Well hey there!

Det her er det mest personlige indlæg, jeg nogensinde kommer til at skrive.

Jeg er i en meget tænksom fase i mit liv.

Hvad skal jeg? Hvilken vej skal jeg gå? Hvor skal jeg bo?

Jeg har tidligere i mit liv, truffet en masse enormt dumme valg, som jeg stadig dealer med, og tager konsekvensen af.

Ind imellem virker det lettest bare at smide håndklædet i ringen, og sige; "fuck it, jeg prøvede".

MEN!

Så er det nemlig at der sker et eller andet. Det kan være en samtale med et interessant menneske, en smuk blomst, eller et kys fra mine børn.

De der bitte små ting, som man skal huske at sætte pris på.
De ting som gør dig lykkelig, og som får det hele til at give mening.

Jeg har gået igennem mange ting i mit liv, som har kunnet få mig til at miste troen fuldstændig; svigt, seksuelle overgreb, voldlige forhold, mobning, m.m.

Jeg har været helt derude hvor livet stoppede med at give mening, og jeg blev indlagt med en overdosis.

Jeg gemte mig i meget lang tid, og havde det rigtig skidt med at lukke folk ind, for hvad nu hvis de endte med at røvrende mig?

Jeg kan ikke rigtig forklare hvordan jeg kom derfra, og dertil hvor jeg er nu. Men jeg er i hvert fald færdig med at gemme mig.

Jeg kan mærke at jeg har en "ild" i mig, som konstant brænder. Ind imellem er det vrede og sorg, som nære den, men som årene går og jo ældre jeg bliver, bliver jeg bedre til at kontrollere den, og jeg lære mere og mere hver dag, at bruge den til noget positivt.

Jeg er en person som hader meget, men jeg elsker endnu mere. Og loyalitet er et begreb jeg lever mit liv efter.

Når alt det er sagt, så ELSKER jeg mit liv, og den endeløse rutsjebane, som livet er.

Husk at uden nedturene, føles opturene bare ikke lige så fede.
Husk at se de smukke ting, og sæt pris på dem!


Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Første indlæg!

Jeg fornemmer presset en smule.

Jeg vil gerne skrive om det at være anderledes, og være det som jeg kalder en "Pippi".

Vi har alle set Pippi Langstrømpe, og jeg kan huske at jeg sad som barn, og tænkte: 'jeg vil langt hellere være som Pippi, end som Tommy og Annika'. Pippi havde det altid så meget sjovere, og var generelt bare SÅ meget mere cool!

Jeg har siden jeg var ret lille, vidst at jeg var anderledes. Jeg havde en vild fantasi, og fulgte ikke altid med strømmen. I timerne sad jeg og tegnede i mine bøger fremfor at følge med i undervisningen. De andre børn kunne godt lide at lege med mig, fordi jeg var sjov og fandte på sjove ting. Dette fik så også en bagside, da vi nåede op i 5-6 klasse, for så var jeg jo pludselig ikke så sej længere. Jeg gik i farvestrålende tøj, og lignede ubevidst ikke de andre. Så jeg blev mobbet fra 5-9 klasse. Det gav en del knubs på sjælen, men jeg overlevede.

Jeg har hele livet kæmpet med at være anderledes, og jeg har skammet mig, og været led og ked af, at jeg ikke bare kunne passe ind med de andre. Jeg kan ikke huske den dag, hvor det hele vendte for mig, men det gjorde det sgu.

Jeg er STOLT af at være anderledes.

Jeg er STOLT af at have mine egne holdninger.

Jeg er STOLT af at kunne brøle når noget går mig på.

Jeg er STOLT af at jeg har fået så meget lærdom.

Jeg er STOLT af at kunne tænke ud af boksen.

Jeg er STOLT af mig selv.

Jeg er fucking STOLT af at være en Pippi!


Likes

Comments