst på skoledagen. Dagen har været god, bare en helt almindelig dag, men nu kommer lærerne rundt med store hvide kommelutter, det er tid til undergangen også kaldet standpunttskareterene. Man har arbejdet i måneder, og nu bliver du stemplet med et tal, så god er du. Med et er klassen blevet en slagmark efter krig. Måske er du død, måske har du overlevet, men hvis man har overlevet, skal man så være glad eller sørge over dem der er døde?

Karakter er en speciel størrelse. Er de gode eller er de dårlige og hvad er egentlig en god karakter? Er det at få topkarakter? Ikke nødvendigvis efter min mening. Det kommer jo an på hvem du er, og hvor meget arbejde du ligger i det og måske, også lidt hvor god du er. Med det mener jeg, at fx er jeg best til det mundtlige, og andre er bedre til noget andet.

Jeg har det lidt svært ved karakterer. Jeg kan godt se, det er rart at vide hvor man ligger, og det kan jeg da også selv godt lide at vide, men som sagt er vi alle FORSKELIGE og har forskelige kompetencer. I fx matematik kan jeg godt se at man kan få en karakter, for der kan svaret enten være korrekt eller forkert, men i fx dansk kan man ikke rigtig bedømme, jo på om du har stavet rigtigt, og måske om det står rigtigt ifølge genren, men om den er god eller dårlig kommer jo an på læsseren, ligesom vi kan lide forskelige serier. Så der synes jeg det er forkert at sætte en karakter.

Generelt bryder jeg mig ikke så meget om karakterer, fordi de i det samfund vi lever i fylder alt for meget. Vi tænker konstant på karakterer, er jeg god nok, klarede jeg mig godt i den præsentation? og hvad vil min forældre mon sige? Jeg tror vi er bange fordi, at vi ikke ved hvad vil efter folkeskolen. Og skolen konstant minder os om, at nu er det tid til at vælge. Hvordan skal man som 8. klasses elev, allerede have nogen som helst ide om, hvad du skal resten af dit liv, for hvad nu hvis vi ikke er gode nok, når vi endelig ved hvad vi vil!?
Det kan resultere i stress, præstationsangst og at vi forventer for meget af os selv, og hvis vi ikke opnår det, kan vi få det dårligt med os selv. Jeg kender flere der er virkelig nedbrudt af det. Jeg har da også været påvirket af det til tider, og sikkert også i fremtiden, men vi bliver nød til at tænke på, at det kun er et tal. Vi skal nok klare os videre i livet, ligemeget om vi for de beste, dårligste eller måske lige i midten karakterer.

Ha en fantastisk dag <3

Likes

Comments

Livet er fuld er overraskelser, nogle dage er gode andre knapt så gode...

Jeg tror på, at vi alle har nogle ting, vi kæmper med, store eller små. Hvis nogen siger anderledes tror jeg de lyver. Man vil bare ikke sige det, fordi det er svært, eller så vil man selv klare det, sådan har jeg det ihvertfald selv. En af de ting jeg kæmper med er, at jeg har enormt svært ved at stole på folk og lukke dem ind i mit liv. Jeg kan have en tendens til at holde folk lidt på afstand, og i mine svære perioder, lukke folk helt ude. Jeg spiller stærk, for jeg kan sagtens klare mig selv, men sandheden er nok bare, at det kan man ikke.. Jeg tror det hjælper at få det ud på en eller anden måde, min er så bare at skrive.


Når, jeg tror der, hvor jeg begyndte ikke at stole på folk og tage dem helt ind i mit liv var, da jeg måske var omkring syv år. Der var kommet en ind i min familie, som jeg skulle lære at kende og lukke ind i mit liv og det gik rigtig godt. Jeg holdt VIKERLIG meget af personen. Vi lavede en masse ting sammen. Så skete der noget, der gjorde personen ikke længere var en del af familien. Okay fint nok, vi holdet stadig kontakten, men pludselig stoppede kontakten mellem os, og jeg blev enormt ked af det og vred. Men livet gik videre, problemet var bare, at det her skete flere gange for ikke at sige en del gange, så for ikke at blive yderligere svigtet og såret, var det bare lettere at holde folk på afstand. På den måde blev jeg jo ikke svigtet, da jeg så indimellem sænkede skjoldet, blev jeg såret igen. Det har mærket mig, så meget, at når jeg nu bliver glad for en person, og det er tid til at lukke dem længere ind. Lukker jeg af og det har konsekvenser. Så jeg mister det jeg havde, for hvad nu hvis jeg blev såret...? Et eksempel er, at jeg engang havde en kæreste. Jeg var rigtig glad for og det blev mere og mere seriøst, så jeg gjorde hvad jeg altid har gjordt. Jeg lukkede ham ude og slog op, for så blev jeg jo ikke svigtet. Det fortryder jeg SÅ meget idag. Men det var min måde at passe på mig selv. Om det var det rigtige at gøre, er jeg knap så sikker på, men svigt har bare givet mig disse konsekvenser.


Skal jeg give et råd, så er det pas på dig selv, men lad vær med at lukke folk ude. Alle er ikke ens. Og ja man bliver svigtet ,men det hjælper ikke at lukke alt ude, for så bliver man jo ikke glad.


Ha' en fantastisk dag <3

Likes

Comments